Vores bedste billeder fra 2017

af Jon Detlefsen

Så har vi taget hul på et nyt år, og det er tid til både at skue tilbage og fremad. Vi kigger på vores bedste billeder fra 2017 og også på, hvad vi mon drømmer om at fotografere i det nye år

Hvad var årets bedste billede? Eller det billede, som betød mest for os – enten pga. en særlig omstændighed, en betydningsfuld oplevelse, en særlig fototeknisk udfordring eller noget helt andet?

Det er en helt traditionel nytårsbegivenhed at kigge tilbage på året, der gik. Vi kunne uden problemer producere long-read på long-read her på FM med sjove, underfundige og mindeværdige tanker og fortællinger om alle de billeder, vi har lavet i 2017.

Den største kunst er begrænsningens. Og her har vi udfordret os selv ved kun at udvælge et billede pr snude, som repræsenterer vores bedste billede fra det forgangne år.

Og som en lille bonus afslører vi vores drømmebillede for 2018. Det er ikke nødvendigvis et realistisk drømmebillede, men det er sundt at drømme, og virkeligheden skal jo udspringe et eller andet sted fra.

 

Jakobs Æbeløe Kjøller

Jakobs bedste billede fra 2017.Jakobs bedste billede fra 2017.

Jon siger, at jeg skal fortælle om det bedste billede, jeg har taget i 2017 samt fortælle lidt om mine planer for 2018. Nu gør jeg altid, hvad Jon siger, så her kommer det.

JON, DU ER JO SPLITTERRAGENDE GAL???

Nu har jeg siddet og kigget på mine billeder igen og igen – og så lige en gang til. Det virker næsten umuligt, og det mest vanvittige er, at blandt de billeder, jeg har valgt ud er ca. 80% tilfælde og kun 20% planlægning.

Som en fotograf, der prædiker ”Der skal være mening med det du laver!” virker det fuldstændig vanvittigt at sige, men det er nu sådan, det er.

So here it goes.

Regn i Stockholm

Billedet, jeg har valgt, er et billede fra en gåtur rundt i Stockholm i regnvejr. Mit mål var enkelt, da vi gik i en flok, vist på vej fra en bar eller aftensmad, jeg kan ikke lige huske det, men det regnede on/off, og jeg ville ”bare” vise den lette stemning, vi havde på turen.

Men det ville ikke lige, som jeg ville, da gruppebilleder af folk, der bevæger sig, ikke er lige til. Jeg besluttede mig for at gå efter en lav blænde, så kunne jeg ”fange” en af deltagerne. Men igen, så var det ikke lige til, for det sværeste at fotografere, er fotografer og især bryllupsfotografer (det var et seminar for bryllupsfotografer), de kender alle tricksene.

Men anyways, jeg havde sat farveprofilen til sort/hvid, blænde, lukkertid og ISO, samt sat kameraet på manuel fokus og indstillet fokussen så jeg havde en idé om dybdeskarpheden i billedet. På denne måde kunne jeg finde den rigtige afstand, tage kameraet op og skyde. Men nej, de kender som sagt alle tricksene. Så jeg måtte skyde ”på vejen op” og det lykkedes, sådan næsten.

Faktisk lykkedes det bedre, end forventet. Billedet her er ikke skarpt (de rigtige steder), men det lykkedes at fange hans lille smil, da det går op for ham, at jeg skyder et billede, alt imens han vender hovedet. Jeg var lige ved at slette det, men jeg er bare glad for billedet, da der sker en helt masse på en stille, rolig og let måde.

Indstillinger er: Nikon D850 – 35 mm f/1,6 – 1/160 – ISO 4000

2018 – mere hjerte

Del to, som den gale mand siger, at jeg skal snakke om, ja det er endnu mere galt.

Kort fortalt, så har jeg ikke nogle ”rigtige” planer for 2018, andet end den lille idé og tanke om, at jeg skal tage billeder med hjertet og ikke hjernen. Jeg har alt for længe taget billeder med hjernen, altså tænkt over, hvad jeg skal lave, lavet det og så videre. Det er også fint, men det bliver VIRKELIG kedeligt med tiden – læs evt. ”Når man glemmer budskabet”.

