(T-DaG) Enkelthed (Martin Paldan)

af Brian - fotomalia.dk

Er du ikke til sand i ørene, svamp mellem tæerne og frost i skægget? Det gør ikke noget, for det er ugens gæst – faktisk er det kun med til at gøre ham bedre til det han gør!

I dag har vi besøg af Martin Paldan, og han skriver lidt om, hvordan enkelthed lige nu præger hans fotografiske udvikling – tjek det ud, der er gode tips at hente!

 

MARTIN PALDAN

Martin Paldan er én af Danmarks mest erfarne action- og adventurefotografer. Han har skudt adventure race og ultralløb i hele verden, og arbejder ofte under ekstreme og barske vilkår. Han elsker at fotografere, og forsøger hele tiden at udvikle sit fotografi.

Peru

 

MIN STIL LIGE NU ER ENKELTHED

Sådan begynder mit frie ord her hos FotoMalia, og i den sætning er der ikke bare én, men to pointer:

Lige nu og enkeltheden. Jeg vil starte med enkelheden og lade lige nu vente til lidt senere…

 

Der siges ofte (også i TV for tiden) at fotos skal fortælle historier. Jeg har ikke ambitioner om at fortælle historier med mine billeder. Jeg vil hellere levere en illustration til en historie der er allerede er i fuld gang. For mig er det al for kompliceret at lave fortællende billeder. Mit dogme er at skabe en lille firkant med sit eget liv. For det er dét fotografiet er – en lille firkant. Tjek lige Facebook – Hvad ser du i feed´et? Masser af små firkanter med farver og liv.

Det afgørende er jo så naturligvis, hvad du som fotograf vælger at fylde i denne lille firkant – Og her er vi allerede i gang med rule no. 1 i fotoskolen: God komposition. Når man kun har en lille firkant, er det død og pine ret afgørende for, hvordan man indretter denne firkant! Men det var et lille sidespring…

 

Jeg vælger enkelheden (lige nu). En simpel komposition baseret på de gode gamle regler, lækkert lys og en god dynamik i farver og udtryk. Onde tunger (dem med at billeder skal fortælle historier) vil påstå at billedet så er hurtigt aflæst og dermed overfladisk. Fint, i det mindste er det læst… Og fotografiet er jo en overflade – Og et paradoks: Det stopper den evigt flygtige tid (ren magi) og gør vores tredimensionelle rum til en flade – Så acceptér og udnyt!

 

Amazonas

Jungle Ultra i Amazonas – Blandt anakondaer og vampyrflagermus (så ingen af delene). Masser af action og drama! Gutten til højre fik det lidt for varmt i luftfugtigheden der var tæt på 100%.

 

Jeg har så længe jeg kan huske opfattet fotografiet som et æstetisk medium. Ligesom man kan lave masser af larm med en guitar, kan man også skabe uskønne fotos, men instrumentet (kameraet) er uundgåeligt skabt til skønhed. Selv med et højteknologisk vidunder af et DSLR i hånden kan jeg stadig fascineres af at ´fange lyset´ og få et aftryk af virkeligheden – der netop forsvandt for øjnene af en og blev til et nyt øjeblik, og endnu et og endnu et… Der er sgu da vildt! Den ædle kunst at fange øjeblikket – Det er dét vi gør – os fotografer.

Denne fotografiets skønhed har mange former, og i dette øjeblik af mit liv er jeg ved at udforske et område der går under betegnelsen action- og adventuresport-fotografi. Og så nåede vi til ”lige nu”.

Pointen med lige nu er, at jeg ikke altid har været actionsport-fotograf. Jeg har været vidt omkring. Og for ikke at kede jer alt for meget, vil jeg starte med begyndelsen, lave et sidespring og så hoppe tilbage til ”lige nu”.

 

NewYork

Fra min ´kunstneriske´ periode. Dette er faktisk et billede der er til at holde ud at se på. Jeg gik på fotoskole i New York i 6 måneder, og sugede byen til mig. I øvrigt skudt på gammeldags film.

