Test af Autofokus på Nikon D5

af Brian - fotomalia.dk

FotoMalia gør alt hvad vi kan for at kunne give dig den absolut mest reelle vurdering af grej, vi gør alt hvad vi kan for at teste udstyr ordentligt, i alle tænkelige situationer, og netop derfor tog vi for nyligt et smut til den Indonesiske ø, Sumbawa, da vi hørte at der skulle være vandbøffel race.

Hvad kunne være mere oplagt til en Nikon D5 autofokus-test. Jeg mener vandbøffelrace!

 

VANDBØFLER

Som vi tidligere har skrevet, så er Nikon D5 et imponerende kamera – med et helt nyt og ganske imponerende autofokussystem – et autofokussystem som vi længe gerne har villet skrive lidt om. Vi har bare syntes at vi manglede den rigtige kontekst.

Og nu, efter lang tids søgen, har vi endelig fundet frem til den rigtige test – vandbøffel race! Det måtte være den rette måde at udfordre kameraet på!

Bøfler, mudder, fart og fuldstændig uforudsigelig action – det lyder som den perfekte test af autofokus, og netop derfor smuttede vi selvfølgelig afsted mod Indonesien for at teste autofokussen, for vores trofaste læser! (Nikon D5 – 300mm f/2.8)

 

På Sumbawa er der er en tradition for vandbøffel race – dette gennemføres for at fejre starten af såsæsonen, og startede egentlig bare for at få “pløjet” mris-markerne, men i dag er det en kæmpe fest og noget de lokale virkelig sætter stolthed i. Vi var selvfølgelig på pletteten for at overvære den særlige begivenhed, og ikke mindst for at teste Nikons D5!

Nå nu til testen…

 

TESTEN

Bøflerne tonsede med fuld fart direkte i mod os, og flere gange var det faktisk lige ved at gå helt galt, da bøflerne ikke altid var helt færdige med at løbe når ris-marken stoppede. Jeg havde desværre glemt min fartmåler, så jeg ved ikke præcis, hvor hurtigt bøflerne løb, men jeg er ret overbevist om at de løber markant hurtigere end fleste mennesker, og jeg ville i hvertfald have svært ved at løbe fra dem.

Vi har tidligere forsøgt at presse Nikons AF-systemer i vores “ultimative AF-test“, så vi vidste jo allerede at Nikon gør det godt, men vandbøffel-race det var nyt!

Nu er vandbøfler jo et halvstort dyr, hvilket teoretisk set burde gøre det noget nemmere for AF-systemet at følge med, men jeg havde faktisk forventet at vand, mudder og uforusigelige bevægelser ville give lidt problemer, men det gjorde det bare overhovedet ikke!

Jeg har lavet en lille video (beklager den ringe kvalitet – jeg ved ikke hvad det er der går galt og hvorfor jeg ikke kan få det til at se ordentligt ud – men jeg lover at billederne er i orden!)

Som du kan se, så går det rimelig stærkt, men altså på ingen måder et problem for Nikon D5 – jeg tvivler faktisk på at kameraet fik sved på panden.

 

62 billeder fra start til slut – og alle, ja vi mener ALLE var perfekte! Vi var med til hele 6 race, og havde altså mulighed for at teste gennemløbet hele 6 gange.  Alle 6 gange var resultatet i orden – ja faktisk var der på et tidspunkt en løs vandbøffel der forvildede sig ind foran kameraet, og til trods for dette, så formåede autofokussystemet faktisk at følge med – det er godkendt!

Det er svært at se på det sidste billede, men jeg synes faktisk det ser ud til, at kameraet har formået at følge nogenlunde med 😉

 

Der er nok ingen tvivl om at vandbøffelerne ikke er kæmpe fan af selve race-konceptet, jeg er ikke sikker på at dyrevelfærd, er nået helt til Sumbawa endnu.  Vandbøffelraceet var en spændende oplevelse, og så var det igen en fornøjelse at arbejde med Nikon D5 – og specielt AF-systemet bliver ved med at imponere!

 

MUDDER OVER ALT!

Som fotograf bør man altid forsøge at komme så tæt på begivenhederne som overhovedet muligt. Som sagt så gjort – hvilket i vandbøffelrace betyder, at man kommer meget tæt på mudderet, og at mudder fylder ret meget når det bliver splasket ud over en fotograf !

Dette er faktisk efter at jeg har tøret gejet af en gang … Der var mudder over alt!

 

JULEKALENDER

Nå, nu til det med koder, gåder og gætterier… – i dag er der et “dagens ord” – eller med andre ord, et lod til konkurrencepuljen! Ordet finder du ved at løse nedenstående spørgsmål!

 

Hvilket objektiv har Brian brugt til denne AF-test?

 

Ja i dag er der ingen valgmuligheder – du må i gang med detektiv luppen, og ja det burde jo ikke være et problem for jer der har leget med de sidste mange år!

Send dine bud ind til jul.fotomalia.dk, så er du med i konkurrencen! Hvis de er rigtige har du to ekstra lod i puljen!

 

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Michael B. Rasmussen december 14, 2016 - 12:50 pm

Det bringer minder tilbage. Var derude i 96-97 og så dette vandbøffel race, og tro mig Le-man’s, motorcross eller alt andet motorsport har intet at give i sammenligning med et ægte vandbøffel ræs. Glemmer det aldrig man kan hvis man tør stå så tæt på at man kan røre bøflerne når de kommer susende forbi og jeg endte da også inde i en have med en bøffel i hælende…… troede jeg 🙂
Tak for en tur tilbage til Indonesien, nu skal der dælmne ses lysbilleder i aften.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 16, 2016 - 11:42 am

96-97 det er alligevel et par dage siden – der er nok sket lidt siden 😉

Jeg er glad for at jeg kunne vække dejlige minder frem – Indonesien er et fantastisk sted, med fantastiske mennesker!

Håber du nåede til at få lysbillederne frem – det er heltsikkert det værd!

Besvar
Lars december 17, 2016 - 8:02 pm

Det ser da ikke rart ud for bøflerne.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2016 - 2:56 pm

Hej Lars…

Nej det ser ikke rart ud – jeg er ikke sikker på at de har helt samme opfattelse af hvad dyr er i Indonesien. Desværre er dyrevelfærd ikke højest på dagsordenen allesteder… Tja det er den vel ikke en gang alle steder i DK..

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply