Resultat af doping kontrol!

af Brian - fotomalia.dk

Så er resultaterne kommet fra den omfattende dopings kontrol, og vi må konkludere at vi i fremtiden er nødsaget til at indføre skærpet kontrol af både deltagere og FotoMalia.

Doping i stride strømme

Pressen skrev

Det ligger nu fast, at vinderbilledet på FotoMalia fra igår, ikke kunne redegøre for sin “whereabouts”, og at det derfor er blevet suspenderet for deltagelse i denne konkurrence. Suspenderingen medføre at billedet udgår, og at fotografen bliver sat i en 3 dages karantæne for deltagelse i FotoMalias konkurrencer. Der til vedstår FotoMalia dog at: “Der er ingen tvivl om at var et flot billede, og vi har fortsat har stor respekt for det arbejde fotografen har lavet”. (fotografens navn er udeladt i denne skrivelse for at undgå at han bliver sat i forbindelse med dopingsager ved søgninger på nettet)

Nu viser det sig imidlertid at doping skandalen ikke stopper her, for dopingmyndighederne (F.U.P) har også kigget på FotoMalia, og har her fundet langt mere foruroligende uoverensstemmelser med dopingloven.

De fleste ville nok forvente at det var “Kina Kasper” der ville være synderen, men det viser sig faktisk at det er Mads “Thats not a shortcut” Bo Pedersen der har ugler i mosen. Den seneste kontrol viste at Mads igennem en længere tid har indtaget større mængder af Pepsi Max og pinjekerner!

Denne blanding giver ifølge eksperterne en virkning der kan sammenlignes med kokain, dog uden nogen koncentrations nedsætning. Blandingen skulle efter sigende kun have meget få bivirkninger, med abnorm hårvækst på underarme og ben som den mest hyppige – “Det var hårvæksten på Mads ben der gav os mistanken til at der var noget galt” fortæller en talsmand fra F.U.P.

Mads erkender anklagerne, og fortæller at det var for at kunne udføre de sindssyge genveje som er blevet hans varetegn på FotoMalia!

En ny vinder!

Efter suspenderingen af gårsdagens vinderbillede har vi jo været nød til at finde en ny vinder, og det stod meget hurtigt klart, at der kun kunne være en nummer to, som altså nu er nummer 1..

Den nye vinder (indtil han også falder for dopingkontrollen) er…

Anders Dalsgaard

Anders viser med dette meget stærke portræt at han til fulde mestre sort/hvid konvertering, og at det belønner sig at gå på “jagt” efter spændende motiver. Til trods for at være et lidt ordinært portræt, så har det en styrke i sin klare historie og fototekniske udførelse.

Hvis jeg skal komme med lidt kritik til dette billede, så er det for mig et meget almindeligt portræt (i udførelse), det er et portræt som vi har set mange gange før, men det behøver heller ikke være et minus, da det fungere godt og fortæller mandens historie. Rent fototeknisk er dette rigtig flot arbejde og det er altid en fornøjelse at se billeder fra en fotograf der tør komme ud og finde de spændende motiver, og samtidig har modet til at komme tæt nok på – Flot arbejde!

Tillykke til Anders, både med hans flotte portræt, og hans førsteplads.

Kritik..

Som i kan se så har dopingmyndighederne taget en del af vores tid i dag, og derfor rykker kritikken et par dage.

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Christian Rosenbæk august 12, 2011 - 11:28 am

Tillykke Anders! Det er er super stærkt billede det der! 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk august 12, 2011 - 11:36 am

Mads!! Du skal lige fortælle mig noget mere om de der pinjekærner…

Besvar
Anders Dalsgaard august 15, 2011 - 9:30 pm

Wuhuu 🙂

Hvor fedt 🙂 Tak skal i have!

Skal i have nogle oplysninger om hvor det skal sendes til, eller har i det?

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 15, 2011 - 9:51 pm

Send dem lige igen, så sender jeg det videre til Charlotte fra KK også skal hun nok hooke dig op med noget sølv efex..

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 15, 2011 - 9:52 pm

Hovsa og lige et tillykke

Besvar

Skriv et svar til Christian Rosenbæk Cancel Reply