To slette or not to slette

af Brian - fotomalia.dk

Hold da op, det er jo ved at være længe siden der har været noget nyt her på FotoMalia. Det skyldes dels, at jeg har været helt sindsygt meget på arbejde, og at jeg det sidste lange stykke tid har arbejdet på dette; mit til dato, mest nørdede indlæg. Det vi skal kigge på i dagens indlæg er, om det egentlig er en god idé at bruge tid på at slette billeder som umildbart ikke er brugbare?

Jeg hader at sortere billeder. Faktisk hader jeg det så meget, at jeg nogle gange har været ved at droppe at tage billeder, fordi jeg ikke gad sortere dem igennem når jeg kom hjem!
Hvad gør man ved det?

Jeg advarer, dette er et meget langt og nok lidt nørdet indlæg!

Hvorfor slette?

Hvis vi skærer helt ned til benet, så er der kun to grunde til at vi sletter billeder; Overskuelighed og Økonomi!

Som jeg ser det, så kan alle argumenter puttes ind under disse to hoved-punkter, og ja man kan faktisk også flette de to sammen, for hvis ens billeder ikke er organiseret og overskuelige, så spilder man tid på at lede efter det rigtige billede, og det koster penge!

Men er det nu i virkeligheden så fornuftigt at bruge tid på at slette billeder? – Jeg er kommet til den konklusion, at jeg ikke gider bruge tid på det mere, jeg syntes det er spild af tid!

Lad mig forklare.

Overskuelighed

En af de vigtigste grunde til at man sletter, er selvfølgelig for at slippe for at skulle kigge tusinde, eller i nogens tilfælde hundredetusindevis af billeder igennem, bare for at finde det ene billede der passer til en given opgave.

Hvis man har slettet alle de billeder, hvor man ikke helt er tilfreds, ja så har man i de flestes tilfælde skåret en hel del billeder fra, jeg vil tror at de fleste, alt efter hvad man fotograferer, nemt ville kunne halvere sin billedemængde, og dette gør det selvfølgelig langt mere overskueligt at finde det rigtige billede i en given situation.

Det kan være en tidsrøver at sidde og vurdere hundredevis af billeder, der alle minder meget om hinanden

Den væsentligste faktor i forhold til at slette er selvfølgelig tid – det tager LAAAANG tid at gennemse og slette, men idéen med det er selvfølgelig at den tid skulle man gerne vinde igen, når man skal finde et givent billede. Men er det nu så simpelt?

Nej, idag er kategoriseringen af Meta-data så nem og hurtig, at man meget simpelt kan holde styr på de billeder der kan bruges, og derfor giver det ingen mening at bruge tid på at slette – ihvertfald ikke hvis vi kigger på overskuelighed.

Hvis man “bare” har til vane at “stjernemærke” de billeder man bruger, eller dem som man mener er noget værd, så er det meget simpelt at filtrere alle de biller fra som ikke har en stjernemærkning. På denne måder bruger man ikke den samme tid på at sortere, eller på at vurdere om hvert enkelt billede er et man vil gemme eller slette – man beholder alt, men markerer det der er relevant, og så kan man altid gå “tilbage” og kigge imellem de billeder der i første omgang ikke skulle bruges.

Stjernemærkning er en nem og hurtig måde at sortere i sine billeder

Ved at gemme alt, har man også en langt mere variabel database af billeder, der måske gemmer på noget man ikke lige havde set ved første øjekast, og man har ved hjælp af Metadataén i billedefilerne altid mulighed for at sortere i sine billeder efter en lang række kriterier som f.eks. dato, kamera, objektiv, brændvidde, og lukkertid.

Der er næsten ingen grænser for hvad man kan filtrere efter i programmer som f.eks. Lightroom, og denne filtrering gør det rigtig nemt at finde frem til et bestemt billede, ved foreksempel at begrænse sin fremvisning af billeder til de billeder der er taget med et D700 og en 24-70mm i Maj måned.

