Så er det på gaden, Danmarks første Naturfoto-magasin

af Brian - fotomalia.dk

Uhh jeg har glædet mig, og endelig kom dagen hvor Danmarks første naturfotomagasin blev født – og tro mig, det er en smuk lille baby, altså virkelig smuk. Det er ikke en af de der babyer som alle siger er pæne, men i virkeligheden tænker er grimme – denne her er virkelig flot!

Se mere i dagens indlæg

 

KONTRAST

Redaktionen beskriver selv magasinet på denne måde:

KONTRAST er et fotografisk naturmagasin med et stærkt, visuelt fokus.

Er du til flotte billeder, fotonørderi, natur og gode historier, er KONTRAST dit nye magasin.

Og uanset om du leger med kameraet i ny og næ på hobbyniveau, om du er professionel fotograf, eller om du er noget midt imellem, er KONTRAST spækket med stof til inspiration og eftertanke til netop dig!

KONTRAST er gallerier med de flotteste billeder, portrætter af dygtige og kendte fotografer, artikler om vigtige, natur- og miljøpolitiske emner, fotorejser, fototeknik og -udstyr og MASSER af flotte og inspirerende billeder!

– Og meget, meget mere!

 

_D4A1296(600)Flot ser det ud, og med sit lækre “soft-touch” omslag, så føles det også rigtig rigtig godt!

Jeg er meget begejstret, og jeg glæder mig allerede til at følge med – hvis du også vil følge med, og måske endda have dit eget magasin, så smut ind på Kontrast’s hjemmeside og se mere!

FAST PLADS

Jeg er stolt af at være stærkt repræsenteret i dette første nummer, med i hele to artikler – en teknisk, og en fotorepotage fra min seneste tur til Ecuador. Det er dælme sejt at dele magasin med fantastiske fotografer som Sandra Bartocha, Jon Detlefsen og Staffan Widstrand!

Men min deltagelse i KONTRAST slutter ikke her, jeg har nemlig fået æren af at have en fast plads i skribent-/fotografpanelet! Mit bidrag til Kontrast kommer i fremtiden til at være med teknisk nørdede artikler omkring fotografering.

Jeg håber at alle vil smutte forbi magasinet, og tage et kig – det er helt sikkert opmærksomheden værd! Hvis du allerede nu ved at du vil have dit eksemplar, så har jeg hørt at du på Fotofestivalen kan få et godt tilbud!

 

Relateret indlæg

8 Kommentarer

Catarina september 23, 2013 - 10:08 am

Nøjj, det ser spændende ug og jeg har allerede regnet et abonnement (eller jeg har skrevet til dem om et) så jeg glæder mig bestemt til at følge med og læse en masse spændende artikler og ikke mindst se nogle fantastisk billeder. 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 24, 2013 - 10:59 pm

Dejligt at høre, jeg håber det lever op til forventningerne, jeg syntes i hvertfald det er blevet flot – og lur mig om ikke det bliver bedre og bedre efterhånden som det begynder at køre lidt rundt..
.
Hyggeligt at se dig på disse kanter igen 😉 Jeg kan se der er godt gang i den hos dig!

Besvar
Lennard september 23, 2013 - 3:21 pm

Det ser spændende ud – dejligt endelig med et dansk naturfotomagasin. Må håbe at de kan holde det kørende.
Lur mig om ikke der ryger et abbonement i kurven – må se hvilket tilbud de har med på fotofestivalen.

Vi ses deroppe:-)

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 24, 2013 - 11:03 pm

Ja det er meget spændende hvordan responsen bliver, og om markedet er stort nok til at lave et magasin – men jeg syntes det er fedt at de prøver, og jeg er stolt af at være en del af det! – også selv om det kun er en lille del 😉
.
Vi ses

Besvar
Søren Skovsgaard september 23, 2013 - 8:35 pm

Abonnement bestilt….

Besvar
Brian - fotomalia.dk september 24, 2013 - 11:05 pm

Sådan skal det lyde!

Besvar
Jens Rasmussen januar 10, 2014 - 12:59 pm

Havde tænk på at tegne et abonnement på Kontrast, men har hørt at der er problemer med udgivelsen. Er det korrekt?

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 10, 2014 - 1:44 pm

Hej Jens.. – Jeg er jo ikke en del af dem der arbejder med det, så jeg ved ikke i dybden hvordan det går, men jeg ved at de er tæt på at være klar til udgivelsen i marts.

Jeg har lige afleveret en artikel

Jeg er sikker på at det udkommer til marts!

Håber det var svar, ellers kan jeg lige snakke med redaktøren hvis der er mere du gerne vil vide?

Besvar

Smid en kommentar til os