Wow, dette objektiv er uden tvivl det bedste zoom objektiv jeg nogensinde har brugt, der er stort set ikke noget negativt at sige om det. Dette er topkvalitet når det er bedst, og hver gang dette objektiv sidder på mit kamera kommer der noget godt ud af det, det piner mig hver gang det skal af, for at bruge et andet. Objektivet er indkøbt primært for at udnytte telen til at ”trække” sky dyr tæt på, men også for at udnytte den hurtige autofokus til aktion billeder af hunde. Med en brændvidde på 70-200mm egner dette objektiv sig til et væld af opgaver, og det vil det også komme udfor.
Optisk kvalitet
Som sagt er dette det bedste zoom objektiv jeg nogensinde har brugt, og dette gælder bestemt også billedkvaliteten. Her er der ingen ting at komme efter, dette objektiv tegner skarpt igennem hele zoom området, allerede fra blænde f/2.8. Objektivet laver kontrastfulde billeder der har mættede farver og en skarphed der ikke er til at tage fejl af. Det bliver ikke meget bedre.
Det skal her nævnes at jeg udelukkende bruger dette objektiv på DX-formatet og at jeg ingen erfaringer har med dette objektiv på FX-formatet. Autofokus
Igen her, er der ikke meget at sætte en finger på, det fungere bare. Af alle de objektiver jeg har arbejdet med er dette absolut den hurtigste tele jeg nogensinde har brugt. Autofokussen er markant hurtigere end på min gamle tele (Sigma 100-300 f/4) som ellers også var forholdsvis hurtig. Forskellen på disse objektiver er meget synlig. Efter f.eks. et agilityevent, hvor Sigmaen ville producere mellem 20-30 skarpe billeder ud af 100 levere nikons 70-200mm mellem 60-70. Selvfølgelig giver det ekstra blændetrin også en fordel til Nikons 70-200mm, men der er stor forskel og objektivet er klart sin merpris værd. Denne sammenligning er ikke skrevet på et grundlag der giver nogen form for statistisk sikkerhed, det er kun mine umiddelbare indtryk.
Det eneste minus jeg kan finde på dette objektiv er at nærgrænsen er på 1,5m, hvilket jeg ville ønske var noget mindre. Det har nok ikke været optisk muligt at kunne opretholde den fantastiske billedkvalitet hvis man skulle kunne komme tættere på.
Objektivet er også udstyret med AF stop knapper som man kan låse fokus med. Denne funktion har jeg aldrig rigtig fået ind i mit arbejdsflow, men jeg tror at det ville give en ekstra god kontrol over objektivet, så jeg må bare i gang med at øve.
Billedestabilisator
Den indbyggede billedestabilisator fungere som man kunne forvente, rigtig godt, og gør bestemt en i stand til at håndholde på lukkertider et par blændetrin lavere end ellers… Byggekvalitet
Lige som Nikons 17-55mm f/2.8 er dette objektiv bygget til den professionelle fotograf, og derfor bygget ekstremt solidt. Både fokus ring og zoom ring sidder hvor de skal og er tilpas store, så de er til at bruge selv med handsker på. Objektivet ligger godt i hånden, og giver en god balance på kameraet.
Objektivet er udstyret med stativfod, som er let at tage af og sætte på, og gør det let at skifte mellem at tage billeder i høj og lav format. I modsætning til min gamle tele (Sigma 100-300 f/4) er stativfoden udformet på en sådan måde at der ikke kommer sand og støv ind under ”kraven” på foden når man tager den af, dette modvirker unødigt slid på objektivet.
Alt i alt er dette objektiv bygget som det skal og jeg har kun roser på denne front.
Alsidighed / Funktion
Objektivet er for mit vedkommende indkøbt primært til naturfoto, hvor de 200mm, på DX formatet er en udmærket standard tele. I mange tilfælde vil 200mm dog være lige i underkanten til dyreportrætter, men med en konverter på vil det kunne gå i de fleste tilfælde. Jeg bruger dette objektiv så tit jeg kan komme af sted med det, og det er utroligt funktionelt i ufatteligt mange situationer, bla. bruger jeg det ofte til portrætter hvilket brændvidden på 70-200mm passer fremragende til. Blænden på de f/2.8 kombineret med de 200mm gør også fotografen i stand til at isolere sit motiv fra baggrunde, hvilket jeg ofte bruger når jeg fotografere dyr, da det er en god måde at sætte fokus på motivet. Nikon 70-200mm f/2.8 VR er et meget alsidigt objektiv med et væld af muligheder.
Konklusion
Som denne gennemgang antyder, syntes jeg at dette virkelig ar et objektiv i særklasse, dette objektiv virker bare, og det laver nogle fremragende resultater, næsten uanset hvad man udsætter det for.
Det eneste minus for mig ved dette objektiv er at nærgrænsen kun er på 1,5m hvilket i nogen tilfælde kan være et problem.
Vil jeg anbefale dette objektiv, JA bestem køb det og du vil aldrig se tilbage, det er et forholdsvis dyrt objektiv, men det er efter min mening, bestemt alle pengene værd. Man skal dog være opmærksom på at de 200mm i mange tilfælde vil være for lidt til dyr i naturen.
![]() |
Nikkor 70-200mm () Skarpheden er i top, og den storeblændeåbning giver en fremragende bokeh |
![]() |
Nikkor 70-200mm () Farverne er mættede og klare, dette objektiv er i særklasse |
![]() |
Nikkor 70-200mm (200mm f:/5,6 1/1250sek). Objektivet har ingen problemer med at følge med meget hurtige motiver, det er en fornøjelse at arbejde med. |
![]() |
Nikkor 70-200mm (200mm f:/4 1/3200sek) Autofokussen er i en klasse for sig. På D300 følger den selv svære motiver som her uden problemer. |