Slanger med fiskeøjne

af Brian - fotomalia.dk

Henrik Vind henviste mig forleden (i dette indlæg) til en gut der havde taget billeder af slanger med et fiskeøjeobjektiv, og det fik mig til at tænke.

Det har jeg da også prøvet.

2,5 meter Anakonda, en plexiglasplade, en rød ballon, to håndmadder og et 10.5mm fiskeøje

Ja, det er opskriften på et spændende fotoshoot. For snart rigtig lang tid siden tog jeg et par billeder af vores (regnskovens) grønne anakondaer, som skulle bruges til at fritskrabe så vi kunne bruge billederne til lidt af hvert.

I den forbindelse tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lege lidt med mit fiskeøjeobjektiv, for at få en lidt anderledes vinkel på slangerne end man er vant til at se. Min tanke var, at det ville få slangen til at se endnu større ud end den egentlig var, og at det ville give en bedre fornemmelse af dens “styrke”. Ja, det var idéen, meen det er ikke altid, at det går som man forventer.

Jeg syntes selv at fiskeøje-effekten har lidt den modsatte effekt end jeg havde regnet med og anakondaen ser faktisk næsten mindre ude end den er

Billedet er bare taget på et meget kedeligt gulv, fordi billedet bare skulle være et fritskrabet billede af en anakonda, og da jeg ikke lige havde en hvid plade der var stor nok til, at lægge en 25kg tung anakonda på – ja, så blev det på gulvet. Der er brugt to paraplyer (en for og en bag) til at lægge lyset og  jeg ligger vel, godt 5cm fra spidsen af anakondaens snude.

Her er billedet lige ud af kameraet, det giver en lidt bedre fornemmelse af slangens størrelse. Man kan også se det ene lysstativ bag slangen, og plexiglaspladen i siderne.

100 sylespidse tænder med 25kilo muskler

Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule betænkelig ved at skulle så tæt på den her hidsigprop (anakondaer er ikke ligefrem kælne), og derfor besluttede jeg, at det var en god idé med et eller andet der kunne være imellem mig og anakondaen – altså udover et lille kamera.

Jeg lavede derfor et lille skjold (20x30cm) i plexiglas, som jeg kunne holde imellem slangen og kameraet, så kunne jeg jo gemme mig bag det. Nu hvor jeg tænker over det, så er jeg faktisk ikke sikker på, at det ville holde ret meget anakonda væk, hvis den huggede, men det gav mig da lidt tryghed i kampens hede. Nå, anakondaen opførte sig rigtig pænt og efter et par hug, gav hun mig lov til at lægge mig ned og komme helt tæt på – tak for det!

Her får i lige et andet billede, inden jeg begyndte at arbejde mig helt tæt på.

Lækker lækker slange, synes I ikke…

Fiskeøjne

Jeg syntes at Nikkor 10.5mm f/2.8 ED DX Fisheye er et lækker objektiv, og det fremgår også af mit “review”, men jeg må sige, at det er meget sjældent, at jeg bruger det til portrætter, faktisk så tror jeg kun, at jeg har lavet et enkelt portræt med det, som jeg er rigtig glad for – ej der er nok flere, men I får kun et i dag.

Tapirens lugtesans er den bedste af alle pattedyrs, så det er da naturligt, at dens næse skal fremhæves på et portræt, er det ikke?

Jeg elsker at lege med mit fiskeøjeobjektiv, men det er så forbandet lille, så det forsvinder helt i fototasken – eller også glemmer jeg bare at bruge det 😉

Relateret indlæg

22 Kommentarer

Bornholmeren januar 4, 2011 - 1:51 pm

Interssant brug af 10.5mm’eren og som fotograf må man jo til tider kommer tætter på ting en hvad er bekvenm ;o)

Du nævner at det ikke er tilfreds med resultatet og det havde den modsatte effekt end du havde regnet med..

Kan problematikken være du har brugt en fisk som fugl?
Du har i tidligere artikler og foredrag snakket om hvordan fugleperspekttiv kan bruges til at gøre motiver “nuttede” især med vedvinkel, det er måske problemet her?

Fordrejeningen i firskeøjeet kunne måske være med til at gøre hovedet mindre end det er (dog ser det ud som på det andet, at anakondaen har et meget lille hovede)

Et tanke eksperiment:
Hvis anakondaen blev hævet, så du kunne komme plant med siden, eller måske en smule oppe fra, og fik anakondaen til at hæve hovedet.

Et modigere forsøg, ville måske være at have possion som du allerede har, men med hævethovedet og måske en tand tættere på.

For at gøre det mere interessant, så kunne der jo bruges noget som jeg ved du selv har undervist med, og det er at der skal ske noget i billedet..
Går ud fra anakondaer har en tunge (har ikke lige bogen “anakondaer for dummies” ved min side), så hvis denne tunge kunne “lokkes” frem og give lidt action til billedet vil måske give mere liv til det billede du allerede har taget.

Endnu bedre hvis du har nerver til at være samme sted foran anakondaen og kunne få den til har “hugge” efter noget i venstre side af billedet.. kan du ikke få Mads til at PS manipulere Kasper til at se ud som en rigtigt god bid for anakondanen og have ham på venstre side ;o)

Jeg har desværre ikke min 10.5mm mere, men har du prøvet med 14-24’eren der er jo meget du fjerne i fritskarbningen og du kan undgå noget af fordrejningen, men så gå i den med at bruge fiskeøje.. men måske en ide i fremtiden?

Besvar
Mads januar 4, 2011 - 7:31 pm

jeg har vist et eksemplar af “Anakondaer for dummies” liggende – den kan du bare låne 😉

Jeg ser dog ingen grund til at Photoshoppe – vi skal bare have slangen til at lave et ordenligt hug i Kasper (selvom Anakondaer vist bare klemmer alt til døde, og derefter spiser det, men det kunne vi selvfølgelig også teste)… alt for bloggen – ikk´ Kasper 😉

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk januar 4, 2011 - 9:54 pm

ALT for bloggen Mads, Alt for bloggen!! Fotomalia FOREVER!!

Besvar
Brian januar 4, 2011 - 8:33 pm

Hej Bornholmeren, jeg tror måske du har ret i din fisk fugl teori, dejligt lige at blive husker på det man selv siger.

Fiskeøjet får hovedet til at se meget større ud end det er, men det tror jeg også er med til at øge nuttedheds faktoren.

Besvar
Bornholmeren januar 4, 2011 - 8:45 pm

Nu var nuttedhed lige det ord jeg kunne da jeg skrev indlæget, men tror du selv har brugt “underdanighed” eller på anden måde vise undertrykkelse.. men kommer selvfølgelig an på hvordan det bruges.

Derfor tænkte på hvis den havde hævet hovedet at den så kunne være lidt mere farlig :p

Jeg tror ikke Anakondaen ligger som de lavest rangeren i fødekæden, så den burde jo være “voldsom” og stor istedet, men det kan være jeg skal låne “Anakondaer, for dummies” af Mads 🙂

Besvar
Brian januar 4, 2011 - 8:55 pm

Jeg forstår hvad du mener, og er enig, slanger er bare svære at tage i frøperspektiv, og den var ikke specielt villige til at blive flyttet så jeg tog hvad jeg kunne få og sagde pænt tak.. 😉

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk januar 4, 2011 - 2:45 pm

Fedt billede af slangen!

MEN jeg synes det er monster tøset af dig at ligge bag en plexiplade, det får jo alt det rå og mandlige til at falde lidt til jorden.. Men for os der kender dig Brian, så er det jo ikke spor mærkeligt 😉

Besvar
Frederik Overgaard januar 4, 2011 - 5:15 pm

Så er det man savner at have et fiskeøje..

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk januar 4, 2011 - 6:53 pm

# Frederik. Jeg har jo en næsten ubrugt Nikon 10,5mm f/2.8 fiskeøje til salg.

Besvar
Brian januar 4, 2011 - 8:38 pm

Hallo prøver du at bruge mit indlæg til at sælge dit grej, hvad sker der med det???

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk januar 4, 2011 - 9:53 pm

BIIIILLIGE OBJEKTIVER!!! KOM SÅ!! SLÅ TIL NU!! DER ER RØVERKØB I BUTIKKEN!! 2 OBJEKTIVER FOR 2 OBJEKTIVERS PRIS!! I FÅR DET IKKE BILLEGERE! JEG ER HER HELE UGEN!! KOM SÅ!! 🙂

Besvar
Frederik Overgaard januar 4, 2011 - 10:41 pm

Jamen det kunne jeg godt være meget interesseret i. Hvad skal du have for det?

Er det det her:
http://www.kamerakompagniet.dk/product/NIKD0836

Har lige købt flash og nyt kamera, så er lidt lavt i beholdningen, hvad penge angår, men hvis det stadig er der til februar, måske..?

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk januar 5, 2011 - 9:25 am

Jeg har sat det til 4.000kr hvilket er uhyggeligt billigt for den stand det er i.

Jeg er ikke helt sikker på om det er der til februar, for alt mit udstyr ryger snart på dba 🙂

Besvar
Frederik Overgaard januar 5, 2011 - 9:28 am

Du må gerne skrive til mig, hvis det stadig er der til den tid, for så er jeg interesseret.

Har bare ikke pengene nu..

Kasper - Fotomalia.dk januar 5, 2011 - 11:12 am

Det skal jeg helt sikkert gøre. 🙂

Jesper Elgaard januar 4, 2011 - 6:46 pm

Lækre billeder, og flot slange! Det jeg lige hæfter mig ved er en ret flot fritlægning. Har du selv lagt skyggen på?
-Jesper

Besvar
Brian januar 4, 2011 - 8:39 pm

Ja jeg har lagt skyggen på efterfølgende, og slanger er heldigvis ikke så slemme at fritlægge, ikke som fugleedderkopper – de driller

Besvar
Jesper Elgaard januar 4, 2011 - 8:01 pm

Min datter spørger til Anacondaens længde?
-Jesper

Besvar
Bornholmeren januar 4, 2011 - 8:47 pm

Jesper => vil tro 2.5m i dette tilfælde 🙂
Det er ihvert fald det som Brian har skrevet i den ene overskrift..

“2,5 meter Anakonda, en plexiglas plade, en rød ballon, to håndmadder og et 10.5mm fiskeøje”

Besvar
Brian januar 4, 2011 - 8:48 pm

På det tidspunkt hvor billedet blev taget var de omkring 2,5 meter – I dag er de 4,5 meter og har lige ynglet her fornylig (se her https://fotomalia.dk/blog/25-meter-ekstra-anakonda/ )

Hils din datter…

Besvar
Henrik vind januar 4, 2011 - 10:27 pm

Jeg vil give Bornholmeren ret, perspektivet er meget vigtigt.
Her har Günter fotograferet en kinetisk kobra: http://i32.servimg.com/u/f32/12/42/30/13/kobra_10.jpg
Hverken fugl eller fisk…men lidt oppe fra.

Besvar
På forsiden!: FotoMalia december 7, 2014 - 1:55 pm

[…] Jeg havde faktisk heller ikke regnet med, at det ville være et problem, da tigerpythonerne i regnskoven generelt er ret fredelige – det kan være langt værre med anakondaerne (se dette indlæg) […]

Besvar

Skriv et svar til Brian Cancel Reply