På jagt efter den grønne anakonda

af Brian - fotomalia.dk

Det er tidlig morgen, solen er på vej op og canoen glider roligt igennem sumpen – spændingen stiger i takt med at vi nærmer os den næste store hule træstamme.

Er det mon her uhyret gemmer sig? Er det her den 7 meter lange og 250 kg tunge, muskuløse krop gemmer sig?

 

 

FORTIDSKÆMPE

Lige så længe jeg kan huske har anakondaen været noget ganske særligt for mig – verdens tungest slange… Der er kun få dyr, der lever i dag, som kan tage os tilbage til tiden, hvor dinosaurerne gik på jorden, men en 1/4 ton tung, kæmpeanakonda, den kan!

Desværre er de store anakondaer ikke helt almindelige, faktisk så er de ganske sjældne, og det er kun få der får æren af et møde med disse fortidskæmper – i hvertfald i naturen. Men sidst jeg var i Ecuador var muligheden der – jeg var i prima anakondaland, Cuyabeno National Park, et sted som er kendt for at gemme på helt store individer, +7meter!

2014_september_06_Ecuador

Er det smart at gå rundt i anakondavand til knæene? Tja, ikke hvis man bliver spist, men hvad gør man ikke for eventyret?

 

Min rejsemakker Asser og jeg var helt klar over udfordringerne i at lokalisere sådan en kæmpe. For trods dens størrelse, så er de ualmindeligt svære at finde, og det kræver, at man bruger masser af tid i sumpen. Derfor var missionen klar – brug så meget tid som overhovedet muligt på at sejle sumpen rundt og kig i samtlige hule træstammer, der er store nok til at gemme 7 meter kæmpeslange!

For at lægge så meget tid i opgaven som muligt stod vi op sammen med solen. Vi sørgede for at være på vandet når de første stråler ramte sumpen – herefter var det kun et spørgsmål om at bruge kanoen til at komme rundt, hvor vandet var for dybt til at gå, og benene til at gennemsøge de områder, der var for lavvandede til kanoen.

2014_september_05_Ecuador

Selv hvis morgenturen ikke gav nogen anakonda, så var stemningen alle anstrengelserne værd

 

Som sagt, så er det jo ikke sådan at Anakondaer er nemme at finde, nej faktisk tvært imod. Samtlige morgner i Cuyabeno blev brugt uden held!

 

PÅ VEJEN HJEM

Med 30 km/t nærmest fløj vi op af den smalle, snoede flod – vi var atter på vej hjem, væk fra anakondaens verden, og håbet om at finde en af nutidens dinosaurer forsvandt i takt med at vi nærmede os udkanten af Cuyabeno National Park – men pludselig stoppede vi – Luis, vores lokale stifinder, havde spottet noget!

Gemt i buskaset lå der en “lille” fin grøn slange – kunne det passe, havde vi trods udfordringerne fundet det vi ledte efter?

Det var ganske vist en fin anakonda – den var godt nok cirka 5 meter mindre end vi havde håbet på, men det VAR en grøn anakonda.

2014_september_07_Ecuador-2

Godt gemt imellem grene og blade lå denne fine slange og solede sig, læg godt mærke til alle de insekter der sidder og sutter salte fra mudderet på slangens krop.

 

Tja, det var hverken den størrelse slange, eller de omstændigheder jeg havde håbet på, og det blev heller ikke lige det billede jeg havde håbet på, men oplevelsen er stadig en jeg vil gemme, og en jeg vil nyde at tænke tilbage på i mange år!

 

FOTOGRAFISK

Hvordan forbereder man sig fotografisk på at skulle vade rundt i mellem elektriske ål, kaimaner, kæmpe anakondaer og i sump til knæene?

Tja, der er vel ikke så meget at forberede andet end at have en plan for sit grej, man kan sjældent forudsige, hvad der sker, men det er ikke optimalt at have alt sit grej på sig, når man plasker rundt i mudder til knæhaserne!

2014_september_07_Ecuador-3

Selvfølgelig er man nødt til at lave en selfie når man står i en anakondasump – hvis man ikke skulle gøre det her, så ved jeg ikke hvor man skulle gøre det – note til mig selv: Husk selfiepind!

 

Når jeg hoppede i vandet havde jeg som regel “kun” min 14-24mm på kameraet, resten af grejet lå i fototaske i kanoen, godt pakket ind i det der tilhørende regnslag – for udover sumpen under os, så kom vandet også fra oven det meste af tiden.

Jeg valgte at have min 14-24mm på kameraet, da jeg gerne ville fange situationen når/hvis vi fandt hvad vi søgte – dertil var det min plan at starte bredt, også arbejde mig “ind” på motivet, hvis muligheden bød sig.

I fototasken ombord på kanoen lå min 70-200´eren klar, så den var nem at montere, når jeg hoppede tilbage ombord.

Desværre blev det kun til at dokumentere udfordringerne i at lede, vi fandt jo ikke helt hvad vi søgte, og da vi fandt den lille, var det kun muligt at skyde et par dokumentationsskud fra kanoen.

Trods det at vi ikke fandt det monster vi søgte, så var det en fantastisk oplevelse, og jeg ser frem til at jeg en dag skal tilbage og fortsætte eftersøgnigen.

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Jon Detlefsen december 10, 2014 - 9:41 pm

Spændende fortælling, makker! Og dejligt billede af den lille anakonda, selvom det ikke helt var kæmpemonstret, I håbede at finde. Jeg tror nu, jeg ville være helt godt tilfreds med den lille, ikke menneskeslugende, udgave… 🙂

Besvar
Jacob Almtoft december 11, 2014 - 10:03 am

Tror sku jeg ville få paranoia big time, hvis jeg skulle soppe med de bæster. Men rent fotomæssigt kunne det være megafedt!

Besvar
Hanne Nörskau Jensen december 16, 2014 - 8:43 am

Men den er jo slet ikke grøn. Jeg ville også tage udfordringen op, hvis jeg fik den mulighed.

Jeg har været på tur med en 10. klasse i Paris, hvor vi var oppe i Notre Dame og kigge lidt. Jeg har aldrig rem på mit kamera og jeg stikker det gladeligt ud i mellem altmuligt for at få det godt billede. Det gjorde jeg også deroppe på toppen af Paris, og de unge mennesker var ved at dø af skræk og spurgte hvor jeg jeg dog turde det. Så fik vi lige en lille snak om at give kaste sig frygtløs ud i motiver når man fotograferer. Og at tage chancer.

Det er sjovt hvordan sådan en lille oplevelse, kan starte så god en samtale.

VH Hanne

Besvar

Skriv et svar til Jacob Almtoft Cancel Reply