Vejen til bedre billeder går igennem godt grej!

af Brian - fotomalia.dk

“Det er ikke grejet, der betyder noget, det er fotografen, der tager billedet” – er det en sætning, du har hørt før? 

Ja, det tænkte jeg nok og sjovt nok er det som regel fotografer, der selv har ALT grej, der siger det. Men holder udsagnet vand?

NEJ, selvfølgelig ikke – der skal grej til, masser af grej!

GREJ BETYDER INTET – DET ER FOTOGRAFEN, DER TAGER BILLEDET

Sikke en gang bavl!

Jeg er fuldstændig uenig i udsagnet, der tager udgangspunkt i, at man ikke får noget ud af godt grej – selvfølgelig gør man det. Og ligeledes er jeg faktisk også uenig i, at det er fotografen, der betyder alt, for det er selvfølgelig også noget fis.

Men inden du nu slagter mig fuldstændig i kommentarfeltet, så læs lige indlægget færdigt 😉

GREJ

Nej, grej betyder ikke alt, og ja, en dygtig fotograf laver selvfølgelig bedre billeder, end end dårlig fotograf – også uanset grej – ingen tvivl der.

MEN… Der er nok en god grund til, at ALLE veletablerede fotografer har grej, der ligger i den dyre ende af prisskalaen – det er simpelthen fordi, de har behov for det.

Hvis man driver en forretning som fotograf og lever af at tage billeder, så vælger man selvfølgelig det grej, der til de mest fornuftige penge kan løse de opgaver, man har. Man vælger jo ikke det dyreste grej, bare fordi det er sjovt.

Okay, der er der sikkert nogen, der gør, men det er nok alligevel de færreste.

D3300-vs-D4s

Nikon D4s kan fås for små kr. 48.000,-  – alternativt kan man også vælge at købe små 16 Nikon D3300 for samme pris… Det er jo alligevel en god slat Nikon D3300. Det har faktisk flere MP, så hvorfor er Nikon D4s så meget dyrere?

Hvis vi kigger på Nikon’s DSLR lineup, så ligger D3300 i den billigste ende af skalaen, og D4s ligger lige nu i den dyreste.

Både D3300 og D4s kan lave billeder i en kvalitet, der kan sælges til stort set alle medier, og ja, man kan principielt lave de samme billeder uanset kamera. Men der er altså bare kæmpe forskel på at arbejde med et D3300 og et D4s.

Ergonomi, hastighed, autofokus, brugervenlighed og holdbarhed er et par eksempler på, hvad man betaler de (mange) ekstra penge for.

Men er det virkelig pengene værd? Tja, det er selvfølgelig subjektivt, men for mig, og sikkert for de fleste andre fotografer, der har grej i den dyre ende (også dem der siger det ikke betyder noget) er det. Ellers ville vi jo ikke have brugt den milliard million gryn på grej.

Bedre grej gør bare opgaven nemmere og sjovere, og derfor kan det betale sig at betale mere.

INSPIRATION

For mig betyder nyt grej som regel også ny gejst, ny inspiration, og nye muligheder. Det er vel også alle sammen ting, som vi hele tiden eftersøger som fotografer.

JA, selvfølgelig kan man finde disse ting på andre måder, og NEJ, det er ikke den nemme vej til gode billeder. Men jeg syntes ikke, man skal undervurdere virkningen af at få noget nyt i fototasken.

Et af de råd jeg ofte hører er, at man skal bruge sine penge på en rejse. Dette giver bedre og mere spændende billeder til portfoliet…

Tja, en rejse betyder helt sikkert, at man kommer til at stå overfor nye og spændende motiver, og ja man kommer måske hjem med noget som er lidt anderledes end det man plejer. Men er man blevet en bedre fotograf? Nej, det tror jeg faktisk sjældent.

Nu kan jeg jo ikke tale for andre end mig selv, men når jeg er på tur, og det sker da af og til, så arbejder jeg for det meste ud fra rutinen. Selv om jeg rejser forholdsvis meget, så er jeg er ikke så berejst, at jeg kan filtrere det bombadament af indtryk fra, der er i et ukendt land.

Jeg har meget svært ved at nå det punkt, hvor jeg rent faktisk kan udvikle mig og prøve nye ting af.

2014_september_01_EcuadorI snit vil jeg tro, at jeg skal arbejde med et objektiv i to til tre måneder, før jeg føler mig rigtigt hjemme med et nyt rør. Mit seneste objektiv er Sigma’s 180mm makro. Det arbejdede jeg intensivt med, inden jeg tog det med på første tur til Ecuador. Og det gav efter min mening pote, da jeg havde et godt indtryk af, hvad objektivet kunne i forhold til mit Nikkor 105mm makro.

Når jeg køber nyt grej, så låser jeg mig ofte fast på det nye grej, hvilket betyder, at jeg øver mig intensivt på at arbejde med det. Denne fordybelse giver bedre billeder og gør, at jeg udvikler mig som fotograf.

