(T-DaG) Historien bag billedet (Julie Skotte)

af Brian - fotomalia.dk

Hvad ligger der egentlig bag et godt billede – det tager jo kun et split-sekund at tage det, men alle der har arbejdet med fotografering ved, at det ikke bare er at trykke på knappen.

I dag får vi historien bag en prisvindende Naturfotograf’s billeder!

 

JULIE SKOTTE

Hvad får man hvis man blander et biologistudie, kærlighed for naturen, et kreativt øje, masser af eventyrlyst og fotonørderi? Man får en af Danmarks bedste naturfotografer – med andre ord, man får Julie Skotte!

Det er ikke uden grund at Julie i 2012 vandt titlen som årets naturfotograf i Danmark, Julie byder nemlig ind med et frisk pust, og med hendes helt eget syn på fotografiet – vi er meget stolte over at kunne præsentere – Julie Skotte!

 

HISTORIEN BAG BILLEDERNE

Når jeg ser andre fotografers billeder, tænker jeg ofte på, hvilken historie der er bag tilblivelsen, og hvilke tanker fotografen har gjort sig for at skabe netop dette billede. Derfor har jeg til dette blogindlæg valgt at skrive historien bag et par af mine billeder.

 

SPLIT SHOT AF ET ISBJERG

Sommeren 2012 var jeg ved Diskobugten i det vestlige Grønland. Det var en fantastisk tur, og jeg kom hjem med tonsvis af billeder.  Men allerede inden jeg tog af sted, havde jeg en klar vision om et billede jeg meget gerne ville tage på denne tur, nemlig et splitshot (halvt over og halvt under vandets overflade) af et isbjerg. Jeg har dykkerudstyr, tørdragt og undervandshus til kameraet, men alligevel virkede det som noget af en opgave at hoppe i det kolde vand med alt dette udstyr, eftersom jeg ikke kendte området eller forholdene deroppe. Og man skal ikke glemme, at isbjerge ikke er helt ufarlige at være tætte på. Mit første skridt var derfor at spørge i et dykkerforum, om der var nogen der havde erfaring med at snorkle i Diskobugten. De første svar jeg fik, var alle fra folk der advarede mig om at hoppe i vandet deroppe, da en person i overfladen med snorkel udstyr og iført en mørk beskyttelsesdragt (tørdragt eller våddragt) på afstand kan forveksles med en sæl. Næste advarsel lød: Grønlændere på jagt skyder før de er sikre på hvad byttet er, og hvis man er en stakkels dykker i overfladen kan det nok godt ende galt. Hmm, tænkte jeg, skal jeg nu opgive at få dette billede? Men så fik jeg et svar fra en grønlænder der boede i Ilulissat. Han tilbød at sejle mig ud til et område, hvor jeg kunne komme tæt på isbjergene, og jeg var henrykt. Dog besluttede jeg alligevel at medbringe en orange overfladebøje, så jeg måske ikke helt ville kunne forveksles med en sæl iført min sorte tørdragt.

Så spoler vi tiden et par uger frem, og jeg befinder mig i Ilulissat. Jeg havde aftalt at møde Mikael (den flinke grønlænder med båden) nede ved havnen. Vi sejlede ud af havnen og nordpå langs kysten i en halv times tid, inden jeg begyndte at iføre mig de mange lag tøj, tørdragt, maske, finner osv. Temperaturen oven vande var omkring 15°C, og det var rigtig varmt da jeg nåede til tøj-lag nummer fem. Det kølige polar vand var dejlig kølende, da jeg endelig hoppede i, lidt ligesom at stikke hovedet ind i køleskabet på en varm sommerdag. Med kamera og orange bøje svømmede jeg rundt mellem nogle mindre isbjerge og fotograferede på livet løs. Mikael havde slukket motoren, og jeg var nok omkring 100 meter fra båden, da jeg pludselig hørte og så en anden motorbåd sejle hurtigt i retning mod mig. Mikael reagerede prompte og sejlede hen tæt på mig. Om personerne i den anden motorbåd havde troet jeg var en sæl, fandt jeg aldrig ud af, men i hvert fald var jeg glad for at have haft min beskytterbåd og orange bøje med, og endnu mere glad for jeg ikke endte som et mislykket forsøg på sælfangst.

Jeg vil afslutte historien om dette billede med et stort tak til Mikael, uden ham ville det ikke kunne have ladet sig gøre.

