(T-DaG) Nordlys (Mads Pihl)

af Brian - fotomalia.dk

Har du nogensinde drømt om at fotografere nordlys?

I dag har vi besøg af Mads Pihl, og han deler ud af sine allerbedste tips og tricks!

 

MADS PIHL

Fotografering af nordlys er bestemt ikke nemt – Mads er en sand mester inden for feltet!

I dette indlæg tager han os på en rejse igennem hans fantastiske billeder, og giver uvurderlige tips og tricks undervejs.

Tag godt i mod Mads Pihl!

 

NORDLYS OG NATBILLEDER

Jeg kender et sted, som findes alle steder. Et sted, hvor der er højt til loftet, en lille smule lys, og med plads til intensive oplevelser, der tester sanserne. Det sted er natten, og det er min foretrukne fotografiske lokalitet fra oktober til april hvert år her i Grønland.

Jeg bruger først og fremmest natten til at koble ud fra et intensivt arbejdsliv, og når arbejdsdagen er slut og ungerne er lagt i seng, starter jeg den trofaste Hilux eller snescooteren og kører ud til byens udkant, eller længere ud i fjeldet, hvis sneforholdene er til det.

September-23

Som regel er jeg godt læsset til med grej, varm kaffe, kiks, ekstra tøj, og den seneste solaktivitetsmelding fra spaceweather.com, og så begynder jeg ellers et par timers roligt arbejde med en af mine yndlingsbeskæftigelser: Nordlysfotografi.

 

NATLIGE LANDSKABER

For mig handler nordlysbilleder først og fremmest om at indfange et ofte kortvarigt lys på en måde, så det er i samspil med det omgivende natlys og de fænomener, der skaber en ramme, som det kan udspille sig i.

November-04

Den ramme består i stjerner og landskaber, og nordlysbilleder er i mine øjne først og fremmest et landskabsbillede eller et lignende udendørsbillede af en by, et hav, etc. med en stjernehimmel – og så noget nordlys.

I den henseende gælder almindelige anbefalinger for landskabskompositioner, og nordlyset er med andre ord kun én faktor i et nordlysbillede. Så selvom de små elektrisk ladede partikler, der tumler ind i jordens øvre atmosfære, ofte stjæler showet og giver en ekstra wauw-dimension til oplevelsen, så er det tydeligt, at nordlysbilleder uden kontekst, uden landskab og ramme, har det med at blive mindre spændende fortællinger.

 

Og et billede er først og fremmest en fortælling. Kun sekundært er det et billede af noget særligt, taget med nogle særlige indstillinger, ved brug af noget særligt udstyr.

 

PLANLÆGNING OG HOVEDREGNING

Set fra jorden ligner nordlyset for os en bevægelse. En bølge på himlen. Et flydende, flygtigt fænomen. Og det er set som sådan, at spørgsmålet om, hvordan det kan fotograferes, må gribes an.

 

Jeg bruger ofte en del tid på at visualisere en scene i mit hovede hjemmefra, baseret på mit kendskab til nærområdets landskaber, og så forsøger jeg at tilpasse kompositionen til nordlysets placering på himlen, når jeg kommer derud. Min erfaring er, at det hjælper mig til at huske kompositionselementernes betydning, når der pludselig kommer knald på lysshowet og min hjerne slår over på auto og siger “tag nu bare det billede, det er er fint her, hvor du er nu!”.

 

Det bliver så også sjældent mere end bare “fint”, hvis man sætter butikken op, dér hvor man tilfældigvis befinder sig, og skyder løs. Så husk kompositionen. Også selvom det er mørkt.

 

Derudover trækker jeg på en række tekniske rammer, som ofte hjæper med at forbedre natbilledernes kvalitet.

November-02

 

En grundregel, som mange nye natfotografer slås med, er et særligt forhold mellem brændvidde og lukkerhastighed. Reglen kaldes ofte 500 reglen og den går i al sin enkelhed ud på, at et billede får stjernespor i stedet for skarpe stjerneprikker, hvis lukkerhastigheden overstiger et særligt forhold mellem objektivets brændvidde, lukkerhastigheden og sensorens forstørrelsesgrad.

 

Regnestykket siger: 500 / Objektivets brændvidde (antal mm) = antal sekunder lukkeren kan være åben.

 

Eller eksempelvis: 500 / 24mm = 20,8 sekunder.

