Tag: børn

  • I børnehøjde

    I børnehøjde

    At skabe et billede er ofte en svær proces, men er det muligt at vi kan lære lidt fra børnene?

    I den sene aftens efterårsregn, ankommer vi til huset på Amager. En hyggelig bustur fra Thisted til København var slut.
    I huset venter mine små nevøer, det er over deres sengetid, men sove kan de jo ikke før de har fået udlevet deres forventnigsfulde gæstfrihed.

    Efter drengene fik os budt velkomne, fik søvnen lidt bedre vilkår og der blev ro i huset, til de voksne kunne lave lidt mad og få et glas vin.

    Madlavning på Amager – Foto: Carsten

    Enkle brugsregler

    Ved morgen bordet sidder jeg, med en dampende kaffe og mit nyindkøbte Olympus PEN-F. En god kombination og især kameraet tiltrækker sig nevøernes opmærksomhed, med visse nervøse trækninger hos forældrene til følge. Men efter at have fået beroliget forældrene og ridset nogle få regler op for drengene, fik de lov at låne kameraet.

    Regl 1 – ingen fingre på linsen.
    Regl 2 – kamerastroppen om halsen.

    Så afsted, brug kameraet og hav det sjovt.

    Jeg var imponeret. Hvad er det børn kan, som vi voksne har glemt? Jeg tror svaret er enkelt; de kan lege! For kameraet var en leg for dem og de var ikke bange for at udfordre hinanden. “Stil dig lige sådan her”, “Frem med næven”, Gør ligesom Batman”, “Du er død nu” alle sammen udsagn fra de kamerasvingende drenge på 4 og 7 år.
    Og hvilke udtryksfulde billeder. Selv af deres forældre blev der fantastiske billeder, forældre er åbenbart mere tillidsfulde, når et barn kommer med et kamera, end når en voksen stikker det op i hovedet på dem.

    Mor og bror

    Fokus på proces

    Sjovt var det at se hvad de gerne ville fotografere. Det var deres hverdag de illustrerede. Det var deres forældre, deres leg, deres værelse og deres mad. Og det var egentlig ikke billedet der betød noget, men processen ved at skabe det. Måske er det i virkeligheden her vi som voksne kan lære noget af børnene… Processen, skabelsen af billederne, at lege sig frem til et produkt.

    Min aftensmad

    Oversat til voksen, vil det sikkert betyde at bruge mere tid på at tænke på hvordan du skaber dit billede. Altså at bruge din fantasi, til at forestille dig et billede på forhånd og så bagefter, lege dig frem til resultatet. En proces der vil tage flere dage for en voksen, men som for børnene tog få sekunder – fascinerende!

    Rettergang ved overtrædelse af regl nr. 1

    Efter den hektiske billedskabelsesproces, var overstået for børnene, gennemgik jeg lige reglerne igen. Jeg måtte så forklare lille Alfred, at der altså var kommet fedtede fingre på objektivet og viste ham hvordan det så ud, hvor efter han prompte informere storebror om, at Carsten altså havde kommet fedtede fingre på linsen!
    Nå ja, fingeraftrykkene kunne jeg ikke aflæse, så jeg stod nok svagt i bevisførelsen her og det måtte være påstand mod påstand, så jeg opgav hurtigt at gøre mere ved den situation og valgte i stedet at alliere mig med en pudseklud.

    Jeg kan dog kun opfordre, alle der tør, til at overlade jeres kamera til børn og prøve, at lære af deres umiddelbare billedsprog. Det var en fantastisk oplevelse og en god leg at have sammen.

    Hvor ikke ander er nævnt, er billederne skabt af Alfred og Karl på henholdsvis 4 og 7 år. Grej er Olympus PEN-F med Zuiko 17 mm. f/1,8. Direkte ud af kameraet med forudindstillinger på s/h og med diverse justeringer i kameraet.

  • Mit fotoprojekt er min hverdag…

    Mit fotoprojekt er min hverdag…

    …og hverdagen er mit fotoprojekt

    Et fotoprojekt holder dig i gang, det motiverer og udvikler dig fotografisk, og så er det oven i købet sjovt – hvis du altså vælger et overkommeligt projekt.