Ja, man kan opnå fordybelse på andre måder end ved at købe nyt grej, men min påstand er jo heller ikke, at man kun kan udvikle sig ved at købe nyt grej. Den er blot, at grej betyder noget, og at det ER med til at udvikle dig som fotograf.

FOTOGRAFEN

Ja, selvfølgelig gør fotografen den største forskel – ingen tvivl om det.

MEN – der er altså tidspunkter hvor engangskameraet kommer til kort – og ja, det gør Nikon D3300 også, beklager… Her er der ingen udvej, der skal større skyts til.

2011_juni_18_OdenseTrav og Galopbane-2Nikon D3s + Nikkor 400mm f/2,8 – en halvdyr kombi, men hvis fokus skal følge med greyhound-hundene, så er det hvad der skal til!

grey-houndsMan kan dog også vælge en anden strategi, og så kommer man rigtig langt for meget billigere penge – her er det et Nikon D300 – Sigma 10-20mm (Efterbehandling: Mads)

Grej er selvfølgelig opgaveafhængt. Jeg tror hurtigt, at f.eks sportsfotografen ville blive en anelse langhåret, hvis han sad med et Coolpix 4300, når han skal fange det afgørende billede på hundredemeter-sprinten til OL. Det handler selvfølgelig om at have det rigtige værktøj til opgaven – helt simpelt.

Så JA, jeg mener 100%, at grej betyder næsten lige så meget som fotografen – tja, til nogle opgaver betyder det måske endda mere.

VEJEN TIL BEDRE BILLEDER

Der er kun en vej til bedre billeder, og det er at øve sig! Øve, øve, øve og så øve lidt mere. Nyt grej kan “kun” sætte lidt krydderi på det at øve sig, og det kan hjælpe til at kunne ting, man ikke kunne før.

Så næste gang du hører den gode gamle svada: “Grej betyder intet,” så tag den lige med et gran salt og smut hen og køb noget mere grej.

 

Nå, så må du gerne slagte mig i kommentarfeltet. Eller hvis du er lidt enig, så vil du måske fortælle, hvad nyt grej har betydet for din fotografering?

Relateret indlæg

9 Kommentarer

David Buchmann oktober 27, 2015 - 10:43 am

Helt enig Brian. Men ligesom at grejet skal passe til opgaven, så tror jeg også at det skal passe til fotografen (temperament, kunnen, idé). Jeg har for nyligt solgt min store nikon 200-400/4 tele og købt en 200-500/5,6. Den er slet ikke ligeså skarp og heller ikke helt så lækker, men den fylder mindre og kan nemmere håndholdes og det er bare så lækkert! Så dér gik jeg lidt ned i grej, men op i motivation. Og så var der endda penge til overs til mere grej! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 27, 2015 - 3:16 pm

Hej Buchmann

Jeg er helt enig… Jeg har faktisk 200-500 f5.6 på prøve lige nu, og jeg må sige at jeg er meget positiv – specielt fordi den er så “lille”..

Jeg overvejer faktisk om jeg skal investere i den som min lange tele, jeg er bare lidt “bob bob” med den blænde… Jeg er en sucker for et stort hul (okay det kom forkert ud).

Men grej det skal gerne øge lysten til at skyde, ellers er det sku noget lorte grej!

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 27, 2015 - 3:18 pm

hov.. kommer du til NDF på lørdag?

Besvar
David Buchmann november 3, 2015 - 11:28 pm

Hehe, ja dig og dine huller 🙂 Havde jeg pengene ville jeg nok også foretrække noget der er mere lækkert. Det her virker på mig til at være et bekvemt og nemt objektiv, men der er lidt vej op til de fine sager du ellers arbejder med. Vægt og størrelse er også vigtigt for mig, 300/4’eren lyder spændende, glæder mig til at høre om den! Kunne ikke komme til årsmødet desværre, ville ellers gerne have set dig rende med det hele, men det må blive næste år! 🙂

Besvar
Lars Holst Hansen oktober 27, 2015 - 8:00 pm

Brad har haft 200-500 med på tur og skriver om det her: http://www.naturalart.ca/voice/blog.html Glæder mig til Fotomalias anmeldelse!

Besvar
Lars Holst Hansen oktober 27, 2015 - 8:01 pm

Jeg kommer til NFDs årsmøde i weekenden. Tager du/I 200-500 med? Det kunne være rart lige at mærke den…

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 27, 2015 - 8:09 pm

Jep jeg kommer, og jep jeg tager 200-500 med – med lidt held også 300mm f4

Besvar
Lars Holst Hansen oktober 27, 2015 - 8:11 pm

Hvor fint! Vi ses!

Besvar
køb kun fotogrej, der gør en forskel for dit fotografi - .://Wessmann september 23, 2016 - 8:31 am

[…] Kilde: fotomalia.dk […]

Besvar

Skriv et svar til Lars Holst Hansen Cancel Reply