(T-DaG)- Et kig på din RAW konverter (Ard Jongsma)

af Brian - fotomalia.dk

Så er det vist godt og grundigt blevet torsdag – og i virkeligheden lidt til, og det betyder selvfølgelig at det igen er blevet blevet tid til et gæste indlæg, og i dag har vi fint besøg af den prisvindende fotograf Ard Jongsma.

Ard er en meget kvalitetsbevidst fotograf, og i dag tager han et grundigt kig på kvaliteten af din RAW-konverter!

 

Ard har ordet

Da Brian spurgte om jeg ville lave et gæsteindlæg til Fotomalias (fantastiske) blog, skulle jeg lige tænke mig om. Jeg er hollænder, og vi har jo det til forskel med danskerne at vi tager os selv pissealvorlig og (sikkert af samme grund) mangler enhver form for humor og (sikker af samme grund) er alt andet end kortfattet. Og det er jo lige præcist de tre ting som gør at Fotomalia drengene skiller sig ud i massen af fotosider, fotosider og fotosider: de er pissesjove, de er god til at tage gas på sig selv og hinanden, og de er kortfattede.

Jeg skulle også lige tænke mig om hvad emnet angår. Brian og jeg er begge to bokeh-nørder og det var oplagt at skrive noget om bokeh, men så ville det blive sådan et ’grønt’ indlæg igen, med masser af kryb og kravl, og det er jo i virkeligheden ikke det jeg tjener mine penge med. Så jeg besluttede mig for at skrive et indlæg om konvertering af raw filer i stedet for. Det er nemlig også én af mine kæpheste og det er relevant for alle fotografer, selv (og specielt) dem som ikke synes at det er relevant for dem.

 

Fotografens førstehjælp

De fleste startende fotografer bliver gennemgående tæsket så hård i hovedet med at de skal til at fotografere i raw format (i stedet for at der kommer spiseklare JPG-er ud af kameraet) at de på et eller andet tidspunkt går om. Dem som fotograferer med Nikon får NEF filer ud af deres kamera. Dem som fotograferer med Canon får CR2 filer ud af deres kamera. Begge dele køber nye eksterne harddiske 🙂 Er du ikke blandt dem endnu kommer der endnu en omgang tæsk her. Her er de to vigtigste grunde.

1. Digitalkameraer bliver bedre, men er stadigvæk en gang imellem elendige til at finde ud af hvor ’varmt’ lyset er. Kunstlys fra pærer er som regel meget orangefarvet. Dagslys er meget koldere – mere blålig. At få hvidt til at se hvidt ud i varmt lys, såvel som i koldt lys hedder hvidbalancering. Fotograferer du i raw format, kan du justere din hvidbalance når du kommer hjem. Én ting mindre at bekymre sig om på jobbet.

2. Fotograferer du i JPG format og overbelyser du billedet er informationen i de ’udbrændte’ hvide områder tabt. Fotograferer du i raw format kan du hente en uhyggelig masse information tilbage. Endnu én ting mindre at bekymre sig om på jobbet.

Det gør hjernecellerne fri til kreativ aktivitet mens man fotograferer kan sørge for at de ting som SKAL være i orden er i orden. Fokus, for eksempel, SKAL være i orden. Det varer lige 10 eller 15 år endnu før vi kan redigere fokus på computeren.

 

Når uheldet er ude

Der er jo alt, alt, alt for mange knapper på sådan et professionelt spejlreflekskamera. Og Murphy’s lov (det som kan gå galt vil gå galt) siger jo at en dag stiller du en knap forkert, sandsynligvis én af de vigtigste. Det sker for mig hele tiden og det er noget lort hvis jeg er hyret af en kunde for at skyde en begivenhed og der om eftermiddagen står bedre billeder end mine i lokalavisen. Det går ikke an hvis man skyder for penge.

