Nikon, Var det det?

af Brian - fotomalia.dk

Er jeg den eneste der er en lille smule skuffet over at se gårds dagens nyheder?

Nikon

I går var en rigtig spændende dag, ikke kun fordi at jeg havde fødselsdag, men også fordi der var et spændende globalt pressemøde fra Nikon. Jeg tror der var en del der havde forventet noget lidt andet end et par coolpix, ikke at det er nogle dårlige nyheder de kommer med, jeg syntes da både Coolpix AW100 og Coolpix P7100 ser da ganske fine ud, meeen jeg havde nok håbet på noget nyt og spændende på FX fronten.

Jeg syntes egentlig jeg er ret godt tilfreds med mit D700, og de mangler det har fotomæsigt opfylder en D3/D3s helt fint (ikke at jeg lige pt. har økonomien til at opgradere), så det jeg er spændt på at se i en ny FX-model er hvordan Nikon har angrebet video mulighederne, og om de har gjort denne del lidt mere strømlignet.

Coolpix P7100
Det bliver spændende at se hvordan billedekvaliteten er, for det ser ud til at være et godt alternativ til Canons G12, og det virker som et kamera som entusiasten måske ville bruge som lomme kamera – dejligt at se at de har tænkt over brugervenligheden.


Det ser spændende ud, håber billedekvaliteten kan leve op til forventningerne

Coolpix AW100
Tja det det er jo ikke noget vi ikke har set før, men det er en meget populær gruppe af kamera, og sikkert et fornuftigt valg at nikon har valgt at satse på denne gruppe af kameraer. Jeg ville ønske at Nikon havde lavet det mere bruger venligt end det ser ud til at være, for det ville være cool hvis man havde de samme muligheder som på P7100..

En fin lille sag, som bestemt kunne være sjov at have med når FotoMalia skal på tur

Sony

Nu er jeg på ingen måder Sony mand, men man kan ikke rigtig ignorere, denne lille irriterende mastodont, for de pusler altså rundt med nogle ret spændende ideer, og jeg tror faktisk at både Nikon og Canon kunne få lidt ud af at kigge lidt på Sony og deres ideudvalg, for de har nogle rigtige spændende ideer, som på papiret ser meget lovende ud – om de så holder hvad de skriver, det kan man godt tvivle på når man, derhjemme sidder med en fjernbetjening i hånden som kræver at man er uddannet snigskytte for at man kan skifte kanal på sit “nye” 40″.

Af en eller anden grund er Sony begyndt at sende FotoMalia pressemeddeleser omkring lancering af nye produkter, faktisk var vi inviteret til pressemøde ved Sony igår, og den udvikling kan vi da rigtig godt lide. Gad vide hvornår Niko/Canon ringer og invitere os!


a77, tiltrods for sin store 24mpix sensor præstere 12fps, dette er en af de store fordele ved Sonys “Translucent mirror” technologi, det ser sku smart ud..


24mpix i et lille NEX – Hmm det blir spændende at se om det er en god strategi i forhold til billedekvalitet!

Jeg syntes faktisk at både deres NEX kameraer og deres gennemsigtige spejlteknologi ser rigtig lovede ud, og jeg tror at denne “nye” konkurent, kan sætte ekstra fut i både Canon og Nikon, for det vil i sidste ende komme os fotografer tilgode.

Whats next

Det er altid meget svært at spå om, men hvis jeg skal komme med et forsigtigt bud/ønske på hvad Nikon kommer med i den næste presse runde (som eftersigende skulle være i primo september), så tror jeg det kommer med en spejl løs løsning, ala Sony’s NEX og en ny topmodel i FX serien (D4).

Jeg tror at D4 vil være med en 16mpix sensor, nyt og “revolusionerende” autofokus system (altså et nyt et hvor AF-punkterne sidder lidt anderledes end vi kender nu) og ellers ligne D3s’eren rigtig meget på billede siden. Jeg tror det vil være på video siden at Nikon har lagt det meste af deres fokus,nfordi det er her de halter lidt efter Canon, og det tror jeg er lidt et problem for dem.

Det er muligt at der i forbindelse med en D4 også kommer en D400, men den tør jeg ikke spå omkring. Der vil dog kort tid efter at D4’eren er kommet på gaden komme en D800, som minder meget om D4 og som skal tage kampen op med Canon’s populære 5DmII

Hvad tror/håber du at producenterne går og sysler med, og hvad ville du ønske der var i dit næste kamera?

Relateret indlæg

1 Kommentar

Henrik Vind august 25, 2011 - 11:00 am

Jeg havde håbet på et D400 med bedre høj ISO performance.
Men det kommer vel før eller siden.

Besvar

Smid en kommentar til os