Der er så meget snak om vandmærker, kreditering og copyright, men hvad kan man egentligt gøre for at være sikker på at folk kan kende dig som fotografen?
Kort sagt? – igenting – hvis folk vil snyde dig, så kan du ikke undgå det, men du kan da gøre dit for at dit navn kommer med.
EMBED COPYRIGHT
Det er super nemt at sætte dit kamera op til at “vedhæfte” dine copyright informationer direkte ind i billedets exif-data – på denne måde sætter du navn på samtlige billeder du tager, så snart du tager det!
“EXIF-DATA? – Har du ikke helt styr på hvad exif-data er? – Så tjek dette indlæg!
På mit kamera kan man både indsætte “Kunstner” og “Copyright” – men hvad er egentligt forskellen?
Tjo det er faktisk ret simpelt – du som fotograf er selvfølgelig kunstneren, og dem du arbejder for (hvis du gør det) er copyright indehaver – hvis det er sådan din kontrakt er sat op.
Lad mig komme med et eksempel – Hvis du arbejder fast for en avis, så vil det typisk være dem der har rettighederne over de billeder du tager – i hvert fald når du er på job, og derfor kan det være relevant at skelne mellem “kunstner” og “copyright”
Hvis du kun skyder for dig selv, så er det selvfølgelig helt op til dig hvad du skriver.
Er man så sikker på at Copyright informationen ikke kan slettes? – Nææ, men som sagt, er det stort set umuligt at sikre sine billeder 100%.
Jeg har vedhæftet copyright-info til mine exif-data lige siden jeg fik mit første kamera – det er snart 9 år siden, og det hænger jo stadig ved – jeg skal ikke tænke over det, det sker bare…
Desværre har de fleste større hjemmesider til vane at strippe exif-dataerne fra billeder inden de ryger på – hvorfor? det forstår jeg ikke!
OPSÆTNING
På mit kamera finder man opsætningen af denne funktion under “SETUP MENU” menupunkt “Copyright information″ – indsæt navn og tryk “Attach copyright information”
Det var det, så nemt er det!
SÅ ER DET OP TIL DIG!
Så er bolden på din banehalvdel, og jeg glæder mig til at se om du kan “oversætte” dagens Quip til dit kamera. Hvis opsætningen er den samme på din model, så smid også gerne lige en kommentar så andre kan se, hvilke modeller har samme opsætning!
Hvis man lige skal skubbe lidt til Canon-folket – det kan et Canon kamera da ikke, kan det?
Husk der er street kredit på spil!
12 Kommentarer
Jeps, det bruger jeg også på mit Canon. Det er lækkert. Man kan også med fordel læse denne artikel, som jeg er medforfatter på: http://www.onlineeffekt.dk/copyright-regler-for-brug-af-billeder
Tak for linket Lars – det var interessant, og satte lidt tanker i gang!
Har faktisk en meget aktuel historie der lige netop rammer denne funktion.
Min far fik stjålet sit D300s med tilhørende 24-70mm f/2.8 i Quito, Ecuador. Og nu her et halvt års tid efter, begynder der at dukke billeder op på facebook hvor copyrightinformationen fra exifteksten dukker op som billedebeskrivelsen. Så nu ved vi at hans kamera bliver brugt af selveste turismeafdelingen af Quitos universitet…
Forsikringsmæssigt er alt i orden, men det kunne dælme være sjovt at sætte dem fast
Ja det er dælme sjovt! Flippet nok at i har fundet frem til billederne!
Jeg er glad for at forsikringen gik i orden – hvordan var ham forsikret?
Da der var tale om decideret overfald, blev det dækket af indboforsikringen… og de gav en meget fair pris.
Man kan også finde billeder fra ens kamera ved at bruge http://www.stolencamerafinder.com Men det kræver at EXIF overlever publiceringen på nettet… Man kan også bruge den til at finde ens egne billeder i andres hænder… Her er googles billedsøgning også fantastisk 🙂 Har et Ko-billede jeg har solgt via stock-foto… det er endt ved et mejeri i Østrig.
Bruger det også på mit D7000
Nikon D 7100 har også en “copyright information″
Er det ligemeget hvilket program man downloader til at se exif-data med? Fx exifdata.com? Eller er der nogle der kan anbefales?
Jeg gør det som regel med det jeg linker til – det er et plugin til Google chrome
Grunden til at mange website fjerne exif data, især større sites med meget trafik, er at de forsøger at minimere størrelsen på billedet.
Specielt når vi snakker “webstørrelse” så udgør Exif data en del af selve filstørrelsen på billedet, der kan derfor være en hvis besparelse for website ejerne at hente, hvis de stripper Exif data fra billederne.
Faktisk kan man sikre sig rigtigt godt. Ikke mod kopiering, men mod at nogen bruger billederne på nettet eller andre steder uden at blive opdaget eller få et forringet produkt ud af et print fra en billeder. Produktet hedder Digimarc Watermarking og er en “usynlig” mærkning billeder. Der indlægges simpelthen information om ejeren af billeder og Digimarc kan spore disse billeders brug på internettet. Ved printning af de downloadede billeder bliver disse ikke gengivet korrekt i farverne.
Hmm det ser spændende ud – det kunne da godt være man skulle tjekke det ud, specielt når nu et af mine billeder igen er dukket op et mystisk sted..
Tak for tippet!