I dag skal vi på rejse tilbage i tiden – og det bliver med garanti en rejse der giver rejselysten et ordentligt skub!
Det er vores gode makker Jon der er rejseleder så vi er i godt selskab – god tur!
JON DETLEFSEN
Så er han tilbage – Jon var en af de allerførste gæster her på FotoMalia, det var ikke helt tilfældigt, for den gang var vi meget stolte af at have en af Danmarks absolut bedste og mest kreative naturfotografer på programmet.
Igen i dag er det med stolthed vi præsenterer den “lille” skæggede mand Jon Detlefsen.
REJSEN TIL ISTIDEN
Nu har jeg ved flere lejligheder talt dunder for fotografisk minimalisme og mådehold. For at blive hjemme i Danmark og lave fantastisk naturfoto i baghaven. For at tænke kreativt og lave noget andet end “masserne”. For ikke at lave de klassiske, skarpe billeder af landskaber og dyr.
Så hvad er mere nærliggende end selv at gøre det stik modsatte?
Denne gang skal vi på vintereventyr til et magisk sted meget langt fra, hvad vi kender til her i Danmark – vi skal en smut over Atlanten til et besøg i verdens ældste nationalpark.
Vinteren i Yellowstone, der er på størrelse med Sjælland og Fyn, varer i seks måneder og er den mest barske i USA, bortset fra Alaska. Mange meter sne, hyppige snestorme og kuldegrader, der kan tage pippet fra de fleste. Det vrimler med vilde dyr, og man “risikerer” at stå ansigt til ansigt med bisonokser, elge, wapitihjorte, prærieulve og grå ulve på en og samme dag.
I Lamar-dalen, med øgenavnet Nordamerikas Serengeti, overvintrer horder af bisonokser og wapiti-hjorte, og her hersker ulvene, der frådser i dette uudtømmelige, naturlige spisekammer.
De nordamerikanske bisonokser er hårdføre dyr. De klarer sig fint i den ekstreme vinter, der kan byde på temperaturer ned til minus 50 kuldegrader. (Nikon D300s + Nikkor 70-200 VRII. Indstillinger: 1/1600 sek., f/2.8, ISO-200, 70mm)
De fleste veje i nationalparken er lukket om vinteren. Men den 42 kilometer lange vej, som strækker sig gennem Lamar-dalen fra Mammoth, hvor park-rangernes hovedkarter ligger, til Yellowstones nordøstlige indgang ved Cook City, holdes farbar for hjulkøretøjer. Her kan man tage på dyresafari bevæbnet med supertele og firehjulstrækker.
I UKENDT LAND
Da ekspeditioner i begyndelsen af 1800-tallet vendte tilbage fra Shoshone-indianernes land, berettede de om en magisk og vild verden af dampende varmtvandsbassiner, sprudlende gejsere og utrolige landskabsformationer. Mange troede, at historierne var fup, men verdens ældste nationalpark er ikke “kun” bjerge og vilde dyr.
Yellowstone er et af de største, geotermiske områder i verden, og to tredjedele af verdens gejsere og varmtvandskilder findes her. Hovedplateauet er krateret af en supervulkan, der senest eksploderede for 640.000 år siden og dækkede det halve af Nordamerika med aske.
Lamar-dalen. Vildmarkens uendelige vidder omkranset af bjerge og dækket af en dyne af sne så tyk, at end ikke den mægtige bison bevæger sig ud i de åbne områder. (Nikon D300s + Nikkor 70-200 VRII. Indstillinger: 1/250 sek., f/13, ISO-200, 70mm)
Yellowstone Nationalpark breder sig over staterne Wyoming, Montana og Idaho i USA og er den første af sin slags i verden. Med etableringen i 1872 fødtes, hvad der betegnes som ’den bedste, amerikanske ide nogensinde’, nemlig at man skal bevare og beskytte den vilde og forunderlige natur og de vilde dyr for eftertiden.