I eksemplet som jeg vil bruge her skød jeg for Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Reklamebilleder. Rummet var meget mørkt men jeg ville ikke bruge lamper fordi selve stemningen med alle de farvede lys i Fyrtøjet er en del af oplevelsen. Så kameraet røg op på 1600 ISO, hvilket jeg synes er kritisk for reklameopgaver. Det gik lige, hvis jeg ellers ikke havde glemt at eksponeringskorrektion stod på hele -2.

Ved at tjekke histogram fandt jeg ret hurtigt ud af det, men i den første serie, som blev for mørk, lå ét billede som kunderne absolut ville have. Det er dette billede:

120828_Fyrtoejet_3838

Mit standard konverteringsprogram for raw filer er Capture One. Mange bruger Lightroom i stedet for. Ideen er det samme. Og dog… Det er lige præcist dét jeg vil fortælle noget om. Jeg har licens til fire programmer fordi jeg vil have friheden til at vælge.

 

Hvem konverterer bedst?

De fleste tror at konvertering af raw filer er noget standard mak med skub i en masse af virtuelle knapper: er man dygtig nok, kan man få samme slutresultat i alle programmer. Det kan man ikke. Punktum. Der er en kæmpeforskel mellem de forskellige programmer som kan konvertere raw billeder. Er billedet godt (ISO 100, perfekt belyst, midt på dagen udenfor) er det fuldstændigt hip-som-hap hvilket program du fodrer med dine filer. Men hvis der går kage i det kan det blive en hel anden sag.

Med eksponeringen rettet i Capture One (og det var CO6!) så billedet foroven forfærdeligt ud. Her er en 100% crop af den første konvertering:

CO6

Capture One har det med at være ret aggressiv i både støjreducering og tilskærpning. Begge kan selvfølgelig justeres, men kombinationen giver tit en effekt som også er kendt som posterisering: flader af én farve som går ret brat over i næste flade. Der mangler lidt graduerede overgange. I print på stor format beset uden læsebriller plejer det at se rigtig godt ud fordi det giver et indtryk at der er flere detaljer i billedet. Men det virker ikke altid hensynsmæssigt og igen, når situationen er langt fra optimalt (og ISO 1600, to stops underbelyst må siges at være temmelig langt fra optimalt) kommer svaghederne frem. Læg især mærke til huen her. Den ser ud som om den har fået en omgang i den afskyelige ’smart blur’ i Photoshop.

Hvis dét billede skulle op på en plakat så skulle mit navn ihvert fald ikke stå under det. Så jeg gik i gang med alternativer. Først selvfølgelig med Adobe Camera Raw, som er konverteren man bruger når man åbner et raw billede i Photoshop eller i Lightroom:

ACR71

Adobe Camera Raw 7.1 – hvidbalance justeret.

Av for den lede! På internettet går der en rygte om at ”Adobe people are Canon shooters” 🙂 Det her er slemt. Hudfarverne går lige an, og huen er bedre end i Capture One 6, men det ser ud som om nogen har tabt en tube blå akrylmaling på drengen. Jeg synes at ACR er dårlig til hvidbalancekorrektion, og det her er et pinligt eksempel på det.

Når man lader ACR selv om hvidbalancen ser farvefladerne lidt bedre ud, men det er stadigvæk langt fra optimalt, især på skuldrene – lilla nu. Desuden dræber det jo lidt hele pointen i at skyde i raw format. Var det ikke lige præcist fordi vi gerne selv vil kunne justere hvidbalancen?

ACR71_NoWB

Adobe Camera Raw 7.1 uden justering af hvidbalance.

I mellemtiden er Phase One kommet med en ret voldsom opdatering af Capture One: CO7. Jeg har arbejdet med Capture One i fire år og syntes altid at programmet var godt, men det kan jeg pludselig ikke forstå længere. Vi skal lidt tættere på end 100% for at forskellen bedre kan ses. Venstre side på næste billede er ovenstående billede i CO6, højre del er CO7:

CO6and7

Ganske vist er der lidt mere støj i højre del, men især i huen kan man se at der også er flere detaljer, og på skulderbeskytterne kan man se at gradueringen er bedre. Desuden kan jeg ikke garantere at jeg ikke kunne have nusset lidt bedre om den nye udgave.

