Video – Red Eye

af Mads - fotomalia.dk

Ok det her værktøj er nok det jeg bruger mindst i Photoshop – men det er tilgengæld ret smart når man har brug for det.

“Red Eye” tool burde hedde “Red Eye Removal” tool istedet – det andet er lidt misvisende synes jeg. Anyway – Det hænder at jeg har et billede, hvor personen eller personerne i billedet, har fået flotte røde øjne.  Jeg oplever oftest på billeder af mine børn men jeg ser det også til på Facebook-fest-billeder. Jeg har søgt lidt og har fundet en lang forklaring på dette – den kan i læse her:

“De velkendte røde øjne opstår, fordi lyset fra blitzen trænger helt ind i bunden af øjet. Her sidder øjets lysfølsomme celler, de såkaldte tappe og stave, og det er dem, man får med på billedet. Da de er omgivet af blod, bliver øjnene røde. Tager man billeder med blitz om dagen, får modellerne sjældent røde øjne. Det skyldes, at pupillerne er små i dagslys, hvorimod de udvider sig kraftigt i svagt lys. Når pupillerne er store, har det kraftige blitzlys nærmest fri adgang til det indre af øjet. Da børn har lidt større pupiller end voksne, er risikoen for røde øjne større, når man fotograferer børn. Pupillerne udvider sig, når man drikker alkohol, og derfor er der også stor risiko for røde øjne på festbilleder. Røde øjne kan ødelægge et ellers godt foto, så det gælder om at undgå dem. Det kan bl.a. ske ved at sørge for, at blitzen og kameraets objektiv ikke befinder sig på samme vandrette linie. Med en blitz, som ikke sidder lige op og ned ad objektivet, mindskes risikoen for røde øjne væsentligt. Mange moderne kameraer har desuden en anti-rødeøjne-funktion. Den består i, at kameraet udsender en forblitz eller i nogle tilfælde en hel serie af korte blitzlys, lige inden det rigtige billede tages. Det kraftige lys får øjets pupil til at trække sig sammen, så risikoen for røde øjne falder. Anti-rødeøjne-funktionen er dog ingen garanti for, at man helt slipper for røde øjne.”

Her kan i se, hvor let det er at fjerne de røde øjne.

Relateret indlæg

1 Kommentar

Photoshop – øjne | Fotomalia.dk januar 14, 2011 - 6:14 am

[…] Jeg har også fundet linket til en af vores posts, hvor jeg viser, hvordan i kan fjerne røde øjne. Husk; I kan altid, hvis det har interesse, klikke i menuen “Emner” til højre og vælge […]

Besvar

Skriv et svar til Photoshop – øjne | Fotomalia.dk Cancel Reply