(T-DaG) Naturlig Naturfotografi (Lars Holst Hansen)

af Brian - fotomalia.dk

Så er der igen blevet tid til et spændende (T-DaG) indlæg, og denne gang har vi fået æren af at have selvskab af en meget dygtig herre ved navn Lars Holst Hansen, som har valgt at dele hans syn på naturfotogafiet.

Smut ind og læs hvordan han ser på emnet og se om smid meget gerne en kommentar med din mening.

 

NATURLIG NATURFOTOGRAFI

af Lars Holst Hansen

 

I Jon Geriches gæsteblogindlæg kunne vi læse om det gode naturfoto. Jeg vil lige træde et skridt tilbage med dette indlæg og skrive lidt om hvad naturfoto i det hele taget er. Foto af natur ja, men hvad er så natur? Man kan vælge at se mennesket som bare én blandt andre arter og dermed ikke sondre mellem natur og kultur, men det er vist de færreste der gør det.

Musk ox munch meadows

Nikon D200, 10.5/2.8, f/11, 1/400sek, ISO 200, fotofælde Moskusoksetyr med Zackenberg og Clavering Øs fjelde i baggrunden

 

Definition af natur

I følge den danske ordbog (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=natur):

natur substantiv, fælleskøn
BØJNING -en, -er, -erne
UDTALE [naˈtuɐ̯ˀ]
fra latin natura egentlig ‘fødsel’, afledt af nasci ‘fødes’ beslægtet med naiv, nation

1. geografisk miljø under åben himmel der ikke er skabt af mennesker, og som omfatter bakker, dale, skove, søer, floder osv. samt den tilhørende dyre- og planteverden i modsætning til byer, parker, haver m.m.


4. produkt el.lign. som fremstår i (forholdsvis) ubearbejdet, oprindelig

form eller ikke er fremstillet kunstigt

Fremhævelserne er mine. Det rammer meget godt min egen definition.

 

REGLER

Det er jo ingen regler for generel fotografi men de store naturfotokonkurrencer har naturligvis regler. Hos den mest prestigefyldte af dem alle; BBC/Veiola/Natural History Museum Nature Photographer of the Year hedder det blandt andet:

page1image13888 page1image14048

5. what NOT to enter
iv. Except when illustrating an issue for inclusion in the Gerald Durrell Award for Endangered Species, Wildlife Photojournalist Award or World in Our Hands Award:

a. Images of restrained animals
b. Images of animal models or any other animals being exploited for profit c. Images of captive animals

v. Images created using live bait.

og under guidelines for billedredigering (http://www.nhm.ac.uk/visit-us/whats-on/ temporary-exhibitions/wpy/enter/guidelines.jsp):

4. Image adjustment guidelines

i. The image should be a faithful representation of the original scene. …
b. Adjustments that are NOT allowed

  • adding or removing animals, parts of animals, plants, distractions, people etc
  • composites and sandwich shots that add elements

 

 

Lignende gælder for eksempelvis GDT European Wildlife Photographer of the Year og Nordic Nature Photo Competition

Man må altså ikke klippe og klistre – dvs. flytte elementer i fotoredigeringen. Men hvad med inden man trykker på udløseren? Hvad er i grunden den store forskel på at flytte et græstrå eller blad inden man tager billedet eller gøre det efterfølgende?

Og hvad med brug af lokkemidler? Med dem “flytter” (lokker) man jo også dyr hen til et sted de ikke nødvendigvis ville være “naturligt”. Det er blevet yderst populært at tage til Norge for at fotografere havørne der lokkes med fisk eller Finland for at fotografere bjørne, ulve, og rovfugle der lokkes med døde dyr. Principielt kan jeg ikke se nogen forskel. Begge dele strider mod min ide og forestilling om naturfotografi.

I min egen naturfoto søger jeg at stræbe efter at skildre naturen uden at iscenesætte den.

The female let me get really close.

Nikon D700 200-400/4 + TC14EII, 550mm, f/8, 1/1000sek, ISO 200 Fjeldrype tæt på og naturel

 

SPILLER DET NOGEN ROLLE?

Tja der er hverken nogen der dør eller bliver syge af det men hvis man manipulerer på den ene eller anden måde bliver naturen ikke afbildet som den er, men som vi kunne tænke os at den så ud. Bør aftagerne af billederne ikke have mulighed for at vide om det de får er manipuleret eller ikke? Den nu afdøde tyske naturfotograf Fritz Poelking foreslog en slags varedeklaration (http://www.poelking.com/wbuch/freude/index_e.htm) hvor fotos kunne have mærkaterne:

 

  • A nature document – not arranged nor manipulated (for billeder hvor der ikke på nogen måde er manipuleret med motivet)
  • Wild and controlled (for billeder af fritlevende dyr eller planter men hvor fotografen bruger lokkemidler eller på anden måde flytter på indhold i scenen)
  • Captive (for billeder lavet med tamme, eller fangne dyr)
  • Montage (for alle billeder lavet med mere end en optagelse, dvs. dobbeltksponeringer, sandwiches, digitalt ændrede eller skabte)

 

Hvis man skeler til definitionerne af natur i begyndelsen er det egentlig kun den første kategori der vil kunne klassificeres som sandt naturfoto.

Kommer en sådan frivillig deklarationsordning nogensinde til at vinde indpas? Sikkert ikke og de fleste billedaftagere er nok i grunden også ligeglade. Det er naturligvis heller ikke sådan at kontrollere som det er med de digitale manipulationer, hvor man kan udbede sig at se den originale råfil.

HDR billeder, sammensatte panoramer og fokusstacking ville falde ind under Poelkings sidste mærkat, men det kan skyldes at han kom med dette forslag for en god del år siden, hvor disse teknikker måske knapt var kendt. Jeg mener selv at de adskiller sig ved ikke at ændre på indholdet (men nok på formen eller udtrykket) og derfor ikke bør høre til dér, men måske i en helt særskilt kategori.

