Tillykke din computer virker som den skal!!

af Brian - fotomalia.dk

Jeg fik simpelthen den dejligste besked af min nye computer i dag… Det er ikke så tit at man får positive beskeder af sin PC, men i dag fik jeg min første..

Ny Computer

Jeg har lige fået ny stationær computer på jobbet, en Lenovo  – et eller andet nummer – tror jeg den hedder, og den syntes lige den ville lykønske mig her til morgen..

Man har måske ikke den store tillid til sit eget produkt, hvis man lige frem siger tillykke når det virker!

I min familie siger vi kun tillykke til hinanden, når der er en større begivenhed, så det må jo med andre ord være en større begivenhed at min nye computer virker som den skal, siden jeg ligefrem fortjener et TILLYKKE..

Det kan selvfølgelig være at dem der laver Lenovo PCér ved at windows er så glade for, service meddelelser, pop-op-opdaterings-dimmer-vinduer og advarsler at de tænkte at de var nød til at indføre lidt positivitet når nu endelig skidtet virker.. Tja jeg ved det ikke..

Næste gang er det MAC

Jeg har en rigtig stor computer herhjemme (syntes jeg selv – Core i7 – 12GB ram) og da jeg skulle have den tænkte jeg at nu køber jeg dælme en en kæmpe megamaskine, for så er jeg fri for at den går kold, fri for lange opstartstider, og fri for alle de andre underlige ting der var med min gamle PC. Det var jeg også fri for de første 5-6 måneder, men nu syntes jeg faktisk at det begynder at knibe for den, problemerne begynder at komme igen… Det er bare MEGA træls (for at bruge et godt jysk udtryk).

Hver gang min PC opfører sig underligt, tænker jeg hmmm; “hvordan ville det være på MAC?” og derfor har jeg besluttet mig for at næste gang jeg skal have ny computer, så er det tid til at prøve en MAC…

Velvidende at dette kan medføre en mindre atomkrig, så vil jeg da meget gerne høre jeres menig omkring PC vs. MAC – ikke fordi jeg skal ud og købe grej nu, men man kan jo godt kigge lidt på naboens græsplæne..

Relateret indlæg

24 Kommentarer

Erik april 4, 2011 - 5:59 pm

Aldrig Mac. Aldrig. Har den højeste fejlrate på hardware. I hvert fald sidst de blev undersøgt i Tænk i 2010 for det bærbare område. 27%. Det eneste mærke som var værre var Toshiba. Lenovo langt det bedste.

Du vil sikkert have en stationær men når jeg ser det design de laver for dem er der heller ikke meget plads til hardware.

Besvar
Brian april 4, 2011 - 11:09 pm

Hmm den test har jeg ikke set, har du et link?

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 1:17 am

Mens jeg leder efter et link til undersøgelsen, kommer lige her en artikel fra et MAC-magasin, der fortæller om faldende standard hos Apple (er helt enig i artiklens konklusioner). Husk at artiklen taler ud fra én der har fast plads i MAC-verdenen.
http://mac360.com/index.php/mac360/comments/the_great_debate_mac_vs_pc_right_no_to_mac_or_not

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 1:23 am

… og Apples problemer med at erkende når de laver produkter af lavere kvalitet:
http://gizmodo.com/#!171394/thermal-greasy-apple-sics-lawyers-on-something-awful
(også noget jeg har observeret Apple være mere agressive i, i forhold til andre hardwareproducenter).

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 1:54 am

HER var linket 🙂
http://www.squaretrade.com/pages/laptop-reliability-1109/

…og en kort version her:
http://www.electronista.com/articles/09/11/17/reliability.study.has.apple.4th.place/

Det skal nævnes at der er en masse debat rundt om på nettet, angående kvaliteten af undersøgelsen.

Min egen liste, ud fra egne erfaringer er:
==TOP==
ASUS (min favorit, og også dem med laveste fejlrate i min verden)
GigaByte (de laver hardware)
IBM (høje priser/kvalitet)
Lenovo
==TOPMIDDEL=
Toshiba (lave priser)
Apple (dyr i forhold til kvalitet, men henter det hjem på designet, hvis man kan lide det)
==MIDDEL=
HP
Dell
Acer
Sony
==BUND=
eMachines

Artiklen Erik henviser til ligger på taenk.dk, som er et magasin udgivet af forbrugerrådet. Det kræver betaling for at læse artiklen:
http://www.taenk.dk/test/baerbar/

Besvar
Erik april 5, 2011 - 5:58 am

Har den som pdf. Kan sende den.

Besvar
Brian april 5, 2011 - 8:36 am

Hej Erik..