Der findes et hav af andre programmer til konvertering af raw filer: Bibble og DxO er to, hvoraf jeg lige vil gengive billedet konverteret i DxO2:

DxO2

Som I kan se klarer DxO baggrunden meget bedre end både Capture One og Adobe Camera Raw, men jeg kunne ikke komme af med det ret voldsomme lilla skær uden at ødelægge strukturen i billedet.

Et andet program som ser meget lovende ud er Photo Ninja. Ninja familien med det latterlige navn blev i sin tid ret kendt for sin støjreducerings software (Noise Ninja). De har nu samlet hele produktet i et billedredigerings/konverterings program som jeg rigtigt godt kan lide, især fordi det er første gang jeg har set ’demosaicing’ som variabel. Og deres demosaicing er noget af det bedste som findes til at starte med! Men programmet er ikke billigt og jeg venter stadigvæk på en kode til en måneds prøve, som skal fås ved at sende en email som aldrig læses 🙂

Alt i alt synes jeg at ingen af delene her dog kunne komme igennem nåleøjet af min kvalitetskrav. Hvad gør man så?

 

Blikket mod øst

Ja, så henvender man sig til dem som faktisk har lavet kameraet. De ved jo sandsynligvis bedst hvordan man konverterer deres råfiler. Desværre kan de bare ikke udvikle software. Nikon’s eget Capture NX er et program fra helvede som jeg som professionel fotograf overhovedet ikke kan bruge. Når jeg kommer hjem fra et job med 500 billeder som skal selekteres, konverteres, beskæres og bearbejdes skal det helst gå en smule stærkere end Nikon synes det skal. Men hov: hvis jeg nu selv har kludret i det fordi jeg har glemt én af deres alt, alt, alt for mange knapper (som jeg forøvrigt ALLESAMMEN bruger!) så må jeg vel tilbage til dem på mine grædende knæ?

Det kan betale sig. For her er billedet konverteret med Capture NX 2.4:

NX_241

Forkellen er sindssygt. Der er ingen af de andre konvertere som bare kan nå dette billedes kvalitet til sokkehøjde. Prøv at se på detaljerne i huen. Prøv at se på hudfarven. Og mest af alt, prøv at se hvor ’clean’ billedet er. Hos de andre programmer er detaljer og støj relateret: flere detaljer, mere støj. Ikke her. En meget speciel detalje: Nikon’s eget Capture NX var det eneste program som ’forstod’ at den magenta kant på toppen af drengens venstre arm (højre på billedet) IKKE var kromatisk abberation. Det giver også stof til eftertanke.

Opgaven blev reddet. Det er tredje gang nogensinde at jeg blev reddet af Capture NX. Én gang var det ligeledes pga underbelysning af høj ISO billeder. Den anden gang var det pga moiré: en ternet skjortes mønster var faldet præcist sammen med pixlerne på min D3s. Det kunne Capture NX også klare MEGET bedre end et hvilket som helst andet program. Men kæft, et lortestykke brugeruvenlig software det ellers er…

 

Moralen

Så hvad er moralen?

Find det program som bedst passer i dit ’workflow’ – din arbejdsgang. For mig er det Capture One fordi jeg synes Capture One er supergod til at overføre ændringer fra ét billede til andre billeder og fordi det har mere ’bid’ end Adobe Camera Raw. Jeg selekterer i Photo Mechanic (ingen sammenligning, sindssyg hurtigt), importerer, konverterer og justerer i Capture One, og efterbehandler i Photoshop, mest ved hjælp af Nik plugins. Men jeg kan sagtens forstå at det for andre vil være mere hensynsmæssigt at bruge Lightroom.

