Test – Langtrækkende fjernbetjening

af Kasper - fotomalia.dk

We aim for the moon!Jeg ved ikke om den kan række helt derop – jeg nåede ikke at teste det, men den kan række langt!

Jeg tester denne langtrækkende fjernbetjening fra Fotoimport.dk til 349kr.
Det er billigt men hvad får man?

Jeg tester fjernetjeningen meget præcist og helt til bunds!

Vi starter med udmålingen af rækkeevnen. Her bruger jeg den internationalt anerkendte målemetode for 1 meter.

Ja.. Sådan ser jeg ud, desværre og det er senderen jeg står med – selvfølgelig…
Nu starter jeg min lange spadsertur ned ad stien og ser hvornår triggeren gir op. Jeg skal jo ihvertfald gå 100 meter, det står der jo på pakken.

10 meter

25 meter

40 meter

50 meter…………. 60 meter?? Ja der er desværre ikke noget billede. Uanset hvor meget jeg hoppede og råbte til kameraet 60 meter væk, så ville den ikke fyre af.

Nå for faen. Så tænkte jeg at det kan være alle de hegn og træer og planeterne der står forkert lige her, så jeg fandt en god jydsk (jysk?) bonderøvsmark og satte kameraet med modtageren op på et legestativ så jeg ville få helt frit sigt.

Med nyt mod i sinde spænede jeg hen over knoldemarken.
Meeeeeeeeeen, ak.. Faktisk rakte den igen præcis 50 meter.
Det er også langt, men ikke helt hvad der står på pakken. Måske er produktreklamen skrevet af en politiker??

Tanker og konklusion:

Jeg aner ikke hvad sådan noget hvidt trykfarve til plastik koster i Kina, men det må være usandsynligt dyrt!
Hvorfor hedder OFF bare O of ikke OFF!?!
Hvorfor hedder det W og Ikke Wireless!?!
Hvorfor hedder det L og ikke Long eller Bulb som der jo rent faktisk er!?!

Jeg kan selvfølgeligt godt se at der ikke er meget plads på modtageren til at skrive alt dette, men havde de nu gjort plads kunne de have sparet manualen, for så ville selv en abe kunne finde ud af det..

Ja her er der jo kun to knapper, men hvorfor har de så ikke trykt nogle bogstaver så man i skyndingen kan finde ud af det?
De kunne have skrevet Q for udløser og Å (måske ikke i Kina) for fokus?

Nå men, hvis man har sat sig ind i kinesisk tankegang (og det har jeg, Nihao) så er den faktisk meget simpel at bruge.

Det er rigtig smart man kan bruge den som almindelig manuel trådudløser på O (Off)! og at den har lang eksponering (Bulb) uden at man bruger batteriet.

Rækkeevnen er testet direkte ud kassen som den kom og det skal siges at den kom med batterier i pakken, så det er jo fint. Men de fleste ved jo nok at batterier fra Kina ikke altid er helt på toppen, så jeg vil umiddelbart tro at hvis man udskiftede batteriet i senderen ville man få betydeligt længere rækkeevne, for lysdioden så lidt svag ud.
Hvofor har jeg så ikke gjort det? Jo.. fordi de kinesere elsker at bruge de der mærkelige små 12 volts batterier i deres produkter og sådan nogen har en simpel dansker ikke liggende.

Til sidst.

Jeg vil helt sikkert have denne fjernbetjening liggende i min fototaske fremover. Jeg kommer nok mest til at bruge den som trådudløser eller til Bulb, men det er rigtig lækkert at have muligheden for at udløse kameraet langt væk fra.

Og selvfølgelig vil jeg lige få skiftet det kinesiske batteri.

Tak fordi i kiggede med.

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Mads maj 20, 2010 - 9:28 am

Det er simpelthen en fornøjelse at læse din posts, jeg klukker (læs: ruller rundt af grin over din ironi) og samtidig er altid fedt med field-tests. Godt arbejde Kasper! 🙂

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk maj 20, 2010 - 10:29 am

Mads. Mange tak for de rosende ord.
Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme til dig, da dine posts er ofte støvede, kedelige og komplet uinteressante 😉

Godt at se dit fjæs igen. 🙂

Besvar
Test – Trådløs flashudløser | Fotomalia.dk juni 26, 2010 - 11:33 am

[…] må sige at jeg er overrasket, igen tror jeg at reklamen er skrevet af en politiker, men denne gang fra et af de mindre partier som ikke helt har mestret at lyve rigtigt. Der står […]

Besvar
Test – Trådløs flashudløser | FotoMalia juli 2, 2012 - 6:17 pm

[…] må sige at jeg er overrasket, igen tror jeg at reklamen er skrevet af en politiker, men denne gang fra et af de mindre partier som ikke helt har mestret at lyve rigtigt. Der står […]

Besvar

Skriv et svar til Test – Trådløs flashudløser | FotoMalia Cancel Reply