Tag: feriefotos

  • Skyggesiden af feriefotos

    Skyggesiden af feriefotos

    Det kan ofte være en udfordring at have kameraet med på familietur eller familien med på fototur for den sags skyld. Ofte opstår der en vis form for irritation deltagerne imellem. Deltagere som åbenlyst har forskellige forventninger til turen.

    (mere…)

  • Throwback Thursday: Foto på ferien – Geologging af billeder på ferien

    Throwback Thursday: Foto på ferien – Geologging af billeder på ferien

    Just hjemvendt fra ferie, sidder jeg nu med mine billeder i Lightroom og kan ikke huske hvor de er taget. Det vil sige, jo, jeg kan godt huske jeg har været i Spanien, men hvor i Spanien er mine billeder taget? Måske dette indlæg kan hjælpe.

    (mere…)

  • Skyd efter børnene

    Skyd efter børnene

    – med kameraet naturligvis… Om at fotografere ungerne, uden de er bevidste om det.

    Er du lige så miljøskadet, som jeg, har du altid kameraet med dig, stort set uanset hvor du befinder dig, og hvad du laver – så hvorfor ikke udnytte dette til at tag gode billeder af dine børn.

    HVIS DET UVENTEDE SKER

    Ofte er det bare i vejen og bliver aldrig brugt. Men tanken om ikke at have kameraet inden for rækkevidde, giver mig næsten angst og føles, som hvis jeg mangler en vital kropsdel. Og jeg er overbevidst om, at der opstår en eller anden helt enestående fotosituation, lige når kamereaet ligger derhjemme. På ferie, er det altid med.

    _JGD8886Når der leges i brændingen, glemmes alt om tid og sted, og så gælder det om at skyde løs. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-100, 200mm.

     

    Nå, men i hvert fald kan du jo lige så godt udnytte kameraet, når det alligevel er der, og når dine børn springer rundt som lopper for øjnene af dig. Nu hævder de fleste nok, at det gør de i forvejen. Men mange fotos af børnene bliver af den opstillede slags, hvor de står og griner mere eller mindre falsk til kameraet. Eller hvor de på anden vis agerer kunstigt, fordi de ved, du fotograferer dem.

    Og også de klassiske familieferiefotos, viser typisk de grinende unger foran en eller anden seværdighed. Men de sjove billeder, synes jeg, viser ungerne optagede af eventyret og det modsatte af fotosituationen.

    _JGD4555

    Storesøster fører an, og lillesøster følger trop på eventyr i Norges fjelde. Nikon D300s + Tamron 17-35 f/2.8-4. Indstillinger: 1/200 sek., f/8, ISO-200, 26mm.

     

    LAD DEM GLEMME DIG

    Min pointe er, at har du ALTID kameraet med, vænner ungerne sig til det og glemmer alt om det. Og så er muligheden der for at fotografere dem, uden de er bevidste om det. Uden at de stiller sig op og laver ansigter eller alternativt vender ryggen til. Mine piger ynder at gøre begge dele.

    Og så kan man fange dem i situationer, hvor de reelt er optagede af bare at være, lege og udforske. Hvor de er sig selv. Det handler nok lidt om, at man agerer fluen på væggen og forholder sig til fotoopgaven med tankerne på reportage. Altså en neutral, observerende rolle – der jo aldrig bliver helt neutral, det er jeg godt klar over, men noget derhen ad.

    _JGD6206_3Man skal aldrig gå af vejen for at lave billeder, der kan skræmme bedsteforældrene lidt. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/160 sek., f/2.8, ISO-400, 122mm.

     _JGD2318_2

    Her fandt jeg ud af, at et D3s er overraskende tolerant over for at blive dyppet i Middelhavets salte vand… Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/8000 sek., f/2.8, ISO-200, 70mm.

     

    HVEM ER DINE BØRN?

    Jeg har ingen billeder med her, hvor pigernes ansigter kan genkendes. Og det er netop en udfordring, du kan give dig selv. Hvordan viser du, hvem dine børn er, uden at du viser deres ansigter – eller uden at ansigterne er hovedmotivet? Hvordan fotograferer du dine børns personlighed?

    _JGD6982Helt i sin egen eventyrverden. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-400, 82mm.

    Slip ungerne fri i den store verden og skyd løs, når de glemmer din og kameraets tilstedeværelse. Du får dejlige billeder ud af det, og så er det endda, vigtigst af alt, virkelig sjovt.