Nikon D600 vs. D800 (Motorcross)

af Brian - fotomalia.dk


I går fik vi spørgsmålet, om man skal vælge et Nikon D600 eller et Nikon D800 til at fotografere Motorcross. Vi fik spørgsmålet på vores Facebook-side og egentlig var mit svar bare ment til at skulle op der, men så tænkte jeg at alle jer der kun kigger med her ikke skulle snydes.

Derfor er mit svar blevet til et lille og meget hurtigt skrevet indlæg – jeg håber i vil kigge med og kom meget gerne med jeres erfaringer hvis i har arbejdet med et af de to kameraer.

SPØRGSMÅL

Spørgsmålet blev som sagt stillet på vores facebook-side, af en af bloggens faste læsere Kewin. Det er altid dejligt med lidt grej spørgsmål, og på vi sætter vi stor pris på at du som læser deltager aktivt!

 

Har i haft de to nye Nikon D600 og D800 til test hos jer og har i måske et link til jeres anmeldelse.

Jeg går og leger med idéen om at investere i en af de to modeller, og må sige at jeg heller lidt til D600 da det er noget billigere og jeg ikke helt kan argumentere for mig selv at smide det sidste (kun for at få et rigtig prof hus ?) 

Skal bruges 80% til motocross og resten studio agtig ting

 

Det er selvfølgelig et ret stort spørgsmål, men jeg har prøvet at skrible lidt tanker ned, og håber de kan bruges til noget.

 

FART & AUTOFOKUS

Jeg har faktisk arbejdet med både D600 og D800, men ikke testet nogle af dem specielt grundigt i forhold til autofokus – derfor bliver er mine overvejelser primært teoretisk baseret i dette indlæg.

Som sagt har jeg faktisk testet både D600 og D800, men har bare ikke fået skrevet en test på D800. Vores D600 test havde lidt et andet fokus, men den kan du læse her .

_DSC6714(600)

Et billede fra da jeg testede Nikon D600

Først og fremmest, så syntes jeg faktisk at hverken D600 eller D800 passer super til godt motorcross – de har begge en lidt lav framerate, og en buffer der fylder lidt hurtigt op. Der til skal det selvfølgelig siges at begge kameraer uden tvivl vil kunne løse opgaven.

Som jeg skrev om i dette indlæg, så er der rigtig stor forskel på hvordan kameraets autofokus yder, og hvor let det er at bruge når tingene går hurtigt. Alt det jeg skriver om i det indlæg er selvfølgelig ret relevant i valget mellem D600 og D800.

NIKON D800

Hvis vi først kigger på Nikon D800, så har den det mest avancerede AF-system af de to kameraer, og dette vil helt sikkert være en fordel, specielt kombineret med en markant mindre shutter-lag (0.04sek)  – disse to egenskaber alene vil med garanti (næsten) give en langt bedere ydelse på kameraets evne til at følge motiver i bevægelse.

1725667234

 

Nikon D800 er et meget potent kamera, med en helt unik opløsning, spækket med features, og pakket ind i et professionelt hus.

 

D800’eren har et minus ved at have den laveste framerate, dette gør det lidt mere krævende at fange det helt rigtige billede, men faktisk kan den lave frame rate være en fordel for AF-systemet, da dette giver AF-modullet mere tid til at vurdere, og finde det rigtige fokus.

De meget store filer fra den potente 36MP sensor er meget krævende for bufferen i D800’eren, og til trods for at det faktisk er den samme buffer som sidder i D4’eren, så rummer den faktisk kun 16 af disse tunge filer før den mangler plads. Det betyder med andre ord at bufferen er fyldt op på små 4 sekunder og så tager det faktisk omkring 20 sekunder før bufferen igen er tom – det tror jeg bliver lidt “træls” (for at bruge et godt dansk udtryk) når du arbejder med action.

 

NIKON D600

Dette er uden tvivl også et potent kamera, og det vil uden tvivl også kunne lave fantastiske billeder i selv meget krævende situationer, men den har i forhold til D800’eren ikke et lige så stærkt AF-system. Selve AF-modulet er mere simpelt, den har kun 39 AF-punkter og så har den en markant længere shutterlag (0.4Sek).