Jeg vil faktisk mene at det er langt mere økonomisk rentabelt at bruge sin tid på at give sine billeder keywords i stedet for at vurdere om de kan bruges eller ej for i mine øjne er tid faktisk den dyreste valuta vi har!

Nu er vi jo faktisk allerede kommet lidt ind på økonomi, så lad os kigge lidt videre på det!

Økonomi

Nu har jeg argumenteret for at der ingen grund er til at slette billeder i forhold til overskuelighed, men hvad med plads? “Plads” er i mine øjne kun relevant at snakke om i forhold til økonomi, da vi jo som sagt allerede er afklaret i forhold til det overskuelige, så lad os kigge lidt på om der er en økonomisk vinding ved at slette billeder.

Der skal ikke være nogen tvivl om at det kræver langt mere plads (harddiske) hvis man undlader at slette i sit billede arkiv, så umiddelbart vil svaret selvfølgelig være; JA der er en økonomisk vinding ved at slette billeder. MEEEEN, hvis vi kigger på hvad det koster at købe harddisk, og hvad det koster i tid at slette billeder, så ser regnestykket helt anderledes ud.

Harddiske er ved at være ret lang nede i pris, faktisk kan man i dag få en 1,5TB harddisk i en fornuftig kvalitet for lidt over kr. 500,- (Elmutanten), og faktisk har jeg på et tidspunkt set samme HD, men på 2TB til kr. 477,- samme sted, men lad os bare tage udgangspunkt i en 1,5TB til de kr. 549,- som den står til nu.

Jeg har selv brugt Western Digitals harddiske de sidste 6-7 år, og jeg har haft meget lidt problemer med dem (7,9,13)

Pris på billedelagring

Nå lad os prøve at lave et lille regnestykke, for at finde en pris på hvad det egentligt koster at lagre et enkelt RAW billede på vores 1,5TB harddisk.

En harddisk på 1,5TB har en reel kapacitet på omkring 1426063MB hvilket svarer til en MB pris på kr. 0,00038497,- (549/1426063=0,00038497)
Gennemsnits RAW billedet fylder 12,5MB (gennemsnit af 23456 RAW billeder fra 9 forskellige kameraer), hvilket giver os en lagrings pris på kr. 0,00481219,- pr. gennemsnits RAW billede (0,00038497*12,5MB=0,00481219)

Kort sagt, det koster kr.0,004,- at lagre et billede på en 1,5TB hardisk, eller sagt på en anden måde for kr. 1,- kan du lagre hvad der svarer til 208 billeder på en 1,5TB WD hardisk fra Elmutanten.

Det er jo alt sammen meget fedt, men hvor vil jeg hen med det? Jo jeg tror det er de færreste af os der rent faktisk tænker over, hvad vores billeder koster, og nok slet ikke hvad det rent faktisk koster at slette dem, så lad os da også lige tage et kig på det!

Pris for vurdering af billeder

Det er rigtig svært at finde gennemsnittet af hvad det koster at slette et billede, for det varierer rigtig meget alt efter hvad man har været ude og skyde, men jeg har fundet et gennemsnit af, hvor lang tid jeg bruger på at vurdere om et billede skal slettes eller ej, og det er i virkeligheden også det der er mest interessant.

Hvis man skal sortere fornuftigt, og slette en stor del af de billeder som ikke behøver at blive på harddisken, så tager det lang tid! Dette er to forskellige billeder, skal jeg gemme begge to eller?

Når jeg gennemser mine billeder for at vurdere dem i forhold til om det er et billede jeg vil gemme eller et jeg vil slette, så kigger jeg 21,8 billeder igennem pr. minut. (fundet ved at tage tid på at hvor lang tid jeg brugte på at gennemse og vurdere 2975 billeder, hvilket tog 136min og det var uden oversprings handlinger som at tjekke FB eller om der var kommet nye kommentarer på bloggen!)

