Zoom eller fast brændvidde?

af Ard Jongsma

Jeg har tiltagende droppet at fotografere med zoom objektiver. I dette indlæg vil jeg prøve at fortælle hvorfor, og gå nogle af de mange myter om zoom objektiver og objektiver med fast brændvidde igennem.

 

LAD DET KOMME AN PÅ EN PRØVE!

Jeg fotograferer mange events: fra bryllupper til store konferencer. Events er nok den del af mit arbejde som fotograf der ligger tættest på hvad pressefotografer går igennem til dagligt. Der kræves fleksibilitet og hurtig reaktionstid. Du skal være klar til uventede situationer hele tiden. Det er oplagt at bruge zoom objektiver i disse situationer og det har jeg da også gjort i mange år. Men jeg har bemærket, at jeg oftere og oftere griber efter mine ‘primes’ – objektiverne med fast brændvidde.

Jeg fotograferer altid events med to kameraer. For blot fem år siden havde jeg typisk en 24-70mm (f2.8) på det ene kamera og en 70-200mm (ligeledes f2.8) på det andet. Min 24-70 skiftede jeg så engang imellem ud med 14-24mm og min 70-200 en gang imellem med min 200mm/f2, ‘bare’ fordi det tog bedre billeder.

De sidste år flyttede jeg mig mere og mere væk fra den helt store 200mm og havde jeg nærmest klistret en 14-24mm på det ene kamera og en 85mm/1.4 på det andet.

Det har givet større og større problemer i fototasken. Når man fotograferer events i udlandet skal man flyve, og det begrænser voldsomt hvad man kan have med af udstyr. Jeg rejste efterhånden med to store kameraer og et forfærdeligt antal objektiver. Mange af dem, som for eksempel min 70-200, brugte jeg stort set aldrig. Tiden var, med andre ord, klar til et opgør.

Årets mareridt event blev afholdt i Amsterdam i år. Det er en stor konference med fire dages fotografering, som regel fra halv ni om morgenen til langt ude på natten. Jeg skal agere presse-, portræt- og reklamefotograf samtidig. Jeg skal følge ministre og kongelige i albuekamp med regulære pressefotografer, men også tage stemningsbilleder til brug i PR materiale. Mere omstillingsparathed har jeg sjældent brug for. Og lige præcist til denne event besluttede jeg så at lade det komme an på en prøve.

Nikon D5, Sigma Art 35mm/f1.4, f/3.5, 1/125, ISO 1250

 

HVORFOR DOG?

Én af de vigtigste opgaver du har som fotograf er, at lede beskuerens øje til motivet. Det kan opnås på mange måder. I en ideel verden, hvor billedet er godt gennemtænkt, kan du gøre det ved hjælp af din komposition: du kan bruge ledelinier i omgivelserne til ‘hjælpe’ beskuerens øjne. Du kan også gøre det ved hjælp af lyset – for eksempel ved at separere et lysere motiv fra lidt mørkere omgivelser, eller omvendt. Men en event er nok omkring så langt fra den ideele verden som du overhovedet kan komme. Du får læssevis af lortemotiver i lortelys og lortelokaler og skal få flotte billeder ud af det. Hvis du så vil opnå separation af motivet fra omgivelserne er der kun to ting at gøre: fange stemningen så billedets komposition bliver ligegyldig, eller separér med kontrast i skarphed og uskarphed. Det sidste KAN du styre som fotograf, og odds-ne bliver væsentligt bedre når du har objektiver med stor blænde (= ringere skarphedsdybde). Og større blænde er lig med faste objektiver.

Der er dog mange andre gode grunde til at fotografere med fast brændvidde. Jeg vil gå dem punktsvis igennem.

 

Lortemotiver i lortelys i lortelokaler. OK, lige præcist her var det ikke lige så slemt.

 

1. Skarphedsdybde

Der er tre faktorer som afgør hvor meget (eller lidt) skarphedsdybde du har i dine billeder: brændvidde, blænde og afstand til motivet. (Nogle vil argumentere at sensorstørrelsen også har betydning, og det har den i praksis også, men kun fordi du skal ned i brændvidde for at opnå samme beskæring på en mindre sensor.) Hvis du vil separere dit motiv fra dens baggrund, skal du enten op i brændvidde, ned i blænde eller gå tættere på.

De fleste zoomobjektiver går kun ned til en blænde 2.8. Mange faste objektiver op til 100mm går helt ned til 1.4. Hvis du bruger et standard 50mm objektiv på et normalt 35mm kamera på blænde 2.8, og dit motiv er fem meter væk, har du en skarphedsdybde på 173 cm. Går du ned i blænde til 1.4 har du kun 85 cm tilbage. Det er en voldsom stor forskel. Din baggrund vil blive tværet væsentligt mere ud.

 

Nikon D5, Sigma Art 35/1.4. Billedet til venstre er taget på blænde 1.4, billedet til højre er taget på blænde 2.8. Billedet til venstre er spejlvendt for at fremme sammenligning.
Læg mærke til at der er tale om et let vidvinkelobjektiv her!!!

 

Er det en fordel? Man kan argumentere for og imod udtværede baggrunde, men nu snakker vi events her, hvor du som regel har forbandet lidt at bestemme omkring din baggrund. Og står du med en lortebaggrund, er det helt afgjort en fordel at kunne tvære den ud. Desuden kan faste objektiver jo også gå OP til blænde 2.8, 5.6 eller 11, hvis den baggrund pludseligt bliver vigtig alligevel. Du får, med andre ord, bedre muligheder for at udnytte din blænde kreativt.

 

2. Skarphed

Her skal vi passe lidt på. Objektiver med fast brændvide er som regel skarpere end zoom objektiver. Som regel. Og måske er det bedre at omformulere: de skarpeste objektiver findes blandt objektiverne med fast brændvidde. Med afstand! Men der findes selvfølgelig mange objektiver med fast brændvidde som er værre end en hel del zoom objektiver. Jeg vil dog med ro vove den påstand at du får meget mere for pengene når du styrer udenom zoom objektiver hvis skarphed virkelig betyder noget for dig. Læn dig lige tilbage og se på næste billede.

 

Nikon D5 med hhv Sigma Art 35/1.5 (tv) og Nikon 24-70/2.8. Begge i 100% forstørrelse. Læg mærke til at Sigma og Nikon ikke er helt enige i deres fortolkning af 35mm. Men selv med den fordel for Sigma er der en ret så tydelig forskel.
Fokusering i live view så der er ikke tale om front- eller backfocus.
Nikons 24-70/2.8 er et godt objektiv og disse resultater vil man som regel kun lægge mærke til når man lægger billeder ved siden af hinanden på denne måde.

 

Men det kræver lidt (meget) research at finde frem til det bedste. Nikons 85mm/1.8 G er for eksempel ét af de objektiver som kan give dig mest ‘bid’ per betalte krone i Nikons line-up allerede ved blænde 1.8. Nikons billigere 50mm/1.4 G er derimod forfærdelig ved blænde 1.4 og 1.8 og skal efter min mening helt op på f4 for at leve op til noget som helst.

Sigmas Art 35mm/1.4 er afsindig flot både i skarphed, bokeh og farverendering selv på 1.4. Og den købes til en pris hvor de fleste kan være med. Det er efter min 200mm/f2 det skarpeste objektiv jeg ejer. Og sidstnævnte er altså knap 7x så dyr.

Skarphed er dog et svært emne. Hvis man ikke kun bedømmer testark, som for eksempel igennem DXO Mark, er der kun meget subjektivitet tilbage. For at give et helt enkelt eksempel: det, som jeg for ti år siden syntes var skarpt, synes jeg ikke længere er skarpt overhovedet. Og det er fint. Du skal justere dine krav efterhånden som du bliver mere kritisk som fotograf. Det kommer helt af sig selv og man skal ikke presse det igennem.

Desuden findes der noget som hedder relativ skarphed. Mange objektiver er skarpere når man lukker blænden blot en lille smule, men ser skarpere ud med åben blænde fordi kontrasten med den uskarpe baggrund er større. Det er en meget, meget vigtig parameter som tekniske tests ikke tager højde for.

 

Nikon D5, Sigma Art 35mm/f1.4, f/1.4, 1/160, ISO 2500

 

3. Objektivets egenskaber

Nu kommer vi til én af mine abslutte kæpheste: du KAN ikke lære egenskaberne af et zoom objektiv at kende, fordi det har for mange egenskaber.

Når jeg står i en given situation, ved jeg af erfaring, og uden at tage kameraet frem, hvordan den vil egne sig til hvilket af mine faste objektiver. Det er uhyre vigtigt og sparer mindst lige så meget tid som en lille smule zoom. Jeg ved om jeg skal et skridt nærmere for at få baggrunden til at forsvinde mere, eller om jeg skal op i blænde for at få baggrunden mere frem. Jeg ved om jeg kan glemme alt fra en bestemt brændvidde opad fordi der er en mur bagved mig. Jeg ved om den type modlys jeg har, ødelægger billedet på det ene objektiv, eller bliver noget vildt fedt på det andet. Jeg ved at jeg skal lade være med at bruge min 85/1.4 når lysmængden kommer under et vist niveau fordi autofokus stinker på den, men at jeg sagtens stadigvæk kan bruge min 200mm/f2 og derfor skal tage ti skridt tilbage. Og endnu vigtigere for mig: jeg ved om en bestemt forgrund jeg skyder igennem vil påvirke en bestemt baggrund på grund af objektivets bokeh egenskaber.

Det er én af de vigtigste parametre som skiller en fagmand fra andre i stressede situationer, såsom en næsten hvilken som helst event. Det tager tid og øvelse, og den tid og øvelse er spildt hvis du fotograferer med et zoom objektiv, simpelthen fordi et zoom objektiv er mange forskellige objektiver i ét. Du kan (og vil) lære hvordan et 24-70mm objektiv opfører sig på yderendene af dets brændvidder,  men aldrig hvordan det opfører sig på 35mm, 45mm og 55mm.

En guitarist bliver ikke en bedre guitarist af at have 100 guitarer (selvom mange guitarister vil modsige dette 😀 ). En guitarist bliver en bedre guitarist af at lære alle de små finesser af et begrænset antal instrumenter.

Analogien er også god af en anden grund: i starten er det for de fleste øvende musikere en god ting at afprøve mange forskellige instrumenter, for at finde ud af hvilket instrument ‘spiller’ for dem og hvilket ikke gør. Det lærer dem hvilke egenskaber går igennem og dét giver en grundlæggende viden som er uundværlig. Men har man den grundlæggende viden og skal man videre, så er det fornuftigt at begrænse sig.

Her er en klassisk modlyssituation, hvor jeg præcist ved hvordan min 85/1.4 kan trylle når alting falder på plads.

 

Nikon D4s, Nikon 85mm/f1.4 G, f/1.6, 1/1600, ISO 100

 

4. Pris

Objektiver med fast brændvidde giver dig, alt andet lige, bedre billedkvalitet for pengene. Nikons 85mm/1.8 G koster kr.3500 og giver dig langt bedre billeder og kreative muligheder på 85mm end Nikons fem gange så dyre 70-200mm/f2.8 G. Modargument: det giver ingen billeder på 200mm. Klart. Og der ligger kernen i sagen. Vil du hæve kvalitet på bekostning af fleksibilitet eller vil du hæve fleksibilitet på bekostning af kvalitet (og pris).

Et fint regnestykke: Nikons 14-24mm/2.8 G, 24-70mm/2.8 G og 70-200/2.8 G koster tilsammen kr.49000.

Til den pris kan du købe:
Nikon 20/1.8 G
Sigma Art 35/1.4
Nikon 85/1.8 G
Sigma 150mm/2.8 makro
PLUS TO D750 huse!!!

Den lader vi lige stå, for hold da op, jeg havde længe tænkt over at skrive noget lignende, men er selv overrasket…

Det er et TOSSEfedt sæt som jeg som professionel ikke ville tøve at æde en hvilken som helst event med. Så har du ovenikøbet købt dig til makromulighed. Smid et par tusinde ekstra i hvis du absolut vil under 20mm eller absolut skal have en 50mm (køb en Sigma eller en Zeiss, tak). Og argumentet at 150mm ikke er det samme som 200mm køber jeg ikke. Nikons 70-200mm er heller ikke 200mm. Den er faktisk kun sølle 135mm på korteste fokusafstand (!!!) og 193mm på længste fokusafstand. Og selv de 50mm ekstra på længste fokusafstand i forhold til Sigma-en kommer du i praksis ikke til at bruge. Hvis du er så langt fra motiverne at du konstant får udnyttet de par ekstra 50mm er det en bedre idé at investere i et par ordentlige sko for at kunne gå tættere på.

 

- Afternoon 160608

Nikon D5, Nikon 20mm/f1.8 G, f/2.8, 1/160, ISO 450

 

(5. Vægt)

I lang tid var det tungeste objektiv jeg altid slæbte rund på samtidig det eneste ikke-zoom objektiv. Generelt er det dog omvendt.  Hvis du begrænser dig til alt andet end de mest lysstærke objektiver, vil du opleve en betragtelig fordel i udstyrsvægt. Nikons 20mm/f1.8 vejer for eksempel sølle 350 gram, mens 14-24mm/f2.8 vejer næsten et kilo. Jeg bliver dog nødt til at tilføje, at objektiver efter min mening godt kan blive FOR lette.

Standard modargumentet er så altid, at du skal have langt flere objektiver med. Men er det nu også rigtigt? Da jeg stadigvæk fotograferede med Nikons tre klassiske zooms havde jeg også altid en 85mm/f1.4 med for at skyde portrætter. Det giver fire objektiver. Og de fire objektiver ovenfor ville dække alt hvad du behøver til en hvilken som helst event.

 

Min største svaghed når jeg fotograferer events er at jeg er ret så vidensbegærlig. Hvis det bliver interessant kan jeg godt blive optaget af det og glemme alt om fotografering. Som her på hospitalslaboratoriebesøg i Nijmegen, Holland. FAIL!

 

6. Lysstyrke

Den større lysstyrke i de fleste objektiver med fast brændvidde hjælper, alt andet lige, dit autofokussystem. Autofokus virker bedre jo mere lys der bliver lukket ind. Jeg skriver “alt andet lige” fordi min erfaring er, at det ikke altid gælder. Mange objektiver med høj lysstyrke er decideret uskarpe med blænden på vidt gab, og det lider autofokussystemet under. Det skal jo ligesom finde ud af hvor der er skarpt, og hvis der ikke er skarpt nogen steder kan systemet have svært ved at finde ud af hvor der så i hvert fald er mindst uskarpt.

Her var der virkeligt ikke lys nok til at fokusere, så jeg bad dem om at tænde for lommelygten på bagsiden af deres mobiltelefon. Vi glemte dog at få slukket skærmen. FAIL! Nikon D4s, Nikon 85/1.4, f/1.4, 1/160, ISO 2200

Et gammelt argument som virkeligt skal skrottes er, at dette var en fordel i mørke omgivelser. Før i tiden var det et ugyldigt argument fordi du har ekstremt hårdt brug for pålidelig autofokus når du skyder med meget lav blænde på grund af din ringe skarphedsdybde. Og det er kun for nyligt at autofokus er begyndt at blive tilnærmelsesvis pålidelig nok i mørke omgivelser.

Samtidig er kvaliteten af billeder taget ved høj ISO blevet så voldsomt meget bedre, at det ikke længere er et argument for ikke at gå op i blænde. Blændevalg, selv i mere mørke situationer, er i dag i det store og hele taget et rent kreativt valg igen.

 

- Morning 160609

Nikon D5, Sigma Art 35/1.4, f/1.4, 1/160, ISO 110

<

ULEMPER

Er der så ingen ulemper ved objektiver med fast brændvidde? Jo, der er én og den er kæmpestor: du kan ikke zoome med et fast objektiv. Duh… Det er korrekt at det er en kæmpeulempe at du ikke kan beskære dit billede på pletten ved at zoome ind eller ud. Det koster i værste tilfælde pixler: du bliver nødt til at beskære et billede på computeren, som du kunne have croppet mere i situationen hvis du havde haft adgang til et zoom objektiv. Det koster skarphed igen og det paradoksale er at det også koster skarphedsdybde igen: hvis du bliver nødt til at beskære for meget, har du fotograferet med en for lille brændvidde og derved tabt fordelen i skarphedsdybde som du ellers havde opnået med dit fine faste objektiv. Det er ubenægteligt ret surt.

 

TILBAGE TIL EKSPERIMENTET: ALT UDSTYR I BILEN

Til Amsterdam kunne jeg køre i bil, så jeg havde to fototasker med: én med de vigtigste faste objektiver, og én med alle mine zooms. Tasken med alle mine zooms stod i bil i P-kælderen en kilometer fra konferencecentret. Hvis jeg tabte væddemålet med mig selv om at fotografere hele denne event med faste objektiver, var mine zooms ikke længere væk end at en assistent kunne hente dem på et kvarter. Men alligevel et kvarter… Skete der noget uventet lige pludseligt, var der ingen kære mor.

Så hvad havde jeg med ind til eventen? Her er listen:

Nikon D5
Nikon D4s
Nikon 16mm/f2.8 fisheye
Nikon 20mm/1.8 G
Sigma Art 35mm/1.4
Nikon 85mm/1.4 G
Voigtländer 125mm/2.5 APO-Lanthar (til makro – det har jeg brug for til denne event)
Nikon 200mm/f2 G VRI
Nikon SB-910 flash
og en 1.4x teleconverter plus en stak mellemringe som jeg altid har med og aldrig bruger.

I bilen lå alle zooms, nogle flere faste objektiver, ekstra blitze, stative og endda hele mit Elinchrom Ranger Quadra lyssæt med softboxes og hele muletjavsen. Det er fedt at kunne køre i bil!

 

- Radboud and IJkantine

Nikon D5, Nikon 20mm/f1.8 G, f/2, 1/160, ISO 5600

 

KRITISKE SITUATIONER – VIDVINKEL

Som sagt er mine vaner ændret i løbet af de sidste år så det eneste jeg skulle ændre var at skifte 14-24mm ud med 20/1.8 fast. Og det blev jeg glad for.

I praksis gik jeg rund med 20/1.8 på min D5 og 85/1.4 på min D4s, fordi jeg vidste at den sidste er perfekt kalibreret med på 85/1.4 og D5 var ny for mig. (Det er omvendt nu, fordi jeg nu ved at autofokus på D5 er så meget bedre!) Jeg havde 35/1.4 i lommen hele tiden og byttede engang imellem 20/1.4 ud. Var det en ulempe at mangle 14-19mm? Egentlig ikke. Jeg drejer zoom-en for hurtigt til 14mm og til events er der altid mange damer som ikke bliver glade fordi de figurerer forvredet i udkanten af billedet. Det bliver man tyk af. Meget tyk! Engang imellem kunne jeg træde et halvt skridt tilbage for at få billedet og fordelen ved at have adgang til 1.8 og den meget lille nærfokusgrænse på 20/1.8 var en kæmpegevinst! Det handler om at omlægge fotograferingen en anelse, ikke mere end det. Og når alt skulle med og forvrængningen alligevel ikke var et problem kunne den bare få hele armen med min 16mm fisheye.

Forskellen mellem 14mm og 20mm er måske væsentlig for landskabsfotografer, men de kan jo også panorere og sætte billeder sammen hvis det virkeligt er nødvendigt.

Den eneste situation som var kritisk i vidvinkelenden var da en minister skulle underskrive en aftale og jeg fik tildelt en meget, meget lille plads, uden mulighed for at bevæge mig, meget tæt på. Jeg måtte kun sidde dér fordi jeg ellers kom jeg med på et filmkamera som kørte samtidig. Dér kom jeg til at tænke lidt på min bil i P-kælderen. Men jeg klarede mig. Jeg skulle beskære lidt for meget bagefter, men det var pressebilleder, så estetikken var ikke afgørende. Og 20/1.8 gav lige den ekstra halvanden stop blændeåbning til at separere hende fra de andre i selskabet. Resultatet var væsentligt bedre end det ville have været med min 14-24mm.

 

Nikon D5, Nikon 20mm/f1.8 G, f/1.8, 1/160, ISO 200

 
Det var den første dag, og jeg endte med at bruge 20mm langt mere end jeg havde forventet. Billedkvaliteten i Sigmas 35/1.4 er bedre, men 20mm er brugbar en brændvidde til trængte situationer og f/1.8 er fedt at lege med! Her endnu et eksempel med god separation af forgrund, motiv og baggrund.

 

Nikon D5, Nikon 20mm/f1.8 G, f/1.8, 1/160, ISO 280.

 

Men hvis der er plads til at bruge Sigmas 35mm/1.4 er det bare det rene guf! Hold kæft, det er så fedt et objektiv! Knivskarp på vidt gab og med en bokeh som ellers ville være en mindre tele værdig!

 

Nikon D5, Sigma Art 35mm/f1.4, f/1.4, 1/160, ISO 3200

 

KRITISKE SITUATIONER – STANDARD OG TELE

Én af situationerne som jeg på forhånd havde frygtet ville være mest kritisk var prisoverrækkelser og awards. Røvkedelige at fotografere, men meget vigtige for dem som bliver fotograferet. Billederne behøver ikke altid at være flotte, men de skal sidde i skabet. Det er en klassisk situation hvor jeg går op til f4 eller f/5.6, lidt afhængig af lysforhold.

Det gik, men jeg er ikke helt overbevist at jeg ikke kan komme i en situation hvor mangel på en zoom vil kunne forpurre det hele for mig.

