(T-DaG) Streetfotografering (Jonas Rask)

af Brian - fotomalia.dk

Du har sikkert leget med tanken, og gad sikkert godt prøve, men noget holder dig tilbage. Sådan har de fleste det sikkert med street fotografering, altså ud over denne uges gæst, for han er nemlig Danmarks ukronede streetkonge.

Er du til streetfotografering, så er dette noget for dig.

 

JONAS RASK

Hvis du blot er en lille smule vild med fotografisk grej og gode billeder, så har du højst sandsynligt stiftet bekendskab med denne uges gæst på et eller andet tidspunk.

Som Fuji XPhotographer, grejfotograf par excellence og, ikke mindst, en af Danmarks ukronede streetkonger, er Jonas Dyhr Rask en fotograf i særklasse.

Jonas beskriver sig selv meget beskedent som en street- og livsstilsfotograf fra Århus med et dagligt virke som praktiserende læge, og samtidig ambassadør for Fujifilm, som en del af deres Fujifilm XPhotographers.

Jonas er aktiv foredragsholder, og var bla. en af talerne ved sidste års Photokina-messe. Han driver sin fotoblog jonasraskphotography.com, hvor han blogger om de nyeste kameraer fra Fujifilm, Leica, vintage-objektiver samt street fotografering. Han er med i det danske streetfoto-kollektiv PLATEA.

FotoMalia er stolte af at kunne præsentere Jonas Rask:

 

Street fotografering – Fotografiets enfant terrible

Bare ordet kan få en hel del fotografer til at fnyse af trods. Men sådan har det ikke altid været. Street fotografering som genre er ligeså gammelt som 35mm kleinbild-formatet.

Og nok endda ældre. Det er ét af fotografiets stamlinjer på lige fod med portrættet og landskabsfotografiet. Retrospektivt er streetfotograferingen nok 35mm film-formatets raison d’etre.

Foto: Jonas Rask

 

Oskar Barnack opfandt 35mm film-fomatet for at kunne tage sit kamera med sig. Dokumentere sin hverdag. Dokumentere livet uden at skulle stille an. Uden at skulle stille op. Uden at skulle forme virkeligheden.

Så hvorfor er der sket et skred? Hvorfor bliver jeg altid mødt med frasen “blot en streetfotograf”?

Hvorfor skal jeg retfærdiggøre min fotografiske tilstedeværelse ved at fremvise eksempler på andre genrer? For dette er faktisk, hvad jeg møder på mine foredragsrækker rundt om i landet og til dels i udlandet.

 

Foto: Jonas Rask

 

Med udbredelsen af smartphones er det blevet normen at dokumentere via sine snapshots. Det er jo i virkeligheden ikke anderledes end fordoms polaroid, men tilgængeligheden pga. de lavere løbende omkostninger er noget højere.

I takt med at flere og flere kan gå på gaden og tage snapshots, efterfølgende dele det på de sociale medier og kalde det streetfotografering, da synes det at kvaliteten indenfor genren udhules. Dette ses også indenfor andre genrer, men pga. streetfotograferingens umiddelbarhed og tilgængelighed synes det meget påfaldende lige netop i denne genre.

Hvis der skal ændres ved streetfotografiets tilstedeværelse i den samlede fotografiske bevidsthed, da må man prøve at højne standarden af sine streetfotografier ved ikke blot at lade snapshots falde i kategorien, men give billedet eftertænksomhed og komposition, så det højnes i kvalitet for beskueren.

Man må være sin egen værste kritiker og kurere sin samling af streetfotografier på lige linje med sine nøje gennemtænkte episke panoramabilleder fra den Islandske guldkyst.

 

KOM TÆT PÅ

Jeg vil i denne artikel komme med nogle bud på- og fif til hvorledes du kan forbedre dine streetfotografier med få effektive virkemidler.

Når man skal i gang med streetfotografering er det vigtigt, at man kender sine begrænsninger. Her mener jeg ikke tekniske fotografiske begrænsninger men mere de psykiske begrænsninger.

At udøve streetfotografering og tage billeder af fremmede mennesker uden deres forudgående accept er en meget svær disciplin, som tager mange måneder at vænne sig til. For nogle vil det aldrig falde naturligt, for andre er udfordringen mindre. Uanset hvad, skal du gøre dig klart hvad du kan gøre uden at kompromitere din integritet.

Foto: Jonas Rask

 

Når dette er sagt, så er det klart, at jo tættere man kommer på sit subjekt, jo mere spændende bliver billedet. Streetfotografering handler om mennesker – ikke om arkitektur. Så hvis man vil gøre sit streetfotografi mere vedkommende, kan man prøve at gå tættere på.

Ved første tankestrejf virker dette måske endnu mere skræmmende, men man får en noget mere ærlig fremtoning ved at gå tæt på, udgyde en ret til at være tilstede og tage et billede istedet for at holde sig på afstand med en længere teleoptik. Her kan det hurtigt fremstå lidt lusket.

Foto: Jonas Rask

 

Et godt tip er at have små visitkort med din email-adresse og hjemmeside med sig rundt i gaderne.

Bliver du passet op pga. uvillighed imod at blive fotograferet, kommer du meget langt med en forklaring på, hvad du laver, samt at give vedkommende dit visitkort. Og husk så på, at det IKKE er ulovligt at tage billeder af folk i ikke-kompromiterende situationer på offentlige steder. Du har alverdens ret til at fotografere mennesker i det offentlige rum.

Hvis modet til at gå tæt på ikke rækker, er der andre ting man kan gøre for at højne sine streetfotografier. Jeg var selv bange for at gå tæt på, da jeg startede med streetfotografering, men jeg lærte istedet mig selv vigtigheden af at observere. At holde sig i baggrunden og se, hvorledes livet udfolder sig på gaderne giver noget erfaring, som man kan bruge til at forudsige bestemte situationer og derved indfange nogle ellers flygtige øjeblikke.

 

BRUG LYSET

Som i de fleste andre genrer er komposition særdeles vigtigt. Streetfotografering behøver ikke nødvendigvis altid at være in-your-face. En stram komposition kombineret med brug af lys kan medføre flotte fotografier, som bærer et arkitektonisk præg.

Husk at lade billedet handle om samspillet mellem den menneskelige tilstedeværelse i billedet og lad bygninger og miljø være kulissen. Brug bygningers linjer, og personers retning gennem billedet til at opnå stram komposition.

Foto: Jonas Rask

 

Lyset er jo selve essensen i fotografiet, og selvom det grå danske vejr ikke levner mange gode lysdage, er der dog perioder på året, hvor lyset er ekstra godt her på vores nordlige halvkugle.

Oktober-november og Februar-Marts har (når solen viser sig) et konstant lavtliggende gyldent lys. I bymiljøer giver det lave lys nogle meget skarpe skygger fra bygninger. Dette kan bruges i kompositioner. Disse linjer, der blot eksisterer pga. lys og skygge, kan bruges til at isolere subjekter eller lede opmærksomhed hen imod dem. Kombineres dette med byens arkitektur-linjer, kan der fremkomme interessante linjer i billedet.

Der er en tradition for brug af sort/hvid billeder indenfor streetfotografering, men farvebilleder har stille og roligt vundet indpas i genren og bruges idag flittigt og med god effekt. Der er ingen regler om, hvornår man skal bruge det ene frem for det andet, men grundlæggende gælder, at man skal gøre sig umage med sin behandling af billederne, uanset om de er farvebilleder eller sort/hvid.

Foto: Jonas Rask

 

Jeg er selv rigtig glad for sort/hvid billeder. Jeg foretrækker høj kontrast og har gennem årene prøvet at udvikle en sort/hvid efterbehandling, som jeg synes står flot og skarpt, samtidig med at der er en smule drama i billedet. Pas på med gråtonerne. Streetfotografier kan hurtigt blive meget “grå” og uden dynamik, hvis ikke de tilføres lidt ekstra kontrast. Men kan med de fleste spejlløse kameraer sætte sin viewfinder til at vise billedet i sort/hvid i stedet for farve.

Det har den fordel, at men vænner sig til at tænke sin scene i luminansforskelle i stedet for farveforskelle. Men kan derfor lynhurtigt spotte ting i bybilledet, som skiller sig ud fra omgivelser blot baseret på lysforhold.

Oftest er bybilledet meget rodet rent farvemæssigt. Hvis man tager et vilkårligt billede fra en by, har man oftest næsten hele farveskalaen repræsenteret. Det kan hurtigt stjæle fokus fra fortællingen om mennesket i byen. Således kan sort/hvid være en rigtig god måde at undgå, at farverne overtager selve historien.

Hvis man vælger at holde sine streetfotografier i farve, synes jeg, at farverne skal bidrage til situationen. Det kan være farvematch mellem subjekt og scene, eller det kan bruges til at understrege kompositionen og henlede opmærksomheden mod subjektet. Her er det rigtig vigtigt, at man gør sig klart, hvornår på dagen man tager billeder.

Foto: Jonas Rask

 

Den gyldne eller blå time giver vidt forskellige stemninger til ens billeder. Og man kan benytte disse tidspunkter til at give sine streetfotos extra stemning.

Juxtaposition er en måde, hvorpå to eller flere ting kan bidrage til hinanden ved på forunderlig vis at optræde på to uafhængige steder på samme tid. Oftest ser jeg disse situationer som sjove skiltninger og vægskrifter, der spiller op ad en eller flere personer, der foretager sig noget bestemt.

Disse små situationer opstår ikke ofte, men når man bruger tid nok på gaden, kan man lære at spotte dem et lille splitsekund, før de optræder. Det medfører ofte en smule humor i billedet.

 

UDSTYR

Der er mange forskellige bud på, hvilket udstyr man skal bruge til streetfotografering. For mig er det sagen uvedkommende. Nogen kan bedst lide de små kompakte kameraer, nogle kan bedst lide at skyde med lidt større DSLR-kameraer.

Det handler om at finde noget udstyr, som man kan mestre – især når det skal gå hurtigt. Nogle vil mene, at små sorte kameraer er mere diskrete. Jeg vil mene, at uanset hvilket kamera man vælger, så sidder der en stor skinnende optik foran, som tiltrækker opmærksomhed uanset. Så vælg kamera efter hvad du føler, er godt for dig.

Foto: Jonas Rask

 

Traditionelt har man igennem tiderne brugt 35-50mm brændvidden til gadefotgrafering, men nogle foretrækker endnu mere vidviklet udtryk som f.eks 28mm og endda 21mm. Brugen af vidvinkel eller standard-optikker gør, at man skal tæt på scenen, der udspiller sig og derved opnår den nærhed, jeg har skrevet om lidt længere oppe. Jeg vil igen understrege, at der ikke er noget facit hvad brændvidde angår. Find hvad der fungerer for dig.

Jeg har med det ovenstående forsøgt at give nogle bud på, hvordan man kan højne kvaliteten af sit streetfotografi. Det er naturligvis kun mit ydmyge bud på, hvad man kan gøre, men oftest handler det blot om at være kritisk overfor det arbejde, man laver.

Således spiller sortering af billeder og kuration af, hvad man ligger ud til offentlig skue en meget stor rolle. Hvis vi skal højne niveauet af streetfotografering, må vi være vores egen hårdeste kritiker. Dog aldrig uden at kompromitere
vores valgte stil og retning.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Vi elsker at se, hvad folk går og roder med og er meget taknemmelige for, at Jonas har valgt at dele sine tanker og tips til streetfotografiet – så af hjertet tak.

Jonas, vi håber, du har lyst til at lege med her på FotoMalia en anden dag.

Og smid så lige en kommentar til Jonas!

Relateret indlæg

4 Kommentarer

René Bang april 16, 2017 - 9:22 pm

Fremragende skriv af Dr. Rask.
Hvis man skyder gadebilleder eller bare er mere nysgerrig omkring emnet, så kig ind i Facebook gruppen “Danske gadefotografer”.

Besvar
Michael B. Rasmussen april 18, 2017 - 2:03 pm

Cool tak for tippet.

Besvar
Carsten Krog Pedersen april 18, 2017 - 10:10 am

Jesus Maria… Jeg er en af dem der ikke tør ? men det er alligevel spændende. Tak for denne inspiration, jeg må se at komme ud af comfortzone her.

Besvar
Michael B. Rasmussen april 18, 2017 - 2:03 pm

Der er vist absolut ingen tvivl om at Jonas er KONGEN når det kommer til street i Danmark, der er bare nogle sindsygt fede billeder Jonas tager.
Jeg begiver mig til tider gladeligt ud i genren selvom det går meget ud over mine personlige grænser, og købte til formålet et X100S, som er dejligt diskret. Jeg vil dog sige at det virker lettere og af en eller anden mærkelig grund mindre grænse overskridene når jeg er i udlandet.

Tak for et fedt indlæg.

Besvar

Skriv et svar til Carsten Krog Pedersen Cancel Reply