(T-DaG) Hvad siger juristen (Karina J.)

af Brian - fotomalia.dk

Har du egentlig styr på, hvad du må som fotograf, og måske vigtigere, hvad du ikke må – det forsøger vi at gøre noget ved idag, vi har nemlig inviteret jurist Karina J. ind som gæst.

Så se om din viden er up to date.

 

KARINA J.

Karina er nyuddannet jurist, men allerede inden hun færdiggjorde sin uddannelse, blev hun tilbudt flere stillinger – i dag sidder hun med en stilling som fuldmægtig, med andre ord, hun har styr på sine sager, og hun ved, med andre ord, hvad hun snakker om.

Vi er stolte over, at kunne præsentere et andersledes indlæg, og håber at Karinas korte gennemgang vil sætte lidt gang i nogle spørgsmål.

Hermed giver vi ordet videre til Karina.

 

HVAD SIGER LOVEN

Hvad loven siger om fotografering, har længe været et debatteret område blandt fotografer og medier. Hvad må fotografer tage billeder af, og hvordan kan billederne anvendes efterfølgende? Problematikken omhandler dog mere selve offentliggørelsen af billederne, end hvad man egentlig kan tage billeder af som fotograf.

Straffeloven har en stor betydning. Straffelovens §§ 264 – 264 d omhandler beskyttelse af privatlivets fred både for personer og områder. Bestemmelserne beskytter den fotograferedes private forhold mod uberettiget videregivelse og uberettiget adgang til hus eller et privat område.

Straffelovens § 264 anvendes også, hvis fotografen ikke har ret til at opholde sig på det sted, hvor vedkommene fotograferer. En fotograf kan derfor straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis den pågældende person fotograferer på et ikke frit tilgængeligt område. Dette gælder endvidere, hvis fotografen fotograferer ind på et ikke frit tilgængeligt sted. Frit tilgængelige områder er private steder, som offentligheden ikke har adgang til. Et eksempel herpå kan være have og hus.

 

”§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.” (Kilde: Retsinformationen).

 

Her ses problematikken vedrørende offentliggørelsen af billederne. Fotografer må ikke offentliggøre private meddelelser og billeder af private forhold eller personer. Et eksempel herpå er fotografier af en person i egen have. Dette er private billeder, som ikke må offentliggøres.

_D3A9042

Her et billede fra en privat have, hvilket i sig selv kræver en tilladelse – hertil kommer så at man altid bør tænke sig grundigt om inden man offentliggør billeder af børn. (Foto. Brian Rasmussen)

 

Udover straffelovens bestemmelser har Datatilsynet behandlet området. Datatilsynet oplyser, at offentliggørelse af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling. Derfor skal persondatalovens bestemmelser anvendes og være opfyldt før en offentliggørelse af billederne kan finde sted. Her skal man have persondatalovens § 6 i baghovedet samt de grundlæggende principper i lovens § 5 vedrørende god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. Udover bestemmelserne beror det altid på en konkret vurdering, om en offentliggørelse er lovlig. Man må derfor gerne tage billeder af personer og områder, men problemet opstår, når man ønsker at offentliggøre billedet.

Datatilsynet sondrer mellem situationsbilleder og portrætbilleder. I situationsbilleder er det en aktivitet eller situation, der er formålet med billedet i modsætning til portrætbilleder, hvor formålet med er at afbilde en eller flere personer. Datatilsynet har oplyst, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke fra en person, men billederne skal således være harmløse. Billeder som ikke kan offentliggøres uden samtykke er billeder af for eksempel kunder og ansatte i virksomheder. Man kan derfor ikke tage billeder af ansatte i en butik og billeder, hvor man kan se hvilken butik, der er tale om. Det beror derfor på en vurdering om billederne er harmløse. Hvis man vælger at tage billeder af børn i børnehaven, af mennesker til et fodboldstævne skal der indhentes samtykke fra personerne på billedet, hvis personerne kan genkendes.