Det må du da meget gerne, altid godt med lidt nat læsning..

br(a)fotomalia.dk

Besvar
Jesper Videbæk april 4, 2011 - 7:06 pm

Du vil skifte til Mac! Se – dét er en grund til at sige tillykke 😀
Jeg har haft Mac siden System 5 men for nogle år siden købte jeg en Lenovo Laptop for at spare penge, men jeg må indrømme at jeg aldrig rigtig følte at det var min egen. Microsoft tog nærmest konstant kontrollen over den og der var altid ét eller andet der ikke fungerede.

Besvar
Brian april 4, 2011 - 11:11 pm

Ja jeg kan godt forstå hvad du mener, det er som om der bor en lille mand inden i den, og han styre bare tingende som han syntes..
.
Min computer skal da være min

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 1:01 am

Windows ME og Windows Vista var rent ud sagt skandaler. Jeg beder til at det ikke var en af de oplevelser du fik med på vejen :-/
Windows 7 er en helt anden størrelse, og det er vitterligt bare et spørgsmål om at sætte den ordentligt op, så virker den nemlig bare 😉

Besvar
Mikko april 4, 2011 - 8:16 pm

Jeg skal ikke være den der starter en religionskrig omkring MAC vs. PC. Min erfaring er at de er begge computere og de kan det samme.

Jeg vil her opliste mine observationer:
1. Den ene computer er ikke BEDRE end den anden og vice versa.
2. Den ene maskine er ikke dyrere end den anden og vice versa, sammenlignet med den hardware og software du køber.
3. Forskellen ligger i:
. 3.1 designet (hvad kan du bedst li at se på?)
. 3.2 styresystemet (hvilken måde at arbejde på foretrækker du?)
4. Begge maskiner kan køre Windows og Linux og OSX.

Lad være med at lytte til dem der prøver at overbevise dig om at enten den ene eller den anden er det bedste. Det er fanatikerne, der prøver at sælge dig idéen om at det som DE synes er bedst, og så skal være det DU synes er bedst.

Mit bedste råd: Find mulighed for at sætte dig ved en maskine der kører OSX, med en kyndig (og vel at mærke, nede på jorden, OSX-bruger) og giv dig selv mulighed for at opleve om OSX er noget for dig.

Lad være med at vurdere på hvad der kører hurtigst. På en korrekt opsat Windows-maskine og en korrekt opsat OSX-maskine med samme hardware, kører tingene omtrent lige hurtigt.

Mine personlige vurderinger:

a. Apple har en idé om at deres måde at gøre tingene på er den rigtige. Hvis du ikke bryder dig om deres måde at gøre tingene på er det bare bad luck. Omvendt er deres system sat op fra starten af og du behøver ikke foretage sig noget for at bruge maskinen fra starten af.
Hvis Apple var et luftfartsselskab, ville alle deres lufthavne være éns, bygget i glas, og alle deres medarbejdere ville være smukke kloner i nøjagtigt ens uniformer. Du ville blive ledt til flyet, men de bestemmer hvilket fly du skal med, hvor du skal sidde og hvad din destination er, alt imens du får en sublim service.

b. Microsoft har en mere åben model, der er adskillige forskellige måder at gøre tingene på og der findes et hav af programmer til at hjælpe dig til andre måder, men det kræver til gengæld at du får fat i én der har forstand på at sætte din maskine op fra starten af, så den ikke brokker sig undervejs.
Hvis Microsoft var et luftfartsselskab, ville du opleve at næsten alle deres lufthavne er nydelige at se på, om end de har hver deres særpræg på deres egen Microsoft-agtige måde. Medarbejderne går i grå uniformer, men du har mulighed for at booke dig ind på et hvilket som helst fly og destination du skulle have lyst til. Tidligere havde de problemer med at hvert femte fly styrtede, men det er de kommet fint efter og der er efterhånden sjældent man oplever problemer med dette selskab.

Besvar
Brian april 4, 2011 - 11:15 pm

Hej Mikko… Længe siden???
.
Det var en meget beskrivende metafor du ligger ud med, og en meget gennemarbejdet kommentar.
.
Nu vil jeg jo helst selv bestemme hvor jeg skal rejse hen når jeg rejser, men på den anden side, så er det vigtigste jo at skidtet virker og at man ikke styrter ned. – jeg syntes mine PC tit styrter – det er muligt at jeg ikke har sat dem ordentligt op…
.
Hvis jeg kan flyve med, også selv bestemme hvad jeg vil se på tvét så kan det godt være at det er ok..

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 12:32 am

Hej Brian.

Ja, bestemt det er længe siden 🙂

Jeg hjælper folk med computere, alle steder hører jeg sætningen: “Det skal jo bare virke”, og jeg kan ikke være mere enig.

Jeg tror på det er derfor OSX (på MAC’en) vinder så meget frem for tiden. At folk har opdaget at der er et alternativ, og at det umiddelbart ser ud til bare at virke. Som jeg ser det, betaler man så blot ved at afgive retten til selv at bestemme hvordan man vil indrette sig i sin computer, men er mere låst fast i en forudbestemt måde at gøre tingene på. Den “ordner tingene”, så at sige ude bag kulissen. Problemet er bare hvis den pludselig kommer til at “ordne forkert”, så tager det enten enormt meget tid eller enormt mange penge at få den til at opføre sig ordentligt igen.

Omvendt er problemet i Windows at den tilbyder så mange muligheder, at det kan være en jungle at vide hvad der er vigtigt at få med og hvilke indstillinger der normalt bare går i vejen. Det er her Microsoft ikke er gået helt så langt som Apple i deres bestræbelser på at levere et færdigtpakket produkt. De tager udgangspunkt i at man har en systemadministrator som kender systemet og som ved hvad der skal slås til og fra, hvad der skal installeres og hvad der ellers skal indstilles for at få maskinen til at være *din* maskine.

Helt kort, tror jeg man kan sige at en maskine med OSX er Apples maskine, mens en maskine med Windows er din maskine. I hvert fald set ud fra måden systemet henvender sig til dig på. Problemet med OSX er at den vil det på sin måde, mens problemet ved Windows er at den forventer du har en måde du gerne vil den på.

Hov, glemte jeg at sige at jeg både hjælper med Windows og OSX. Folk forbløffes over hvor hurtigt deres maskiner egentligt kan køre 😀 Få din nye spand sat ordentligt op, med en Core-i7 og 12 GB ram burde den kunne trække godt til (alt efter socket, busbredde og frekvens).

Besvar
Christian Rosenbæk april 4, 2011 - 10:01 pm

Klart mac! Mac er lige dét federe, touch pad’en på macbook pro modellerne er virkelig genial, med 4 fingre systemet gør det at surfe på nettet til en super oplevelse. desuden synes jeg at Mac kan skræddersyes til en selv, så det virkelig føles som ens helt egen. og sidst men ikke mindst, er der MEGET FÅ virusser til mac.

Besvar
Brian april 4, 2011 - 11:16 pm

Virusser? er det ikke bare et spørgsmål om tid, hvis MAC bliver ved med at vinde markedsandele. Flytter hackerne så ikke bare platform?

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 12:48 am

Jeg vil ikke argumentere på designet af maskinerne. Det er helt op til folks egen smag.

Fire-fingre-systemet findes også til Windows.

Med hensyn til virus på OSX, kræver det (som ved Windows) kun at én slipper igennem, før helvede er/kan være løs. Hele argumentet omkring OSX og virus var at OSX var så sikker at den ikke *behøvede* en antivirus. Det var også rigtigt, da OSX bygger på en unix-kerne og hele POSIX-systemet ovenpå det. Undervejs har Apple valgt at bygge til og gøre det hele “mere smart” og har ad den vej indførst sikkerhedshuller, som de efter flere år stadig ikke har lukket. Det er stadig korrekt at OSX har færre sikkerhedshuller end Windows, men der er desværre nogle seriøse nogle imellem. Det er disse huller udviklerne af viruses udnytter.

Besvar
Frederik Overgaard april 4, 2011 - 10:13 pm

Welcome to the White side 😉

Tja, det er min erfaring at OSX kører langt bedre, og priserne er ca. det samme som Lenovo’s/HP’s prof computere, der er ca. samme hardware kvalitet..

Men ret sejt du har en PC, der virker helt 😛

Besvar
Brian april 4, 2011 - 11:17 pm

He he.. Nu var det jo bare den selv der sagde at den virkede… Jeg syntes den bøvler noget i det…

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 12:56 am

Det gør Lenovos maskiner som regel, til de får en installation fra bunden. Lenovo er desværre ikke altid lige gode til at få idéer om hvordan maskinen skal sættes op :-/

Besvar
Mikk april 5, 2011 - 12:53 am

Apples og Lenovos maskiner er *ikke* i samme holdbarheds-kvalitet. Lenovo og ASUS ligger i toppen, mens Apple ligger i toppen af midten. Det er korrekt at sammenligner man hardware til hardware ligger priserne cirka på det samme for en MAC som for en PC.

Besvar
Frederik Overgaard april 5, 2011 - 12:33 pm

Ikke enig, men gider ikke diskutere religion her..

Besvar
Mikko april 5, 2011 - 7:18 pm

Det er erfaringer, ikke religion. Religion, baserer sig på tro og følelser 😉

Besvar
Frederik Overgaard april 5, 2011 - 8:32 pm

Fair nok – jeg har bare anden erfaring 🙂

Besvar
SarahF maj 2, 2011 - 7:00 pm

Mac er det eneste rigtige. Der findes folk som siger at PC er det bedste, lige indtil de har prøvet en Mac, og så fortryder de at de har spildt så meget tid på en PC.

Besvar

Skriv et svar til Jesper Videbæk Cancel Reply