Jeg siger det bare lige ud – Jeg har været fuldstændig slået til tælling, og fuck det har og er sku hårdt!
Kender i det, ens kreativitet og fotogejst er fuldstændig og aldeles væk, der er ingen motivation og man har ingen ideer til hvad man skal tage billeder af. Ud over det har jeg haft total manglende motivation, nå ja og en ret træls trykken for brystet, hvilket jeg må tolke som ret dårlige symptomer.
Det stinker!
Jeg er lige pt. ramt af en rigtig slem omgang “fotoblokade”, og jeg hader det – jeg har lysten til at være kreativ, men hvis jeg forsøger så sker der ingen ting – der kommer kun lorte billeder ud af det. Øv det er ikke fedt, og jeg er nød til at finde en vej ud, for det holder jo ikke, jeg lever jo af at være kreativ!
Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal komme igennem det, for jeg har aldrig oplevet det før, og jeg ved ikke rigtig hvad det er der har udløst det, og det er jo nok det der gør det rigtig svært.
Jeg har haft rigtig, rigtig, travlt det sidste stykke tid, og føler hele tiden jeg er lidt bagud – jeg tror at dette er en af grundene til mit fotoblokade, men normalt bruger jeg netop foto til at stresse af og finde ro. Men når jeg kun laver lorte billeder, så stresser dette det mig mere og det går helt galt. Jeg har haft gang i rigtig mange ting som har fyldt rigtig meget i mit hovede, og i virkeligheden har jeg nok slået lidt for mange og lidt for store brød op – det er nok det der er problemet – heldigvis er der ved at være styr på de fleste af tingene, og det håber jeg hjælper!
Vejen ud?
Jeg har allerede været igennem en masse løsningsmodeller, som set i bagspejlet nok ikke har været lige skarpe alle sammen. Jeg har lige hurtigt listet en række af de ting jeg har tænkt som mulige løsninger op, i den række følge de er kommet ind i mit hoved. Nogle af tingene har jeg allerede forsøgt, eller kommet fra igen, men der er også et par som jeg ikke helt er nået til endnu – jeg har skrevet en lille kommentar til hvert punkt, i håb om at andre der skulle være så uheldige at komme i samme situation, måske kunne bruge mine tanker til noget!
1. Nyt grej!
Alle ved jo at det altid kommer an på grejet!
Hmm efter lidt tid kom jeg til fornuft, og måtte erkende at jeg jo faktisk har lavet billeder som jeg har været ok tilfreds med, med det udstyr som jeg har nu! – Så nyt grej var nok ikke løsningen!
2. Nyt grej!
Nyt grej, for alle ved jo at nytgrej øger kreativiteten mærkbart, og det var jo præcis det jeg har brug for!
Men igen endte min fornuft med at få mig på andre tanker, eller det var nok mest min slunkne økonomi der i første omgang fik mig til at tænke at det nok kun ville dulme mit problem i en kort periode (altså lidt lige som at pisse i bukserne når man fryser).
3. Erkendelse
Erkende at jeg har et problem som er så stort at det ikke kan løses med nyt grej, og her efter offentliggøre mit problem på bloggen
Okay, det er lidt kliche og lidt Anonyme Alkoholikere agtigt, men tjjaa jeg tror det er første skridt. Så læsere jeg har et problem! – Pyhaa, det hjalp at erkende at jeg virkelig er ude på dybt vand, og med erkendelsen føler jeg at jeg er kommet lidt tættere på at fine ud af hvad der er mit problem!
4. Rydde op
Her mener jeg ikke at jeg skal have ryddet op på mit kontor, eller derhjemme, nej jeg mener at jeg skal have styr på den bunke af hængepartier som har samlet sig i forbindelse med at jeg har påtaget mig for meget.
Det er vist en større opgave jeg har foran mig, men det bliver rigtig dejligt at få afsluttet de ting som jeg længe har skuppet foran – og det bliver rart at få rent bord, ved de personer som ser frem til at jeg levere det som de venter på.