 

FORM & INDHOLD

Hvad så med kunstlys? Hmm! Er det dobbeltmoralsk på den ene side ikke at ville ændre ved indholdet i et motiv men på den anden side ikke insistere på kun at bruge naturligt lys? Af og til kan det fotografiske medie ikke fange alle de nuancer man faktisk kan se med øjet. Vores øje har meget større dynamisk omfang end sensorerne.Det kan afhjælpes ved udfyldningslys i form af reflektorer eller flash.

Ved makrofoto kan flash være en nødvendighed for at få tilstrækkeligt med lys Det er på ingen måde naturligt. Tilsætning af lyskilder kan i den grad gøre et billede mere seværdigt. Skal det så også deklareres? Hvis man ikke stripper sine exif data fra fotos lavet med digitale kameraer vil brug af flash oftest være simpelt at se, hvis det da er dedikeret hotshoe monteret flash.

_3004427

Nikon D300, 200-400/4, 400mm, f/5.6, 1/400sek, ISO 400
Rævesøvn. Den unge fjeldræv har vænnet sig til mine besøg ved graven men letter af til på et øjenlåg for at se om jeg stadig ligger der et par meter fra den.

 

Personligt synes jeg er der er forskel på at “fifle med” indhold og form/udtryk. I forvejen er fotografi en fortolkning i 2D af noget i 3D. Som fotografer vælger vi beskæring, øjeblikket for lukkerudløsningen, hvad der skal stilles skarpt på, hvor stor dybdeskarpheden skal være. Det meneskelige øje har egentlig ikke så stor dybdeskarphed men vi refokuserer så hurtigt at vi kan opleve et helt sceneri som skarpt. Indtil for ganske myligt kunne man ikke refokusere et billede men det kan man nu med teknologien bag Lytro. Lukkertiden bestemmer graden af bevægelsesuskarphed. page4image17800 page4image17960

Farvetemperatur og mætning er også noget vi som fotografer kan kontrollere og det kan kraftigt påvirke et billedes stemning. Men det er stadigvæk mest form og ikke rigtigt indhold.

 

TÆT NOK PÅ

En af årsagerne til at der “klippes og klistres” (før eller efter lukkerudløsningen) i forbindelse med dyrefotos er sikkert tit at det kan være svært at komme tæt nok på.

Hvis man ikke har tid nok til at vænne dyrene til sin tilstedeværelse eller arbejde med skjul bliver der ofte taget smutveje. Folk har sågar fanget vilde dyr, holdt dem og plantet dem senere i passende omgivelser eller fotograferet dem i studiet i et terrarie. Vær i denne forbindelse opmærksom på at det i følge dansk lov er forbudt at fange vilde danske pattedyrarter og holde dem i fangenskab.

Fox Den 2, Zackenberg, Northeast Greenland

Nikon D200, 400/3.5, f/5.6, 1/320sek, ISO 100
Fjeldræveunger på graven. Gennem en måneds tid har gentagne besøg vænnet rævene til mig og her i juli ænser de mig stort set ikke.

 

Af og til kan man komme til at lokke uden hensigt. Nedenfor kommer 3 eksempler. Det er alle billeder jeg synes er blevet meget vellykkede, men dyrenes adfærd er i den grad påvirket af mennesker. Skulle jeg smide billederne væk, undlade at bruge dem eller bare give dem mærkatet Wild and controlled fordi der er brugt “lokkemidler”?

_2006016

Nikon D200, 17-35/2.8, 17mm, f/11, 1/160sek, ISO 200
Nysgerrig ræv. Jeg forsøgte ikke at lokke denne ræv med hverken lyd eller godbidder men den var alligevel nysgerrig og kom helt hen for at checke mig ud.

 

Hiding behind a table at house 5, I got these close-ups.

Nikon D300, 200-400/4, 330mm, f/5.6, 1/200sek, ISO 200
Moskusoksetyr tæt på en bygning hvor den spiser græs der er ekstra næringsberiget af bygningens indbyggere. De tisser her udenfor!

Musk oxen in the fen

Nikon D700, 17-35/2.8, 17mm, f/11, 1/15sek, ISO 3200, fotofælde
Nysgerrig moskusokseko tiltrukket af selve fotofælden der rager lidt op på tundraen

 

GLÆDEN VED DET ÆGTE

Da jeg for halvandet år siden fandt et friskt moskuskadaver ærgrede jeg mig lidt over den vej denne gamle tyr havde valgt at lægge sig til at dø. Jeg ville gerne have de fine fjeldtoppe i baggrunden og stillede da også fotofælden op efter dette.

Man kunne bare ikke rigtig se hvad den store uldklump var (især ikke når sneen bag dens horn forsvandt). Jeg kunne da godt lige have drejet det døde dyr en halv omgang og lagt den på en lidt mere fotogen måde, men nej. Det strider mod min holdning til ikke (med vilje) at iscenesætte naturen. Istedet valgte jeg så den for baggrunden lidt mindre fotogene vinkel. Jeg endte alligevel med nogle billeder jeg er ganske godt tilfreds med. Ikke mindst fordi de skildrer naturen som den er.

Hvad synes du? Er manipulation med naturfoto bare i orden? Er det en god ide med en mærkninsgordning?

Ravens at musk ox carcass

Nikon D300, 1o.5/2.8, f/11, 1/640sek, ISO 200, fotofælde
Ravne med moskuskadaver med Clavering Øs fjeldtoppe i baggrunden

 

LHH20111008-0897

Nikon D700, 17-35/2.8, 17mm, f/8, 1/100sek, ISO 450, fotofælde Fjeldræv og ravn ved moskuskadaver med knap så imponerede baggrund

OM MIG

Jeg er feltbiolog, rejselder, foredragsholder og naturfotograf tilknyttet bureauet ARC- PIC.com, der specialiserer sig i fotos fra Grønland. Siden 2007 har jeg som biolog hvert år tilbragt op til 3.5 måned med feltarbejde ved Forskningsstation Zackenberg i Nationalparken i Nord- og Østgrønland – verdens største.