Og hav så kameraproducentens eget software (Capture NX til Nikon (og masser af tid)) i baghånden til de mest kritiske situationer. Jeg har ingen grund til at tro at samme forhold ikke også gælder for Digital Photo Professional (DPP) til Canon, men mangler erfaring her.

PS: Inden I skyder: Nej, det er ikke en videnskabelig test. Faktisk er den meget bedre end en videnskabelig test: jeg har ikke brugt standard indstillinger i nogle af programmerne men i stedet for gjort alt hvad jeg kunne for at få det bedste billede ud dem med en kombination af hudfarven og detaljetegningen i huen som orienteringspunkter.

 

Tak til ARD

Stor tak til Ard, dagens indlæg har da sat lidt tanker igang omkring min egen RAW-konverter, og om jeg måske kunne få mere ud af mine filer hvis jeg kiggede hos konkurrenten. Men hvad med dig, hvilken konverter bruger du, og er du tilfreds med den?

 

 

Fotomalia-jule-Klokker

 

Svesker

Relateret indlæg

11 Kommentarer

Jørgen Lawaetz maj 25, 2013 - 1:03 am

Det er flere år siden jeg har arbejdet med Capture NX, men dengang gav det meget flottere resultater end LR og Capture One Pro..
Grunden til jeg ikke har brugt det længe, er at det er så frygteligt langsomt, så jeg slet ikke magter at vente på det..
Så nu står den på LR eller i enkelte tilfælde Capture One Pro 7

Besvar
Lars Holst Hansen maj 25, 2013 - 10:38 am

Hej Ard,
.
Tak for et interessant og tankevækkende indlæg. Jeg er selv Lightroom bruger, men er ikke fundamentalist… Jeg er meget interesseret i brugen af Photomechanic i dit workflow. Bruger du Photomechanic til at selektere på hukommelseskortene inden filerne lægges over på ekstern disk, eller hvad? Lightroom er jo håbløs til at lave et hurtigt review fordi der først skal generes 1:1 previews. Hvis der bare var en mulighed for at “pause” dette og så bare bruge de indlejrede jpgs foreløbigt (inden man har rørt ved develop).
.
Mvh. Lars

Besvar
Ard Jongsma maj 26, 2013 - 2:37 am

Hej Lars,

Workflow er noget af det der interesserer mig mest i andre fotografer. Billederne kan jeg selv vurdere. Hvordan de er blevet til kan jeg kun til en vis højde. Hvordan de bruger deres tid bedst, for at maksimere tiden man kan være ude at skyde, er jeg ALTID interesseret i. Så BRIAN (!) det kunne være stof til fremtidige gæsteindlæg.

