Så er det sørme ved at være søndag – jeg syntes godt nok at dagene forsvinder hurtigt lige i tiden – det er næsten ikke til at følge med. Men søndag betyder jo også at der er gået en hel uge og det betyder at det er tid til at se tilbage på hvad jeg har lavet i denne ude.
Uge 14
Hvad har jeg lavet i denne uge? tja jeg har faktisk fået taget en lille smule billeder, men jeg har faktisk også lavet lidt mere video – jeg har nemlig lavet to meget korte videoer, som skal ligge i en ny App, som gerne skulle komme ud i dag eller i morgen – i får selvfølgelig videoerne at se her også, men de skal lige komme ud i App store inden jeg må vise dem her. Appén kommer fra Top attraktioner, så i kan jo holde øje med hvornår den kommer på denne hjemmeside – hvis i har lyst.
En ting jeg er blevet klogere på i denne uge, det er at når man laver video i regnskoven, så er lyd noget rigtig lort – det er et emne jeg skal kigge lidt mere på her den nærmeste tid, og det er noget der formentlig kommer til at betyde en lille investering – hvilket selvfølgelig betyder nyt grej… 😉
Nå men uge 14 har også budt på Baby Boom i regnskoven (læs mere om det her) så derfor har den stået på lidt babyportrætter – ikke at de blev halt fantastiske, og derfor er det heller ikke et af dem der er ugens billede, men det er noget af det som der trods travlhed, har været tid til at fotografere, og dyrebørn er jo altid bare søde, så billederne skal i da ikke snydes for.
Saki ungen var kun få timer gammel da jeg fotograferede den, og moderen var meget sød til at vise den frem.
Colobus aberne er et mareridt at fotografere fordi de er helt hvide og helt sorte. Ungen er helt hvid, og derfor eksponerede jeg efter den.
En vigtig opdagelse..
Ugen har også budt på en ret spændende opdagelse, faktisk er den spændende både for naturvidenskaben, men også for fotoverdenen.
Det ser ud til at saki aber, specielt i teen-age alderen har en svaghed for Nikon grej.
Denne saki unge løb med mit objektivdæksel da jeg var ved at fotografere den nye lillebror/søster.
Så vi kan derfor konkludere at man skal passe godt på sit Nikon grej når man er i regnskoven, og dette også gælder Canon, skal jeg ikke kunne sige, jeg mangler stadig mere data…
Ugens billede
Første på ugen, der havde jeg faktisk en hel dag i rigtig godt selskab, og det kom der dette ugens billede ud af.
De unge bisoner hanner er allerede begyndt at prøve hinanden af. Fuck det er et stort dyr sådan en bison – det er lidt noget andet end de frøer jeg plejer at fotografere, men fedt.
Bjørnebanden
På lørdag d. 16, bliver det projekt jeg har koordineret her hen over vinteren indviet – Jungle professorens hytte. Nogle af beboerne er faktisk allerede flyttet ind, bjørnebanden er allerede kommet på plads, så der har også lige tid til at lave et hurtigt af dem her i ugens løb.
De frække bjørne er noget mere nysgerrige end dem jeg fotograferede for et par måneder siden, så det var slet ikke nødvendigt at bruge “det hemmelige våben”, det kunne slet ikke holde sig væk.
Det var min uge, som i kan se har den været meget varieret, og tætpakket med spændende ting – jeg håber også at i har haft en dejlig uge.
9 Kommentarer
Meget flotte billede!! Der var ikke lige så meget andet jeg ville sige!! Virkelig flotte!!
Ps. Har du hevet noget data ud af den sorte pels med fill light? 🙂
Hej Erik…
Mange tak for det, nej jeg har faktisk ikke brugt “fill light”, hvis du kigger godt efter har jeg faktisk ladet pelsen brænde ud i sort flere steder på aben, jeg kunne godt lide den meget store kontrast. Men jeg kunne helt sikkert hente mange flere detaljer i pelsen hvis jeg brugte “Fill light”
Rigtigt flotte billeder, især bisonbilledet er af høj,høj kaliber – det er ren National Geographic.
Jeg stemmer lige med i koret – rigtig flotte billeder Brian. Jeg er vild, med at den lille Colobus-abeunge er helt ‘albnio’ at se på. Den ligner helt en lille ‘afskyelig smemand’.
//flueknepperi… bare lige en detalje…prøv lige at fjerne den pind, som er bag den højre bisson-okses ben ;)//
For pokker Mads, nu er det jo det første man ser hver gang man kigger på det billede, men du har ret, har man først fået fokus på den gren, så genere den.
hehe – undskyld Søren, det var ikke meningen at ødelægge billedet 🙂
Hej Mads
Jamen det gjorde du jo heller ikke. Det er jo Brian der ikke har gjort sit arbejde godt nok 🙂 og havde han bare fået dette på plads, så havde det jo været et fantastisk billede 🙂
Jeg er helt enig Søren!
Mads ødelægger altid tingene med sine kommentarer. Billedet er ødelagt! Jeg sidder også og stirrer på den åndsvage gren!! MADS Altså!!
Det er sgu nogle fede bileder, hvor har du fundet dem henne?
Bison billedet især er rigtig lækkert.