Alt dette kombineret vil uden tvivl give en lidt ringere ydelse på at følge motiver i bevægelse og formentlig minske antallet at skarpe billeder når motivet bevæger sig hurtigt.

D600

Nikon D600 er Nikons flagskips model i deres consumer klasse, og selv om den, med sin FX-sensor sætter foden inden for hos de store drenge, så er det ikke alle features der lever helt op til pro-klassen

 

Med en framrate på 5.5fps, så har D600 faktisk en lille hastigheds fordel over D800’eren, men hvad betyder 1.5 billede mere i sekundet, hvis billederne ikke er skarpe.

Bufferen i D600’erne kan sluge ca. 15 af de 24MP store billeder før bufferen bliver fyldt, dette giver lige lidt under 3 sekunder med knappen i bund, og når bufferen er helt fyldt tager det kameraet cirka 17 sekunder at tømme bufferen igen.

 

HVAD SKAL DU VÆLGE?

Tja det er jo et godt spørgsmål, og det er jo helt sikkert et spørgsmål om behov. Men jeg syntes faktisk man får rigtig meget ekstra for de små kr 5000,- som  D800’eren er dyre end D600’eren.

NIKON-D600-VS-NIKON-D800

Tænk på at du får et professionelt hus, et langt mere avanceret AF-modul, langt hurtigere Shutter-lag (faktisk en af markedets bedste) og nogle langt større filer – er det ikke kr. 5000,- værd?

I mine øjne er det helt sikkert det værd, og jeg ville uden tøven vælge D800’eren over D600’eren, men hvis du ikke har behov for de store filer, og du er tilfreds med den AF-ydelse der er i din D7000 (eller hvad du nu her), så brug da de kr. 5000,- på to nye SB9100 eller et nyt objektiv – de vil helt sikkert gøre meget mere for dine billeder end de sidste 8MP!

 

EN ANDEN VEJ?

Men hvorfor står valget kun mellem D600 og en D800? – hvad med at kigge på et brugt D3 eller D3s? Hvis du primært skyder Motocross – altså noget med fart og bevægelse, så tror jeg at det var den vej jeg ville kigge med et budget på størrelse med en D600/D800.

D3S

Nikon D3s er et af de bedste kamera’er Nikon nogensinde har lavet. Det revolutionerede måden vi arbejder med ISO og den kan stadig være med i toppen af poppen

 

Jeg håber dette kan hjælpe dig med dit valg, og husk – dette er kun mine umiddelbare tanker, og husk – KØB det kamera du gerne vil have, lad være med at køb for billigt, så du ender med at “fortryde” hver gang du bruger det nye grej, og så er det altså dumt at spare!

Så er det din tur, kom meget gerne med dine tanker og erfaringer hvis du har arbejdet med et af de to kameraer!

 

 

Relateret indlæg

25 Kommentarer

Søren Skovsgaard februar 7, 2013 - 10:53 am

Hej Brian
.
Det kan godt være at det er et hurtig skrevet indlæg, men jeg synes det er rigtig fedt og godt skrevet, og er med til at fremhæve nogle af de vigtige tanke man skal have når man vælger kamera, og specielt overvejelsen om hvad man vil skyde.
.
Tankevækkende

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 7, 2013 - 3:46 pm

Takker!

Besvar
Kewin Kristensen februar 7, 2013 - 12:50 pm

Hej Brian det må jeg sige det er et flot stykke arbejde til mit spørsmålet.

Har prøvet at kommentere mens jeg var på arbejde men ser ikk ud til mine kommentar er gået igennem så undskyl hvis de er for så er det her en gentagelse.

Det giver rigtig Go mening når du forklare tingene, for er selv dårlig til engelsk så har ikk fået meget ud at de videoer på youtube jeg har set. Så en dansk andmeldelse i så lækkert et beskrevet sprog det er sku tommel op her fra, og en kanon hjælp til at tænke videre på hvad jeg nu skal ofre på det .