5. Prioritere
Jeg er nød til at prioritere for at få den tid, der skal til for at komme igennem alle de underlige punkter jeg har sat op for mig selv
I det at prioritere, der ligger der jo selvfølgelig at man er nød til at skære nogle ting fra, eller helt væk, og en af de ting som jeg har valgt at skære lidt ned på, er bloggen – ja jeg ved det, og det er ikke med min gode vilje. Men bare rolig, jeg vender tilbage!
6. Spise sundt
Spise masser af frugt, grønt og magert kød. Der er masser af gode sager i frugt og grønt, og kød skal der jo bare til!
Ja ja endnu en kliche, men jeg tror helt sikkert på at det har stor betydning hvad man spiser!
7. Løbe
Motion er selvfølgelig bare rigtig sundt, men det frigiver også en masse dejlige endorfiner, som man bliver rigtig dejlig glad af. Motion giver også forøget energi og det har man brug for at være produktiv, og ikke mindst kreativ!
Jeg begyndte faktisk at løbe i min sommerferie, og har faktisk gjort det lige siden, så det handler bare om at blive ved!
8. Tid til mig selv
Jeg tror det er rigtig vigtigt at man passer ekstra godt på sig selv, og laver nogle ting som ikke nødvendigvis har andet formål end at man bare har det rart.
Jeg har netop taget et par dage fri fra arbejde, og har planlagt at bruge dem sammen med min dejlige kone, hvor vi skal nyde hinanden, og måske tage en tur i biffen eller bare gå en lang tur i skoven.
9. Back to Basics
FotoMalia har det sidste stykke tid taget mere og mere af min tid, hvilket egentlig bare har været super fedt, da det er fordi at der er stor interrese for bores lille projekt, og fordi der er flere der har vist interresse for at lave spændende samarbejde med os – sejt.
Jeg har stadig en ambition om at FotoMalia skal blive ved med at vokse, og jeg syntes det er spændende hvad det kan blive til, men hvis jeg bruger så meget energi på FotoMalia, andre projekter, arbejde og familie at det ender med at gå ud over min kreativitet og måske i sidste ende mit helbred så dur det ikke. – derfor “Back to Basics”. Det handler jo igen om at prioritere, og her prioritere jeg selvfølgelig min familie, mit job, også FotoMalia. FotoMalia på den måde at jeg vil skære en del af de “små” daglige indlæg fra, og mere koncentrere mig om det lidt mere gennemarbejdede og dybdegående indlæg. Det vil nok ikke være for altid, men hvertfald for nogen tid.
10. Lege
Leg er vigtig, og det er i virkeligheden det der inspirere mig mest. Med leg mener jeg faktisk alt fra at lege med duplo med min datter til at lave sjov med drengene. Igen er formålet “bare” at have det sjovt og ikke at være produktiv.
Jeg elsker at lege, og glæder mig allerede til at komme igang.
11. Opsøge kreativitet
Være i kreative omgivelser, og bruge de mennesker som jeg har i mit netværk, som også lever af at være kreativ. Kreativitet og produktivitet er selvforstærkende, så jo mere jeg omgås det jo bedre.
Heldigvis arbejder jeg et sted fyldt med kreative sjæle, så jeg skal nok kunne finde nogen jeg kan knubbe mig opad. Ligeledes vil jeg kigge alle mine fotobøger igennem;-)
12. Ingen kamera!
I en hel uge er det forbudt at bruge mit store kamera, jeg må gerne tænke i fotografiske tanker, men det er forbudt at bruge kameraet. Jeg håber at dette fravær vil kickstarte min kreativitet.
Det bliver nok lidt svært, men jeg vil prøve!
Hold da op, det var en ordentlig omgang, jeg håber ikke jeg har trykket nogen med ned, det var bestemt ikke meningen med dette indlæg. Det er mit håb at nogen måske kan bruge mine tanker til noget konstruktivt, og at jeg selv kan komme igennem min lille krise.¨
Beklager det lidt depirmerende indlæg idag!