(T-DaG) Mmmm Madfotografering (Pernille Bering)

af Brian - fotomalia.dk

Har du nogensinde oplevet at dine tænder løber i vand når du kigger på billeder i en af de gode koge bøger? Det har jeg ihvertfald prøvet –  i dag skal vi lære lidt om hemmelighederne bag de “vanddrivende” billeder!

Så hvis det lyder som noget for dig, så se med her!

 

PERNILLE BERING

I denne uge har vi igen fået rigtig fint besøg, af en ganske særlig fotograf, der virkeligt kan sit kram – Pernille Bering har det sidste årti leveret appetit vækkende billeder til de helt tunge drenge, og hun er bestemt ikke den sløveste kniv i skuffen når det kommer til alle de hemmelige triks.

Det er med stolthed i tastaturet at jeg hermed byder velkommen til denne uges gæst

Mmmm Madfotografering

Af fotograf Pernille Bering

 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt siddet og bladet kogebøger igennem og savlet over billederne fordi det bare ser SÅ lækkert ud uden at tænke på hvordan sådan et billede er blevet til.

Det gjorde jeg også indtil for ca. 13 år side hvor jeg arbejdede hos en fotograf i København, hvor vi udelukkende lavede madfotografering. Det var her jeg lærte kunsten, for det er en kunst, at fotografer mad.  Forud havde jeg arbejdet i flere år hos en fotograf i Nordjylland, hvor jeg også havde arbejdet ganske lidt med madfotografering – men slet ikke i det omfang som jeg kom til.

Vi fotograferede mad til diverse ugeaviser: OBS(nu Kvickly), Irma og til magasiner som hjemmet, bo bedre osv. Niveauet var drøn højt og efter 3 uger kom jeg grædende hjem til min mand og fortalte at nu havde jeg gået der oppe i Nordjylland og troet jeg kunne fotografere og det kunne jeg bare ikke…

Det var naturligvis noget sludder, men madfotografering er en krævende disciplin – billederne kan lynhurtig få maden til at se utiltalende ja direkte ulækkert ud, hvis ikke man er opmærksom på en del detaljer.

madfotografering_onlocation_w600

Fotografering i miljø – kombi af flash og dagslys

 

Intet er tilfældigt på disse madbilleder, i hvert fald dem du ser i de coffeetable kogebøger der i flere år har været en fast ingrediens ( tøhø ) på  enhver husmors ønskeliste, eller i magasinerne.  Alt er planlagt ned til den mindste ært.

Hvad er det så, der gør et madbillede godt? Det er efter min mening  en kombination af lyslægning ( og den er meget vigtig), valg af råvarer og stylingen af maden, altså den måde maden bliver anrettet og præsenteret på. Jeg plejer at joke med at jeg kan stå og rykke rundt på en ært i flere timer for at få den til at ligge det helt rigtige sted så billedet er i balance.

 

Valg af  ingredienser er vigtig  især hvis nogle af tingene skal bruges rå. Det er oftest kokken eller foodstylisten, der står for indkøbene, men skal man selv ud at handle skal man sørge for at bede om eller selv finde de flotteste grøntsager/frugter eller hvad det nu måtte være. Den mindste fejl eller plet afsløres med det samme og får det færdige resultat til at se kedeligt og utiltalende ud.

 

steff_houlberg

 Foto til emballage – en kombi af dagslys og flash, rullepølsen er lige løftet lidt med et stykke køkkenrulle. De fine smørskåle i baggrunden er kopper, hvor bunden er skåret af så de passer i højden.

 

Valg af regi, dvs. Tallerkner, servietter, pynt osv. Er også vigtig  – hvide tallerkner får oftest maden til at præsentere sig flot , men ellers kan man vælge komplementær farver – altså noget, der står i kontrast til maden.  Alt for mange forskellige farver får maden til at forsvinde så sørg for at vælge noget, der  får maden til at ”stå frem”.

madogvin_w600

Det hvide regi gør at farverne springer mere frem – maden er nøje arrangeret. Vær opmærksom på at der er forskel på at arrangere til at spise og til at fotografere. Blænde 4 , 1/125 sek. Flashanlæg

fersken koldskål m cornflakes_w600

 Her er der godt nok mange farver, men der afstemt efter hinanden og den årstid retten normalt serveres på. Fotograferet med 90mm TS blænde 7.1 og 1/125 sek. flashanlæg

