Og vinderen er!!! (“Min lidenskab”)

af Brian - fotomalia.dk

Så er det tid til at se på hvem der er den første vinder i vores nye fotokonkurrence!!

Og vinderen er

Vi har modtaget rigtig mange fede billeder, både på mail og billeder som er blevet uploaded her på sitet. Derfor har det ikke været nogen let sag at vælge en vinder – men vinderen i den første konkurrence er: Mikkel Christensen!!! Et stort tillykke til ham.

Kritik

Nu er hele idéen med denne konkurrence jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billede som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være hvad vi ikke synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordre selvfølgelig jer læsere til at byde ind med hvad I mener i en kommentar.

Nå til lidt billedekritik.

Søren Skovgaard – Gastronomi, Poker og fotografering

Det første billede er et lidt specielt billede, hvor Søren faktisk viser hele tre af hans lidenskaber – det er ikke nemt i et billede…

Jeg syntes det er en rigtig spændende idé Søren har her, og jeg syntes det er super fedt tænkt at bruge en spejling af kortene i selve flasken.

Rent fototeknisk er der heller ikke meget at sætte en finger på da det er vel eksponeret, og valget af blænde og lukker ser fornuftigt ud.

Jeg syntes dog ikke at dette billede helt fortæller den historie som Søren gerne vil, jeg er meget i tvivl om beskueren “ser” alle tre lidenskaber i dette billede, hvilke er årsagen til at jeg ikke syntes at dette billede var vinder billedet.

Jesper Mikkelsen – Skydiving

Det andet billede er Jespers billede, og det er et der giver de fleste et sug i maven.

Jesper har virkeligt givet den fuld gas for at lave et billede til ugens udfordring, og jeg må virkelig sige, at det er et billede der giver noget street respekt her i FotoMalia lejeren. Faktisk lå valget længe mellem dette billede og vinder billedet, da dette billede har rigtig mange fine ting.

Vingen som rigtig flot er holdt inde i billedet, giver sammen med den strå horisont en masse liv til billedet, og der er i det hele taget rigtig meget power i dette billede. Men man skal passe på at man ikke bliver forblændet af den fede situation og glemmer at kigge med et kritisk øje på om billedet fungere 100%. Og der er faktisk to ting der forstyrre mit øje i dette billede.

Den første ting er, at Jesper meget uheldigt er kommet til at skære mandens ben af i bunden af billedet, dette er for mig rigtig forstyrrende, da han (og hans ben) er en central del af historien. Den anden ting er at de to personer der springer sammen (tror jeg) de flyder for meget sammen og man har svært ved at skelne dem fra hinanden. En lidt anden vinkel kunne måske have været at foretrække.

Fototeknisk igen helt enig..

Mikkel Christensen – Backgammon

Også til vinder billedet…

Mikkels lidenskab er Backgammon, og det er lige præsis hvad dette billede handler om, ikke mere, og ikke mindre.. Dette billede fortæller i mine øjne meget klart den hygge, spænding og “ånd” der er ved at spille spillet.

Jeg syntes det er super fedt at man ikke kan se ansigtet på nogen af spillerene, da dette gør dem uden anden betydning end at det er “nogen” der spiller – havde man kunne se deres ansigt, ville man tænke på om det var nogen man kendte,  om de så godt ud, havde den ene en stor næse eller alle mulige andre ting der kunne forstyrre budskabet: Backgammon!

Virkelig et rigtig fedt billede.

Fototeknisk hænger billedet også rigtig godt sammen, der er bevægelse i både hånd og terning, dette tilføre billedet energi og øger for mig spændingen i billedet..

Det eneste minus jeg kan finde (hvis jeg skal…. nogle meget små fluer) så er de tre hvide ringbind på reolen noget forstyrrende, da de trækker fokus væk fra spillet og de kunne med fordel været fjernet inden man tog billedet.

Flot arbejde og endnu en gang tillykke.

Og til Præmierne

Der er selvfølgelig en hel række med præmier til Mikkel – eller en præmie og lidt ære..

Først og fremmest vinder han et gave kort til Fotoimport.dk på hele kr. 250,-…

Dernæst vinder han æren af at være den første nogensinde der kommer i fotomalias “Hall of Fame” galleri...

Sidst men bestemt ikke mindst vinder han også et Diplom!!!! (vi ved det godt det er helt vildt)

Her et første udkast af det MEGET eftertragtede FotoMalia Diplom – Det er et stykke papir der åbner døre – det er helt sikkert. Det endelige Diplom er selvfølgelig hemmeligt, og låst væk i en hemmelig bankbox i Schweiz. Men der er et Diplom på vej til Mikkel

More to come

På fredag åbner vi op for en ny konkurrence med en ny udfordring, så få pudset grejet og kridtet skoene så i er klar også  hold øje med FotoMalia.dk

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Søren Skovsgaard oktober 18, 2010 - 5:59 pm

Hej Brian

Jeg er helt enig i vinder billedet, som også var min favorit da jeg uploadede og så de andres billeder. En af de ting jeg også syntes er rigtig fedt ved billedet er at man kan se at terningerne i bevægelse og det samme med hånden, som begge bevidner at vi er midt i et spil og som giver billedet dynamik.

Omkring mit eget billede takker jeg for kritikken, som jeg er enig i. Og omkring den 3. lidenskab – fotografering, så er jeg sikker på at man ikke fanger, at bogstaverne i reflektionen er midten af ordet “Magnum”, som var lige den måde jeg fandt på den dage at gengive fotografering som en interesse – skulle nok have fundet en bog med ordet Photo i stedet 🙂

En anden ting der irriterede mig, var jeg ikke fandt en måde at undgå de rød lys fra blitzen på i nederste højre hjørne.

Besvar
Brian oktober 18, 2010 - 10:29 pm

Hej Søren…

Jeg skal være helt ærlig, jeg havde hverken set “magnum” eller dine røde prikker..

Som sagt, fin idé

Håber at alle ser kritikken som konstruktiv?

Besvar
Jesper Mikkelsen oktober 20, 2010 - 4:05 pm

Jeg er imponeret over at mit billede kom så langt, da det bare var endnu et spring hvor jeg skulle filme/skyde billeder af en tandempassager.

Jeg vil da helt sikkert prøve med en anden vinkel på dette setup.

Glæder mig allerede til næste emne.

Blue Skies
Jesper Mikkelsen

Besvar

Skriv et svar til Jesper Mikkelsen Cancel Reply