I modsætning til situationsbilleder kræver portrætbilleder samtykke for at offentliggøre billeder, idet offentliggørelsen kan medføre ulemper for den pågældende, eller personen kan føle ubehag. Dette gælder også, hvis man vil tage billeder af et barn i parken eller en hjemløs på en bænk, hvis billederne skal offentliggøres.

 

Man bør tænke over, om man vælger at offentliggøre portrætbilleder taget i udlandet, og om man vil gå hele vejen, og lave en kontrakt med dem man har fotograferet (Foto. Brian Rasmussen)

 

Det er derfor vigtigt at huske og respektere private personer, eller hvis offentlige myndigheder har udstedt forbud mod fotograferinger i eksempelvis en retsbygning. Fotografer skal være opmærksomme på straffelovens og persondatalovens bestemmelser omkring offentliggørelse og videregivelse af billeder, og de skal endvidere være opmærksomme på, at der kan være særskilte regler på private områder. Opholder man sig i en zoologisk have, må man gerne tage billederne, idet det juridiske spørgsmål mere omhandler videregivelsen og offentliggørelsen af billederne.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

FotoMalia siger kæmpe tak til Karina, og håber at hendes lille indlæg har kastet lidt lys på et ret indviklet emne, som er meget svært at forenkle, da det i sidste ende ofte ender med en konkret vurdering af hver enkel sag.

Karina har indviliget i at svare på spørgsmål, så nu vil vi lade debatten starte – hvis der da er nogen der har nogle konkrete spørgsmål.

 

Relateret indlæg

32 Kommentarer

Søren Brøndum Christensen september 6, 2013 - 3:38 am

Til uge 35 uploadede jeg et billede “Læsning i parken”.
https://fotomalia.dk/gallerier/laesernes-galleri-2013/laesernes-galleri-uge-35/#
Jeg vil hårdnakket påstå, at det er et situationsbillede, idet der er en tydelig aktivitet.
Kan man forvente at loven vil blive tolket i overensstemmelse hermed? Også selv om den unge dame var lettere genkendelig?
Mvh Søren C

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 6:52 pm

Hej Søren Christensen.

Besvarelse af dit spørgsmål: Det beror på en konkret vurdering, og der er tale om en hårfin grænse. Så det er svært at svare præcist på, om “man kan forvente” at loven bliver tolket i overenstemmelse hermed. Men Datatilsynet skelner mellem de forskellige typer billeder, og derfor kan man til en vis grad forvente ovennævte sondring mellem portrætbilleder og stemningbilleder. Billedet du henviser til er efter min opfattelse harmløst. Havde billedet vist kvinden forfra eller tættere på, ville jeg opfatte billedet som et portræt. Giver det mening?

Besvar
Søren Skovsgaard september 6, 2013 - 7:05 am

Hej Fotomalia og Karina
.
Du skrivet at ved situationsbilleder er formålet med billedet en aktivitet mere end personen på billedet. Det må da være en hårdfin grænse.
.
Eksempelvis skriver du at du ikke må offentliggøre billeder fra en fodboldkamp, måske forståeligt når det gælder tilskuerne til fodboldkampen, men hvad med et billede af fodboldspillerne under kampen, selvom de måtte være genkendelige.
.
Til ugens galleri i denne uge (uge 36) har jeg lagt et close up billede op af 2 piger taget i Tivoli til Danseskolernes dag. De er i Tivoli for at optræde, og deres tøj og positur i billedet viser at det er taget mens de danser. Er dette stadig ikke sitationsbestemt nok til at måtte offentliggøres?

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 6:43 pm

Hej Søren Skovsgaard
Besvarelse af dit spørgsmål: Det er nemlig en hårfin grænse mellem et stemningsbilled og et portrætbilledet. Er der eksempelvis en person på et billed, som man selv finder harmløst, men personen ikke er af samme opfattelse, kan det være svært at argumentere, at billedet “kun er et stemningsbilled”.

