Vil du fotografere, eller vil du pille næse?

af Jon Detlefsen

Vi er mange i den dejlige, multikulturelle, bredt favnende familie af mennesker, der i en eller anden grad arbejder med verdens bedste beskæftigelse: fotografiet. Men husker du at danne og uddanne dig fotografisk?

Har du overvejet at tage en fotografisk uddannelse? Eller i det mindste at søge fotografisk indsigt og dannelse?

Egentlig skulle overskriften have lydt: Vil du virkelig fotografere, eller vil du bare sidde hjemme i sofaen og pille næse, mens du poster dine middelmådige venstrehåndsbilleder i ligegyldige Facebookgrupper og samtidg ser X Faktor nu på TV2 men stadig lige så ligegyldigt, som altid?

Min presserådgiver frarådede dog den originale overskrift på det kraftigste og insisterede stædigt på, at man skal holde igen med en så ufølsom og bramfri ytring, at den vil være en direkte katastrofe i overskriftsform, og at man i stedet skal pakke sit budskab pænt ind i smukt glitterpapir påhæftet en stor, lyserød sløjfe og et ’Get well soon’-kort.

Jeg indvilligede modvilligt i at ændre overskriften.

Cafébesøg bliver til skyggeleg. 

Sikker zone

Vi fotografer har en tendens til at trisse rundt med vores kameraer i larmende stilhed og ensomhed. Det er så dejligt uforpligtende, og vi risikerer ikke at blive holdt op på noget som helst.

Inde i vores lille komfortzone-boble er siderne beklædt med plyssede materialer, så vi ikke kommer til skade, hvis vi støder os.

Vores wifi har et indbygget filter, der sikrer, at ingen ser vores billeder, medmindre vi selv poster dem, nøje udvalgt ud fra vores egne standarder, på diverse sociale medier, hvor vi forventer ukritiske, eller mildt kritiske, klap på skuldrene fra alle vores lommeekspert-venner.

Og vigtigst: hvor vi slipper for forstyrrende indflydelse fra virkelighedens ubehageligt bedrevidende personer med større indsigt og, gud forbyde det, måske endda med uddannelse og faglig indsigt til netop at ’forstyrre’.

Nisser findes.

Fantastisk middelmådighed

I dag er de fleste eksperter i alt og føler sig nødsaget til at udtale sig overalt om alt. Altså overalt på de sociale medier. Ikke i den virkelige virkelighed.

Og alt er muligt, og alt er fantastisk. Vil du være en fantastisk danseverdensmester? Jamen så skal du bare melde dig til en fantastisk reality-dansekonkurrence. Vil du være en fantastisk super-popstjerne? Jamen så skal du bare melde dig til et fantastisk reality-talentshow.

“Fantastisk, (ty. phantastisch, af gr. fantastikos),
fantasifuld; byggende på det uvirkelige; sælsom; usædvanlig; utrolig.”
– Gyldendal, Den Store Danske.

 

Vil du være en fantastisk fotograf? Jamen så skal du bare købe for 150.000 kroner kameragrej og åbne en Instagram-konto, hvor du poster nærbilleder af dyr, af solopgange eller af dig selv i en letpåklædt tilstand på en hvid sandstrand i en eksotisk verdensegn.

Den brede, ufarlige, og derfor ligegyldige og uvedkommende, middelmådighed er blevet normen i vores stressede reality-verden. På Facebook kommer det tydeligt til udtryk i utallige fotogrupper, hvor man poster sit middelmådige billede og høster applaus, som om man har vundet en kategori i World Press Photo. Fantastisk! SÅ smukt! SÅ dygtig!

I et svagt øjeblik drømmer jeg mig tilbage til en analog tidsepoke uden sociale medier og digitale kameraer, hvor fantastisk stadig betyder fantastisk, og hvor man ikke hofteskyder på fuldautomatisk med sit kamera og efterfølgende poster alle de billeder, der tilfældigt har ramt et eller andet.

Møgeltønder i skygge. Eller i lys?

Den virkelige virkelighed

I den virkelige virkelighed, altså den, hvor vi fysisk kan se, lugte, mærke, føle hinanden, ser det lidt anderledes ud.

Det er helt naturligt at lave middelmådige billeder. Og direkte dårlige/mislykkede billeder. Dem laver jeg masser af. De er del af en proces, en fotografisk dannelse og dygtiggørelse, der gerne skulle resultere i en fordeling af middelmådige kontra gode billeder, der i i stadig stigende grad hælder i favør af de gode billeder.

