Rengøring af objektiver

af Brian - fotomalia.dk

Hvis der stadig er nogen det ikke er gået op for så er der jo snart Fotoweekend, og det betyder at der er et par fotonørder der skal ha pudset grejet af..

I dag kommer jeg med et lille tip til hvordan jeg holder glaset på mine objektiver rent.

Step 1
Når jeg regngør mine objektiver (hvilket jeg gør alt for sjældent) så starter jeg med at puste støv væk fra glasset med en øresprøjte (kan fås billigt på apoteket), dette gør jeg altid som første step for at fjerne små partikler som eventuelt ville kunne rise objektivet i step 2.

Step 2
Her kommer så dagens tips, vi skal fjerne fettede finger og andre urenheder som pusteren ikke kunne klare og her bruger jeg Brillerens. Det er små billige renseservietter som man kan købe i daglavere butikker, og de koster næsten ingen ting. De er fint pakket ind så de altid er rene og klar til brug, også fylder de ingen ting i fototasken.

Brillerens koster kr. 8 for 30 servietter – det er jo næsten den pris fotobiksen tager bare for at man kigger ind i butikken.

Når jeg bruger brille servietterne starter jeg med at rengøre fra midten og arbejde herefter i cirkelbevægelser udaf mod kanten af objektiv glasset. Første gang jeg tørre glasset over efterlades der en rest at den rensevæske der er i servietterne, men hvis man lige lader servietten tørre en smule (20 sek) og tørre igen fjerner den fint væsken og objektivet efterlades fint rent.

Det var dagens tips, håber det kan bruges, og hvis du har en anden og bedre måde at gøre dette på så smid endelig en kommentar.

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Andreas Winther juni 30, 2010 - 1:07 pm

Hej Fotomalia.

Jeg vil fraråde at bruge brillerens. Servietterne indeholder sprit (alkohol) som i værste tilfælde kan ødelægge objektivers coating. Jeg bruger selv samme step 1 som du gør, men i step 2 bruger jeg udelukkende mikrofiberklude fra “biosol – Grønt miljø”. Det er nogle specielle mikrofiberklude med 2 forskellige texture. De er super gode og de fjerner ALT!

hvis det endeligt sker at der skulle komme noget fast materiale på objektivet skal der bare en lille smule vand på klude og så er det ellers bare igang med en ordentlig omgang knofedt! Så pas på med at brug for meget sprit i rengøring af objektiver. Jeg bruger kun sprit til at rengøre selve objektivets udvendige flader man holder på. Det er også en vigtig ting at gøre engang imellem.

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk juni 30, 2010 - 7:58 pm

Hej Andreas.

Tak for kommentaren, men det er ikke helt korrekt det du skriver.
Alkohol -værende ethanol, methanol, propanol eller isopropanol er på ingen måder skadelige for moderne coatning.

I gamle dage blev glas (objektiver, briller osv.) coatet som en kemisk forbindelse altså “malet” på. I dag bliver objektiver coatet i supermoderne 100% vakuumkamre hvor coatning-stofferne bliver fordampet med plasma og nærmest bliver en del af glasset.
Disse coatningtyper er næsten umulige at ødelægge medmindre man ridser dem, så disse servietter Brian har købt her er ganske harmløse. Jeg selv bruger ethanolservietter fra apoteket, de er meget billige og objektivet bliver helt fri for fedt.

Jeg har kigget lidt på nettet for at finde ud af hvor ideen med at akloholer skulle ødelægge coatningen på objektiver kommer fra og så vidt jeg kan læse mig frem til stammer det tilbage fra før 1988 hvor man coatede på den gamle måde. Det eneste jeg ved der kan ødelægge de nye coatningtyper er et ubehageligt stof der hedder methylenchlorid, så hvis i holder jer væk fra det skulle alt være ok 🙂

Besvar
Brian juni 30, 2010 - 7:06 pm

Hej Anders.

Tak for din kommentar.

Hmm er du sikker på at Sprit/alkohol kan ødelægge Coatingen på glasset…

Jeg har Googlet det, og finder kun anbefalinger af at bruge alkohol, men det kan sagten være mig der misforstår noget – Jeg er bestemt ikke Kemi Nørd

Se eventuelt her : http://www.bobatkins.com/photography/tutorials/lens_filter_cleaning.html

Jeg har brugt denne teknik i 5 år nu og har ikke haft problemer, men det betyder jo ikke at det er en god idé!!