Er billedet situationsbestemt, og der er andre ting på billedet end blot fokus på bestemte personer, så vil jeg mene, at der er tale om et stemningsbillede. Ligesom det billede du omtaler.

Besvar
kim september 6, 2013 - 2:09 pm

Tak for et interessant indlæg Karina.
.
Et spørgsmål der trænger sig på: Jeg fotograferer med mellemrum bygninger og højhuse med særlige arkitektoniske udtryk. Jeg har lagt mærke til, specielt i store udenlandske byer, at receptionen sender security folkene ud for at jage en væk med oplysninger om at det skam er ulovligt at fotografere deres bygning, og det på trods af, at man står på fortovet eller endda helt ovre på den anden side af vejen. Omtalte bygninger er ofte banker, eller andre finansbygninger, og således ikke særligt beskyttede af loven, så vidt jeg ved.
.
Kan jeg bare fortsætte med at fotografere, eller endda “oplyse” security folkene, at såfremt de ikke stopper med at genere mig, vil jeg omgående tilkalde politiet? Nogen anbefalinger Karina?
.
Mvh. Kim

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:04 pm

Hej Kim,
Besvarelse af dit spørgsmål: Hvis der på bygningen står et bestemt firmanavn, og personerne der ejer bygningen måske kan “nervøse” for at man offentliggør billedet med deres firmanavn på. Her kan de godt have ret i at, I ikke må offentliggøre billedet. Loven er anderledes i andre lande, så hvis det fx er udlandet du fotograferer, kan deres lov være fuldstændig anderledes med hensyn til offentliggørelse af fotografering. Et helt almindeligt billed af en smuk bygning i Danmark, som er harmløst og uden firmanavne eller ligningen kan sagtens fotograferes og offentliggøres. Men selvom du står på et fortov, kan det være problematisk at fotografere noget som nogen opfatter som privat, eksempelvis hvis der er navne på bygning eller hvis der står nogen som ikke ønsker at fotograferes. Man må heller ikke fotografere fra en offentlig vej og ind til en privat have.
Som privat fotograf vil jeg være påpasselig med at tilkalde politiet. Man skal i hvertfald sikre sig, at der ikke er tale om en privat vej, en bygning med noget privat e.l. Nogen kan misforstå hensigten med fotografering, og hvad det egentlig er man vil fotografere.

Besvar
kim september 6, 2013 - 10:34 pm

Tak for dit svar Karina.
Vil man i retspraksis sidestille det at fotografere, med det at offentliggøre?
.
Jeg mener at det er to forskellige ting, men hvorledes er retspraksis?
.
mvh. kim

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 4:20 pm

Tak for indlægget Karina

Jeg vil gerne bidrage med et link:
Pjece: Fotografering og privatlivets fred
udgivet af
Dansk Journalistforbund
marts 1999
http://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/Dokumenter/Pjecer/Freelance/Fotografering_og_privatlivets_fred.pdf

… og så undrer det mig at du skriver, at lovlig offentliggørelse af et foto fra et fodboldstævne kræver forudgående samtykke fra de genkendelige personer på fotoet. Jeg troede at et fodboldstævne juridisk blev betragtet som et frit tilgængeligt sted ,og at deltagelse i et fodboldstævne, enten som spiller eller som publikum, ikke er at betragte som en omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden (LBK nr 1028 § 264 d).

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 5:29 pm

Citater fra Datatilsynet:

“Hvis det er et harmløst situationsbillede, må du normalt godt offentliggøre det uden samtykke.”

“Når vi taler om situationsbilleder, mener vi billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have.”

Kilde:
http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/det-maa-du-godt-offentliggoere/

Se også:
http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:07 pm

Hej Christian,
Jeg tror du har misforstået det med et fodboldstævne. En offentliggørelse fra et fodboldstævne kræver blot samtykke, hvis du udvælger nogen personer fx tilskuere, og tager et nærbillede af dem. Selvfølgelig må man tage et billed fra et fodboldstævne, hvor man kan se nogen fodboldspiller på. Det er et harmløst billed.