Beslutningen er selfølgelig stadig svær

D600 lidt flere fp måske en fordel dog bruger jeg mest enkelt skud x 2 over et hob da jeg helst ikk gider have det halve som fejl skud.

Prisen passer mig lidt bedre på d600 inklusiv batterigreb som jeg vil have med det samme.

D800 er den rigtige prof serie det er jo bare lir og lækkert hvøm vil ikk gerne ha det jo. Men den har lige det bedre AF som måske vil komme til sin ret når jeg bruger det men må sige min D7000 klare det helt fint har mest bare lyst til at komme fx istedet. Og få den lækre lyse søger og hvad man ellers høre af gode ting og så kan jeg fornemme på dig at lukke mekanismen er noget bedre og støre chance for skarpe og lækre billeder under svære forhold

Det her ender dyrt 😉 😉 ……

Mega mange tak for din tid til at besvare og syntes det en lækker andmeldelse der kom ud af det som du kalder en hurtig haha hvordan ser en stor andmelse ud og nej du skal ikk lave en for min skyld Hehe med at være hurtig inden du finder på at bruge tid på det 😉

Følger lige med og ser hvad andre syntes er tilpas valgt for 7000 klare nu det meste

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 7, 2013 - 3:50 pm

Tak for kommentaren.. Dejligt at du kunne bruge det – jeg blev bare lige ramt af en nørdebold da jeg begynde at svare på dit spørgsmål.
.
Jeg er helt sikker på du bliver glad for den D600 hvis det er den vej du går!
.
Og tak for roserne 😉

Besvar
Kewin Kristensen februar 7, 2013 - 4:55 pm

Nu må vi se hvad det bliver vil lige kikke lidt på hvor svært det bliver at skafe de sidste 4-5kg. For tror måske jeg vil sigte lidt efter 800 selvom jeg er helt sikker på 600 kan opfylde mine opgaver med et stykke ok glas for det har jo os meget at sige lader jeg mig høre .

Og igen tak for din nørderi.. Fed side i har her nu det kun lige en uges tid siden jeg opdagede den på youtube

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 8, 2013 - 8:43 am

Vi syntes bare det er fedt at nogen vil lege med 😉

Besvar
Jakob Kjøller februar 16, 2013 - 9:21 am

Ang. dit valg mellem D800 og D600.

Jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at det ikke bare er et valg mellem 5k mere eller mindre.

Det er begge to hjernedøde kamera, og jeg tror at rigtig mange laver er stor fejl i at vælge D800. Jeg har selv et D800, ja det er lækkert(men ikke uden fejl). Men det er D600 altså også.

Det du skal spørge dig selv om, er har jeg brug for 36 mpix, og kan jeg klare mig med 39 fokus punkter? 9/10, om ikke flere, vil sige ja, hvis de havde begge kamera i et par uger.

D800 er kameraet for folk der har 100% styr på stumperne, gerne vil fokusere manuelt, og helst i studio. D600 er langt mere som et D700.

De kæmpe billede filer, de tager simpelthen livet af en, hvis man er typen der skyder på må og få, du hygge skyder jo heller ikke med et hasselblad vel? Og det er det kamera du skal sammenligne D800 med.

Selv om at D600 er et “consumer” kamera, har det mange Pro kvaliteter, og kan uden tvivl anbefales fra min side af.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 2:12 pm

Jeg er faktisk ret enig Jakob – vi er mange der drøner rundt med meget mere grej end vi har behov for!
.
Men jeg tror også bare det er vigtigt at man køber det man gerne vil have, ellers bliver man bare aldrig rigtig glad for det!
.
Eller?

Besvar
Jakob Kjøller februar 16, 2013 - 4:46 pm

Ohh, don’t make me go there 😉

Jo det er vigtigt, men ved du hvad du faktisk vil have??? 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 5:42 pm

Fornemmer jeg at du ikke altid er lige vild med din D800?
.
Og nej, det er sku ofte svært at finde ud af hvad man egentlig gerne vil – eller nogen gange ved man det måske godt, men har ikke helt midlerne til det!
.
Men i bund og grund er det jo, præcis som du skriver, ofte alt for meget vi går op i grej, og alt for lidt vi bare laver billeder!