Har du ambitioner om at gøre noget med dit fotografi, så nytter det intet at sidde derhjemme og gemme dig med fingeren i næsen i stedet for på udløseren. Så skal du give dig selv et los bagi. Du skal involvere andre mennesker (i virkeligheden).

Du skal eksempelvis have gang i fotoprojekter i forskellige udgaver, gerne i samarbejde med andre, du skal deltage i fotoworkshops, søge inspiration på fotofestivaler, på udstillinger og til foredrag, tage diverse kurser på nettet, være aktiv i en fotoklub osv. Og nej, du skal IKKE købe nyt grej. Medmindre dit kamera er et leverpostejskamera

Og du skal kende dine fotografiske rødder, din – vores – historie, for at kunne udrette noget. Du skal søge viden og indsigt.

Vi er alle eksperter

Bevares; det er ikke i tidsånden at vide noget om det, man udtaler sig om. I 2001 erklærede en uhyggelig hulerobotmand krig mod smagsdommerne (eksperter, som ved noget om noget). Sideløbende har udviklingen af reality-tv og af de sociale medier gjort os alle til lommeeksperter i alt.

Det er meget muligt, at en eller anden såkaldt ”ekspert” udtaler sig om noget, vedkommende har brugt ti år på at uddanne sig i at vide noget om efterfulgt af 20, 30, 40 års erfaring med empirisk viden og forskning. Men jeg synes og føler altså noget andet.

En gang så man op til dem, der vidste noget om noget. I dag er det (mange steder) stik modsat. Med en baggrund som reality-tv-stjerne i sit eget reality-tv-program, falleret forretningsmand med utallige konkurser i bagagen og russiske oligark-dollars på kistebunden kan man eksempelvis blive præsident i verdens mægtigste land.

Stilhed før storm – bryllupsdag. 

Søg opad

Uanset verdens tilstand, så gælder de universelle, menneskelige love og regler kontinuerligt. Viden og indsigt gør os bedre som mennesker og verden til et bedre sted generelt. Og, helt konkret her på makroniveau, det gør dig til en bedre fotograf.

Ofte omgiver vi os med personer, der ligger på et fotografisk niveau nogenlunde som os selv – i bedste fald. Det opleves typisk i en fotoklub og er ikke nødvendigvis negativt. Der er masser af god inspiration og udvikling i fællesskabet, man finder her.

Dannelse: “proces, hvorigennem et menneske erhverver sig
et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger,
og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til
en dannelse af personligheden i den ønskede retning.” 1.

 

Men vil du for alvor rykke dig fotografisk, skal du som minimum omgive dig med mennesker med et lige så højt, eller højere, ambitionsniveau som du og også med mennesker, der har væsentlig større erfaring og ligger på et betydeligt højere fagligt fotografisk niveau.

På de efterhånden mange både længerevarende og korte fotoworkshops, jeg har afholdt, lyder det næsten samstemmende fra deltagerne, at tilværelsen i en fotoklub på mange måder er fin, men at man ofte netop savner det højere niveau.

Dannelse og uddannelse

Det klart bedste råd er at tage en fotografisk uddannelse, efteruddannelse eller at dygtiggøre dig på et længerevarende skoleforløb. Er du ung, så kast dig ud i fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen i Århus, på fotografuddannelsen i Viborg eller på et eller flere semestre på Fatamorgana.

Er du for gammel til en decideret fotografisk uddannelse, så søg i stedet fotografisk indsigt og dannelse på kvalificerede workshops og længerevarende forløb som eksempelvis en Fatamorgana-masterclass og lignende.

Har du nok i at fotografere på hobbyniveau i weekender, med vennerne i fotoklubben og på en hyggeworkshop i ny og næ, så er det helt fint. Blot det, at mange beskæftiger sig med denne vidunderlige hobby er dejligt.

Har du ambitioner om at være fotograf, så er der ingen vej uden om at danne, uddanne og dygtiggøre dig. Så er det ikke tilstrækkeligt at sidde hjemme i sofaen med fingeren i næsen.

Du skal ud i verden med fingeren på udløseren på jagt efter fantastiske billeder og historier at fortælle.

Og der håber jeg, vi ses!

Jagt.

 

1: Thyge Winther-Jensen: dannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61304

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Anders Dahl Tollestrup januar 25, 2019 - 5:06 pm

Damn, det er godt skrevet, Jon. Tror squ’ jeg hellere må på din næste workshop. Tak for sparket over skinnebenet 🙂

Besvar
Jon Detlefsen januar 25, 2019 - 10:28 pm

TAK og velbekomme Anders. Du er meget velkommen:)

Besvar

Skriv et svar til Anders Dahl Tollestrup Cancel Reply