BALANCEN GENOPRETTET
Men trods de gode intentioner blev nationalparken først komplet i 1995, da man genintroducerede ulvene. Det skete under voldsom debat og kraftige protester fra omkringliggende landmænd, som frygtede, at ulvene ville være en trussel for deres kvæg, og fra indbyggere og foreninger med holdninger til ulve, der svarer til tidligere tiders had og dæmonisering.
Den grå ulv har været lagt for had gennem århundreder af, blandt andre, den katolske kirke, der mente, at ulve var djævlens hunde. Ulvene var totaludryddet i 70 år. Det var National Park Service selv, der skød den sidste ulv i Yellowstone i 1926. De flotte ord om at bevare de vilde dyr gjaldt tilsyneladende ikke ulvene.
Prærieulven er en opportunist, der både jager og lever af ådsler. Den er væsentlig mindre end den grå ulv, og trængt af deres tilbagevenden, er bestanden af prærieulve faldet – til glæde for områdets mindre pattedyr. (Nikon D300s + Nikkor 500 VRII. Indstillinger: 1/400 sek., f/4, ISO-200)
De positive effekter af ulvenes tilbagevenden har langt oversteget, hvad man havde forestillet sig. I de 70 år, hvor ulvene var fraværende, voksede bestandene af wapitihjorte til et ubæredygtigt niveau. Det førte blandt andet til, at flere træ- og plantearter blev reduceret eller forsvandt, fordi hjortene spiste det hele.
Den forsvindende vegetation resulterede yderligere i nedgang i antallet af bævere, og yderligere blev floderne sårbare og eroderede på grund af den manglende vegetation og fraværet af bævernes vigtige ingeniøregenskaber.
Bison er et af mine favorit-dyremotiver. Den har fantastisk kameratække, og jeg kunne lave flere gæsteindlæg her på Fotomalia udelukkende med bisonbilleder… (Nikon D300s + Nikkor 500 VRII. Indstillinger: 1/1600 sek., f/4, ISO-200)
Desuden er et utal af fugle vendt tilbage til den atter frodige vegetation, og også de mindre dyr, som små gnavere vokser i antal. Bestanden af smådyrenes primære rovdyr, prærieulvene, falder i konkurrencen mod de langt stærkere ulve. Og så videre.
Yellowstones økosystem er genoprettet og fungerer komplet og selvregulerende. Naturen er atter rigtig natur. Historikken i Yellowstone illustrerer på bedste vis den vilde naturs komplekse sammenhænge. Og også dens sårbarhed over for vi mennesker.
DET FARLIGSTE ROVDYR
At opleve Yellowstone i vinterdragt er som en rejse til den pleistocene epoke for 15.000 år siden, hvor mennesket endnu ikke havde sat sit fatale præg på natur og dyreliv. Her, under den seneste istid, herskede megafaunaen og satte sit tydelige og vigtige præg på natur og landskab. Siden har mennesket lagt sig gevaldigt i selen for at overtage kontrollen med naturen. Og det med en ganske imponerende effektivitet.
Mammoth Hot Springs. Dampen fra varmtvandskilderne fryser på grenene og danner en dekorativ iskappe. 2/3 af alle varmtvandskilder og gejsere i verden findes i Yellowstone. (Nikon D300s + Tamron 17-35. Indstillinger: 1/250 sek., f/16, ISO-200, 35mm)
I en evolutionær kort periode på blot 2000 år forsvandt halvdelen af Nordamerikas megafauna – de store pattedyr på mere end 44 kilo. Det estimeres, at cirka 50 arter af de store dyr helt uddøde. Det drejer sig blandt andre om mammutten, mastodonten, kæmpebæver, den amerikansk gepard, sabeltigeren og mange, mange flere. Den pleistocene uddøen falder sammen med introduktionen af et nyt rovdyr, mennesket.
Jagt og nye sygdomme medbragt af mennesket og deres husdyr menes at være hovedårsagen til de store dyrs uddøen. Nogle dyr uddøde direkte på grund af jagten, andre som følgevirkning af de største arters forsvinden. Klimaforandringer menes også at have haft indflydelse.