 

 

Om at se på billeder – igen og igen

Bruger man forbilleder idag? Ved de unge fotografer hvem Henri Cartier-Bresson er? Han er ét af mine store forbilleder. Jeg husker hvordan jeg som knægt cyklede op på mit lokale bibliotek og lånte bøger med mesterens billeder, og kiggede på dem igen og igen. Jeg prøvede at sætte mig ind i hans tanker og hans blik. Hvad tænkte han lige før han tog et billede, hvordan havde han taget et bestemt billede, hvordan vidste han at en situation havde fotografisk potentiale og naturligvis: Hvordan ´framede´ han sine billeder? Jeg stirrede på billederne og forventede næsten at guldkornene ville sive ind mit hoved. Jeg var FASCINERET af fotografiet – Og vidste at jeg skulle være fotograf!

Bressons billeder sivede på en måde ind i mit indre – Bilder jeg i hvert fald mig selv ind – Jeg tror at nethinden og sindet skal have lov til at dvæle ved de gode billeder, præcis som et sprog skal høres igen og igen før man behersker det. Jeg var i en lang periode klart skolet i en ´Bressonsk fang øjeblikket´-stil, og bevægede mig så videre til at lade mig inspirere af andre fotografer og kunstnere. Lad mig kort – blot for at vise hvor langt ud jeg søgte som ung, forvirret fotograf – lige nævne min fascination af maleren Mark Rothko. Han malede på nogle gigantiske lærreder, og skabte nogle meget simple, men smukke abstrakte billeder, der fuldstændig tog vejret fra mig (måske var jeg i virkeligheden forelsket i en sød pige, og kunne ikke se forskellen). Jeg følte mig som kunstner og forsøgte at udtrykke samme abstrakte poesi i mine fotos. Det er skægt at se tilbage på, men det var nok kun mig selv der synes at de fotos var interessante (uskarpe farveplamager)… Anyway, man er nødt til at følge sit hjerte – Også selvom det er et naivt hjerte.

Kunstfotografi virkede ikke for mig. Jeg lavede udstillinger, og folk sagde det var ´pænt´. Ikke så meget andet end ´pænt´og ´flot´. Jeg holdt en lang pause, og fandt så kameraet frem da jeg begyndte at klatre. Sportsbilleder havde lidt af det ´Bressonske´ over sig: Fang øjeblikket. Samtidig med at det var skideskægt at hænge i et reb, i en mærkelig og anstrengende position, og få billeder fra en anderledes vinkel. Sjovt nok har jeg altid været fascineret af actionsport, men der skulle gå mange år før jeg fik kædet det sammen med fotografiet. Atter er vi tilbage ved ”lige nu”.

Isklatring

Det tog næsten en hel dag at komme i position til dette billede. Jeg er klatret i forvejen, har rigget et reb fast til et træ og hænger i rebet udover klippen. Men det var hele besværet værd.

 

 

Perfekt timing

Det er ikke dårligt at være actionsport-fotograf i disse tider. Det vrimler med begivenheder og events: Ironman i København, masser af mountainbike-løb, adventure-races, moderne mudder-forhindringsløb og ikke mindst et imponerende antal trail- og ultraløb. Fælles for disse begivenheder er at de alle har et stort behov for billeder, og at dækning af dem ikke altid er lige let. Et job for action/adventure fotografen

Alle deltagere i sportsevents vil gerne fortælle historien om dem selv, især nu hvor muligheden er bedre end nogensinde. Facebook er den åbne bog, hvori vi skriver nye sider hver dag. Billeder indgår i denne fortælling som et bærende element – det er ´beviset´ på at man har klaret en udfordring, at man tilhører et fællesskab af ligesindede – Billedet er ikke blot et foto fra en event – Det er et billede der fortæller hvem man er. Det opbygger, definerer og understreger éns identitet. I hvert fald éns online-identitet – Sådan som man ønsker at præsentere sig selv.

Min glæde og fascination ved actionsport-fotografi tager udgangspunkt i denne ´udstilling af identitet´, men kombineret med en lavpraktisk virkelighed hvor man skal gå et marathon, stå i mudder til hoften, være vågen i 36 timer, sove på jorden, blive ædt af malariamyg, stå stille i minus 30 grader, og i øvrigt risikere at ens udstyr drukner, sander til, tabes, smadres eller glemmes… Og læg dertil en intuitiv evne til at fange øjeblikket – Tak monsieur Bresson – Timing har jeg lært af ham!

 

FunRun

Det perfekte øjeblik! Skudt under en fotosession med ultraløber Jacob Juul Hastrup. Det var naturligt for Jacob at løbe i vandet, da det ofte forekommer under ultraløb og vi hyggede os med flash og våd optik. Da billedet senere blev brugt på forsiden af Jacobs bog Ekstremløberen, var der mange inde på Gyldendal der troede at billede var et setup – ´Sådan løber man da ikke!´. Jo, Jacob gør! 

 

Teknikker på bordet!

Ja, lad os få nogle teknikker på bordet – Nu har I trofast læst Jer igennem min barndom og kortlivede karriere som kunstner, og det var måske ikke lige det I kom for.

Når jeg afholder workshops tager jeg udgangspunkt i følgende tre punkter, der er essentielle for actionsport-fotografen:

  • Kreativ teknik
  • Indsats
  • Viden om sporten

 

Kreativ teknik er brug af alle de redskaber vi har som fotografer: Lukkerhastighed og blænde, ambient lys, flash, postprocess, optagevinkel, valg af optik etc. Ligesom en indianer samler på skalpe, samler jeg på teknikker. Panoreringsteknik med langsom lukkertid, tiltet kamera for dynamisk komposition eller brug af flash i solskin. Alt sammen teknikker som kan læres, udvikles og hives frem når situationen byder sig. Jeg bliver aldrig færdig med at lære nye teknikker. Start med at få de grundlæggende principper på plads. Der er ingen vej uden om en fuld forståelse af sammenhængen mellem lukkertid, blænde og iso. En god forståelse for optikkernes muligheder er også nødvendig: Hvad gør en vidvinkel, hvornår er telezoomen et godt valg? Fokus er også en verden for sig – Hjælpepunkter, servofokus etc. Der ER så meget at lære! Og jeg ville ønsker jeg lige kunne fortælle det hele her…

 

016

Jeg er ofte MEGET misundelig på fotografer der har bjerge i baghaven. De får omgivelserne foræret, og skal ´bare lige´ finde en sej mountainbiker. I DK kommer man virkelig på arbejde for at finde lækker natur… Så må man ty til det ´nordiske look´ med tæt skov og ingen blade på træerne. Der er brugt to flash på dette billede, og zoomoptik for at få det komprimerede udtryk.

 

Indsats handler om at billederne ikke kommer af sig selv. Action- og adventuresport foregår ofte i både barske og spektakulære omgivelser, hvor det tager tid at komme til location. Og så er der jo det faktum at deltagerne jo flytter sig: Løber, cykler, flyver(!), svømmer etc. Og at du som fotograf skal være dér hvor det sker – uanset om det er tæt jungle, ude i en flod eller midt om natten. Jo mere du er indstillet på at gøre en indsats, jo bedre muligheder har du for at få de gode skud. Her tæller erfaring også: Hvordan beskytter man sit udstyr – Hvad kan det tåle (hvad kan det IKKE tåle) og er det nødvendigt med ekstra batterier og CF-kort?

CostaRica_selvportrët

On location i Costa Rica under et adventure race. Jeg blev fragtet I gummibåd ud til øen hvor der angiveligt skulle være en post, og tilbragte et par timer med at vente på at deltagere skulle ankomme i kajak.. Ikke et dårligt sted at hænge ud (hvis det blev højvande havde jeg heldigvis toppen bagved at klatre op på…)

 

Viden om sporten kan spare dig for mange frustrationer. Når det gælder overblik, er det vigtigt at forstå en given events opbygning. Hvor er starten, hvor er mål, hvor lang tid bruger deltagerne, hvad er deres taktik og hvad er højdepunkter? Alt sammen viden der er med til at placere dig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Går vi ned i detaljerne handler det om at have en forståelse for hvad der er god teknik (og dermed et godt foto), hvad der er ´lokalt højdepunkt´ og hvad der er ´globalt højdepunkt´. Det kræver vist lige en forklaring:

 

Lokalt højdepunkt er det tidspunkt i en disciplin hvor udøveren ser bedst ud. I løb f.eks. ser det bedst ud hvis benene er løftet fra jorden, eller det ene ben er strakt bagud i afsæt – Det giver dynamik og man fornemmer at det er løb. Det dårligste tidspunkt er når benene passerer hinanden – Kroppen er faldet sammen, og det ser knapt så sejt ud. Ved mountainbike har omgivelserne indflydelse på det lokale højdepunkt: I et sving vil en hurtig rytter læne sig i svinget, være fokuseret og bruge sin teknik – Et godt skud! I tricksport som skateboard, snowboard og andre freestyle discipliner ligger det lokale højdepunkt oftest i ´deadpointet´ – dér hvor man står stille i et hop. Et hop (og trick) består af afsæt, deadpoint og landing. Forestil dig et simpelt hop, hvor din kammerat hopper op og stritter med arme og ben – det gode billeder er dér hvor han er allermest udstrakt, og står stille i luften et mikrodel sekund. Ikke i afsættet og ikke i landingen. Det er bare ud og øve sig i at time et sådant skud!

 

BMX

Det lokale højdepunkt. Skudt med zoom og to flash (trådløse). Location er BMX-banen på Amager.

 

Et globalt højdepunkt er enten et sted på ruten hvor deltagerne gør noget spektakulært som du bare ikke vil misse som fotograf: Det største hop, mudder, abseil fra klippe eller skiftezone. Situationer hvor der er gode muligheder for at fange dynamik. Vandgraven ved Hubertusjagt er et klassisk eksempel.

 

Ok – det var lige en hård omgang teori. Det er så meget jeg gerne vil fortælle, men spaltepladsen er vist ved at være fyldt ud…

ForenedeArabiskeEmirater

Adventure race i de Forenede Arabiske Emirater. 100 kilometer til fods gennem en kæmpe sandkasse! Helvede for deltagerne – paradis for fotografen – Undtagen når der skulle skiftes optik – Knasende optikker er en ubehagelig lyd!

 

Lige nu

Mit næste eventyr er ultraløb i Namibia (altså som fotograf – ikke som løber!). Jeg har tidligere været i de mægtige sandklitter i de Forenede Arabiske Emirater, og glæder mig til ørkenen. Øjet kan se flere kilometer ud mod horisonten, en lav sol kaster fascinerende skygger i sandet, trætte, udtørrede løbere kommer imod… Heldigvis har jeg det godt med varme – Arbejdsdagene ved ultraløb er lange og udmattende – fotografen skal huske at drikke og spise sine müslibarer. Men jeg holdes i gang af de passionerede deltagere. De udfordrer sig selv, flytter grænser og kæmper hver især deres egen personlige kamp. Når jeg møder dem ude i terrænet er det et møde i nuet. De er tilstede lige her og nu, og kan ikke tænke på andet end at holde rytmen, holde sig i gang – De er dedikerede og besluttede på at gennemføre 220 kilometer til fods gennem bjerge, jungle eller ørken! Det er fantastisk at være vidne til! Jeg er dybt taknemmelig over at kunne lave det jeg elsker!

 

Tak for at I gad læse med.

 

Martin Paldan

 

www.martinpaldanphoto.blogspot.com

 

 

 

