The Chair – Photoshop

af Mads - fotomalia.dk

Det er med stor sorg i stemmen at jeg kan meddele at Worth1000.com har afholdt sin sidste konkurrence! Hvad gør man så.

 

Sorgens dag

Hvis du har fulgt med her, så ved du at jeg har være stor fortaler for at benytte siden worth1000 til at deltage i hyggekonkurrencer for at forbedre sig, øve teknikker, blive inspireret og meget andet – men en epoke er slut. D. 1/10 slukkede sitet, da administratoren ikke længere kunne finde tid til at køre sitet og vil snart blive lavet til et statisk museum med alle det materiale som er skabt af brugerne de sidste 12 år – snøft.

Men, hvad gør man så når man skal lege – men leder med lys og lygte efter andre steder, hvor der kan battles. Og jeg har fundet en gruppe på Facebook “Den Danske Photoshop Gruppe” som er drevet af Jimmy Machon. Jimmy kører på siden Photoshop-battles – yeah. Jeg har desværre ikke nået at deltage i mere end én – Photoshop Battle nr. 7!.

Der er blevet stillet et billede til rådighed – en hvid stol – og så er resten op til brugerne. Man må gøre lige, hvad man har lyst til… det er da fantastisk.

Mit bud

Jeg sad længe og kiggede på stolen og kunne sgu ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skulle gøre med den – så jeg endte med at kaste den i havet! Jeg legede med billedet et par timer, som altid var det svært at finde de rigige sources.

Her kan i se de billeder som jeg har stykket sammen:
Chair---sources

Og her er resultatet:
Mads-chair

Afgørelsen

Nu afventer jeg blot, hvad afgørelsen bliver. Jeg er faktisk lidt ligeglad med placeringen – jeg er bare glad for at have fundet en nyt sted at lege, og så er det oven i købet sammen med en masse danske brugere!

Ha’ det godt!

Vi ses – Mads 😉

Relateret indlæg

8 Kommentarer

Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2013 - 3:07 pm

Hvor er det dejligt at se noget af dit arbejde på siden igen – det er en trend som du gerne må fortsætte med!

Og så ser det jo top godt ud!

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 4, 2013 - 3:08 pm

Hey

nu

kan

man

lave

mellemrum!

Sejt!

Besvar
kim oktober 4, 2013 - 9:06 pm

Jo, jeg har også savnet Mads’ kreationer. Så det er dejligt at se dig tilbage igen Mads 🙂

Tjekker lige mellemrum…

Hvis jeg måtte ønske mig noget til jul, skulle det være at man kunne blive fri for den nye mobildevice visning af hjemmesiden. Jeg foretrækker at bruge den oprindelige. (Blot et meget fromt ønske)

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 6, 2013 - 4:29 pm

Hej Mester..

Hvilken mobil viser er det du mener – og hvad er det der er træls ved den der er nu – vi arbejder på at optimere det nye theme, og vil meget gerne have input!

Besvar
kim oktober 6, 2013 - 8:58 pm

Heh…
Jeg så det fra min iPad, og havde ikke bemærket at du havde installeret et helt nyt theme. Jeg troede, at der var aktiveret et mobil theme, og ønskede mig omgående tilbage til den oprindelige.

Så der ikke noget at udsætte. Jeg har sammenlignet med min super-speedy-og-meget-hippe PC, og det hele er super pænt.

Tillykke med det nye design.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 12, 2013 - 8:27 am

Mange tak – det former sig til at blive flot, og vi glæder os til det er helt færdigt – men hvor tager det tid at rode med sådan noget når man er en spade til det..

Tak for kommentaren

Besvar
Søren Skovsgaard oktober 5, 2013 - 9:34 am

Når man trykker på seneste kommentarer ude til højre, så hopper den kun til denne side.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 5, 2013 - 11:31 am

Hmm ja det kan jeg godt se, det giver ikke nogen mening!

det må vi lige få fikset!

Besvar

Smid en kommentar til os