Selv den langbenede elg må kaste håndklædet i ringen over for de massive snemasser. Bækken holdes frostfri på grund af det varme vand fra de geotermiske aktiviteter og benyttes som dyresti. (Nikon D300s + Nikkor 500 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/4, ISO-200)
Også i helt nyere tid har mennesket vist sig ekstremt effektivt, når det gjaldt udryddelse. I løbet af det 18. århundrede brugte man bisonudryddelse i kampen mod Nordamerikas oprindelige befolkning, indianerne. Den nordamerikanske bison var udryddelsen nær, da bestanden i løbet af blot et århundrede gik ned fra 65 millioner (!) til færre end 1000 individer.
Overlevende bisoner i fangeskab, og meget få resterende vilde, dannede grobund for artens overlevelse. Kun i Yellowstone er bisonokserne overlevere fra den oprindelige vilde flok. Den største dyreflok, der nogensinde har eksisteret på Jorden.
EN SUCCESHISTORIE
Yellowstone er et komplet økologisk system. De nødvendige forudsætninger for systemets virke er til stede i form af de vigtige nøglearter som store pattedyr og rovdyr. Det hele hænger sammen, og uden disse dyr fungerer den vilde natur ikke. Et forbillede, når vi skal se på naturgenopretning og rewilding-projekter herhjemme.
Wapitihjorten ligner en forvokset kronhjort. Det er den næststørste i hjortefamilien – kun overgået af elgen. (Nikon D300s + Nikkor 500 VRII. Indstillinger: 1/1000 sek., f/4, ISO-200)
Fra geotermiske fænomener, vulkansk aktivitet til spidse, hvidklædte bjergtinder og et overvældende dyreliv – området er unikt i verden helt uden sidestykke. Her kan man opleve den vilde natur på tætteste hold relativt lettilgængeligt.
USA’s infrastruktur er effektiv, og via typiske brede landeveje kører man komfortabelt direkte ind i hjertet af et vildt og overvældende naturområde, der overgår fantasien.
Ingen ved om, eller hvornår, supervulkanen under Yellowstone eksploderer igen. Men skal du nå at opleve stedet, må du hellere skynde dig… Måske vil du med?
FOTOMALIA SIGER TAK
JA! vi vil helt sikkert gerne med! Jon tak for det spændende indlæg, og for at tænde lysten til at tage et endnu et koldt sted… Jeg begynder at kunne se hvad det er i snakker om 😉
Tusinde tak for et inspirerende indspark!
9 Kommentarer
Det får lærerlivet til at virke en anelse monotont
Øj øj øj, spændende. Sådan en tur gad jeg gerne på.
Top lækre klassiske skarpe billeder af landskaber og dyr. 😉
Det der indlæg kun med Bison – det ser jeg frem til.
Kan kun samstemme. Flotte billeder, spændende og vigtig læsning
Tusind tak gutter:) Ja, Jesper – det smuttede for mig, og billederne blev skarpe;)
Lækkert, Jon, selvom jeg vist har set de fleste af billederne før… 😉 Uskarpe billeder er jo efterhånden også fuldstændig mainstream!… Hvilken måned vil du anbefale at besøge parken i for disse vinteroplevelser? Er overnatning udelukkende i lodges vintertid?
Fandt denne der kan hjælpe i planlægningen af et evt. vinterbesøg: http://www.nps.gov/yell/planyourvisit/upload/YT13-14Winter_FINAL_sm.pdf
Tak Lars – ja, billederne er ikke helt nye. Jeg skal dertil igen i juni, så der regner jeg med at lave et par nye;)
En vintertur bør ligge i slut januar/februar – så vidt, jeg ved. Jeg har spurgt mig for, og det er efter sigende her, chancerne for max vinter er størst. Jeg var der midt i februar. Overvejer du en vintertur til Yellowstone?
Fedt med en tur igen! Det kunne da være fedt med en vintertur men der er også en del steder i Skandinavien jeg kunne tænke mig at tage til selvom storvildtet nok er mere samarbejdsvilligt derovre. Jeg vil også gerne bruge teltlejr og slæbe grejet i min pulk som jeg aldrig rigtig har fået brugt!
Tjaa, Lars – Telt og pulk? – Ellesmere Island!