Måske der er andre der har em mening omkring dette.

Igen tak for kommentaren.

Besvar
Brian juni 30, 2010 - 8:11 pm

Lige en kommentar mere..

Hvis man kan undgå at bruge nogle former for væske på objektivet (ved en micro fiber klud) er det selvfølgelig super..

Rigtig fin hjemmeside du har Andreas du er da også en skrap fotograf!

Besvar
Jacob Almtoft juli 1, 2010 - 1:35 am

Helt enig med det kære fotomaliafolk!

Nanocoating dækker glassets overflade med få atomers tykkelse af coatingmaterialet. Forskellen fra “maleteknikken” er som Kasper skriver at glassets krystalstruktur går direkte i forbindelse med coatingens krystalstruktur, og pludselig virker det som ét materiale. Man gror simpelthen videre på glassets krystaller, bare med et materiale der ændre glasets brydningsindeks. Samme teknik bruges til teflonbelægning, diamantlignende hærdning af stempelværktøj, friktionsmindskende overfladebehandling osv.

Jeg har med succes anvendt Canons rensevæske(mit eneste canonprodukt)og har fjernet alt fra vandstænk til æggehvide fra mine objektiver. Et fremragende (ja… ved godt det er canon) spritbaseret produkt.

Tror nu sagtens man kan finde kemikalier ud over methylenklorid der kan skade coatingen… men så er der andre ting der også er i fare 🙂

Beklager fysiknørderiet, men vi nærmer os de senere timer i døgnet 😉

Besvar
Andreas Winther juli 1, 2010 - 1:53 pm

Hej Brian og jer andre!

Tak for din kommentar Brian.

Jeg holder stadig fast ved min kommentar ang. alkohol. Jeg er godt klar over de er nået langt med coating af elementerne, men de er stadig ikke på målstregen. Jeg kender EB fotografen Lars Poulsenen, som er en god ven af familien, og han har snakket med en tekniker på Visual Service og jeg selv kender en sælger hos Canon Danmark og de kan begge bekræfte at alkohol ikke er det optimale at bruge. Det skader ikke objektiver i lige så stor grad som det gjorde før i tiden, men med tiden kan det lave skader i coatingen som kan ende med en forværring af CA (Chromatic Aberration) mv. – De siger dog også at det afhænger meget af blandingens styrke. Det kan godt være jeg bare er overforsigtig, men jeg holder mig til mine klude jeg MEGET varmt kan anbefale!!

MAnge tak til Jacob og Kasper for jeres meget gode forklaring!

De endelige konklusion må være at de er helt sikre at bruge de der brillerensklude, men jeg tror stadig ikke det er sundt at bruge alt fra finsprit og hushodningssprit rent 🙂

God sommer til jer alle!

Besvar
Lasse Lykke juli 4, 2010 - 7:09 pm

Hej Fotomalia.
Det faktisk ikke et helt ringe tip, jeg bruger selv de noget dyre rense servietter og det meget hurtigt gå hen og blive, super træls at købe ind, ved mindre man finder nogle gode spot tilbud, men det sker desværre ikke så ofte, med de produkter.
Så jeg vil da tage tippet til mig.

Forsat god søndag og god sommer 🙂

Vh.
Lasse Lykke

Besvar
Peter mortensen maj 23, 2017 - 8:07 am

Jeg har købt en brugt vivitar 70-210 macro
Den store zoomring kører meget trægt. Kan man rense eller smøre den så den igen glider let?

Besvar
Henrik Hansen juni 11, 2018 - 7:23 am

Jeg har set på youtube en fotograf der forsigtigt bruger Vatpinde og lidt demiraliseret vand. Billigt og nemt at få fat. Han siger man ikke skal bruge microfiber klude, da disse ofte vil være fyldt med gammel snavs men at en ny ren vatpind er bedre. Jeg har selv prøvet det og det virker fint, men om det er den bedste metode kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke er optikker.

Besvar

Smid en kommentar til os