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 7:22 pm

Tak for dit svar Karina

Jeg tror ikke at jeg misforstod dig. Jeg tror snarere at denne sætning i indlægget, sidst i afsnittet om situationsbilleder, er lettere vildledende:
“Hvis man vælger at tage billeder af børn i børnehaven, af mennesker til et fodboldstævne skal der indhentes samtykke fra personerne på billedet, hvis personerne kan genkendes.”

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:26 pm

Tak for dit svar.
Jeg mener ikke, at sætningen er vildledende, når der står en klar beskrivelse af et portæt- og situationssbilled ovenfor. Hvis man tager billed af børn til et fodboldstævne, og ja hvis man fokusere på disse børn og ikke selve fodboldstævnet, så skal der indhentes samtykke, og der er fokus på børnene og disse er genkendelige, hvis jeg altid mene, at det er bedst at indhente samtykke som fotograf for at være på den sikre side.

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2013 - 7:30 pm

Jeg tror faktisk i er helt enige, det er vist bare et spørgsmål om, hvordan man læser Karina’s sætning..
.
Det vigtigste er at vi er på samme side 😉

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 7:51 pm

Enig eller uenig? Det er vist ikke så væsentligt såfremt jeg vælger at følge loven.
Jeg finder det mere væsentligt at loven udtrykkes så forståeligt og entydigt som muligt.

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 8:25 pm

Jeg tror forøvrigt at vi rent faktisk ér på samme side 😉

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:09 pm

Hej Christian,
.
Tak for din henvisning til Dansk Journalistforbund.
.
Det skal bemærkes, at journalister har en udvidet adgang i forhold til private fotografer, hvorfor dette ikke er nævnt i artiklen.

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 7:25 pm

Det forstår jeg godt Karina 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2013 - 7:38 pm

Hej Karina.
.
Kan du uddybe hvorfor/hvordan journalister har en udvidet adgang til offentliggørelse af billeder?
.
Er det pga. pressekort eller ?

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:15 pm

Din citering fra Datatilsynet er helt korrekt, og jeg er af samme opfattelse. Er der tale om et harmløst situationsbilled, så kræver dette ikke et samtykke, hvilket jeg også har skrevet i min artikel. Den eneste situation dette kan være problemtisk, er hvis man selv mener det er et situationsbilled, men man måske fokuserer på en person eller flere, som er genkendelig og i fokus.

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 7:37 pm

Enig 😉
Og hvad jeg som fotograf vurderer som harmløst, kan personen i motivet godt finde på at vurdere som kompromitterende.

Jeg synes at Datatilsynet formulerer det rigtigt fint her:
“Hvis det er et harmløst situationsbillede, må du normalt godt offentliggøre det uden samtykke.
Men du må ikke lægge det ud, hvis du godt ved, at personerne på billedet ikke vil have det.
Hvis der kommer indvendinger, efter at du har lagt billedet ud, bør du også lytte til dem og fjerne billedet fra nettet.”

I mine øjne er det en fin afvejning mellem frihed og hensyn i de kollektive rum.

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:40 pm

Enig 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 6, 2013 - 7:40 pm

Helt enig – det er faktisk stort set sådan jeg vurdere om et billede ryger på eller ej 😉
.
Tak for input – det sætter vi stor pris på, det er fedt når debatten kommer op – det giver også noget for fremtidige læsere!

Besvar
Christian Louw september 6, 2013 - 8:30 pm

Ja, det er fedt når en god debat kører derudaf, og når et godt billede viser sig berettiget til at komme ud! 😉

Besvar
Karina J. september 6, 2013 - 7:32 pm

Journalister har en udvidet adgang, som bl.a. er anført i en dom fra 1989. Straffeloven gælder også for journalister. Nordvang-sagen drejede sig om en artikelserie om forholdene for de psykiatriske patienter på hospitalet. Højesteret fandt, at omtalen og gengivelsen af de to bæltefikserede patienter var sket som led i en saglig reportage af betydelig nyheds- og informationsværdi tilrettelagt i samarbejde med lægerne og plejepersonalet. Derfor var dette ok.