Okay nu har vi så fundet frem til hvor lang tid jeg bruger på at gennemse og vurdere mine billeder, herefter kan vi finde ud af hvad det koster at slette et enkelt billede (man er jo nød til at lave en vurdering af billedet før man kan slette det).

Hvis vi tager en time løn på kr. 130,- (hvilket er meget lavt sat, for min fritid), så ender det ud med at det koster kr. 0,1,- at vurdere/slette hvert enkelt billede!
(130 i timen / 60min = 2,166 kr i min – 2,166 / 21,8billeder = 0,099kr pr billede)

Nu er vi så klar til at konkludere lidt på alle nørde regnskaberne…

Det koster kr. 0,004,- at lade være med at slette et billede. Tilsvarende koster det kr. 0,1,- at slette det, hvilket vil sige at det er omkring 20 gange så dyrt at slette et billede som det er at lade være. Så i min optik, er der ingen økonomisk vinding ved at bruge tid på at slette billeder.

Konklusion

Da der efter mine beregninger (som selvfølgelig har taget højde for alt!) ikke er nogen vinding i at slette billeder, hverken i form af øget overskuelighed eller øget økonomi, kan jeg kun komme til den konklusion at det er mere fornuftigt at lade være med at bruge tid på at sortere/vurdere om et billede er godt nok til at blive gemt, og bruge tiden på at organisere billederne, så de er nemmere at filtrere, og søge i for på denne måde at vinde både tide og økonomi i form af den øgede overskuelighed!

Jep dette var vist det mest nørdede og mest noller indlæg jeg har lavet i meget lang tid, men jeg håber at de af jer der er nået helt igennem, kan bruge mine ekstremt nørdede tanker til noget – jeg har ihvertfald besluttet at det er slut med at bruge tid på at slette..

Relateret indlæg

23 Kommentarer

SarahF oktober 3, 2011 - 1:51 pm

Du glemmer at det også tager tid at give billederne stjerner.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 3, 2011 - 2:32 pm

Hej Sarah..
.
Ja og nej, jeg har ikke glemt det, men hvis man gennemser billederne for at finde nogle man kan bruge, så giver man dem bare stjerner, man tager altså kun stilling til om de kan bruges, men ikke om de skal slettes.
.
Den tid er den samme, for man skal jo kigge billederne igennem for at finde dem der skal bruges – jeg bruger markant længere tid på at kigge billederne igennem hvis jeg skal vurdere hvert enkelt i forhold til om det skal slettes..
.
Tak for din kommentar – og husk dette er jo bare min mening 😉

Besvar
Anders oktober 3, 2011 - 3:48 pm

Spot on, Brian. At slette billeder er jo noget vi burde gøre, men sjældent for gjort til bunds for at det giver værdi.

Jeg sletter nok kun til bunds i 5% af de foto-serier jeg laver, så du har helt klart en frænde i dit “to delete – or not” scenarie.

Set i bagspejlet efter at have læst dit glimrende indlæg tror jeg faktisk at jeg fremover kun vil slette alle fejlskud (noget vi burde gøre i kameraet). Alt andet er jo spild af tid 😉 Det er jo lige før vi kan droppe vores RAW backup inden de ryger i Lightroom 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 3, 2011 - 10:03 pm

Ja for mig er det ihvertfald ikke det værd, og jeg har faktisk oplevet at jeg har kunne bruge billeder som jeg i første omgang ikke regnede med var til noget – specielt til foredrag er det rart at have noget andet til at underbygge en pointe..
.
Jeg er glad for at du syntes om indlægget!

Besvar
Jakob kjøller oktober 3, 2011 - 4:46 pm

Det bedste argument for at slette, det er for mig at jeg ikke skal tage backup af slettede billeder 😉

Online backup kan være dyrt nok, men bliver endnu dyre i disk plads hvis man har to backups inhouse og et ude i byen.

Så gør det ikke noget, at blive god til at spotte keepers og smide de andre væk med det samme.

Jeg sortere over to til tre gange, dem der har 0 i rating efter første, de bliver slettet med det samme, de resterende få lov at overleve, men kun de bedste kommer igennem hele turen.

