Nikon-instruktør

af Brian - fotomalia.dk

En god ven sagde en gang til mig: “Hvis Nikon ringer, så siger du bare ja, uanset hvad de beder om”.

Som sagt så gjort!

 

 

NIKON SCHOOL

For snart noget tid siden tog Nikon kontakt til mig for at høre, om jeg kunne tænke mig at være underviser på deres Nikon School – det spørgsmål var ikke noget der krævede de store overvejelser, så jeg takkede pænt ja!

Nikon School Logo

 

Nikon har efterhånden kørt kurser i en hel del år, og der har altid været stor efterspørgsel på at deltage, og det forstår man jo godt, for imellem instruktørerne er navne som Morten Rygaard, Mark Trustrup og Vagn Ebbe – alle fotografer, der i den grad har sat deres aftryk på branchen.

Om jeg kan leve op til ovenstående navne, det ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg vil gøre mit absolut bedste for, at alle de kommende deltagere, der skal på kursus med mig, får en fantastisk oplevelse og kommer hjem med en bedre forståelse for, hvordan deres grej virker!

Jeg starter ud med at skulle undervise på Nikon School Intro DSLR, men det er planen, at jeg på sigt også skal undervise andre kurser, hvilket jeg også glæder mig til.

 

NIKON HQ

For at få en ordentlig introduktion til ’Nikon School’-konceptet og for at lære Nikon-huset lidt bedre at kende, har jeg været en tur på Nikons hovedkontor i København. Jeg ved det er nørdet, men jeg syntes faktisk det var lidt cool, og hvor var det fedt at se, at det er det gode billede, der gennemsyrer kontorlandskabet!

 

2014_december_09_

Det er lækre billeder der smykker væggene på Nikons hovedkontor.

 

Til at introducere mig i den nye verden, var Peter Ericsson fra Sverige taget hele den lange vej over sundet, for at gennemgå koncepter og tanker i forhold til, hvad det er, deltagerne skal have med fra et ’Nikon School Intro DSLR’-kursus.

Peter Ericsson har været med til at starte Nikon School i norden, og jeg skal love for, at han er en mand, der ved, hvad han snakker om – sikken en fornøjelse at bruge en dag i så kompetent selskab.

Nu glæder jeg mig bare til, at det går løs, og ser frem til at møde en masse glade og lærings-hungrende kursister.

 

FØRSTE KURSUS

I sidste uge kom så dagen, hvor jeg skulle afholde mit første kursus som officiel Nikoninstruktør – jeg skal blankt erkende, at jeg var en lille smule spændt, men heldigvis var det et fantastisk hold, og jeg syntes det var super fedt!

Tænkt at kunne bruge en hel aften på at snakke om grej, uden folk syntes man er tosset 😉

2014_december_11_Første kursus var på Aalborg hovedbiblotek – lækkert sted og gode faciliteter!

Introkurset er et kamerakursus, der skal få deltagerne til at føle sig mere hjemme i deres kamera – altså et kursus, hvor man gerne skulle få styr på funktioner og på, hvad de forskellige knapper gør. Der er også en lille smule fototeknik, men mest omkring, hvordan man arbejder med kameraet.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted, og så ser jeg frem til det nye samarbejde med Nikon.

Tak fordi du kiggede med.

Relateret indlæg

10 Kommentarer

Lars Holst Hansen december 17, 2014 - 4:19 pm

Super fedt, Brian! Glad på dine og Nikons vegne…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 9:38 pm

Mange tak Lars… Jeg håbede nyheden levede op til dine forventninger 😉

Besvar
Søren Skovsgaard december 17, 2014 - 4:23 pm

Fedt. Stort tillykke…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 9:39 pm

Takker Søren..!

Besvar
Brian Bannerskjold december 17, 2014 - 6:00 pm

Suuuper ,stort tillykke med det 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 9:39 pm

Mange tak Hr. Bannerskjold

Besvar
Jon Detlefsen december 17, 2014 - 6:43 pm

Orv mand, ham kender jeg! Nu gælder det om at få en autograf, inden den kommer i alt for høj kurs. Super cool og stort tillykke!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 9:40 pm

Takker Jon, og jeg vil til en hver tid lave krusseduller på dine babser 😉

Besvar
Carsten Egevang december 18, 2014 - 10:34 am

Fedt Brian
Kæmpe tillykke herfra!!!
En god ven sagde en gang til mig: “Nu går du vel ikke hen og bliver noget så fesent som Canon Ambassadør” – gudskelov har det ikke været aktuelt … 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 9:41 pm

Ha ha Carsten, ja jeg kan godt se at det sætter dig i lidt af et dillema!

Mange tak for lykønskningen!

Besvar

Skriv et svar til Carsten Egevang Cancel Reply