Sådan fotograferer du en frø på 5 minutter eller derunder

af Brian - fotomalia.dk

I dag tager vi lige et kig på et meget gammelt indlæg – det er faktisk så gammelt, at det er fra før FotoMalia er som FotoMalia er i dag – Altså før knold og tot kom med!!

I dag skal vi kigge på en meget lækker frø!

 

OPGAVE & IDÈ:

Opgaven var meget ligetil: Producér et billede af en afrikansk oksefrø der er let at fritskrabe, og så frøen har et glimt i øjet.

IDÈ:
Da opgaven var meget enkel, skulle der ikke meget planlægning til at finde frem til, hvordan billedet skulle laves. Der skulle ikke tænkes over, om dyret skulle være i et bestemt miljø, eller hvad historien skulle være, det vigtigste i et billede som dette er at fange dyret i et udtryksfuldt øjeblik.

 

OPSÆTNING:

Billedet er taget på et lysbord, hvor bordplade og bagvæg er et stykke bøjet plastplade i mat hvid. Pladen er transparent, så lys kan komme igennem.
Lyslægningen er meget enkel, en flash skyder bagud, ind på et stykke flamingoplade, så lyset bouncer tilbage og oplyser hele bordpladen fra “bord” til “bagvæg”. Dette lys sørger for, at motivet fremstår på en hvid jævn flade. For at få et blødt lys som falder blødt omkrig motivet har jeg anvendt to SB800 med en lille softbox på – de er placeret i en 45-graders vinkel over motivet, og 45-grader til højre og venstre.

Snohaleskink_fotodiagram

Nemt og simpelt setup

UDSTYR:

• Nikon D300
• Nikkor 17-55mm
• SB900 gruppe B
• SB800 (trådløst) 2stk gruppe A
• Reflektionsparaply
• Manfrotto lysstativ
• Justinclamp
• Lysbord (link)

 

EKSPONERING

Billedet er taget på programmet M, altså manuelt, fordi jeg på denne måde havde fuld kontrol over, hvordan det naturlige lys og flashlyset påvirkede hinanden.
Jeg valgte at køre med en lukker på 1/160sek og blænde på f/:14 for at kontrollere, at det naturlige lys i rummet blev elimineret i mit billede. Den lille blænde valgte jeg også for at få en god dybdeskarphed, da jeg ønskede at få alle detaljerne frem i oksefrøen.
Flashen bag bordet er overeksponeret med 1,3 blænde for at overbelyse baggrunden.
Begge flash køre via TTL

Brændvidde:
Billedet er taget på 55mm da det gav en meget lille forvrængning og en god dybdeskarphed.

RESULTAT:

Oksefrø

Afrikansk oksefrø (D300 – 55mm – M – 1/160sek – f/: 14 – ISO 200)

Jeg syntes selv at billedet er blevet meget vellykket, og jeg er vild med det udtryk oksefrøen har. Det er jo et fantastisk dyr, og jeg føler mig privilegeret ved dagligt at have muligheden for at arbejde med sådan nogle spændende skabninger.

 

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Anja Robanke februar 17, 2013 - 10:10 pm

Dejligt med noget bagom med noget lys… jeg har nemlig nu fået adgang til nogle lamper og et lille fotostudie, så skal snart i gang med at lege med det 🙂
.
Tak for indlæg 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 17, 2013 - 11:14 pm

Ja men det var da så lidt Anja – jeg er glad for det kunne bruges!
.
Og tak for kommentaren!

Besvar
Johnny Møller februar 18, 2013 - 8:19 am

Rigtig fin beskrivelse og godt resultat.

Det har vel ikke været specielt svært at få den lille bandit til at sidde stille. Benene kan jo knap nå jorden og den ser lidt gumpetung ud 🙂 Men som du skriver. FEDT udtryk!

Har selv et ret ambivalent forhold til frøer/tudser. Synes de er ret klamme, men samtidig fascinerende og mange af dem utroligt flotte og i hvert fald meget fotogene.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 18, 2013 - 8:14 pm

Nej Oksefrøen er en ret rolig frø, men den har faktisk et grimt bid, så man skal passe lidt på pølserne når man arbejder med den, men generelt er den en af de nemmere frøer at arbejde med!
.
Jeg elsker frøer, jeg syntes de er en fornøjelse at arbejde med!

Besvar
Fotografering af lort | FotoMalia februar 23, 2013 - 9:48 am

[…] billeder er taget på næsten samme måde som beskrevet HER – Det her er nok noget af det mere underlige jeg har fotograferet, men hvad er det mest underlige […]

Besvar

Skriv et svar til Anja Robanke Cancel Reply