I dag har vi inviteret en retoucher til at gæsteblogge her på FotoMalia – ja, ikke bare en retoucher, men et af de mest positive og smilende mennesker jeg har mødt længe
Pernille Petersen
Når man er i selskab med Pernille, er det stort set umuligt at være i dårligt humør. Hun er evig og altid smilende og i sprudlende humør.
Selv om mange fotografer selv vil styre billedet helt fra start til slut, kan der være en klar fordel at have en retoucher på – specielt hvis man har mange billeder, der skal ud af døren på kort tid.
Derudover er Pernille ikke typen, der sidder stille. Hun har arbejdet både herhjemme og i det store udland.
I dag er vi glade for at kunne præsentere Pernille Petersen fra Phoxtouch.
En retouchers hverdag
Kære læsere, jeg har fået æren at fortælle om en hverdag i en retouchers liv.
Jeg vil starte med at fortælle lidt om, hvem jeg er, og hvordan jeg er kommet til der, hvor jeg er i dag. Ung frisk energisk kvinde på 29 år med bopæl i København. Creative director i mit firma Phoxtouch med afsæt i mediebranchen, som gennem mange år har draget sig til mig. Både som model og hobby hygge-shooter, og, ikke mindst, inden for de seneste år som retoucher.
For lidt over et år siden mødte jeg en fotograf fra Los Angeles, som åbnede dørene til branchen for mig på en hel ny måde. Han så min kreative side via mine blyantstegninger, og da han samtidig kunne se, at jeg havde et godt øje for fotografering, begyndte vi at snakke dybere ind omkring min lidenskab for foto.
I lære hos Giovanni
Kort tid efter tog jeg over til ham i LA. Der begyndte jeg at redigere billeder for ham og blev præsenteret for Giovanni, som er en anerkendt retoucher i LA. Han har bl.a arbejdet for et parisisk firma, som lavede retouche-arbejde til Gucci, Bvlgari, og andre store mærker. Giovanni kunne se mit potentiale og tog mig under sine vinger som trainee.
Og så gik det pludselig stærkt. Jeg brugte hver dag halvdelen af døgnets timer på retoucheringskurser og på at redigere billeder. Kort tid efter USA begyndte jeg at arbejde for fotograf Christian Petersen i Odense, hvor jeg kreativt stod for større reklameprojekter, som kan ses hængene rundt omkring i bybilledet. Dette gav startskudet til mit firma Phoxtouch.
Lidt til den varme side og en række forstyrrende elementer i baggrunden samt i siden.
Farverne er dæmpet, og hudtonerne er kommet helt på plads.
Indgangen til branchen er fyldt med fede og kreative udfordringer. Mit møde med fotograferne og deres rawfiler skaber mange spændende scenarier. Eksempelvis at skulle nå frem til et fælles udtryk, som matcher idéen, kundens, fotografens, og, ikke mindst, min evne til at retouche mig til et resultat – og gerne bedre end det tænkte fra start. At opnå fotografens tillid og respekt, som kræves i forhold til fotografens grundmateriale.
Har taget LA med til DK
Jeg opsøger hele tiden opgaver. Det være sig både større og mindre produktioner – fra Optiker Gruppens reklamefremstød til amatørfotografens enkelte billede. Alt der kan give mig kreativ og faglig progression, så jeg kan blive bedre og derved brande mig selv, som en af de bedste i branchen.
Jeg har taget meget af LA´s arbejdsmåde til mig, hvilket også begynder at kunne ses mere udbredt herhjemme i Danmark. Jeg tager som regel altid på Café, hvilket har en inspirerende indflydelse på mig via omgivelserne, jeg sidder i og energien i rummet. Det kan være på en lille sød cafe på Østerbrogade eller en cafe på strøget, hvor jeg samtidig udvider min horisont ved at kigge i fotobøger af de helt store, har ingen betydning. Jeg sætter mig i en krog, hvor jeg har mulighed for at have overblik over hele verden, har musik i ørene og en god chailatte ved siden af mit Wacom-board.
Den bedste kvalitet
Når jeg får et eller flere billeder ind, har jeg jo fået afstemt med fotografen, hvad han/hun ønsker af det. Dernæst lægger jeg en plan, så jeg er sikker på, jeg kommer omkring alt – selv ned i de mindste pixeldetaljer – selvom nogle måske vil sige, at det ikke har den største betydning. Men det betyder alt for mig, at jeg leverer et ordentligt produkt til kunden. Man ved aldrig, om det næste billede bliver sat op på en kæmpe poster.
Min arbejdsgang afhænger meget af, hvilke billeder jeg får ind, og hvilken genre kunden ønsker som slutresultat.
Jeg lægger altid ud med at tage billederne ind i Capture One. Her arbejder jeg så med de små justeringer, inden jeg eksporterer det videre til Photoshop. Samtidig har Capture One også en fantastisk featurer som jeg elsker. Her kan man meget simpel jævne hudfarven uden at ødelægge highlights eller shadows. Vi har ofte små misfarvninger i huden eller uens farve fra krop til ansigt, eller har et grønligt skær, specielt hos mænd i skægområder, når de har stubbe. Her har de danske genier fra Capture One været utrolig kløgtige.
Nok snak, mere (be)handling
I får herunder nogle typiske arbejdsgange på billeder. Jeg starter med et billede af April som ligger en del til den kolde side. Tanken er her, at ramme den stemning en solnedgang i LA kan tilbyde.
Koldt, kedeligt og fladt – direkte ud af kameraet.
Det endelige resultat er varmere og mere tiltalende at se på.
Først hev jeg det igennem raw konverteren, hvor jeg piller ved.
- varmen op
- kontrast
- saturation
- clarity
Der efter en tur i gennem Photoshop
- fjernet små irritationer i huden.
- fjernet støvlerne ude til højre – cloning
- fjernet “sten”-mærker på knæet
- lysnet under øjnene
- saturation på øjnene i iris, plus DB på i de hvide områder i øjnene
- DB makeup, mere makeret
- ensarter April´s hudfarve
- lægger orange filter på billedet.
- lægger hvid filter op på himlen
- sharper hendes øjne, læber og noget af hendes hår, så der kommer mere dybde og dynamik i.
Her er et eksempel på forstyrrende elementer og hvordan man kan ændre hele scenen og udtrykket.
Her er der en masse små ting, der forstyrrer billedet, bla. skiltene og manden på cyklen.
Efter en tur er billedet blevet mere rolig og køligere at se på, og atleten er i fokus.
Colorgrading
Her er et eksempler på, hvad man med lyssætning, farver, gradient og color-opsætning kan gøre ved et billeds udtryk og derved skabe en anden stemning.
Det orginale er en smule underbelyst og mangler en beskæring.
Lidt mere lys og lidt farvekontrol, så er billedet mere lækkert.
FOTOMALIA SIGER TAK
Vi elsker at høre om andres arbejde i brancen og at høre om deres syn på fotografiet, og vi siger tak til Pernille, for at hun ville lege med os 🙂
Og så smid lige en kommentar til Pernille også;)