I år vil jeg fortsætte mit naturfotoprojekt Vildt tæt på – i verdens størte nationalpark bl.a. vha. fotofælder og fjernstyrede kameraer. Jeg blogger om naturfoto, udstyr og mine oplevelser i felten på http://kratlusk.blogspot.dk

G513_Dtv_Dyreliv

Den 11. juni blev panoramaet med moskusoksen udgivet som frimærke i Grønland. Det er så vidt jeg ved verdens første fotofældebillede der laves som frimærke – og det er lavet helt uden manipulation.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

FotoMalia takker mange gange for Lars’ bidrag, og vil meget gerne ligge op til debat, så hvad siger du om emnet, hvor står du, og hvor langt vil du gå for at få det gode billede?

 

Relateret indlæg

19 Kommentarer

Brian - fotomalia.dk juni 13, 2013 - 8:13 pm

Nå Lars, så vil jeg da starte debatten..
.
Jeg syntes det er en MEGET væsentlig problemstilling du her lufter, og jeg kan faktisk godt lide ideen om “mærkeordningen”, fordi det kan nogen gange være svært at skelne.
.
Så langt er vi enige..
.
Når det kommer til selve billederne, så er det der “tænder” mig, i fotograferingen (og hermed ikke defineret som naturfotografi) at vise min tolkning af det JEG ser – med andre ord ikke nødvendigvis naturen, men nærmere den fornemmelse jeg har af at være i naturen, og de oplevelser jeg har her.
.
For mig handler fotografering om at vise hvad det er der fascinere mig ved mit motiv, og jeg håber at min fortolkning kan forundre eller fange beskueren på samme måde som jeg var i øjeblikket – det er med andre ord ikke så vigtigt for mig om det er 100% naturligt eller uberørt, men mere et spørgsmål om, om jeg føler jeg har fået det med som fanger denne stemning.
.
Om jeg så er naturfotograf eller ej – tja det vil jeg lade dem der ser på mine billeder om – hvis jeg formår at “ramme”, og måske endda forundre et par af dem der ser mine billeder så er jeg tilfreds.
.
Med det mener jeg selvfølgelig ikke at det er ok at smadre naturen for at få et godt billede – naturen skal behandles med respekt og som vi plejer at sige, så efterlader vi kun fodspor!
.
Med hensyn til at lokke dyrene til, som man gør i Finland og Norge, så er det en helt anden snak. Fotomæssigt er er jeg splittet, men jeg ser muligheder i at benytte denne fascination til naturens fordel.
.
Jeg syntes du har et meget rent og “flot” syn på naturfotografiet, og har MEGET stor respekt for den måde du vælger at tage dine billeder!
.
Tak for indlægget – og hvor er det nogle fantastiske billeder du byder ind med, jeg er helt vild med Moskusoksetyr med Zackenberg og Clavering Øs fjelde i baggrunden – det er jo verdensklasse!
.
Og tillykke med frimærket – det er sgu sejt!

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 8:10 pm

Hej Brian!
Tak for kommentaren (og for at invitere mig som gæsteblogger)!
.
For mig er det egentlig fint nok at nogle vælger at iscenesætte men når det for det meste gøres uden at det eksplicit oplyses kan det være problematisk fordi man så får et fordrejet indtryk af hvordan verden omkring os er.
.
Det med at “smadre naturen” på bekostning af det gode billede er egentlig et andet etisk spørgsmål som jeg ikke forsøger at forholde mig til i dette indlæg. Jeg tager den lige op nedenfor!
.
Tak for tomlerne opad i forb. med billederne 🙂

Besvar
Mikkel Bølstad juni 13, 2013 - 10:41 pm

Verdensklasse, Lars! Og jeg er enig i dit syn på naturfotografiet – dog med et lille forbehold for min egen del, for selv om jeg holder af min flash, kan det give mig billeder der ligger meget langt fra det jeg ser foran mig 🙂

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 8:15 pm

Hej Mikkel! Hyggeligt at du lægger en kommentar og tak for ros!
.
Som du ved er jeg jo heller ikke modstander af flash som jeg både ser som en nødvendighed men også som et middel til at peppe noget kedeligt lys lidt op! Som jeg skriver synes jeg godt at man kan skelne mellem indhold (motivets elementer) og formen (belysningen, valg af DOF, lukkertid etc.). Lyssætning kan naturligvis også være iscenesættende som når man simulerer en gylden lav sol… 😉

Besvar
Ard Jongsma juni 14, 2013 - 8:37 am

Jeg kommer sikkert til at forårsage et ramaskrig her, men jeg tror i bund og grund at det handler om at vi, naturfotografer, ved hvad der skal til for at få det hele til at falde på plads i tid, planlægning, viden og endda penge. Vi gider sgu ikke se vores møjsommeligt opnåede resultater overgået af en talenteret billedgøgler.

I min opfattelse kan man opdele naturfotos i to kategorier: dem som dokumenterer og dem som rører. (Og ud fra det kan man måske sige at det ultimative billede er et billede som både dokumenterer og rører på en gang.)

Ellers kan jeg rent faktisk ikke se hvorfor et billede som er lavet med hensigten at røre folk skal være naturtro.

Som menneske overfor sit medmenneske har man dog et meget generelt kæmpeansvar: man skal ikke vildlede andre. Det er mere relevant for bankfolk, politikere og fotografer end for nogle andre. Af den grund må man konkludere at det er etisk uforsvarligt at *påstå* at et billede er en naturtro når det ikke er det. At antyde er i mine øjne det samme som at påstå.