Besvar
Jakob Kjøller februar 16, 2013 - 6:23 pm

Ja og nej, jeg er som sådan ret vild med det. Dog var et D4 nogle gange mere tillokkende.

Jeg laver meget studio arbejde, og der er D800 lækkert. Nå det så er sagt, tror jeg, at der er mange der forelsker sig i at D800 er et “Pro” kamera, hvilket D600 ikke er (har et review af D600 på vej ud), og at det har 36 mpix, og selvfølgelig de 51 fokus punkter.

Ja, grej fylder for meget. Givet jeg er en grejl…r, med abstinenser hvis jeg ikke få noget nyt mellem hænderne. Det er bla. derfor at jeg lavet reviews, så kan jeg stoppe mig selv, inden jeg forbruger 😉

Det jeg bare tror, det er at folk glemmer lidt, hvor god et D600 faktisk er, selv om det ikke er et pro. Faktisk er D3200 også et latterligt godt kamera, ikke mindst til prisen. Vi har det med at forelske os i grejet, specs mm.. Vi glemmer at bruge det vi har.

Tag f.eks. et D3200, det er ikke bare bedre end et D100 (da den gang, helt vildt fedt, og i dag er adbad), det er latterligt meget mere interesant end et D100.

Jeg indrømmer blankt, at jeg overvejer at Lease et D4, men det er fordi at D800 bare ikke på nogen måde kan følge med det på sports delen. Og jeg har et Thaiboksnings even til marts, dog har jeg lånt et til formålet, så jeg slipper nok med skrækken.

Som jeg ser det, er D4 og D800 to forskellige kamera typer. Hvor D600 faktisk ligger ret godt placeret midt i mellem dem. Der med mener jeg, at det få alt for lidt kredit, måske bare fordi at det ikke er et “Pro” hus.

Vi går 10 gange mere op i hvad vores kamera ikke kan, frem for hvad de faktisk kan bruges til. Måske skulle vi kigge lidt den vej?!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 6:41 pm

Helt enig – mit D70 gjorde det jo faktisk ret godt, og jeg bruger stadig billeder optaget med det, og ja selv et D3200 får jo det til at ligne et oldtidslevn!
.
Vi skal skyde billeder og fortælle historier, det er det der laver gode billeder. – men vi skal heller ikke glemme at grej er sjovt, og kan give inspiration – og derfor nyder jeg ogsp at lave reviews – så længe det ikke tager overhånd så man glemmer at fortælle historier!
.
lad os komme ud og lave nogle billeder!

Besvar
Søren Skovsgaard februar 7, 2013 - 7:55 pm

Tilløk!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 8, 2013 - 8:44 am

Mange tak, og tak fordi du huskede vores fødselsdag!
.
KÆMPE POSE sTREET TIL DIG!

Besvar
Ard Jongsma februar 8, 2013 - 4:37 am

Øøøøh… jeg ville ikke ignorere Brians sidste kommentar: overvej en brugt D3 eller D3s. Jeg har både D800(E) og D3s og er rigtigt, rigtigt glad for mit D800E, men hvis jeg er ude på opgaver ligger den i tasken indtil der skal skydes portrætter eller velovervejede reklamebilleder. Skovhugstarbejdet foregår stadig med min D3s. Jeg indrømmer at det er til dels fordi jeg ikke gider at sidde derhjemme med 500 eller 1000 billeder i D800 størrelse, men så absolut også fordi min D3s bare er et ufatteligt solidt og pålideligt værktøj. Husk at D800 kræver meget af din computer og, vigtigt, af dine objektiver. Jeg har selv kun få objektiver som jeg synes kan trække alt ud af potentialet af min D800. (Jeg har mange objektiver :D) Og de har poånær 50mm-eren allesammen kostet mere end 10 kilo stykket – nogle endda meget mere. D3s er måske marginalt bedre end D3 (i høj ISO, som man i praksis næsten aldrig bruger) men den er renere (mindre støj) i lav ISO og D3 kan på uforklarlig vis købes til en rigtig god pris i dag. Altså, hvis jeg skulle fotografere motorcross ville jeg foretrække sådan noget som det her (http://www.dba.dk/nikon-d3-hus-saelges/id-89056030/) med resten af pengene investeret i et 70-200 f/2.8 eller f/4 objektiv uendeligt mange gange over en D600 eller en D800.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 8, 2013 - 8:42 am

Jeg er fuldstændig enig Art!
.
Det er den eneste rigtige vej at gå, og det er ufatteligt at et D3 ikke koster mere idag – Det er jo lige før man skulle købe et bare for at have et 😉
.
Jeg vidste ikke du var hoppet på en D800E – spændende. Men også ret forståeligt, og et langt mere fornuftigt tillæg end den D4 vi snakkede om sidst.
.
Dejligt at du smed din mening, det sætter vi pris på!

Besvar
ATM februar 11, 2013 - 8:41 pm

Jeg er så ked af, at Nikon valgte at kalde D3s, for D3 – for de to kameraer har intet med hinanden at gøre, andet end navnet. Om man bruger høje ISO elller ej, er udelukkende et spørgsmål om hvad man laver nu, og vil lave fremover, og der er der intet idag der slår D3s – hvilket jeg drømmer om at Nikon vil lave om når de engang for taget sig sammen og lavet en bedre D4.

Besvar
Ard Jongsma februar 11, 2013 - 8:58 pm

Hm… Jeg er ikke helt enig. Men måske er vi ude i smagssager nu. Jeg foretrækker stadigvæk et ISO 200 billede fra en D3 over et ISO 200 billede fra en D3s. Det er renere. Hvor det bliver til en smagsag er i den måde D3-eren (og D700!) håndterede sparepærer på. Det er der vist ingen kameraer som godt kan lide, men jeg er tit nødt til at arbejde med det lys jeg får og der (og kun dér) dumpede de to kameraer for mig.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 12, 2013 - 11:45 am

Jeg har nu intet at udsætte på min D4, specielt ikke på høj ISO – det jeg har arbejdet med D3s, syntes jeg ikke var bedre.
.
Til gengæld levere D4 nogle filer med mere dynamiskomfang og har jo lige en lille slat ekstra pixels som er ligegyldige, men rare at have.
.
Og ja jeg væver fordi jeg har en D4 – som jeg syntes er det fedeste kamera nogensinde!

Besvar
Kewin februar 15, 2013 - 10:28 am

Der er lige kommet et spørsmål til angående d800 for det er er lidt minus er at den har så store filer.

Jeg vil gerne ha noget at kunne klippe væk af når jeg måske ikk har været helt tæt nok på så derfor vil jeg gerne ha den opløsning som 600 og 800 dog syntes jeg 800 er lige at spendene hjelm en lidt rigeligt.

Men spørsmålet er kan man ikk gå lidt ned i kvaligtet på 800 inde i menuen som jeg kan på min 7000 så vil den jo også kunne arbejde lidt hurtigere hvis jeg er med 😉 men stadig kunn lave de lækre billeder når man skal bruge det

Håber i forstår hvor jeg vil hen er ikke den store stave og skrive maskine 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 2:14 pm

Hej Kewin.
.
Jo det er bestemt en mulighed at gå lidt ned i opløsning, eller køre i DX-mode, og de vil give lidt mere luft!
.
Jeg er spænd på at høre hvor du lander – men husk nu lige at få begge huse i hånden inden du tager en endelig beslutning!!

Besvar
Kewin Kristensen februar 25, 2013 - 5:08 pm

Så blev beslutningen taget om det er rigtig eller forkert det bliver jeg aldrig klar over så længe jeg ikke har haft mulighed for at have dem på prøve.

