Om streetfoto på Instagram, og i det hele taget, og om at fotografere noget andet, end man plejer. Eller troede at man plejer…
NOGET HELT ANDET
“And now over to something completely different,” siger Monty Python-nyhedsværten forklædt som John Cleese – eller er det omvendt…? I hvert fald er det netop, hvad jeg gør nu her i dette blogindlæg. Laver noget helt andet, end jeg plejer. Og så alligevel ikke.
Jeg er naturfotograf. Sådan plejer jeg at tænke. Men det er ikke helt korrekt. Jeg er faktisk bare fotograf. Professionelt fylder naturfotoet uendeligt lidt. Pengene tjener jeg blandt andet på at fotografere Volvo-entreprenørmaskiner, rå svejsere i et landskab af stål, bygningsarbejdere på (tag)toppen af Århus, byggegrunde, borgmesterreceptioner, cyklister og meget meget mere.
Pumpende rytmer, snak, høje grin, klirrende flasker. Billede og lydbillede matcher dårligt, når man kaster blikket rundt i krogene.
MENNESKER…
Naturen fotograferer jeg, når jeg alligevel selv befinder mig i den. Af personlige, rekreative årsager bla. ud fra devisen, at en time i ny og næ tilbragt med skovsteneri holder psykologen fra døren. Alt det her vrøvl fører blot til den klare konstatering, at jeg ikke vil binde mig op på kun at være naturfotograf. Eller kun at være en eller anden bestemt slags fotograf i det hele taget.
Så nu fotograferer jeg kun mennesker. Nå nej. Nu erkender jeg, at jeg OGSÅ fotograferer mennesker. Og at det er sjovt – ikke mindst! At fotografere mennesker på eget initiativ med et mere kunstnerisk formål udsprang af min opdagelse af Instagram. Som jeg hidtil hårdnakket har fornægtet. Men nu er jeg altså faldet i.
Det forvrængede, eller det retvisende?, billede af en tilfældig kvinde på vej et sted hen…
Men Instagram er jo blot endnu et socialt medie i den lange, uoverskuelige række af sociale medier, og hvorfor pokker skal man nu kaste sig over det?, kan nogen måske indvende. Det gjorde jeg selv. Men Instagram er særligt interessant for fotografer, da fokus benhårdt er rettet mod billeder. Ikke links til artikler, dumme kommentarer, debatter, personligt fnidder og så meget andet. Kun billeder.
Nattelivet er noget for sig at observere i ædru tilstand. Ikke nødvendigvis et kønt syn. Verdensmennesker i rampelyset – noget helt andet i skyggerne.
Vel at mærke billeder af svingende kvalitet lavet af alle mulige og umulige mennesker, traditionelle og meget nytænkende og eksperimenterende, professionelle såvel som amatører, fra hele verden. Det er den herligste mangfoldighed med uendelige kilder til inspiration og nydelse. Her er plads til fri leg. På Instagram fornemmer jeg en større og bredere åbenhed, tolerance og accept fra og af alle.
Der er stillet an til fest, og de kulørte lamper er kørt i stilling. Men hvor er det sjove?
SKYGGESIDEN
Billederne her i indlægget er alle lavet fra samme sted. Et sted med frit udsyn over byens gader og liv. Beskårede i de kendte Instagram-kvadrater. Fællesnævneren er mørke, grums, uskønhed. Altså facetter af bylivet. Små glimt af menneskers liv hurtigt overståede og glemte. Hvad tænker personerne på billederne? Hvad laver de? Er de glade? Jeg har ingen svar men masser af spørgsmål.
Under overfladen, bag facaden, i de mørke skygger gemmer vi på en anderledes og forvrænget udgave af os selv og vores lykkelige liv, end den vi viser frem i offentligheden…
Jeg følger ingen regler. Hverken fotografiske eller billedbehandlingsmæssige. Det er mine billeder, ikke nødvendigvis dokumentariske. Jeg bestemmer. Og jeg har det sjovt. Og det er noget af det vigtigste, når du leger med kameraet. Husk at have det sjovt!
Du kan følge mig på Instagram lige her.
JULEKALENDER 2015