 

Hvis sensorens fysiske dimensioner er mindre end DSLR full frame, eller 36x24mm, så skal man indtænke crop faktorens påvirkning på sensorens faktiske synsfelt, og 500-reglen skal derfor regnes ud fra det croppede synsfelts bredde. Det vil sige, at eksempelvis 24mm på en APS-C sensor svarer til det samme synsfelt som et full frame kamera med henholdsvis en 36mm linse for Nikon og 38,4mm for Canon, når man tager de to forskellige APS-C størrelser med i betragtning.

 

Og med de tal in mente bliver regnestykket eksempelvis for Nikon crop sensorer:

 

500 / (24mm * 1.5) = 13,8 sekunder – fordi det er 500 / 36 på grund af cropfaktoren.

 

Og 13,8 sekunder er unægteligt kortere tid end 20,8 sekunder, hvilket igen stiller krav til en højere ISO, hvis lyset er meget forsigtigt, og det bliver derfor ofte en støj-udfordring på en APS-C sensor, hvor pixeldensiteten er højere.

 

Jeg opererer i øvrigt normalt med en 450-regel i stedet for 500-reglen, for at være på den sikre side, mens andre holder fast i, at det fint kan være en 600-regel. Disse holdninger handler også om, hvor meget stjernespor man vil se, når man zoomer ind på 100%. Mange vil ikke opdage stjernespor med 600-reglen på et lille online billede som svarer til, at man ser maksimalstørrelsen af originalbilledet på meget stor afstand, og så bliver alle detaljer sværere at se, mens det bliver meget tydeligt på et stort print, der presser billedopløsningen maksimalt.

 

MED STJERNERNE I FOKUS

Man kan sagtens tage nordlysbilleder med lukkerhastigheder helt ned under 1 sekund, men hvis man som jeg gerne vil bruge stjernerne som et fastfrosset bagtæppe for det flyvske nordlys, så er man nødt til at tænke på kortere lukkertider.

Oktober-07

 

Derfor er det første spørgsmål jeg stiller mig selv altid: Vil jeg forsøge at fryse bevægelsen i en skarp aftegning, eller vil jeg skabe en blød, glidende strøm af lys mellem stjernerne? Svaret på det spørgsmål bestemmer min lukkerhastighed, og derfor bestemmer det også langt hen ad vejen mange af de efterfølgende indstillinger i kameraet.

 

Nordlyset er utroligt meget tættere på os end stjernerne, så selvom stjernerne i princippet lyser langt klarere på deres oprindelsespunkt, så er lyset svagere nede hos os, og det gør, at nordlyset næsten altid vil være det klarest lysende af de to himmelelementer (glem månen – er den ude, tiltagende og højt på himlen, så anbefaler jeg at finde på andre ting end for alvor at fotografere nordlys).

November-03

 

Fordi nordlyset er så klart skal der ikke meget til at indfange det, og faktisk foretrækker jeg ofte at fotografere svagere nordlys, fordi man så enten kan eksponere i længere tid eller åbne højt op for ISOen, så der kommer mere lys ind og så stjernerne derved bliver tydeligere.

 

TEKNISKE TANKER

Jeg er klar over, at det her virker som om, at det handler mere om stjerner end om nordlys – og det er faktisk også tilfældet, for nordlys foregår i en sammenhæng, og uden den er det bare noget sløret grøn-rødt-magenta noget på en mørk baggrund. Konteksten er som sagt væsentlig for at give et nordlysbillede dybde. Og både landskabet og stjernerne er kontekst.

 

Min opskrift er som regel:

  • Sæt kameraet på manuel fokus, manuel indstilling og selvudløser 2 eller 10 sekunder (medmindre du bruger fjernbetjening, som er klart at foretrække for at undgå at lave kamerarystelser, når du trykker på udløseren).
  •  Indstil objektivet (enten direkte på linsen eller i kameraindstillingerne) til den største mulige blændeåbning objektivet tillader – altså det laveste f-tal man kan vælge.
  • Tænd for LiveView funktionen på kameraet, så du kan bruge skærmen og ikke søgeren til at fokusere med. Glem autofokus – det vil ikke fungere optimalt, fordi der ikke er kontraster, der er tydelige nok til, at kameraet kan forstå fokuspunktet på himlen.
  • Brug zoom knapperne til at zoome maksimalt ind i billedet på skærmen og flyt derefter zoomfeltet hen til et område med klare stjerner (du er nu zoomet så meget ind, at stjernerne er relativt store).
  • Drej objektivets fokusring i retning af “Uendelig” indstillingen, det liggende 8-tal eller ∞, og du vil nu se, at stjernerne bliver mere og mere som små skarpe prikker. Finjustér med små bevægelser indtil det punkt, der virker som det skarpeste. Fordi stjerner og nordlys er på stor afstand svarer det til, at de nærmest er på et “fladt” bagtæppe selvom de er på forskellige afstande i forhold til beskueren. Er stjernerne skarpe i søgeren, så er nordlyset også i princippet skarpt (men husk, at det bevæger sig og derfor altid bliver delvist sløret).
  • Slå LiveView fra igen og drej kameraet ind på den komposition, som du gerne vil lave. Tænk på så vidt muligt at have enten forgrundselementer eller stærke mellemgrundselementer med i billedet (nordlyset og stjernerne er altid teknisk set “baggrunden”), så kompositionen bliver mere interessant og giver billedet dybde og kontekst. Som tidligere nævnt: Dette bør du have tænkt igennem, inden du vælger hvor du vil tage nordlysbillederne.
  • Sæt kameraet på et forhold mellem ISO og lukkerhastighed, som du formoder/ved/gætter på passer med nordlysets styrke. Er det meget kraftigt kan du sikkert nøjes med ISO 640 og 5 sekunder hvis dit objektiv eksempelvis har en maksimal blænde på f/2,8, men er det mere svagt skal der justeres opefter på begge parametre. Dette lærer man med tiden at vudere med det blotte øje, men ellers er det kun trial-and-error, der fungerer her. Og bemærk at de nævnte indstillinger her sandsynligvis kun fanger nordlys og ikke særligt mange stjerner – det er ulempen ved kraftigt nordlys rent fotografisk.
  • Tag et testskud og juster ISO og lukkerhastighed. Blænden skal der ikke røres ved. Den skal være så stor som mulig, altid, fordi det lukker mere lys ind per sekund, og jo mere lys der kommer ind per sekund desto kortere skal lukkerhastighed være og desto lavere skal ISOen være, og derved minimerer man den ødelæggende billedstøj.

 

Nordlyset vil nu skifte og bevæge sig, og eksponeringer kan følge med opefter eller nedefter ud fra smag og behag. Du kan også begynde at lege med lukkerhastigheden for at fryse bevægelsen lidt mere eller gøre den mere flydende – dette kræver så selvfølgelig at ISOen samtidig tilsvarende flytter sig opefter eller nedefter for at bevare lysindfaldsmængden.

Oktober-12

 

Jeg har nævnt billedstøj som en ødelæggende faktor – men hvordan ved man hvor grænsen er før man har valgt en for høj ISO til det ens kamera kan bære?  Tricket er slet og ret at finde ens eget kameras magiske balance mellem ISO og de andre indstillinger. Og jeg må beklage, hvis nogen havde håbet på en magisk opskrift, for det kræver, at man arbejder systematisk med relationen mellem lukkerhastighed og ISO før man finder det bedste mix der også kan integreres i efterbehandlingsprocessen – og samtidig kan holde sig indenfor 500-reglens grænser for stjernespor.

 

Jeg arbejder næsten altid med en full frame 36x24mm sensor og et 24mm f/1.4 objektiv. Det betyder, at der er mulighed for at lave nordlysfotos med relativt skarp lysaftegning og meget stor detaljegrad i stjernerne på 24mm, f/1.4, ISO 3200 og 2 sekunder lukkerhastighed. Selv på ISO 3200 er støjen stort set ikke-eksisterende, når billedet er blevet efterbehandlet. Eller jeg kan vælge f/1.4, ISO 800 og 8 sekunders lukker for et mere blødt lys og samme mængde stjernedetaljer.

 

NATBILLEDER FOREGÅR UDENFOR…

Først og fremmest handler natbilleder for mig om at komme ud i natten og nyde pladsen over hovedet. Den fotografiske del må foregå med det udstyr, som man har til rådighed, og jeg vil altid klart anbefale, at man bruger det man har, og presser udstyret og ens egne evner til ydergrænsen.

Oktober-04

 

Og oftest lærer man rigtigt meget af, at udstyret ikke er helt optimalt, for så er man tvunget til at finindstille tingene, da de ellers vil ligge lige på grænsen af det muliges kunst.

 

Så kan der altid komme senere overvejelser om, hvilken udstyrsudvikling man ønsker at tage, ligesom man udvikler sin teknik og eksempelvis begynder at indarbejde flere eksponeringer i billedet for at skabe større dybdeskarphed i relationen mellem et forgrundselement og stjernerne.