    Hvad med at fotografere din egen dagligdag? (mere…)

  • Throwback Thursday – En Virkelig Drøm

    Throwback Thursday – En Virkelig Drøm

    På eventyr med unger og kamera til et drømmested, hvor leg, rekreation, foto og natur går op i en højere enhed (mere…)

  • En virkelig drøm

    En virkelig drøm

    På eventyr med unger og kamera til et drømmested, hvor leg, rekreation, foto og natur går op i en højere enhed (mere…)

  • Skyd efter børnene

    Skyd efter børnene

    – med kameraet naturligvis… Om at fotografere ungerne, uden de er bevidste om det.

    Er du lige så miljøskadet, som jeg, har du altid kameraet med dig, stort set uanset hvor du befinder dig, og hvad du laver – så hvorfor ikke udnytte dette til at tag gode billeder af dine børn.

    HVIS DET UVENTEDE SKER

    Ofte er det bare i vejen og bliver aldrig brugt. Men tanken om ikke at have kameraet inden for rækkevidde, giver mig næsten angst og føles, som hvis jeg mangler en vital kropsdel. Og jeg er overbevidst om, at der opstår en eller anden helt enestående fotosituation, lige når kamereaet ligger derhjemme. På ferie, er det altid med.

    _JGD8886Når der leges i brændingen, glemmes alt om tid og sted, og så gælder det om at skyde løs. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-100, 200mm.

     

    Nå, men i hvert fald kan du jo lige så godt udnytte kameraet, når det alligevel er der, og når dine børn springer rundt som lopper for øjnene af dig. Nu hævder de fleste nok, at det gør de i forvejen. Men mange fotos af børnene bliver af den opstillede slags, hvor de står og griner mere eller mindre falsk til kameraet. Eller hvor de på anden vis agerer kunstigt, fordi de ved, du fotograferer dem.

    Og også de klassiske familieferiefotos, viser typisk de grinende unger foran en eller anden seværdighed. Men de sjove billeder, synes jeg, viser ungerne optagede af eventyret og det modsatte af fotosituationen.

    _JGD4555

    Storesøster fører an, og lillesøster følger trop på eventyr i Norges fjelde. Nikon D300s + Tamron 17-35 f/2.8-4. Indstillinger: 1/200 sek., f/8, ISO-200, 26mm.

     

    LAD DEM GLEMME DIG

    Min pointe er, at har du ALTID kameraet med, vænner ungerne sig til det og glemmer alt om det. Og så er muligheden der for at fotografere dem, uden de er bevidste om det. Uden at de stiller sig op og laver ansigter eller alternativt vender ryggen til. Mine piger ynder at gøre begge dele.

    Og så kan man fange dem i situationer, hvor de reelt er optagede af bare at være, lege og udforske. Hvor de er sig selv. Det handler nok lidt om, at man agerer fluen på væggen og forholder sig til fotoopgaven med tankerne på reportage. Altså en neutral, observerende rolle – der jo aldrig bliver helt neutral, det er jeg godt klar over, men noget derhen ad.

    _JGD6206_3Man skal aldrig gå af vejen for at lave billeder, der kan skræmme bedsteforældrene lidt. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/160 sek., f/2.8, ISO-400, 122mm.

     _JGD2318_2

    Her fandt jeg ud af, at et D3s er overraskende tolerant over for at blive dyppet i Middelhavets salte vand… Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/8000 sek., f/2.8, ISO-200, 70mm.

     

    HVEM ER DINE BØRN?

    Jeg har ingen billeder med her, hvor pigernes ansigter kan genkendes. Og det er netop en udfordring, du kan give dig selv. Hvordan viser du, hvem dine børn er, uden at du viser deres ansigter – eller uden at ansigterne er hovedmotivet? Hvordan fotograferer du dine børns personlighed?

    _JGD6982Helt i sin egen eventyrverden. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-400, 82mm.

    Slip ungerne fri i den store verden og skyd løs, når de glemmer din og kameraets tilstedeværelse. Du får dejlige billeder ud af det, og så er det endda, vigtigst af alt, virkelig sjovt.