For tiden bruger jeg selv i mine kurser (hvor jeg altid kommer ind på emnet) eksemplet af billedet som jeg tog af flyvende blåmejser her i vinters. Det kan ses her:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=541397275891822&set=a.162326017132285.32827.100000646629265&type=1&theater

Jeg havde et bestemt billede for øjet da jeg startede mit ti-dages arbejde: et nærmest religiøst billede af en mejse som hang i luften som en engel. Det fik jeg ikke, men jeg kom tæt på. Der skar en gren igennem det ultimative billede, og den fik jeg klonet væk. Fordi på det tidspunkt var dét udtryk – balancen, ro – vigtigere for mig end at fortælle mine tilskuere at der rent faktisk hang en hasselgren under blåmejsen. Jeg føler ikke at jeg snyder nogen, men jeg tager gerne konsekvensen og lader være med at indsende lige præcist dét billede til naturfotokonkurrencer. For selvom jeg egentlig synes at det er hamrende ligegyldigt hvordan et smukt billede er kommet til, synes jeg at det er berettiget at konkurrencer har spilleregler for at anerkende snilde, opfindsomhed og godt håndværk.

Det glæder mig dog i den grad at der synes at komme en større anerkendelse for også det digitale håndværk, i og med at de store konkurrencer er begyndt at lave særkategorier for manipulerede billeder. Hurra for det. Jeg tror løsningen ligger i særskilt anerkendelse af de to typer af kompetencer, som begge fortjener fuld anerkendelse … hver for sig.

For slutteligt at svare konkret på Lars’ spørgsmål, er jeg vel egentlig enig med Fritz Pölking. Ikke i at der skal opdeles i alle mulige svært adskillelige kategorier, men i at billeder som kan opfattes som dokumenterende skal have én eller anden form for varedeklaration hvis de ikke er hvad de antyder de er.

Hvad man så skal med alle de arbitrære gråzoner bliver man jo aldrig enig om: plukket græs, fodring, brug af blitz? Og mens vi er i gang er det vel heller ikke ‘naturligt’ at komprimere et billede med et 600mm objektiv? (Eller at fotografere noget med grej som er så dyrt at almindelige folk ikke har råd til det 😀 … elitær møghobby!)

Jeg synes selv, at det bedste eksempel er brug af filtre, som generelt ikke betragtes som et problem selvom det er grov manipulation af ‘sandheden’, hvilket i mine øjne beviser at det her handler mere om en lidt angst form for konservatisme (alt man kunne før den digitale tidsalder er fint mens vi væmmes over den falmende respekt for aftaler, regler og det gode håndværk i den digitale tidsalder) end om noget andet.

Besvar
Jon Detlefsen juni 14, 2013 - 11:05 am

Super indlæg, Lars – og en meget vigtig og spændende debat, som ikke har, og aldrig får, et endegyldigt facit – heldigvis!

Jeg er generelt enig med din definition af natur, for jeg skiller også begreberne natur og kultur ad. Hvor grænsen mellem de to begreber går, kan tolkes på en million forskellige måder, men skal man være benhård, er natur jo alt det, der ikke er menneskepåvirket.

Og så skal vi på noget af en tidsrejse tilbage til – og før – den pleistocene tidsepoke, der endte for godt 10.000 år siden. Denne tidsepoke var især præget af masseuddøen forårsaget af de primitive, men meget effektive, menneskelige jægersamfund.

I Amerika, Europa og Australien blev alle planteædere på mere end 1000 kg udryddet, 75% af planteæderne på 100-1000 kg og 41% af planteæderne på 5-100 kg.

Nordamerika blev koloniseret for 11.000 år siden. På det tidspunkt var Nordamerika et rent super-Serengheti, med dyrearter og mænger, der langt oversteg Afrikas. Men inden for en estimeret periode på 1000 år forsvandt 95% af alle store arter – megafaunaen. Og rovdyrerne fulgte efter, da der ikke længere var mad til dem.

Vi lever nu i den Holoscene tidsepoke, som afløste den Pleistocene, og som, i et globalt, historisk perspektiv, er en meget artsfattig periode. Takket være mennesket.

Og hvor vil jeg nu hen med den smøre? Jo, jeg mener, det er et vigtigt perspektiv i forståelsen og tolkningen af begrebet “natur” – og dermed også af naturfoto.

Strengt taget har vi ikke natur i Danmark – som i ikke menneskepåvirket natur. I bedste fald har vi nogle meget små naturfrimærker hist og her.

Men natur vil jo blive ved med at være den generelle betegnelse for den flora og fauna, der lever vildt – eller så vildt det nu kan blive. Og selvfølgelig er vores billeder naturbilleder.

Når det kommer til dyreadfærd, og manipulation med denne med henblik på foto, er jeg langt hen ad vejen enig med jer andre. Ulve- og bjørnebillederne fra Finland, der oversvømmer markedet, føles ikke naturlige – for mig. Man kan lige så godt fotografere i Zoo.

Ikke at billederne ikke er flotte og fascinerende pga dyrene, men det er ikke “ægte”. Jeg har lidt den samme opfattelse af de billeder, som dem, jeg beskrev i mit tidligere blogindlæg her på Fotomalia – enhver kan lave dem, hvis bare man har penge nok.

Man er jo ikke et sekund i tvivl, når man ser “endnu et finsk ulvebillede”. Det er der ikke meget natur og fotografisk håndværk i. Men det er helt sikkert en fantastisk oplevelse at se ulvene og bjørnene, og her kommer så den årsag til, at jeg alligevel kan se det gode i de kommercielle fotoskjul: Opmærksomheden på naturen. Fascinationen, betagelsen, kendskabet og læringen, der ultimativt gerne skulle ende i øget fokus på bevaringen af det, vi er ved at ødelægge og udrydde – naturen.

