Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 -Test

af Brian - fotomalia.dk

 Zeiss er et kendt mærke, og for de fleste er det et tegn på overlegen kvalitet, men kan de nu også leve op til al den hype? ER der noget særligt over deres minimalistiske objektiver, og er de i en klasse for sig – eller er det hele bare varm luft?

Jeg har haft Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 igennem test maskinen!

 

HÅRD METAL!

“Det her objektiv er bygget som en kampvogn” og “man kan slå søm i med det” – det er jo fraser man ofte høre om grej, men sjældent har det været mere sandt end med dette objektiv! Der er på ingen måder gået på kompromis med byggekvaliteten, heller ikke for at spare et par gram – alt er lavet i jern – nå ja også lidt glas!!


Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

Elegant og stil sikker – også går den med garanti ikke nemt i stykker!

Der er i virkeligheden ikke det store at sige om byggekvaliteten, for jeg kan ikke forestille mig at man kan gøre det meget bedre – det eneste minus ved denne kompromisløse kvalitet, er vægt.

Dette objektiv er med sine over 600g tungere end Nikons 24mm f/1.4 og til sammenligning vejer Nikons 20mm f/2.8 kun 270g – som sagt Zeiss har bygget en kampvogn!

PAS PÅ DU IKKE SKÆR DIG!

Når man snakker om skarpe billeder, så får det en helt nu betydning, for igen er Zeiss kompromisløse – det her objektiv levere en billedkvalitet og skarphed som er uovertruffen. Jeg har aldrig arbejdet med et objektiv der tegner så skarpt og gengiver farve og kontrast så flot. Det er imponerende!

Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

Billedkvaliteten er i en klasse for sig, og man kan kun have respekt for Zeiss´ kompromisløse tilgang. (Berlin)

Der er en lille smule forvrængning, men det er meget flot kontrolleret af et objektiv på 21mm – der er også noget vignettering (mørke hjørner) på f/2.8, men det er faktisk også det eneste negative jeg kan sige om billedkvaliteten, Det her objektiv er i en klasse for sig!

Billedkvaliteten er for at sige det på jysk, “nogenlunde” – hvis man skulle sige det på almindeligt dansk, så er den fuldstændig fantastisk!

TID TIL AT SAMLE TANKERNE

Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 er ikke det objektiv jeg ville vælge når det skal gå stærkt – objektivet her ingen autofokus, og for mig tager det noget længere tid at fokusere manuelt! Næsten konsekvent igennem hele min testperiode ønskede jeg at der var AF – jeg bruger det hele tiden AF, og specielt når der sker noget hurtigt savnede jeg virkelig at kameraet/objektivet kunne gøre denne del af arbejdet selv.

Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

Med manuel fokus tvinger Zeiss brugeren til at bruge lidt mere tid på sit billede, dette kan i nogen tilfælde være en gave – men i andre ret frustrerende! (Berlin)

Når det så er sagt så oplevede jeg faktisk at denne manuelle begrænsning ofte tvang mig til at bruge lidt mere tid på mit motiv, hvilket gjorde at jeg arbejdede mere kreativt med det. Jeg vil faktisk sige at både den fast brændvidde og det “langsomme” workflow som dette objektiv (for mig)  medføre, klart øgede min kreativitet! Jeg nød virkelig at nørde med  jernklumpen – hvis tiden var til det!

LYS FORVIRRING

Af en eller anden uforklarlig årsag så undereksponerede min D300 konsekvent mine billeder  når Zeissen var monteret. Jeg må indrømme at jeg ikke på nuværende tidspunkt helt har gennemskuet hvad det er der går galt, men ved at køre med +1EV fungerede det nogenlunde.

Efter lidt tid tilpasser man sig hurtigt til Zeiss finurligheder og herefter er der kun tilbage at nyde et veludført stykke glas. (Berlin)

Om denne lille finurlighed skyldes at der ikke overføres de samme informationer fra objektivet som der gør i et Nikkor ved jeg ikke, men jeg syntes det er underligt og en lille smule irriterende – det var specielt irriterende i situationer hvor jeg ofte skiftede mellem andre objektiver, da man så lige skulle huske at skrue sin EV-kompensation tilbage!

KONKLUSION PÅ ZEISS ZF2 DISTAGON T 21MM f/2.8

Dette objektiv er uden tvivl resultatet af en kompromisløs tilgang til at lave kvalitet – man kan ikke komme uden om at dette er et produkt i absolut topklasse. Så ja Zeiss er i mine øjne i en klasse for sig, men denne kvalitet har en pris!

Dette er et objektiv der kræver at man har tid til at arbejde med sine  motiver, og at men er villig til at slæbe på den ekstra vægt.

Jeg er ikke selv den store landskabsfotograf, men i mine øjne ville dette objektiv være et oplagt valg til dette – her har man tid til at arbejde med objektivet, og den fremragende kvalitet vil helt sikkert komme til sin ret her!

Der er skræl på farverne, og kontrasten er helt i top – Fra nu af er der “skarpe billeder”, og så er der “Zeiss billeder”!

Med en pris på små 12.000kr så er det jo ikke lige frem et billigt objektiv – dette kombineret med den manglende autofokus, og den lidt pudsige lysmåling gør at man i mine øjne, virkelig skal ville den ekstra kvalitet objektivet levere. Men JA der er en kvalitets forskel, og jeg kan ikke forestille mig et optisk og byggemæssigt bedre objektiv.

Ville jeg selv smide 12kilo for at få objektivet til at ligge fast i fototasken – Nej, for jeg er bange for at jeg ville vælge min 14-24mm hver eneste gang jeg skulle bruge et objektiv med denne
brændvidde – bare fordi det er nemmere at bruge!

Her er der samlet et lille galleri med billeder taget med Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

 

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Mads - fotomalia april 23, 2012 - 8:14 am

Hey Brian. Rigtig lækker velargumenteret test – men der mangler jo alle de hotte billeder af mig fra Kbh? – ok det lød måske forkert…
.
En fordel du glemmer, er den enorme muskelmasse man opbygger ved bruge dette objektiv!

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 23, 2012 - 8:41 am

Mads det lød altså meget forkert! Men det var hyggeligt!

Besvar
Søren Brøndum Christensen april 25, 2012 - 8:57 pm

Det havde været sjovt at se det holdt op med fx Nikon 14-24 F2.8 omkring de 21 mm…

Besvar

Skriv et svar til Mads - fotomalia Cancel Reply