En fordel ved den her type situationer er dog at man som fotograf ikke er gadehunden som sparkes til, som man er når man render rundt efter en VIP med alle andre pressefotografer. Det er lige før man selv er VIP, fordi situationen skal fotograferes. Og det betyder at man som regel kan styre hvor man står (lidt frem eller lidt tilbage) eller endda hvor dine motiver skal stå. Og det taler imod uundværligheden af et zoom objektiv igen.

 

Nikon D5, Nikon 85mm/f1.4 G, f/3.5, 1/160, ISO 500 (!)

 

Konklusionen?

Jeg har en 14-24mm til salg.

Min 24-70 har jeg indtil videre beholdt for at have et objektiv som jeg kunne have på i privatsituationer hvor jeg kun vil have ét kamera og ét objektiv med. Jeg bruger det meget lidt, men har lige præcist i fleksibilitetskrævende reportagesituationer skudt nogle gode serier med det. I dag plejer jeg dog at have min lille Sony RX100 med. Og Sigmas 35/1.4 er også genial til situationer med kun et kamera og et objektiv. Så (trommehvirvel) min 24-70 ryger også til salg.

Min 70-200 er uafgjort. Jeg har solgt én før, og alligevel købt den tilbage. Det taler imod et salg. Jeg bruger min stort set aldrig, med én vigtig undtagelse: i Afrika. Når jeg fotograferer dyr i Afrika er jeg som regel spærret inde i en bil og har jeg altid min 500/f4 på ét kamera og min 70-200/2.8 på det andet. Det er dem som skal være klar til at skyde. Skal jeg over til vidvinkel, har jeg som regel tid til at skifte. Min 125mm (Voigtländer makro) er manuel fokus og det duer bare ikke til dyr. Vi mangler bare voldsomt en god autofokus 135mm. I gamle dage var 135mm jo nærmest standard kort tele! Zeiss 135/2 APO leverer helt uhyggeligt flotte billeder og jeg har været fristet til at købe den mange gange, men det duer bare ikke for mig til hverken events eller Afrikanske dyr med manglende autofokus. Så er det næste ned Nikon 85/1.4 G, som jeg synes er et fantastisk objektiv til mennesker, men håbløst til dyr. Upålidelig autofokus og en helt anden farverendering end alle mine andre Nikon (og Sigma for den sags skyld) objektiver. Et fremragende alternativ i Afrika ville være min 200/2, men den er for tung til at have med på flyet sammen med min 500/4. Så til rejseformål, især til dyr, er min 70-200mm uundværlig endnu. Og lad mig slå det fast med syvtømmersøm: et fremragende 70-135mm objektiv!

 

Nikon D5, Nikon 20mm/f1.8 G, f/1.8, 1/160, ISO 200

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Anders august 8, 2016 - 7:32 pm

Fantastisk artikel.

Sidste år skød jeg et bryllup på Varnæ Palæet i Århus, hvor jeg var midt i et systemskifte og jeg havde kun min 24-70/2.8L og 135/2L tilbage. Jeg lånte godt nok en 70-200/4L, men når man har haft 2.8’eren, så ligger den lette version ligesom ikke rigtigt i hænderne. Resultatet var at alle stemningsbilleder blev skudt med 135’eren (der var god plads), og parret var vilde med billederne. De blev superfede.
Nu kører jeg Nikon og har The Hebrew Trinity, men nu blev jeg booket til et nyt bryllup af et par, som havde set billederne skudt med 135’eren. Sådan nogle vil vi også gerne have…. Well, resultatet blev at alle festbillederne blev skudt med 85/1.4’eren, selvom jeg havde hele zoom range’n i tasken. Primes giver bare federe billeder, så jeg må hellere få købt den 35’er 🙂

Besvar
Ard Jongsma august 9, 2016 - 3:59 am

Tak Anders! Fed historie! Ja, jeg synes også at primes giver federe billeder, især til den type events. Men jeg vil ikke nedgøre folk som har en anden opfattelse. Meget af det er, og bliver ved at være, en smagssag. Tager du ikke den type billeder der bliver båret af den flimmertynde skarphedsdybde, er det fedt at have fleksibiliteten af zoom objektiverne.

Besvar
Anja Robanke august 15, 2016 - 10:35 am

Tak for en fantastisk artikel!
Så har jeg lidt mere med, når jeg skal på udkig efter nyt objektiv! Det sætter nogle tanker igang! 🙂

Besvar

Smid en kommentar til os