Økoturisme er, efter min bedste overbevisning, et vigtigt og nødvendigt redskab i naturbevarelses-værktøjskassen. Det er ganske enkelt effektivt at åbne folks øjne for, at man kan tjene penge på at BEVARE naturen – måske endda genskabe den mange steder, hvor den er gået tabt.

Og skal man være lidt grov, er det vel bedre at samle horderne af natur- og fototosser i afgrænsede områder, så de ikke i stedet vælter rundt på må og få og måske forstyrrer livet ude i den rigtige vildmark…!?

Pyhh, det blev en længere smøre – jeg har meget mere at sige, men det gemmer jeg til en anden lejlighed.

Tak til dig, Lars for et godt indlæg. Og tak til dig, Brian, for at sætte rammerne for en god og vigtig natur- og fotodebat!

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 8:56 pm

Hej Jon, og også tak for din (lange) kommentar… jeres kommentarer er jo nærmest hele blogindlæg i sig selv 😉
.
Min ven Jens Otto er stækt uenig med os og mener at fordi mennesket blot er ét blandt andre dyr er alt hvad vi gør en del af naturen. Det bliver en større filosofisk diskusion end jeg egentlig ville lægge op til.
.
Som du skriver kører den vilde naturs processer jo videre i kulturlandskabet og kan også dokumenteres her – mere eller mindre manipuleret.
.
Egentlig kunne min overskrift også have været “ikke-iscenesat naturfotografi”.
.
Du har en pointe med at økoturisme er vigtig for naturbevaring. Jeg arbejder selv freelance som rejseleder på naturrejser rundt i verden (dog ikke så meget mere), og har med egne øjne set civilisationen krybe ind på nationalparkerne i f.eks. Afrika. I den forbindelse er nationalparkdiskussionen herhjemme interessant. De er efter min mening super ærgerligt at naturen ikke har fået bedre betingelser for at udfolde sig vildt nogen steder i DK. Så er det befriende at kunne drage op til verdens største “rigtige” nationalpark (hvor der godt nok tillades lidt mineralefterforskning og -udvinding hist og her…).
.
Jeg ved ikke om jeg er helt enig i at naturtosserne skal fodres med kunstig natur så de ikke belaster den rigtige. Det ville være optimalt hvis man kunne opleve “the real thing” på en bæredygtig måde.

Besvar
Ard Jongsma juni 14, 2013 - 4:38 pm

Ja, jeg kom i min iver jo til at glemme at takke for det gode indlæg og at gratulere dig, nok én gang til, med det ikon af et grønlandsbillede som du fik dig der i rottefælden. Jeg har set meget på det, også før, fordi jeg ikke helt kan definiere hvad det er der gør det så stærkt. På papir burde oksen jo vel gøre sig fri fra bjergene. Måske er det lige præcist at den går i ét med dem, med samme slags form. Ak hvad, nogle gange skal man også bare holde kæft og nyde 🙂 Fremragende!

Besvar
Carsten Krog Pedersen juni 14, 2013 - 4:43 pm

Ja, Ard! Men du er nok nødt til at overlade det der med at holde kæft til andre 😉

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 8:36 pm

Hej Ard, og tak for dine kommentarer.
.
Jeg tror ikke ramaskriget bliver så stort (da du lader til at være meget på linie med Brian – og det er jo hans blog…) 😉
.
Jeg kan godt lide dine betragtninger om det med at se verden sammenpresset gennem en 600mm. Jeg kom til at tænke på hvornår man lige ser en moskusokse i øjnene på 25cm afstand (som mit billede af den nysgerige). Det gør man jo aldrig. En 600mm vil jo ofte blive grugt til at sløre baggrunden og dermed styre fokuset på hovemotivet og det er måske ikke så langt fra den oplevelse man har når man ser et dyr med “kikkertsyn” (dvs.koncentrerer sig om det man kigger på og ignorerer omgivelserne).
.
Filtre svarer vel lidt til flash i og med at de kan bruges til at ændre et billeds stemning, men normalt ikke indhold.
.
Jeg ønsker ikke at være konservativ og bagstræberisk mht. tekniske muligheder, men bare at man ikke snydes som billedbruger, og dér er vi vist på linie.
.
Ang. billedet af moskusen takker jeg for rosen. Jeg kan selv mægtig godt lide den måde dens form gentager sig i fjeldene bag den. Det er jo rent svineheld og tilfældigt – men det skader ikke… 😉 Jeg har også været virkelig heldig at lyset var så fint da oksen gik og posserede. Jeg prøvede sidste år om jeg kunne variere motivet da der igen var okser i det lille kær; jeg stillede fælden helt ud i sumpen for derved at få et lavere perspektiv. Problemet var så at de fine fjelde i baggrunden forsvandt. Jeg fik enkelte billeder der ville have været ok trods et kedeligt – lys hvis ikke skarphedsplanet var stillet for tæt på 🙁

Besvar
Ard Jongsma juni 14, 2013 - 8:42 pm

Er du ikke bange for at de render hen over dit kamera? Jeg mener … alt for det gode billede, mèèèn … mon ikke der er kun småstumper tilbage hvis sådan en fatter stamper dit værktøj lidt ned i mudderet?
Jeg har selv lige hentet min fotofælde i skoven om bagved huset. Den havde stået der siden 1. maj, mens jeg var ude at rejse. Havde tilsluttet et konverteret bilbatteri og jeg var meget spændt! Desværre havde jeg glemt at tænde kameraet :))) Meget kan der gå galt!