I den anden dom fra 1994 blev en tv-journalist frifundet for at have trængt ind i Svend Aukens have for at dække en demonstration, hvor nogle socialdemokrater demonstrerede mod Øresundsforbindelsen. Retten fandt, at journalisten ganske vist havde skaffet sig adgang til et “ikke frit tilgængeligt” sted, men at det var berettiget, da hensynet til
nyhedsformidlingen havde stor vægt.

Disse domme viser bl.a. journalisters udvidet adgang.

Besvar
Philip Smidemann februar 23, 2016 - 11:17 pm

Jeg ved det er et gammelt indlæg, men jeg har et spørgsmål.
Må man tage et billede af f.eks. en Coca Cola flaske (eller andre brands….. Tuborg, Smirnoff, Jameson mm.), som man har købt hos købmanden, for derefter at manipulere lidt i billedet og uploade til Facebook/Instagram/privat website? Vil det være lovligt?
Det er ikke noget der skal tjenes penge på, det vil kun være som “show-off”.

Besvar
Lyders Larsen marts 31, 2019 - 8:23 pm

Spørgsmål = Når en sportsklub afholder et stævne eiller loppemarked eller lign. , hvad skal der så på et skilt ved indgangen til pladsen at der kan forekomme der bliver taget foto ??? For at gøre det lovligt ?
Der måske en andet måde at gøre det på ,( for man tager jo altid steennings billeder ud over publikum)

Besvar
Jakob Kjøller april 1, 2019 - 7:16 am

Den er svær.
Teknisk set er det lovligt at tage billederne, men du må ikke bruge dem på nettet og ligende, uden en samtykke erklæring, hvis folk vel og mærket er genkendelige og du kan sætte dem i en sammenhæng, der kan vise hvor folk er. Det samme gælder for politiske overbevisninger, seksuelle preferencer, religion, mm..
Med andre ord, kan du lære noget konkret om dem, skal du have en samtykke erklæring, før du offentliggøre billederne.
Det er undtagelser, men det kræver at du er journalist for et nyhedsmedie.

Besvar
Jes Elnif maj 7, 2019 - 12:26 pm

Jeg er klar over at dette er en ældre tråd, men jeg prøver alligvel. Min alzheimerramte kone er i en tidlig alder kommet på plejehjem. Må jeg tage fotos af hende på plejehjemmet og med hendes godkendelse offentliggøre billederne. Jeg er ikke godkendt fotograf.

Besvar
Lasse Lundberg marts 2, 2021 - 2:53 pm

Jeg sætter stor pris på diskussionen her. Især fordi jeg er ved at planlægge en fotobog om mit lokalområde. Ud fra dette indlæg og debatten her, har jeg i alt fald tænkt mig at skelne meget mellem situationsbillede og portræt. Og skulle jeg komme det mindste i tvivl, indhenter jeg en tilladelse. Det virker som måden at gribe det an på.

Besvar
Jakob Kjøller april 3, 2021 - 5:11 pm

Det er udentvivl den bedste måde at sikre dig selv og dit projekt på.

Skyd først og spørg bagefter 😉

Besvar
maiken april 22, 2021 - 2:32 pm

Jeg har taget nogle billeder til et plejehjems dement afdeling, af vores by (således at beboerene føler sig trygge på plejehjemmet) – billederne er uden personer og kun af huse i byen – man kan ikke se ind ad vinduerne… men på nogle af husene kan man se navneskilte på døren, skal de fjernes, eller anses det ikke som krænkelse af privatlivets fred? – Billederne bliver ikke offentlig gjort på medier, men er udelukkende at finde på det omtalte plejehjem.

Besvar
Henrik Sørensen marts 9, 2022 - 11:50 pm

Siger lovgivningen noget om lempeligere krav ved offentliggørelse af billeder med et kunstnerisk formål, fx en fotobog af kunstnerisk karakter?

Besvar

Smid en kommentar til os