(Quips) Billedprofil

af Brian - fotomalia.dk

Oplever du, at dine billeder ser MEGET anderledes ud når du får dem ind på computeren? Ser de flade, triste og kedelige ud i forhold til, da du så dem bag på kameraet – gør du noget forkert?

Kort sagt – overhovedet ikke, men der er faktisk lidt at lære her, og vores gode makker Jakob Kjøller har i dag bidraget med et lækkert Quip!

 

BILLEDPROFILER

Kender du det, at det billede du ser bag på kameraet, aldrig helt ligner det billede, du åbner i Lightroom? Grunden er enkel, billedet du ser bag på kameraet, er en jpeg, der er justeret efter kameraets “billedprofil”, og billedet du ser i din RAW-konverter er det “rå” billede uden nogle justeringer – altså billedet uden kameraets “billedprofil”.

 

Billedprofil? – En billedprofil er en samling af justeringer på, f.eks. kontrast, farvemætning, skarphed mm. Disse justeringer er til for at sætte et bestemt præg på dine billeder i kameraet, på dine jpeg-billeder direkte ud af kameraet, men påvirker altså ikke dine RAW-filer.

 

Personligt er mit kamera som standard sat til “Vivid”, da dette ligner mine færdige billeder (altså efter Lightroom) mest muligt. For mig fungerer det godt at have en idé om, hvordan det færdige billede ser ud allerede når jeg kigger bag på kameraet – dette gør det nemmere at arbejde i den rigtige retning med det motiv jeg arbejder med!

Nikon-D4---back---Picture-controlValget af billedprofil har stor betydning for det udtryk du ser bag på dit kamera – derfor er det en god idé at tage stilling til!

 

Men nu er jeg jo ikke den eneste der aktivt bruger af “billedrofiler” – det gør vores makker Jakob Kjøller som sagt også, så han har hermed ordet!

 

JAKOB KJØLLER

Man kunne jo stille spørgsmålet: “Men jeg skyder jo RAW, hvorfor skal jeg så bruge tid på mine billedprofiler?”

Jeg bruger selv billedprofiler, når det f.eks. kommer til sort/hvide billeder. Tager du Nikons egen profil, er den meget kedelig og grå.

Derfor er min sort/hvide billedprofil justeret med et rødt filter, på denne måde bliver billedet bag på kameret, lysere i hudtnerne (i de røde farver), udover det har jeg justeret, kontrast, sharphed og brightness.

Nikon-d800-picture-control-BW

 

Det kan kræve lidt finjustering, at finde den billedprofil der passer perfekt til dig, men det er arbejdet værd!

Det hjælper mig meget, når jeg vil lave/se sort/hvide billeder direkte i kameraet. Nu kan jeg se billedet i sort/hvid, med de justeringer jeg plejer at lave i LR og jeg får nu en rigtig god idé om, hvordan det endelige billede kommer til at se ud, frem for et fladt gæt, hvor jeg ved at jeg ender på noget helt andet.

Skal jeg, af en eller anden årsag, levere billeder i jpg direkte ud af kameraet, har jeg også her muligheden for at påvirke det endelige resultat, allerede inden det bliver optaget.

HUSK, at et sort/hvidt billede (og alle andre), skudt i RAW, som udgangspunkt er i farver, når du åbner det i din Lightroom ol., billedprofilen ligger dog i RAW-filen, og kan hentes frem via. dine profiler i RAW-konverteren (ViewNX gør det vist selv).

 

OPSÆTNING

 

Hvordan du sætter det op, er lidt forskelligt.

Hos Nikon:

1. Gå i menu nr. 2: “kameraet”

2. “Set Picture Control”, her kan du vælge en profil, og trykke til højere.

3. Juster indstillingerne, tryk ok, og så er den aktiv.

Nikon-d800-picture-controlDer kommer en lille * uden foran profilen, hvis du har redigeret den. Men dette kan altid laves om igen.

 

FUJI X100s

På et Fuji X100s er det lidt mere indviklet. Til f.eks. sort/hvid med rød filter:

1. Gå i menu 1 -> “filmsimulering” -> brug hjulet til at finde “BR”, det er “Black and White – Red filter”.

2. Gå i menu 2, her finder du forskellige opsætninger, hvor du kan ændre kontrast, skarphed mm.

 

TAK TIL JAKOB

FotoMalia vil gerne sige stor tak til Jakob for at komme med denne uges Quip, og ikke mindst hans egne erfaringer – det sætter vi stor pris på!

 

 

SÅ ER DET OP TIL DIG

Hvordan virker det på dit kamera, og i din RAW-konverter?

Husk at der er streetkredit på spil, og husk at andre kan få stor glæde af dine erfaringer!

 

Hvis du vil læse mere om “Picture control” så tjek dette indlæg

 

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os