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 9:03 pm

Det er en kalkuleret risiko… det første år havde jeg ingen beskyttese ud over et nylon rygsækovertræk da det begyndte at sne i september. Sidste år lavede jeg så min første kasse – en polstret Pelicase 1300 foret med liggeunderlag og åbent skum og med et coated glas foran objektivet. Okserne væltede det flere gange uden problemer. Der blev sågar taget vertikalformatbilleder da fælden blev ved at virke… I år skal jeg så have 3 af disse kasser i brug. De kan ikke modstå en isbjørn men det er der heller ikke meget der kan. Til gengæld er chancen for at få sådan en i fælden forsvindende lille.

Besvar
Carsten Krog Pedersen juni 14, 2013 - 4:41 pm

Uha, dejligt med denne debat. En debat jeg syntes der er væsentligt og tiltrængt, hvorfor vi også havde Jes Harfeld med på sidste års fotofestival, for at skabe debat om netop dette. Dette emne tog vi op pga. en debat som kørte på Netfugl om denne problematik. http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=10&thread_id=21218
Jeg syntes det er super indslag der er kommet her og jeg vil fatte mig i kortest mulig ..hed!

Jeg er meget enig i defenitionen af natur. Min simple version; alt hvad der kommer af sig selv.

Det vigtigste for mig er at have debatten, da holdningen til emnet også ændrer sig over tid, da der kommer nye muligheder til, eksempelvis fjernstyrede droider! Derfor mener jeg i den korte udgave blot at man skal være ærlig om sit fotografi – både over for sig selv og over for andre.
Når dette er sagt går jeg selvfølgelig ud fra at naturen ikke forstyrres når man tager sine billeder, hvorfor jeg egentlig er modstander af redefotos (har dem dog selv, da jeg mener at jeg med mit kendskab til naturen kan gøre det i visse situationer – uden at forstyrre!) Skal billederne bruges i eksempelvis udervisnings materiale eller bøger, kan det være en nødvendighed. Det kan jo også være man har arbejde, som retfærdiggør redefotos, som eksempelvis ringmærkning.

Det vigtigste er blot at man gør op med sig selv om det er nødvendig man forstyrre i en given situation, hvis ikke det er; så lad naturen være i fred.

For mig er glæden ved det ægte stor, men jeg har også stor glæde ved foto’s som kunstværker, som også ved dokumentar. Jeg vil dog gerne vide hvad det er jeg ser og tilslutter mig derfor mærkningsordningen….

Opfordrer til at tage etiske emner, som dette op i din fotoklub.

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 9:42 pm

Hej Carsten, tak for kommentaren.
.
Jeg deltog faktisk selv en smule i den debat på netfugl med et par oplysende indspark om det ulovlige i at indfange vilde pattedyr i DK.. 😉
.
Jeg synes det rent etiske i ikke at genere motivet (eller 3. part) er en noget anden diskussion (som også er værd at tage). For mig kan intet billede retfærdiggøre at sikkerheden for motivet kompromiteres. Forleden kritiserede jeg en situation i Grønland hvor nogle naturfotografer fotograferede en vild isbjørn på klodshold. Man ser det ikke men de har haft grønlandske fangere/guider til at stå klar til at gribe ind (= skyde bjørnen) hvis den skulle angribe. https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10151909036305031&set=a.57386070030.81514.686335030&type=1&theater Det kan efter min mening på ingen måde forsvares at nærme sig eller lade et så farligt dyr nærme sig så meget. På Svalbard fik produceren af BBCs serie The Polar Bear Family and Me http://www.bbc.co.uk/programmes/p012zc93 Jason Roberts en bøde på 50.000 NOK (http://www.huffingtonpost.com/2013/03/20/bbc-producer-jason-roberts-polar-bears-fine_n_2909254.html) for på lignende måde at bringe en isbjørn i fare ved at lokke den tæt på. BBC påstod at de ikke ville lokke men filme isbjørnen jage sæler. Det er bare lidt spøjst at deres “skjul” havde gennemsigtige plexiglasvægge og ellers var overplasteret med gopro-kameraer indvendigt … 😉
.
Jeg forsøger altid at undlade at forstyrre motivet og på rejser med gæster forsøger jeg at indprente den samme holdning i dem. Det er bare fantastisk at snige sig ind på et dyr og få sine billeder uden at det opdager det og så lade det gå sin vej eller snige sig væk. I Nordøstgrønland er mange af dyrene stort set ligeglade med én pga det ekstremt lave til ikke eksisterende jagttryk så dér er der ingen grund til at snige sig 🙂
.
Emnerne manipulation og etik kunne meget vel tages op i min fotoforening http://nfd.dk krydret med lidt gode billeder…

Besvar
Kenneth Buk juni 14, 2013 - 7:46 pm

Der er nogle super fotos herover!

Jeg mener enhver seriøs fotograf bør vedhæfte omstændighederne under hvilket et foto er optaget, og det gælder ikke kun naturfotografi. I naturfotografi bør det f.eks. være oplyst om der er tale om lokkemidler, tamme, syge eller tilskadekomne dyr, fangenskab, genstande der er flyttede, flash samt billedredigering eller filtre der væsentligt ændrer indhold eller udtryk. Om disse oplysninger så bliver videregivet til beskueren afhænger jo af den der videregiver det pågældende foto, men fotografen bør oplyse det til den der vidergiver fotoet.

Angående flash kan det være nødvendigt eller bare forbedre et foto. Men flash kan ændre et dyrs adfærd, og jeg er enig med Mikkel i at flash også kan fratage et foto det naturlige udtryk. F.eks. har det fantastiske foto Lars viser med en ravn i luften et rent dokumentarisk udtryk, mens det Ard henviser til med blåmejsen har fået et mere kunstigt udtryk og mindre dokumentarisk udtryk. Hvad man synes bedst om er jo en smagssag.

En komplikation er at man kan diskutere om en lukkertid eller flash, der fastfryser en hurtig bevægelse, som vingspidserne på en flyvende fugl, er dokumentarisk. Det viser en umanipuleret virkelighed, men ikke den vi ser med vores øjne. En længere lukketid, med let slørede vinger vill bedre gengive den oplevelse vi har af naturen med egne øjne. Er dokumentarisk eller naturlig naturfotografi umanipuleret eller viser det naturen som vi ser den med egne øjne?