Men det er bare min holdning 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 3, 2011 - 10:14 pm

God dag hr. Kjøller og velkommen til, tror du er ny her på bloggen – men altid dejligt med nye ansigter, og spændende site du har dig, detnskal jeg lige kigge lidt nærmere på.
.
Jeg skal blankt erkende at online backup ikke har været med i mine overvejelser, og det sætter helt sikkert økonomien i en anden retning (uden at vide det helt)
.
Jeg har kigget en lille smule på OLB, men har opgivet, da jeg syntes det var en jungel uden nogen antydning af en sti – og ja så syntes jeg også det var en anelse dyrt at lave backup at flere TB billeder.
.
Et andet problem som jeg støtte på var at flere sites komprimere mine filer, men uden garanti for at denne komprimering ikke havde inflydelse på billedkvalitet.
.
Hvor laver du din OLB og fungere det som du forventer?

Besvar
Jakob Kjøller oktober 4, 2011 - 9:44 am

Hey Brian

Jeg kan desværre ikke give dig et godt svar på en OLB, da jeg har de samme problemer som du selv skriver om. Men jeg har prøvet lidt forskelligt, men ikke fundet en “keeper” endnu.

Lige pt, så kigger jeg på amazones cloud projekt, da det minder mest om det jeg ønsker. Det er bare forholdsvis dyrt, så det hænger lidt i bremsen :s

Så pt, så tager jeg backup til en disk, som jeg tager ud af huset det er billigst, men bare ikke automatisk 🙁

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2011 - 10:33 pm

Jeg køre også med en meget lavpraktisk og bestem ikke automatisk løsning,nsom bestemt ikke er holdbar i længden…
.
Jeg syntes ikke der findes noget der bare virker lige sådan som jeg syntes det burde – det er altsammen noget der kræver andre programmer og andre arbejdsgange, og det bliver bare for besværligt også for jeg det ikke gjort!
.
Hvad bruger du til at lave backupppen?

Besvar
Jacob oktober 3, 2011 - 6:57 pm

Jeg sletter ikke nogen af mine billeder, heller ikke fejlskud. Det har ikke noget at gøre med overskuelighed eller økonomi. Først og fremmest har jeg en overskuelig mappestruktur, hvor det er let at finde billeder.

Desuden har jeg det sådan, at jeg vil ikke slette noget for man ved aldrig om det kan bruges til noget andet. Måske ændrer man opfattelse af billedet senere hen.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 3, 2011 - 10:18 pm

Hej Jacob,
.
Jeg arkiverede også mine billeder i mapper før hen, men er gået over til at bruge keywords, og det har faktisk vist sig at være et rigtig godt valg for mig, men behovet for hvilken grad man organisere sine billeder er meget forskellig fra fotograf til fotograf alt efter hvad man fotografere og hvem man fotografere for

Besvar
helle ibsen oktober 3, 2011 - 8:54 pm

Tak, Brian. Jeg var ikke klar over, at billeder kunne sorteres databaseagtigt ud fra linse, kamera osv. Må hellere komme i gang med noget Lightroom 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 3, 2011 - 10:20 pm

Hej helle,
.
Skal da helt sikkert igang med lightroom, det er et lækkert program, og det er stort set alt hvad jeg bruger.
.
Men der er også en lang række andre programmer som har samme muligheder.
.
Jeg har lavet lidt tutorials i LR så du kan prøve at søge lidt på FotoMalia og se om der er noget du kan bruge

Besvar
Arne Madsen oktober 4, 2011 - 11:22 am

Hejsa, tak for indsparket. De nørdede og snørklede overvejelser faldt i go’ jord hos mig 🙂

Omkring OLB har jeg tidl. brugt Carbonite, hvor prisen er uafhængig af mængden, men efter 2Gb begynder det generelt at gå møj langsomt. Bruger pt. Memeo da jeg så kan versionsstyre min backup, må dog med skam medgive at jeg kun bruge OLB delen for alm. dokumenter og ikke billeder.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2011 - 10:35 pm

Hej Arne…
.
Du er vist nu her, fedt at du byder ind, og dejligt at du syntes om mine nørderiger!
.
Tak for kommentaren

Besvar
Theis Poulsen oktober 4, 2011 - 12:08 pm

Hold op hvor kunne du have sorteret og slettet mange billeder på den tid ud har brugt på at undersøge, måle og regne 😛

Jeg sletter nu også en del filer når jeg arbejder med mine billeder. Stjerner brugte jeg også engang, men er gået fra det igen.