 

Derfor er der ingen grund til at fare ud og investere i alt muligt nyt udstyr før man har taget en masse billeder og fundet ud af, om man, ligesom nogle natfotografer, har det som om, at det bedste sted i verden er udendørs, med et kamera, under stjernerne.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Til slut vil FotoMalia gerne sige tak til Mads for et spændene og inspirerende indlæg, og hermed lægge bolden hos dig, vores friske læser. Smid en kommentar, så vores gæst føler sig velkommen… Du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål, jeg er sikker på at Mads nok skal være frisk på at svare!

Relateret indlæg

7 Kommentarer

Rasmus Hald november 22, 2013 - 10:11 pm

Lækre billeder, specielt det sidste er helt klasse!
Jeg lavede også et nordlys skriv på min blog for et års tid siden hvis det har interesse.
P.S. Nordlys bør opleves, det er helt fantatastisk!
http://www.rasmusphoto.com/2012/11/16/northlight-the-how-to-capture-it-guide/

Besvar
kim november 23, 2013 - 10:30 am

Tak for denne fine og yderst informative artikel Mads.

Jeg har aldrig haft lejlighed til at se nordlys, sådan som du beskriver det her, men har ofte tænkt på, om det kunne blive muligt.

Jeg er klar over, at en tur nordpå en uges tid ikke borger for vellykkede resultater, da man virkeligt skal have gjort sit hjemmearbejde grundigt – og helst på basis af lokalkendskab. Det reducerer jo chancen for et vellykket resultat.
Det må være toppen at bo i området, se stederne an først, og vente på spaceweather’s meldinger om nordlys aktiviteter. Jeg synes i hvertfald at dine billeder, har alt det jeg holder af, og selv kunne tænke mig at lave.

Tak for din artikel.

Besvar
Carsten Egevang november 23, 2013 - 1:18 pm

Hey Mads
Super god artikel – og vilde billeder – især det sidste foto i bloggen. Er der noget “snyd” involveret her eller en enkelt-eksponering?
Jeg har selv fotograferet nordlys ved flere lejligheder, men ingen er blevet så gode som dine! Jeg har sagt der før og siger det gerne igen: “Du har styr på dit shit”!
De bedste grønlandshilsner,
Carsten

Besvar
Mads Pihl november 23, 2013 - 5:54 pm

Tak for kommentarerne 🙂

Carsten – det sidste billede er to eksponeringer for at skabe større balance mellem nordlys og byen. Min erfaring er, at man især om natten får bevist hvor fantastisk den dynamiske rækkevidde i menneskets øje er. Vi kan stå inde i byen og se både stjerner og nordlys uden at byens lys brænder ud i vores blik. Det evner kameraet jo på ingen måde, så i de tilfælde forsøger jeg at bringe en dobbelteksponering tættere på den scene, som jeg oplever med det blotte øje. Samtidig giver det mig mulighed for at blænde ned til f/8 på forgrunden og få den mere defineret end med f/1.4 fokuseret på baggrunden. Så ja… det vil nogen måske kalde snyd. 😉

Kim – der er ingen tvivl om, at det kræver træning, men faktisk er det min oplevelse, at man hurtigt kan lave resultater med sine nordlysbilleder selvom man dukker op eksempelvis i Kangerlussuaq (hvor der er 300 stjerneklare skyfrie nætter hvert år) uden nogen nordlyserfaring. Mit råd vil være: Øv dig i stjerneeksponering og natlige kompositioner i dit eget hjemlige landskab alt det du overhovedet kan, så har du en række grundlæggende elementer på rygraden når du kommer til det punkt, hvor nordlys også er en del af situationen. Og så skal du bare huske at bestille billet i perioden omkring nymåne, så du får den mørkest mulige himmel 🙂

Besvar
Carsten Egevang november 24, 2013 - 10:00 am

Tak for uddybende forklaring! God pointe, det med by-lys vs. nordlys! Billedet er superflot, ligegyldigt om det er lavet med enkelt- eller dobbelteksponering!
Carsten

Besvar
ole g. november 23, 2013 - 3:04 pm

superflotte og god artikel

Besvar
kaushikshil august 27, 2015 - 9:44 pm

As you are from Greenland, what is your opinion of choosing best place to watch Northern Lights in Greenland. Kangerlussaq is the best I understand but apart from that if I want to choose between East or West Coast in March, should I choose Ilulissat in West or Tasilaq in East? I mean where I can expect cloudless clear weather in March?

Besvar

Skriv et svar til kaushikshil Cancel Reply