Jeg synes ikke man kan fraskrive mere artistiske, mindre naturlige fotos at kunne kalde sig naturfotos, men mindre dokumentariske er de jo. F.eks. ser man ofte fotos af en stjernehimmel med et oplyst objekt som et træ eller en sten i forgrunden. Det er ofte meget smukt, men reflekterer jo ikke virkeligheden og heller ikke den måde vi opfatter virkeligheden med vores øjne.

Artistiske eller dokumentariske fotos kan være lige gode, afhængig af hvad det er der skal formidles. F.eks. kan et foto med en urt rodet ind i græs illustrere konkurrence forhold mellem planter eller naturligt voksested, mens den samme urt med lidt oprydning i græsset og/eller brug af flash kan være en bedre illustration til identifikation af arten. Pointen er der bør være en mulighed for at skelne de to typer fotografier.

Besvar
Lars Holst Hansen juni 14, 2013 - 10:06 pm

Hej Kenneth, hyggeligt at du kommenterer med, og tak for billedros!
.
Et problem er at en frivillig deklarering nok ikke kommer til at vinde indpas. Der vil nok altid være nogle der ikke er interessede i at oplyse at de har taget smutveje.
.
Jeg er i den heldige situation at jeg på ingen måde er afhængig af indtægter fra min fotografi, så jeg kan tillade mig at have fine fornemmelser og kun fotografere det jeg har lyst til samt pålægge mig selv puristiske dogmeregler… ;).
.
Jeg kan godt llide at du nævner eksemplet med hvordan lukkertiden kan påvirke udtrykket. Jeg havde faktisk noget lignende med i et tidligere udkast. Kan man egentligt ramme et udtryk der beskriver hvordan noget opleves, når ting kan opleves så forskelligt? Man kan måske prøve at ramme hvordan man selv oplever det.
.
Egentligt har jeg jo ikke noget imod at man arbejder kreativt med fotomediet, men ønsker en eksplicit angivelse af når noget er iscenesat. Som man kan se af nogle af mine “lokkeeksempler” er det ikke altid så simpelt at afgøre.

Besvar
Anders Nielsen juni 19, 2013 - 10:06 pm

Nedenstående er uddrag af en mail til Lars som han opfordrede mig til at poste i dette forum. Jeg vil yderligere gerne uddybe begrebet den naturalistiske fejlslutning, da det ikke er sikkert at alle er bekendte med dette. Den naturalistiske fejlslutning går ganske enkelt ud på at naturen er god fordi den er naturlig – dette er en logisk cirkelslutning/fejlslutning fordi naturens “godhed” defineres ud fra naturen selv. Uddraget fra mailen er som følger:

Jeg har læst dit utroligt spændende blogindlæg på fotomalia og har et par kommentarer som jeg synes fortjener overvejelse. Du kender som biolog helt sikkert til problematikken omkring at definere hvad der er naturligt (det er jo ikke blot en ordbogsdefinition), men jeg synes en diskussion af den naturalistiske fejlslutning, havde været på sin plads. Natur er jo blevet et utroligt værdiladet ord, der som regel bruges i den sammenhæng at der er tale om noget godt. Med overskriften Naturlig Naturfotografi ledes derfor let til en tolkning af at lige præcis den puritanske fotografering er en (i mangel på rette ord) “bedre” type naturfotografering – kort sagt den enkelte fotometode bliver tillagt en subjektiv værdi som i nogen grad fremstilles som en objektiv værdi (jf. forslag til kategorisering af billeder i forhold til “hvor ægte” de er).

Vi kan kun være enige i at åbenhed omkring metoderne og baggrunden for fotoet er på sin plads, men igen bliver det subjektivt hvornår en sådan åbenhed er påkrævet – eksempelvis er jeg ligeglad med om man har klippet et par græsstrå væk i baggrunden før man fotograferer en sommerfugl og synes, at det er ligegyldigt at en anden fotograf oplyser om dette, hvorimod andre gerne vil have denne information. Jeg kloner ikke i mine billeder og synes at dette bør oplyses, mens andre kloner uden betænkeligheder og synes det er irrelevant at oplyse dette. Selvfølgelig kan man oplyse alt omkring et foto, men der skal uanset hvad defineres en grænse for hvad der er relevante og irrelevante informationer og denne grænse vil altid være subjektiv (med mindre der er tale om konkurrencer).

Ovenstående er blot tanker omkring den generelle fremstilling af artiklen. Jeg har dog et enkelt kritikpunkt som jeg gerne vil bringe på banen. Jeg mener at den puritanske fotografering i artiklen sættes lig med en fotometode der ikke skader dyrene/motivet, og dette finder jeg problematisk. Som du måske ved har jeg en del erfaring med sortspætter og refererer derfor i henhold til disse med et eksempel på redefotografering, der, som jeg opfatter det, må være en puritansk fotometode. Redefotografering kan på en gang være ganske uproblematisk og enormt problematisk. Man skal (som altid) kende sit motiv utroligt godt for at vide hvornår man har nået grænsen for eksempelvis hvor tæt på man kan tillade sig at opsætte skjulet og der er stor individuel variation i tolerancen hos de enkelte individer. Dette stiller enormt store krav til den enkelte fotograf vedrørende kendskab til fuglen, men også dennes erfaring med at habituere dyr til fotografens/skjulets tilstedeværelse. Det er nok utopisk at forestille sig at alle der fotograferer en sortspætterede gør sig sådanne tanker, og dermed øges risikoen for at man ved et uheld gør skade på fuglene (ved f.eks. at forhindre ungerne i at få mad eller forhindre en fugl i at komme til reden ved rugeskift). Dette er blot et enkelt eksempel, men jeg mener generelt at der ved puritansk fotografering i mange tilfælde løbes en relativt større risiko for ved et uheld at have negativ indvirkning på individet der fotograferes end der gøres ved eksempelvis at lokke dyrene til sig – eksempelvis vil du ved at stalke en fugl eller pattedyr i højere grad risikere at skræmme motivet end ved at sidde i skjul ved en foderautomat. At der ved fodring af dyr så kan være negative metapopulationseffekter og interspecifikke påvirkninger gennem skævvridning af konkurrencen er en yderligere komplikation.