Relateret indlæg

7 Kommentarer

Thomas Nyhus oktober 17, 2013 - 10:43 pm

Tak for indlægt. Fedt (Lidt kort) indblik i Danmarks hottest sportsaction fotograf pt. Jeg bevæger mig i samme genre, langt fra på samme høje niveau. Timing, forberedelse og teknik er bestemt kodeord også for mig , det giver en ro til at koncentrer sig om løbet og vigtigst af alt udøverne og fange øjeblikkene. Jeg har dækket et 30 timers AR og uden en racebook samt kommunikation til arrangørenge, kunne jeg nemt ha ventet forgæves ved poste der blev skåret væk, grundet tidspres! Tit har man kun et forsøg til, at få billedet i kassen, da udøverne er en del af en konkurence, kan man ikke lige henvende sig og få dem til, at krydse målstregen eller en forhindring igen, fordi man i et split sekund ikke var opmærksom eller tekniker fejlede, man er hele tiden på. Evnen til at improviser og holde hoved koldt – kommer også tit en til gode! Jeg oplever, at man som action fotograf godt kan blive meget alene og lukket inde i ens lille bobbel, når man har kæmpet sig vej og står og venter spændt ved det spot man nøje har udvalgt sig – Martin når man følger nogen så intens til et jungle ultra løb, bliver man så en del af “kliken” teamet, tænke tilværelsen som fotograf godt kan blive en smugle ensomt helt alene i amazone junglen – og hvem holder øje med en skulle man komme til skade eller miste orienteringen! Glæder mig at følger dig fremover. /Thomas

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 21, 2013 - 7:12 pm

Hej Thomas…

Jeg er glad for at se at du har nydt Martins indlæg, jeg skal nok lige se om jeg ikke kan få ham ind og svare på din kommentar!

Tak fordi du kigger med

Besvar
Søren Skovsgaard oktober 18, 2013 - 7:41 am

Wow, spændende og velformuleret indlæg, med nogle klare pointer man nemt kan tage til sig. Kan specielt godt lide delen omkring lokalt og globalt højdepunkt – det gav stof til eftertanke.

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 21, 2013 - 7:12 pm

Enig, jeg syntes faktisk også det gav lidt stof at tænke over… Fedt!

Besvar
Martin Paldan oktober 21, 2013 - 8:43 pm

Hej Thomas, tak for de positive kommentarer. Ja, adventure-race kræver både forberedelse og indsats! Og masser af held og udnyttelse af tilfældigheder. Ofte er holdene spredt over et areal på flere kvadratkilometer – nogle gange meget mere! Brug af roadbook og estimerede tider er uundværlige værktøjer, men klart er evnen til at improvisere ligeså vigtig 🙂
Når jeg dækker de (indtil videre) ret intime ultraløb i junglen (ca. 20-30 deltagere) bliver jeg hurtigt en del af ´selskabet´. Faktisk arbejder jeg bevidst på at connecte med deltagerne allerede fra dag 1 (briefing), da jeg under hele forløbet vil være meget synlig, og nærgående, og så virker det bare bedst at have opnået en tillid, eller i det mindste at have sagt goddag til folk. I det hele taget er det en unik oplevelse at komme så tæt på deltagerne. Ofte har jeg fulgtes med deltagere flere kilometer og snakket og fået historier, mens de gik og samlede energi til at komme igennem. Samtidig med jeg fotograferer er jeg tilskuer på første række til en dramatisk sportsbegivenhed/eventyr, hvor hver deltager kæmper sin individuelle kamp.
Ensom bliver jeg aldrig, men masser af gange alene… Og det nyder jeg faktisk. At gå mutters alene gennem en jungle hvor den mindste lyd får én på mærkerne er sdundt for sindet 🙂 Flere gange løb jeg i forvejen tidlig om morgenen for at komme godt ud i vildnisset, så jeg kunne få de gode skud (især af de hurtige som altid strøg forbi meget hurtigt, og som jeg ikke kunne følge med). At være den første i den tætte jungle tidligt om morgenen var særlig intenst da dyrene så endnu ikke var skræmt væk (tænkte jeg), og jeg både frygtede og håbede at se vilde dyr som jaguar eller anakonda – Det er dog endnu ikke sket – Mest aber, fugle og mindre pattedyr… Hvis jeg skulle være så uheldig at komme til skade ville jeg forhåbentlig blive opdaget af deltagerne (forlad aldrig afmærkningerne i junglen!), som så kunne rapportere til næste checkpoint hvor der er medics tilstede…
Spørg endelig hvis der er andet I er nysgerrige på 🙂

Bedste hilsner Martin

Besvar
Daniel Slater oktober 23, 2013 - 1:16 pm

Spændende læsning!

Besvar
Brian - fotomalia.dk oktober 23, 2013 - 10:36 pm

Thumbs up for at give en tilbage melding til vores gæst!

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply