En af de dejligste lyde i verden er når lukkeren på et lækkert kamera “klaprer” – jeg har dog erfaret, at det (til min store overraskelse) faktisk ikke er alle der deler denne kærlighed, til den dejlige lukkerlyd.

Hvad gør man så?

QUIET ON SET!

For et par dage siden, havde vi i Regnskoven besøg af den kære Sebastian Klein og et produktionsselskab, der sammen med “Den Blå Planet” (Det nye Danmarks Akvarium) lige nu er ved at lave en række programmer om, hvordan de henter dyrene til deres nye udstilling.

_D4A0415(600)

Jeg fulgte med for at give en hjælpende hånd, for at fotografere til FB og forsøgte i den sammenhæng mest at undgå at gå i vejen. Det hele gik faktisk rigtig fint, og jeg skød billeder som jeg plejer, lige indtil jeg opdagede at lydmanden kiggede lidt oldent på mig…

_D4A0436(600)

Hmm, nu var gode råd jo dyre, for jeg vidste jo godt at det var min dejlige lyd han ikke var så vild med, men jeg skulle jo også gerne have de billeder vi skulle bruge. Efter kort tid kom jeg i tanke om et lille fint Q jeg en gang havde set på mit D4 – det sad vist oppe ved det hjul der vælger udløseringstillinger, og der var vist noget med at nettop denne indstilling gav en “lydløs” lukker.

_D4A0343(600)

Jeg fandt hurtigt det lille Q og fik taget et par billeder, hvorefter jeg igen kiggede over på lydmanden, som nu var mere optaget af alle hans små knapper end at kigge ondt på mig – jeg vælger at tro, at han febrilsk prøvede af skrue sig frem til at finde min nu “lydløse ninja-lukker-lyd”, men det er også muligt, at han bare passede sit arbejde og var stoppet med at interessere sig for mig og mit kamera.

_D4A0485(600)

Resten af optagelserne gik som de skulle, jeg fik mine billeder og alle var glade.

ER DER FORSKEL?

Dette “Quiet Mode” kan selvfølgelig ikke decideret lave om på lukkerlyden, for spejlet og lukkeren skal jo flyttes som normalt. Indstillingen ændrer faktisk bare, hvordan kameraet flytter spejlet op og hvordan det sætter det på  plads igen. Selve lyden er derfor ikke meget mindre, men man har med “Q” muligheden for at fordele lyden lidt ud, da den først sætter spejlet på plads når man slipper udløserknappen igen.

Normal

 

 

Ved udløseren sat til “Normal”, peaker lyden ved 82DB – med kameraet cirke 20cm fra mikrofonen.

Quiet

Ved udløseren sat til “Quiet (Q)”, peaker lyden ved 78DB – med kameraet cirka 20cm fra mikrofonen.

Dette er selvfølgelig ikke lydløs, og det er ikke engang en KÆMPE forskel, men jeg syntes muligheden for at “fordele” lyden er meget brugbar, og for mig gjorde det i hvert fald en forskel.

Indstillingen fjerner for øvrigt også alle andre lyde fra kameraet.

KEND DIT KAMERA

Ja det lyder jo som en gammel floskel, at man skal kende sit udstyr ud og ind, men jeg mener faktisk at det er super vigtigt. Da jeg i sin tid skimmede igennem manualen for at se om der var nogle nye ting jeg ikke lige kunne genkende fra min tidligere D700 faldt jeg over indstillingen Q og tænkte – “hmm den får jeg sku nok aldrig brug for?!”, men hvor er jeg glad for at den blev lagret og at den igår reddede min røv.

Så hvis du ikke lige ved om dit kamera har en lille Q-indstilling, så må du lige have fat i manualen og læse den EN gang mere!!

DAGENS LOD

I skal selvfølgelig heller ikke snyds for et lod i dag, men i dag skal I bruge en lidt anden fremgangsmåde end i måske plejer… Her er alt hvad i skal bruge…

Dagens eneste hint er .oo...

Dagens eneste hint er .oo…

 

Værsgo´at sætte igang… jeg glæder mig til at se om I kan finde dagens lod!

Relateret indlæg

29 Kommentarer

Lars Holmgaard december 17, 2012 - 9:03 am

Lod fundet! Damn, jeg er kommet bagud…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 9:09 am

Det var skisme hurtigt!

Besvar
Kim Sørensen december 17, 2012 - 9:21 am

De sidste par dage har godt nok været hårde ved min selvtillid, kunne intet finde i den med Gummi-Tarzan på trods af hints, intet finde igår (jeg havde dog kun adgang til en hund, og i dag er jeg lige så lost….

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 1:38 pm

Kim… Op med humøret, jeg er sikker på du nok skal finde dem du mangler – den idag vil jeg godt indrømme kan være lidt svær
.
Jeg skal nok komme med et hint, men det kommer først lidt senere på dagen!

Besvar
Waseem december 17, 2012 - 11:38 am

Damn det ser håbløst ud i dag.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 1:40 pm

He he Waseem jeg syntes altid du syntes det ser sort ud først på dagen, men du plejer at finde hvad du søger til sidst..
.
Jeg skal nok smide et hint op senere!

Besvar
Waseem december 17, 2012 - 1:52 pm

@Brian – Jeg vidste ikke at I kunne huske mig 🙂 Det er jo rigtigt, at det ser sort og håbløs ud om morgen, men jo mere vi nærmere aften og flere hint vi modtager jo nemmer bliver det at løse dagens gåde.

Jeg takker for, at du vil smide et par hints i løbet af dagen .-) Drenge I gør et godt stykke arbejde, blive ved med det.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 8:10 pm

Selvfølgelig kan vi da huske dig, og tak for roserne, det varmer og motiverer!

Besvar
Jacob Almtoft december 17, 2012 - 2:45 pm

På D800’eren måler jeg 93dB (20 cm fra) med normal lukker og 94dB! med “Q” slået til… og lyden er markant længere…. Så jeg bruger den aldrig. Prøv selv med en gratis decibelmålerapp til smartphone

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 8:11 pm

Så har jeg også tjekket min, og opdateret indlægget.. Det er ikke meget forskel, men jeg syntes faktisk det betyder noget når man står i det!
.
Tak for indput – det er fedt når i byder ind med jeres erfaringer!

Besvar
Waseem december 17, 2012 - 7:13 pm

@ Brian – Det er aften nu og vi mangler stadig et hint for dagens lod, så vi der er gået under jorden kan komme frit frem igen for vores bedre halvdel 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 8:12 pm

Ja ja ja.. skal jo lige have familien fodret af 😉 men nu er der lidt at arbejde med!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 8:05 pm

Jeg fornemmer at denne volder flere af jer lidt problemer, men jeg er også langet bedre bag et KAMERA end bag en computer… Any ways i får da lige et lille hint…
.

https://fotomalia.dk/blog/wp-content/uploads/2012/12/Skærmbillede-2012-12-17-kl.-20.00.56.png
.
Okay det var måske et stort hint, men jeg syntes fandme det er smart!

Besvar
Jesper Videbæk december 17, 2012 - 8:24 pm

Indrømmet – det var sgu smart.
Men ikke om jeg fatter hvordan Lars kunne finde det så hurtigt …

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 9:52 pm

Ja Det er lidt smart, og ret sjovt – man kan ikke lade være med at prøve med et af sine egne – kan man?
.
med hensyn til Lars, så tror jeg det er fordi det er ham der er inde i Google!

Besvar
Lars Holmgaard december 18, 2012 - 9:24 am

Det er korrekt – jeg er normalt rigtig gode venner med Google. Men, vores forhold går lidt op og ned må jeg indrømme. Nogle gange har Google brug for lidt tid for sig selv og spiller kostbar, mens vi andre gange rider mod solnedgangen sammen.

Mht. søgningen af billederne, så bruger jeg et plugin til Chrome, som gør at jeg kan højreklikke på et billede og søge direkte efter det. Det gør jeg jævnligt med fx. det 3D grafik jeg laver og har også hapset nogle stykker med hænderne i kagedåsen, som efterfølgende har fjernet mit billede med det samme.

Det fede er at Google søger efter farvesammensætningen og mønstrene i billedet, så uanset om billedet bliver beskåret anderledes, justeret i lys og skygge, omdøbt og lavet om til gif, så finder Google det. Det er et rigtig godt værktøj.

Besvar
Lars Holmgaard december 18, 2012 - 9:28 am

Hehe! Det var faktisk endda først bagefter jeg havde fundet linket at jeg opdagede der var et .oo… tip forneden under billedet. Billedet så rent ud (lige som Rolf), der var ikke noget i exif’en og når der stod at billedet var det eneste man skulle bruge så kunne jeg hurtigt lige lave en billedsøgning. Og vupti! 😉

Besvar
Jesper Videbæk december 19, 2012 - 5:03 pm

Du er sgu skarp!
Jeg forstår pludselig hvorfor du er kommet med på Max Emil Petersens advents konkurrence billede. Han må have siddet og lavet billedet bare med de 3 tosser og tænkt “Der mangler sgu noget brain power”

Besvar
Søren Skovsgaard december 17, 2012 - 10:31 pm

Ok, indrømmet, rigtigt smart – den havde jeg nok ikke fanget uden et hint…

Besvar
Jacob Almtoft december 17, 2012 - 8:52 pm

Det der irriterer mest er at man får et stort hint… Jeg er nemlig stadig på bar bund… hvad fan’ skal man med billedet gruble gruble

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 17, 2012 - 9:50 pm

Ha ha ha … Når du finder ud af det, så syntes du det er ret fedt – Tro mig, du vil lige prøve med et af dine egne!

Besvar
Dorthe december 17, 2012 - 9:25 pm

Så er koden fundet og jeg fortæller s.. ikke Kim en dyt.
Han er bare så langsom i optrækket. 🙂

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 17, 2012 - 9:32 pm

Hehehe 🙂 fantastisk.

Besvar
Kim Sørensen december 17, 2012 - 10:19 pm

Så fik jeg den også – det vidste jeg sgisme ikke at man kunne gøre 🙂

Besvar
Jacob Almtoft december 17, 2012 - 11:24 pm

Geeeeeeeee det tog tid at finde… Men super fedt man kan gøre det…

Besvar
Waseem december 18, 2012 - 12:54 am

Sikke et fed hint, men den driller og jeg kan ikke få en logo med kameraet frem – er stadig på bar bund.

Besvar
Waseem december 18, 2012 - 1:01 am

Puha nu kan man sove. Link fundet

Besvar
Søren Skovsgaard december 18, 2012 - 7:43 am

Interessant feature. Prøvede at uploade et af mine egne billeder, for at se om jeg kunne finde det.
.
Det resulterede så i 128 hits, hvoraf et af dem var til 500px.com, hvor jeg vidste jeg skulle kunne finde det. De andre var som nedenfor.
.
http://www.bhtdownloads.com/2012/08/14/page/9/
.
Kan se at firmaet har en danske distributør, så har da tænkt mig at sende dem en regning. Hvad bør jeg sætte af pris i dette tilfælde, og er der nogle der har erfaringer med dette, som vil dele dem. Jeg tænker er det bedst at sende regning i min virksomhedsnavn, så der er CVR nr. etc.?

Besvar
Anja Robanke december 18, 2012 - 11:58 am

Tak for et spændende indlæg omkring stilhed 😉 Jeg husker en fotograf jeg kendte i Århus, Martin Dam Kristensen tog billeder under film. Han lavede eller fik lavet sådan en kasse kameraet kunne være i, så der var 100% stilhed. Så han ville værd at kontakte, hvis der er nogen, der skal have total stilhed engang 😉
.
Jeg kendte godt til dette smarte noget – har brugt det nogle gange, men har aldrig tænkt over, at jeg kunne søge på mine egne billeder. Så jeg prøvede lige og søge på det billede, der har solgt mest på min Colourbox – og frem kom mit rotte-billede på TvSyds-hjemmeside 🙂
http://www.tvsyd.dk/artikel/153953:Vaersgo—her-er-et-stykke-gnaver–Velbekomme
Det er da sjovt at se 🙂
.
Elsker denne blog mere og mere 🙂

Besvar

Skriv et svar til Waseem Cancel Reply