Ny mus

af Mads - fotomalia.dk

Aaahh mere nyt grej. Jeg har desværre måtte sige farvel til min elskede Logitech MX1000, som har været en god og trofast mus i en del år efterhånden, den kunne desværre ikke lade op længere, så den mistede kontakten til sin dock, ca. hver 5. minut – ret belastende!

Så jeg har været ude og finde mig en ny makker. Valget faldt på Logitech Preformance Mouse MX.

Kriterier
Jeg gik efter en mus, som ligger godt i hånden, ikke skal have skiftet batteri og sidst men ikke mindst, den skulle kunne virke, så mit bord fungerer som underlag – det kunne MX1000 nemlig ikke. Overfladen på mit arbejdsbord, har en “glas-hinde” og af en eller anden grund registrerede min gamle mus intet på dette underlag. Så da jeg så på pakken at der stod “…even on glass”, jeg så var den jo næsten købt.

Unboxing
I selve pakken er der selve musen, driver-cd (som jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til) en lækker lille “rejse-taske” til de to medfølgende usb-forlængere/oplader-ledninger, og en lille modtager. Det hele er præsenteret pænt og nydeligt.

I brug

Jeg var lidt spændt på om musen nu også ville virke på bordet, eller om jeg igen ville være fortrængt til den snævre plads, som musemåtten tillader…

…og minsandten om det ikke virker!

Det er virkelig fedt at have så meget bevægelsesfrihed, og ja den er virkelig lækker.

Musen ligger pissegodt i hånden og har en masse knapper (som jeg ikke gider fortælle om… frem og tilbage, skift mellem åbne vinduer og scroll osv. osv).

Jeg ved ikke om hemmeligheden bag, at den kan registere bevægelsen på bordet, er det lille “dark field”. Jeg tror måske det har lidt at sige, siden de gjort plads til at skrive det to steder på musen; både bagpå musen og under, ved selve laseren. Jeg vil tro at “The Dark Field” på en eller anden måde, gør det muligt at isolere lyset i det lille rum, som laseren er gemt oppe i…hvad ved jeg – det virker og jeg er glad!

Opladning
Når musen er ved at være tør for strøm, sætter man bare det lille kabel til i snuden af musen og så lader den. Det er ret smart, for så kan man bruge den som en mus med ledning, imens den lader. Jeg ville ellers gerne have haft en docking-station, ligesom til den gamle – men nu kan jeg egentlig godt se, at det er smart at man kan benytte musen imens den lader.

Konklusion
Logitech Preformance Mouse MX får mine varmste anbefalinger med herfra! Den lever i hvert faldt op til min forventninger!

Relateret indlæg

15 Kommentarer

Brian marts 23, 2011 - 11:56 am

Hej mads… Tilykke med dyret, den skal du helt sikkert nok blive glad for, jeg havde modellen før den du har købt, og det var virkelig en fed mus. – lige indtil den heller ikke ville lade mere.

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk marts 23, 2011 - 1:32 pm

Super god test / unboxing / anmeldelse / øøøhh.. ja… Super fedt!

Jeg har længe ledt efter en mus til min bærbare der kan køre på alle flader og det kan den her åbenbart. Men de fleste mus jeg har kigget på, har haft en modtager til USB porten på størrelse med Vatikanet, så det var jo ikke særlig bærbart, men den her har bare sådan en lille bitte USB fætter?

Den er rigtig lækker, jeg har også set Brians gamle.

SÅDAN! Nu er den bestilt på Dustin home til 499. Hvad gav du?

Besvar
Mads marts 23, 2011 - 8:44 pm

God dammit!! 699,- i Hell Giganten. Tillykke med købet, du bliver ikke skuffet!

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk marts 24, 2011 - 4:14 pm

Ha ha ha 🙂 Ja El Mutanten er ikke altid det bedste sted 😉

Det er for sjovt at du har givet så meget for din, det kan jeg grine højt og længe af 🙂

Besvar
Theis Poulsen marts 23, 2011 - 4:52 pm

Tsk tsk …..

Eneste rigtige værktøj til fotografer og grafikere….
http://www.wacom.eu/index2.asp?pid=245&lang=en

//Theis

Besvar
Jesper Videbæk marts 23, 2011 - 4:56 pm

Præcis.
Det er nok omkring 4 år siden jeg sidst rørte en mus.

Besvar
Kim marts 23, 2011 - 6:19 pm

Hej, Jeg har sådan en sag på jobbet – jeg er også glad for den, men kan i uddybe hvad tablet gør bedre – bare så en uvidende som jeg, kan forstå hvorfor jeg skal skifte.
…og Jesper, hvad bruger du, hvis ikke en mus?

På forhånd tak 🙂

Besvar
Jesper Videbæk marts 23, 2011 - 6:34 pm

Jeg bruger netop sådan en wacom plade.
For nogle år siden kunne jeg ikke løfte en liter mælk uden det gav smerter i armen. Jeg har altid haft en Wacom, men brugte den kun lejlighedsvis dengang. Jeg smed musen ud og har siden kun brugt Wacompladen og efter et halvt år, var smerterne væk.

Besvar
Mads marts 23, 2011 - 8:05 pm

Hej Kim. Fordelen ved en tablet er at den er trykfølsom, dvs. at den giver dig langt bedre muligheder, når du arbejder i Photoshop og andre programmer som understøtter trykfølsomhed. Der er rigtig mange fordele og jeg kan kun anbefale at prøve at starte ud med en Wacom Bamboo tablet, som er en rigtig fin begynder-tablet. Når du først har vænnet dig til at bruge pen, så vil du tænke på, hvordan søren du engang kunne nøjes med en mus.

Besvar
Mads marts 23, 2011 - 8:01 pm

Helt enig – jeg har Wacom Intous 4 Wireless og det er helt klart mit fortrukne redskab…når jeg arbejder i Photoshop og Illustrator. Men til generel navigering i styresystemet og Indesign er jeg helt klart mus-bruger, så derfor er det vigtigt for mig at begge arbejdsredskaber er i top.

Besvar
Brian marts 23, 2011 - 8:33 pm

Nej nej nej…. hvis man bruger tablets så er det fordi man bruger aaaaaalt for meget tid på at retouchere sine billeder.. Pegepladen på en bærbar er det eneste der virker!!!!

Besvar
kim marts 24, 2011 - 8:35 am

Tusind tak for de uddybende kommentarer.
Jeg vil se p

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk marts 24, 2011 - 4:24 pm

Den her er også uhyggelig cool!

http://www.dustinhome.dk/pd_5010140912.aspx

Jeg tror jeg bliver nød til at have sådan en også! 😉

Besvar
kim marts 26, 2011 - 11:20 pm

Hej, og tak for tippet om at starte ud med en wacom bamboo tablet. Jeg har lige købt en i bilka for kr.250,- og den virker perfekt for mig. Hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?
Så fedt!

Besvar
Mads marts 26, 2011 - 11:27 pm

Fedt Kim!
/
Tillykke med din tablet. Jeg er glad for at du allerede er glad for at være kommet i gang!
/
Mads

Besvar

Skriv et svar til kim Cancel Reply