Kameraet er lavet til at afbillede verden (det er det, som 99% af fotografer gør), det er lavet til alle os, der ikke kan huske eller er elendige til at tegne og male. Men det kan så meget, meget mere. Det er et vanvittigt kreativt værktøj, vi kan bruge til at forme billedet og fortælle om verden, som vi oplever den, eller måske gerne vil opleve den.

Så i 2018 vil jeg tage mange flere billeder med hjertet, end med hjernen og forhåbentligt få jeg nogle gode historier at fortælle.

 

Carsten Krog Pedersen

Carstens bedste billede fra 2017.Carstens bedste billede fra 2017.

Billedet er fra den 23. juli. Det er taget med min datters kit-objektiv til Nikon – et 18-55mm., som ikke er verdens bedste.

Indstillingerne er 28 mm. (svarende til 42 mm fullframe) f/5,6, 1/125 sek. med Nikon D7200

Stedet er Ebro-deltaet i Spanien, hvor vi havde en familie-fugle/natur-tur til de fantastiske vådområder og de mange fugle området besidder.

Det var dog vejret, der gjorde, at jeg har valgt dette billede. Ikke fordi det nødvendigvis er det bedste, jeg har taget, men vejret gjorde dagen til en mindeværdig dag.

Himmelen var så fyldt med ondskab hentet direkte ud af en Ringenes Herre-film, at vi til sidst ikke turde have børnene gående ude i det mere. Vi kaldte dem simpelthen ind i bilen.

Herfra oplevede vi så denne utrolige himmel, som næsten så ud, som om den var animeret. Det voldsomme uvejr, der fulgte med himmelen, varede ca. 10 minutter.

2018 – natur

I 2018 vil jeg gerne tage et billede af Lars Løkkes underskrift på et dokument, som fortæller, at nu vil Venstre begynde at interessere sig for naturen. De vil oprette et Naturministerium og lukke store græssere ud i en nyoprettet naturpark på Hannæs (mellem Thy og Hanherred).

Så mit drømmebillede for 2018 er altså 2 stk. Et af underskriften og et af de dyr (hest og Visent), der kommer ud i området.

 

Ard Jongsma

Ards bedste billede fra 2017.Ards bedste billede fra 2017.

Knap 120.000 billeder røg jeg op på i 2017. Det suverænt travleste år nogensinde. Og så skal jeg vælge det ene billede? Det går jo ikke…

Og dog… Én af de vigtigste ting indenfor fotografiet (og livet i det hele taget) er, at du tør at træffe valg. Dine valg gør dig til den, du er. De får dig til at skille dig ud og giver dig identitet. De viser, hvad der betyder mest for dig.

Se, så blev det straks nemmere at pege på et enkelt billede.

Yes!

Jeg har taget smukkere billeder i år, og jeg har taget mere spektakulære billeder i år. Men her er et billede, hvor jeg tænkte ”YES!” da jeg endelig fik det. Det var på opgave for Arla, til Økodag 2017, på Søbysøgård Fængsel – et åbent fængsel, som gårddriften er en del af.

Jeg blev bundglad af at være der og se drengene tage imod publikum. Og jeg bliver stadigvæk bundglad af at se på dette billede. Det beretter helt ordløst om det uendeligt meget bedre alternativ til blot at bære nag.

2018 – mere sug!

I 2017 har jeg arbejdet meget med den sugende funktion af næsten-skarphed, men jeg er ikke helt nået i mål endnu. Ligesom traditionel bevægelsesretning kan flytningsretningen i skarphedsdybden suge. Den effekt håber jeg, at jeg kan få bedre resultater med i 2018. Flot bliver det nok ikke, men det kan være lige meget!

 

Jon Detlefsen

Jons bedste billede fra 2017.Jons bedste billede fra 2017.

Jeg havde egentlig forventet, at jeg ville finde mit 2017-favoritfoto blandt Fujifilm X-Pro2-billederne, som helt sikkert var min bedste grejoplevelse. Og der var selvfølgelig et par runner ups her fra, men det endte med dette billede fra Sicilien lavet med mit eget, elskede, Sony A7II og et gammelt objektiv.