 20120717-IMG_5369

Canon 7D, 8-15mm f/4 fisheye, 1/200 sek, f/16, ISO 250

 

VORTEROD

De næste par billeder har ikke helt så lang en historie som billedet af isbjerget. Det hænger måske sammen med, at det ikke er alle billeder jeg planlægger helt så nøje på forhånd. Nogle ganger dukker motiverne op helt tilfældigt, og så er det bare om at udnytte situationen. Billedet af vorterod er et godt eksempel. Jeg var gået en tur ned i den lokale mose for at kigge på og fotografere forårsblomster, da jeg faldt over et gult tæppe af vorterod i skovbunden. Jeg lagde mig ned blandt blomsterne og kiggede gennem søgeren. Jeg udforskede motivet, og  tog utallige billeder med mange forskellig kompositioner, blændevalg og fokusområder. Da jeg igen rejste mig op, var der gået mere end en time, jeg var helt overrasket, jeg syntes ikke der var gået mere en højst ti minutter. Sådan går det ofte når jeg fordyber mig i et motiv og prøver at se og fotografere det på forskellige måder.

 20130509-_MG_3045

 Canon 5D mark III, 100 mm macro, 1/125 sek, f/7.1, ISO 500.

 

KLIPPEKYST I SORT/HVID

Det sidste billede jeg vil berette om er atypisk for mig, da det er i sort/hvid. Farver og deres samspil interesserer mig meget, og det er ofte noget jeg arbejder aktivt med. Her er fortællingen om hvordan et af mine få sort/hvid-billeder blev til.

Vinden blæste med en stiv kuling fra vest, og Poseidon havde pyntet bølgetoppene med hvidt skum. Jeg stod på en lidt større sten et par meter fra den evigt foranderlige grænse mellem land og vand ved Kullens nordlige klippekyst. Stænk af saltvand sprøjtede ind over mig nærmest konstant og objektivet måtte tørres af kontinuerligt hele aftenen, mens jeg stod og fotograferede det oprørte hav. Himlen var grå af skyer, og solens stråler kunne kun skimtes igennem dækket enkelte gange i løbet af aftenen. Kameraet var placeret på et solidt stativ, og jeg stod med min fjernudløser i den ene hånd og en linsetørreklud i den anden. Foran på objektivet havde jeg monteret et 0.6 gradueret ND filter for at mindske lysforskellen mellem den mørke klippe forgrund og den relativt lyse himmel. Jeg skiftevis tørrede filteret af, holdt en hånd hen foran objektivet for at beskytte det mod bølgesprøjt, inden jeg fjernede hånden og trykkede knappen på fjernudløseren i bund. Lyden fra lukkeren blev nærmest overdøvet af de hidsige bølger der ramte klipperne, og der gik kun nogle få sekunder inden filteret igen måtte tørres af. Jeg eksperimenterede med lukkertiden denne aften og fik en del billeder lige idet bølgerne ramte stenene og store sprøjt blev fastfrosset i tid. Men dette billede var anderledes, da jeg havde valgt en noget længere lukkertid. Det resulterede i et lidt mere drømmende og udvisket billede af vandet, et udtryk jeg selv rigtig godt kan lide. Billedet er oprindeligt taget i farver, men der var ikke mange farver denne aften. Da jeg kom hjem, prøvede jeg at konvertere billedet til sort/hvid, og jeg synes selv det er med til at fremhæve den lidt drømmende stemning.

20130629-_MG_2799

 Canon 5D mark III, 16-35 mm f/2.8, 1 sek, f/13, ISO 320

 

Jeg håber at disse historier bag billedet har givet lidt inspiration til at komme ud i naturen og tage en masse billeder. Hvis I vil læse mere om mine fortællinger og se flere af mine billeder kan de findes på min blog, fotofabler.dk.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Mange tak for ordene, det er altid spændende at få lidt at vide om hvad der ligger bag et billede – og dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der kan bruge timer på at fotografere, og kun tro der er gået minutter.

Vi siger tusinde tak til Julie, vi er glade for at hun vil bruge lidt tid på os, og ser meget frem til at se hendes udstilling i forbindelse med fotofestivalen i næste uge!

 

Som altid vil vi opfordre til at vores kære læsere lige smider en kort kommentar, det varmer altid hos afsenderen af indlægget – og vi vil jo gerne have Julie på besøg en anden gang!

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Kurt Hansen september 20, 2013 - 4:43 am

Flot billede af isbjerget, men hvor stort er det? Måske så stort at jeg ikke kan få øje på tændstikæasken? 😉

Besvar
Julie Skotte september 20, 2013 - 9:47 pm

Isbjerget var 2-4 m3, så ikke et af de helt store. Hvis isbjerget er for stort er det ikke muligt at tage et billede under vandet, da man skal være tæt på for ikke at miste sigtbarheden i det alge-fyldte grønlige vand. Sigten er måske 4-5 meter, men jeg har nok været omkring 0.5 til 1 meter fra det, da jeg tog dette billede.

Besvar
kim september 22, 2013 - 2:37 pm

Smukt Julie.
Kullens nordlige kyst er fremragende fotograferet.

Besvar

Smid en kommentar til os