Jeg holder utroligt meget af at fotografere “puritansk” ved blot at tage ud i naturen, men omvendt synes jeg også det er utroligt spændende at fotografere fugle ved foderbrættet på grene jeg sætter op til formålet. Min pointe med denne understregning er, at jeg kender til begge dele og jeg i høj grad mener at forskellige motiver som jeg oplever det kræver forskellige fremgangsmetoder, hvis man vil sikre at påvirke det individ man fotograferer bliver påvirket mindst muligt i negativ retning. Ønsker man eksempelvis at fotografere en kernebider der hovedsageligt er at finde i trætoppene, mener jeg at den mest “nænsomme” måde at gøre dette på er at lokke den til sig med foder. Omvendt ved jeg at sortspætte er relativt tolerant over for redefotografering og ikke i særlig grad lader sig lokke (omend vand kan bruges) og jeg mener at redefotografering i dette tilfælde vil være en af de mest skånsomme metoder over for denne art, hvis man vel at mærke har med et tolerant individ at gøre (det er der mange af sortspætterne der er).

Jeg fotograferer efter det princip at jeg bekymrer mig om at dyret/motivet ikke lider overlast, mens jeg ikke bekymrer mig så meget om hvorvidt beskueren af billedet mener det er et “ægte” foto eller ej.

Besvar
Lars Holst Hansen juni 20, 2013 - 8:25 am

Hej Anders og mange tak for din kommentar og for at ville poste den her så den kunne komme andre tilgode.
.
Ang. “fejlslutningen”. Det er helt sikkert rigtigt at “naturlig” er værdiladet i forhold til “unaturlighed” og egentlig kunne mit indlæg også have heddet “ikke-iscenesat naturfotografi”. Jeg mener faktisk at der er en værdi i at skildre den vilde natur uden at iscenesætte den (selvom den nok sjældent kan omsættes til penge) – ofte vil iscenesatte billeder sikkert sælge bedre. Pressefotografer mange steder mister jobbet hvis de klipper og klistrer og bliver opdaget. Men de iscenesætter i stor stil inden billedet tages…
.
Du har nogle interessante betragtninger om de etiske eller forstyrrelsesmæssige aspekter og det er da helt sikkert at puristisk naturfoto godt kan være forstyrrende. Carsten talte også om forstyrrelser men det var egentlig slet ikke mit sigte at dække det emne – i denne omgang. Når jeg kort omtaler habituering er det alene for at nævne at det er muligt at komme tæt på og dokumentere ikke-iscenesat adfærd uden at lokke eller klippe og klistre.
.
Som jeg læser det har du ikke noget problem med at pynte lidt på et naturfoto (ved at klippe græs etc) men du vil ikke klone et strå væk som du overså i felten (eller et dyr ind). For mig at se er der ingen forskel; der iscenesættes men med forskellig teknik.
.
Som jeg nævnte på Carstens opfordring kunne det være sjovt at tage diskussionen op f.eks på et medlemsmøde i Naturfotografer i Danmark. Både etik og iscenesættelse kunne med fordel drøftes. Jeg vil se om det kan lade sig gøre i løbet af vinteren.

Besvar
Anders Nielsen juni 20, 2013 - 11:22 am

Som jeg ser det er der en del problemer i at operere med et begreb som “ikke-iscenesat naturfotografi” og i særdeleshed hvis man fotograferer i Danmark eller lignende tætbefolkede lande, for hvornår er et billede iscenesat? Er det udelukkende iscenesat hvis det er fotografen der har taget et aktivt valg eller er det også et iscenesat foto hvis fotografen udnytter at andre på et tidligere tidspunkt har foretaget nogle ændringer. Er det f.eks. et iscenesat foto hvis der fotograferes en gråand i en sø, hvor andre personer ofte fodrer og der derfor er en høj densitet af fugle – gør det en forskel hvis fotografen selv har fodret ænderne på et tidligere tidspunkt?

Jeg kan argumentere for at ovenstående scenarie både er iscenesat og ikke-iscenesat. Yderligere er spørgsmålet så om det er et naturfoto når det er taget ved en sø hvor der fodres, men gråanden er jo en hjemmehørende art og der er vel ikke noget “unaturligt” i at den er i en sø, hvor der bliver fodret.

Det er ikke fordi jeg vil plastre diskussion til i eksempler, men jeg synes ovenstående beskriver en situation de fleste vil kunne nikke genkendende til og illustrerer vanskeligheden i at definere ud fra “objektive” vurderingskriterier ud fra subjektive holdninger.

Jeg kan ikke adskille diskussionen om det etiske hensyn til motivet fra den metode der benyttes til at fotografere – ofte vil puristisk fotografering efter min overbevisning være den mindst forstyrrende metode og ofte vil forskellige former for lokning være mindre forstyrrende.

Hvad angår min holdning til at det er ok at fjerne græsstrå før optagelse men ikke ved kloning er der ikke andet at sige, end at jeg er dybt hyklerisk på dette område. Der er ingen forskel, på om det bliver gjort før eller efter – slutresultatet er det samme – men rent subjektivt synes jeg der er forskel, og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Mvh. Anders

Besvar

Skriv et svar til Jon Detlefsen Cancel Reply