Jeg holder mere og mere af billedet fra Castelveltrano på Sicilien, hver gang jeg kigger på det. Der er flere elementer i det tilsyneladende simple billede, som fanger mig.

Et element er humor. Billedet er som en filmscene taget ud af en Louis de Funnés-film fra 1960’erne. Eller en frame fra en Splint & Co.-tegneserie fra Tome/Janry-tiden.

Og som en passende modbalance til humoren fornemmer jeg en Orwellsk 1984-stemning, som bl.a. bunder i det kolde, upersonlige bykvarter, hvor eneste tegn på liv, ud over bilen, er ølflasken ved trappestenen.

Æstetisk minimalisme

Jeg finder en høj æstetik i billedet. Minimalistisk med spændende linjer og skygger og sjove detaljer akkompagneret af dæmpede grundfarver. Sammen skaber det hele balance og stemning. Og historier – der opstår et hav af historier i min fantasi, når jeg kigger på billedet.

Jeg synes, billedet er meget filmisk og nærmest uvirkeligt. Som om det er opstillet. Men det er ganske virkeligt – et simpelt gadesnapshot. Jeg havde på forhånd indstillet fokus (manuelt naturligvis), så det passede nogenlunde med den modsatte side af gaden.

Indstillingen var blændeprioriteret med eksponeringskompensationen sat til at undereksponere med 0,7 stop. Lukker er 1/500 sek. Blænden er nok otte tror jeg – da det er et manuelt objektiv, styres blænde også manuelt, så der bliver ikke optaget exif på blænden.

Grej: Sony A7II + Tamron 28mm. f/2.8 BBAR Multi C – et manuelt objektiv fra 1970’erne.

2018 – Moskvas metro

Jeg drømmer om at lave gadesnapshots i Moskva – og især i byens smukke metro, der er et fantastisk stykke kunst- og kulturhistorie, og som desuden er verdens næstældste metro efter metroen i New York.

 

BRIAN RASMUSSEN

Brians bedste billede fra 2017.Brians bedste billede fra 2017.

Det kan være udfordrende at finde “det bedste billede”, men det har det faktisk ikke været for mig. For mit bedste billede fra 2017 rummer en ganske særlig oplevelse, som jeg sent vil glemme.

Kæmpeanakondaen har undviget mig i årevis, men det lykkedes endelig, og jeg har endda billeder med hjem, så jeg kan fortælle om eventyret.

Men jeg har valgt at gemme selve historien til et senere indlæg, da jeg ikke vil kapre hele indlægget her med mine røverhistorier.

Så for nu må I nøjes med billedet – så følger historien snarest.

Vidvinkel

Jeg havde brug for at komme lidt ud af mine vante og trykke rammer. Så da jeg endnu en gang drog mod Ecuador i efteråret, besluttede jeg mig for, at vidvinkel skulle være mit foretrukne værktøj til alle dyrfotos, jeg lavede.

Dette viste sig at være et spændende valg, og det gav nogle ret intime møder med dyr, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle opleve SÅ tæt på.

Men jeg er glad for, at jeg udfordrede mig selv, og jeg må indrømme, at jeg ikke længere er helt så meget uvenner med min vidvinkel, som jeg ellers altid har været.

Grej: Nikon D850 – 20mm f/8 – 1/200 – ISO 200

2018 – mere leg

Tja, hvad er planerne – jeg har ikke de store ud over at finde lidt tilbage til det, der startede med at fascinere mig ved at fotografere. Jeg trænger til at lave nogle projekter for min egen skyld, tage billeder, som jeg gerne vil tage dem, og komme lidt i gang med at lege igen.

Så for mig står 2018 forhåbentlig på en masse leg.

 

Vi håber, I synes om vores billeder og fortællinger.

Er I overraskede over vores valg, eller er det måske, som I forventer det? Smid gerne en kommentar her under:)

Og fortæl også meget gerne om jeres drømmebilleder for 2018. 

Relateret indlæg

1 Kommentar

Carsten Krog Pedersen januar 5, 2018 - 7:41 pm

Sindsygt godt billede Ard.?

Besvar

Skriv et svar til Carsten Krog Pedersen Cancel Reply