 

Lyset – dagslys er super lækkert  at fotografere i, hvis jeg kan komme af sted med kun at bruge dagslys gør jeg det. Enten bagfra med opblødning forfra eller  skråt ind fra siden også med opblødning. Det giver maden mest form. Princippet et det samme når man bruger flashanlæg. Pas på med at sætte for mange lamper på – keep it simple . Sørg for at lyset er blødt og lækkert.

chokolade_w600

Fotograferet udelukkende med dagslys og en hvid plade til opblødning. 90 mm TS, blænde 8, ½ sek.

asparges-copy_w600

Taget udelukkende med dagslys på Hasselblad 120 mm med mellemring

 

Blændevalg og brændvidde afhænger lidt af hvilket kamera man har – jeg bruger selv enten en 100 mm makro og med lavt blændetal for at få den her lille lækre dybdeskarphed, men for et par år siden købte jeg en 90 mm tilt-shift og den er bare genial – når man nu ikke lige har en Sinar P – ved hånden. Her kan du lægge skarpheden, hvor du vil have den og det er rigtig lækkert.

 

taco_w600

Taget udelukkende med dagslys og opblødning. 90mm TS blænde 4 i 1/40 sek.

 

 

 

 

Et par gode råd:

  • Bruger du persille som pynt, så brug bredbladet – kruspersillen har tendens til at blive sort.
  • Krøl-salat, frise’ salat er bedre end iceberg og alm. Salat.
  • Bruge evt. også julesalat eller hjertesalat som er meget dekorativ når man skærer det over.
  • Tænk over hvilke farver du pynter med – grønt er som regel en god farve.
  • Maden behøver ikke at være spiselig bag efter – så hvis du selv skal lave den, så skal du bare sørge for at det ser god ud.
  • Grill- mærker på bøffen, laves bedste med en loddekolbe
  • Lad være med at pensle maden med olie – det ser klamt ud.
  • Husk at tørre kanterne af tallerknen
  • Sovs/sauce er det sidste du hælder på – en størknet sovs/sauce er ikke særlig lækker
  • Kreer en stemning så dit eget mundvand løber – så er du på godt på vej.

Har du lyst til at se hvad jeg ellers laver  så tjek ind på:

 

www.bering-foto.dk eller https://www.facebook.com/pages/Bering-Foto/21219996007

 

FOTOMALIA SIGER TAK

FotoMalia siger tak for de brugbare fif, og fordi Pernille ville lege med – men traditionen tro, så vil vi da gerne ligge bolden op til vores læsere, og bede jer komme med spørgsmål til Pernille, eller give jeres bud på et godt tips til madfotografering!

 

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Søren Skovsgaard juli 13, 2013 - 11:40 am

Uhmm, ser dejligt ud, men puha det er svært at forligne sig med følgende sætning:
.
“Maden behøver ikke at være spiselig bag efter – så hvis du selv skal lave den, så skal du bare sørge for at det ser god”
.
Mad som ikke kan spises 🙁

Besvar
Pernillr Bering oktober 17, 2013 - 8:21 pm

He he Søren, jeg synes også bedst om at det kan spises bag efter. Det er bare ikke altid at det der er lavet spiseklart tager sig bedst ud. Eller hvis man har stået og gramset med det for længe 🙂 men enig i at mad skal spises 😉

Besvar
Kasper - fotomalia.dk juli 13, 2013 - 12:34 pm

Det er dælme nogle LÆKRE billeder!
Det er sjovt at læse hvor krævende det egentlig er at fotografere mad. Jeg har set flere hundrede billeder på facebook fra folk der skal vise andre deres “lækre” mad og det er meget sjældent at det faktisk ser lækkert ud.
.
Nu poster jeg aldrig på facebook da jeg ikke ved hvordan man bruger det, men hvis jeg engang sidder på en restaurant foran en lækker tallerken, vil jeg huske at have flash og klud til kanten klar! 🙂
.
Fedt indlæg, tusind tak!
.

Besvar
And the winner is….: FotoMalia oktober 26, 2013 - 10:02 pm

[…] Se Pernilles gæsteindlæg her […]

Besvar

Smid en kommentar til os