Men jeg er rigtig glad for mit valgt og syntes det skyder rigtig gode billeder, og fornemmer helt fint en opgradering fra d7000 under svære lysforhold og kvalitets mesig

Vil dog sige syntes stadig d7000 er meget fornuftig til de priser de er på nu

Når vil ikk træk den længere valgte Nikon D 800 med MB grib og de to hurtigste kort jeg kunne finde 95 MB/sek.

Svært helt at begrunde købet.

Men syntes at det kunne være en væsenlig faktor det med det hurtige lukke gardin.

Det er i prof serien og lidt bedre bygge kvaligtet.

Og tænker det må også være lidt bedre til at styre lyset lynhurtig som den dag jeg var til supercross som den første test med det som cross kamera.

Jeg bruger ikke det store skud antal sigter hellere lidt bedre og skyder to rigtige skud, (så 4-5frames var nok ) de billeder jeg linker til har jeg kun kørt enkelt skud kunne jeg se da jeg kom hjem glemte helt at stille helt vildt på lige det .

Men alt i alt lige plusselig bestemte jeg mig bare men må sige 600 var lige så tet på at blive min, men syntes jeg ville være sikker på jeg følte jeg havde opgraderet og fik et nyt kamera som ikk var næsten det samme bare bedre sensor.

Jeg fik det hjem 2 dage før jeg skulle til supercross i boxen Herning så jeg måtte hurtig igang med at pare fingre og knapper så godt jeg kunne, og følte egenlig at det var rigtig lækkert så glad for mit valgt.

Den fokusere rigtig fint under de svære lysforhold og skyder rigtig gode skarpe billeder selv i den indørs Hal i Herning.

Den var monteret med sigma 70-200 F2/8 hele aftenen og det kørte super vil ikk sige den ikk klare den bedre med nikons (på ønskesedlen tror jeg )
Alle billeder er skudt i JPG og i forskellige størrelser og blanding af indstilling Fine og Normal og så Fx og 1/2 da jeg manglede lidt mere zoom efter at være gået i FX så alt er skudt på 180 – 200 mm hånd holdt med iso 2500-5000 lukke tider mellem 650-ca 1200 sek

Nu ved jeg godt det er jo ikke fuld kvalig og det er på facebook jeg har billederne liggende da det er der drengene kikker og tænker ikk over de sidste detaljer det blev til lidt over 300 billeder hvor jeg har sorteret de 200 fra som jeg syntes var bedst og ikke var for meget ens.

Billederne kan ses på linket her godtnok små filer på facebook men man kan nok få et kik alligevel.

https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.220663314739543&type=1

Håber det er en ok tilbage melding for jeres hjælp er glad for i ville smide jeres tanker om det. så tak og jeg syntes der virker helt fint til sport, bufferen fyldes ikk op i JPG sådan lige med det kort jeg fik i.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 25, 2013 - 9:25 pm

Tillykke med det nye kamera – jeg er sikker på at du bliver rigtig godt tilfreds med det, og dejligt at se at du fulgte det der virkede rigtigt for dig (grej er mere end bare test på nettet – det skal føles rigtig;-))
.
Det ser da også ud til at den har klaret skærene på formen vis – tak fordi du delte det med os.
.
Eneste jeg lige vil kommentere på er at jeg ville skyde i RAW – det giver mere “plads” til efterredigering – men det ved du helt sikkert i forvejen!
.
Tak for kommentaren!

Besvar
Kewin Kristensen februar 25, 2013 - 9:46 pm

Jo tak og er super tilfreds udover ønskesedlen på optik er steget en del hihi men når pyt

Jo har brugt RAW till lidt portræt og natur elller når jeg ikke lige skal skyde et par 100 og ja så skal pc’en nok også tunes lidt hvis det skal være så store filer men i har ret den kan lave imponerende fine og mega store filer men den køre nu fint på lidt mindre gas sådan omkring 20 MP

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 25, 2013 - 9:57 pm

Ja Glas det er en lang opgradering – der er altid noget nyt man gerne vil have!

Besvar

Skriv et svar til Søren Skovsgaard Cancel Reply