Lars, jeg er én af de få fotografer der kopierer billederne direkte fra kameraet uden at tage kortet ud. Jeg har en gang i tidernes morgen ødelagt et D100 ved at stikke kortet forkert i, og siden da har jeg brugt kabler. Jeg har tilgode at rende ind i ulempen ved det, bortset fra, at en hurtig kortlæser kan overføre flere filer/sekund end kameraet kan. Men dét er tid hvor man kan drikke kaffe, så det gør mig ikke så meget. Spildtid er den tid som er så lang at det er irriterende, men så kort at man ikke kan foretage sig noget andet imens. Det er her Photo Mechanic er genial.
1. Jeg KOPIERER fra kameraet til computeren. (Kaffe)
2. Jeg ser mappen med billeder igennem i Photo Mechanic (pga den lynhurtige visning af billeder) og tagger de bedste.
3. De gode ryger i en mappe som hedder “Tagged”. Resten lægger jeg væk i en mappe som hedder “Untagged”. Når kunden spørger “har du flere af ….” siger jeg som regel bare “nej” 🙂
4. Begge mapper kopierer jeg til backup NAS med det samme. Én onsite, én offsite. (Kaffe.)
5. Når backup er udført sletter jeg mappen “Untagged” fra computeren.
6. (Først når jeg starter næste job formatterer jeg kortet.)
7. Mappen “Tagged” importerer jeg i CO7 (Capture One 7) hvor der tilføjes Copyright data og andet generisk.
8. Jeg redigerer eksponering, kontrast, farvemætning, hvidbalance, (HUD!)farve, HDR, vignettering, støjreduktion, tilskærpning og en lillesmule clarity i CO7. Evt sensorspots laver jeg kort over og kopierer jeg til alle filer, også i CO7.
9. Filer fra D800e cropper jeg (og roterer og retter perspektiv) også i CO7 (uden opskalering). Filer fra andre kameraer cropper og retter jeg først i Photoshop med opskalering i Perfect Resize (fhv. Genuine Fractals) til original størrelse.
10. Som regel fotograferer jeg med fixed hvidbalance (uanset om den er korrekt eller ej) og laver en global justering på computeren (i CO7) til alle filer eller til grupper af filer som har samme lys.
11. Så ‘processer jeg alle filer på én gang fra CO7. (Kaffe.)
12. Så går jeg tilbage til Photo Mechanic og åbner blllederne derfra til Photoshop, som jeg sjældent bruger til andet end som platform til NIK plugins, som jeg synes er fremragende. Men klonings arbjede og warping laver jeg selvfølgelig også i Photoshop. Én ting som jeg dog synes Photoshop er bedre til end CO7 er HDR (Image->Adjustments->Shadows/Highlights) , så jeg prøver som regel at sørge for at der er nok information i filerne som kommer ud af CO7 til at jeg kan arbejde med dem i Photoshop.
13. Af NIK bruger jeg både Color Efex 4 og Viveza 2 når det er nødvendigt. Grunden til, at jeg før skrev at jeg kun rettede en lillesmule clarity i CO7 er at jeg synes NIK er meget bedre til det , og i råkonvertering gælder i den grad: hvad du har har du, hvad du ikke har kan du aldrig få tilbage.
14. Når jeg er færdig med filerne i Photoshop ryger alle filer igennem en Photoshop Action som reducerer dem til 1200px over det længste led.
15. Så tagger jeg med keywords for de kunder som vil have det. (Side Microsoft og Phase One har ødelagt Media Pro bruger jeg Daminion som eget katalog og keyword editor. Fremragende (og GRATIS!) program!
15. Så pakker jeg det hele i ZIP filer og uploader. Kunderne får to mapper i en ZIP fil: én med alle billeder i fuld størrelse, én med alle billeder i 1200px til brug på nettet. Storkunder får en lille hjemmeside med en HTML5 fil med slideshow af alle billeder (se f.eks.: http://www.stillwords.com/WoHIT2013).
16. Når kunden har godkendt jobbet sletter jeg alle “Untagged mapper. Både fra computer og backup. De er aldrig blevet taget! Og sender en regning 🙂
17. Når pengene kommer ind tager jeg i byen!

Det er den slags info jeg ville have elsket andre ville have givet mig den gang jeg startede, så jeg håber at det kan hjælpe nogen.

Besvar
Lars Holst Hansen maj 26, 2013 - 1:32 pm

Hej Ard!
.
Tak for din uddybning. Du har sandelig ret i det med IKKE at være kortfattet, men jeg klager ikke. Det er super fedt at kigge med… men der rør jo et helt selvstændigt blogindlæg 😉
.
Jeg har downloadet den nyeste Photo Mechanic til test og vil sikkert nyde godt af den over sommeren og efteråret hvor jeg har et projekt hvor der dagligt skal downloades RAW-billeder fra 3-4 kamerafælder/timelapsekameraer udover det fotografbetjente. Ville være rart med såkaldte “daisy-chainable” firewire card readers men de er vist ikke rigtig til at få fat i mere.

Besvar
Ard Jongsma maj 26, 2013 - 1:48 pm

Ups… ja, det blev vist et længere indlæg 😀

Besvar
ATM maj 25, 2013 - 7:34 pm

Nu er det vel sådan at uanset hvad program du bruger, sker der altid det, art smider du en dårlig RAW (som det jo klar er tilfældet her) fil i programmet, så får du også et flot dårligt resultat ud i den anden ende. At tro hvid balance ude på jobbet ikke er vigtig, er totalt forkert, og noget af de værste vrøvl jeg har hørt, læs lidt mere om dette emne før du næste gang giver råd.

Besvar
Ard Jongsma maj 26, 2013 - 1:47 am

Hej ATM,
Jeg er både enig og uenig. Det er vigtigt at stille hvidbalance korrekt på jobbet. Men der er situationer (og denne fasrverige omgivelse var én af dem) hvor det ikke giver mening at måle hvidbalance på forhånd. Når jeg arbejder med lys som skifter farve hvert sekund (! lyset er programmeret til at skifte konstant i Fyrtøjet!) og med børn som hurtigt bliver utålmodige giver det ingen mening.
Lars Holst Hansen (forneden) har også ret. Hvidbalance er siden diitalfotograferingens entré blevet noget vi kan 100% justere på computer bagefter. 100%.
Grunden til at jeg som regel måler hvidbalance (bortset fra i et et hus hvor lysfarven er programmeret til at skifte konstant) er at det er nemmere i RAW-konvertering bagefeter. Har du kameraet på AUTO skal du justere hvert eneste billede bagefeter. Har du det på en fast K(elvin) værdi kan du tit nøjes med én justering, og så overføre dem til alle andre billeder.
Hvad angår læsning om emnet, tør jeg at vove den påstand at jeg har tilgode at møde den person som har læst mere om emnet end jeg har, men det ville da glæde mig at møde én med et kamera i højre og en øl i venstre hånd 🙂
Men indlægget handlede jo ikke om hvordan vi kan være sløsede. Indlægget handlede om hvorda vi kan få gavn af at se videre end vores vanlige horisont når vi jokjker i spinaten. Det gør du heldigvis ikke, men det gør jeg en gang imellem. Og jeg tror ikke at jeg er den eneste der gør 🙂

Besvar
Jesper Videbæk maj 25, 2013 - 8:58 pm

Denne sætning er da både sjov og præcis 😉
“Jeg er hollænder, og vi har jo det til forskel med danskerne at vi tager os selv pissealvorlig og (sikkert af samme grund) mangler enhver form for humor og (sikker af samme grund) er alt andet end kortfattet.”
.
Jeg har altid brugt Lightroom og har egentlig aldrig stillet spørgsmålstegn ved det.
Efter at have læst din artikel prøvede jeg lige at lave en RAW til jpg redigering i kameraet. Valgte en Picture Style og gav den lidt ekstra kontrast og farvemætning. Derefter prøvede jeg manuelt at efterligne den i Lightroom og det kunne stort set lade sig gøre, men jpg filen har faktisk en anelse flere detaljer i skyggerne og gradueringerne er en anelse jævnere.
Det er da stof til eftertanke.

Besvar
Ard Jongsma maj 26, 2013 - 2:44 am

Hey Jesper! Nu skal du ikke blive fræk! Jeg har lov til at skrive det fordi jeg er Hollænding. Du har ikke lov til at nikke anerkendende bare fordi du er dansker! 😀

Besvar
Lars Holst Hansen maj 25, 2013 - 9:06 pm

Kære ATM, ang. hvidbalance tror jeg det er dig der vrøvler… (eller har misforstået noget). RBG værdierne i raw-filen er fuldstændigt uafhægige af hvilken hvidbalance der er indstillet på kameraet – men naturligvis ikke uafhængige af den fakstiske hvidbalance af lyset på optagestedet.

Besvar
Godt gået gutter!: FotoMalia oktober 18, 2013 - 7:48 pm

[…] Klik her hvis du vil se Ard’s gæste indlæg her på FotoMalia […]

Besvar

Skriv et svar til Lars Holst Hansen Cancel Reply