Problemet er hvad er en 4’er og hvornår er et billede dårligt nok til at være en 3’er…..

Jeg bruger bare flag i LR nu – duer eller duer ikke. Er der meget der skal sorteres i kan det så godt være jeg efter at have sat flag kører dem igennem og giver dem 5 stjerner eller ingen ting.

Som Jakob er inde på bliver plads hurtigt dyrt når man kører backup. Start med at gange prisen med to bare for at have en backup derhjemme.

Med hensyn til OLB så tag et kig på http://www.crashplan.com/

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2011 - 10:48 pm

He he jeg tænkte nok den ville komme – ja jeg kunne have kigget ca. 2.790billeder igennem i stedet for at lave indlægget, men problemet er at jeg altid laver overspringshandlinger hvis jeg forsøger at sortere billeder – deraf kommer dette indlæg!
.
Crashplan det tror jeg faktisk at du har nævt før! Det må jeg hellere lige kigge på.
.
Jeg tror det med at slette billeder det kommer meget an på hvad man skyder, hvis jeg kommer hjem fra en tur/rejse kan jeg nemt have over 10.000 billeder med hjem – og det tager jo omkring 458,7min plus overspringshandlinger at kigge igennem.
.
I sidste ende så er det jo et spørgsmål om man vil bruge tiden på at slette, eller pengene på at lade være – mellem regningerne er individuelle og det er en vurdering man selv er nød til at lave.

Besvar
Jakob Kjøller oktober 4, 2011 - 10:38 pm

Jeg kan ikke lige svare i tråden !? :s

Jeg har et lille r-sync script jeg køre, det er pt. manuelt, men jeg skal bare have sat mig ind i, hvordan jeg timer det.

Men du ved ting tager tid 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2011 - 10:53 pm

Nååå en r-sync script, he he he jeg er fuldstændig lost…
.
Og ja det der med at ting tager tid, det er jeg ved at lære – håber jeg!
.
Nå jeg skal have 13 3-6årige til børnefødselsdag i morgen,så jeg må hellere få ladet batterierne op!

Besvar
Jakob Kjøller oktober 4, 2011 - 10:55 pm

God fornøjelse 😉

Det er faktisk ikke så svært igen, det der rsync 😉

Besvar
Theis Poulsen oktober 6, 2011 - 11:07 am

Igen hvis i skal lave en lokal backup så kig på crashplan. Softwaren er gratis og i kan lave lokal backup med den uden det koster en krone.

Kan meget nemt sættes op til at kører automatisk eller køres manuelt.

Bruger det fra min workstation til min server og virker super fint og meget nemt uden det koster en krone.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 8, 2011 - 9:51 am

Der er vist ingen vej uden om at jeg bliver nød til at kigge lidt nærmere på crashplan!

Besvar
Hvilket grej bruger du mest i løbet af året | FotoMalia januar 2, 2013 - 12:34 pm

[…] 2012, har jeg taget omkring 39.707 billeder, plus-minus det jeg har slettet, hvilket ikke jo ikke er mange De små 40.000 er faktisk noget nær det samme som i 2010 og 2011, så det er åbenbart cirka den […]

Besvar
Intro til keywords i Lightroom: FotoMalia oktober 19, 2014 - 5:35 pm

[…] Sortering af billeder er en helt anden sag, og der har jeg valgt en lidt alternativ løsning, som du kan læse mere om her. […]

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply