Nikon D300 – Gammel lort!?

af Brian - fotomalia.dk

Jeg står jo nærmest kamera løs efter jeg har solgt mit D700, nu er det kun min gamle spand af en D300 der er tilbage i tasken! 

Virker det gamle skrammel så stadig, eller er det bare til skralderen? 

NIKON D300

Det siger jo sig selv at der ikke er meget kamera i en D300 – det er jo tudse gammelt, kun DX format, og har jo kun sølle 12MP – hold nu op, det er jo slet ikke til at arbejde med. Men det er altså hvad jeg har tilbage her hvor jeg går og venter på at Nikon får sejlet nogle nye kameraer til kongeriget.

Da der ikke var andet i tasken, måtte D300 op, da jeg i sidste uge skulle lave et par hurtige skud til Regnskovens ugentlige nyhedsbrev. Jeg må sige at det var noget af en prøvelse, da opgaven bla. lød på at fotografere en ny-indflyttet hammerhovede fugl, og cropfaktoren i kameraet gjorde at fuglen var ustyrligt tæt på!

Tænk at man kan arbejde under de forhold – det er godt man har opfundet fullframe kameraet, så man er nød til at købe langt dyre objektiver for at opnå samme brændvidde!

Hammerhoved fugel under svære lysforhold i toppen af trækronerne.. (Nikon D300 – 70-200mm + 1.7 – 340mm – 1/80sek – f/4.8 – ISO1000)

Under samme opgave gik det også op for mig at D300 faktisk har meget store problemer med skarphed – det næste billede er jo et tydeligt eksempel på at anti-aliasfilteret smadre skarpheden, og at der skal minimum 36MP til at tage rigtig skarpe billeder. Nå ja også selvfølgelig at det kun er det aller nyeste grej der virker.

Jeg har nu altid vidst at det kun er det nyeste grej der virker, men det var nu alligevel dejligt lige at få det bekræftet igen!

Blågul ara (Nikon D300 – 70-200mm – 200mm – 1/250sek – f/9 – ISO1000)

Det er altid rart når man lige bliver bekræftet i at fotografering i den grad kræver det nyeste grej, og jeg forstår faktisk ikke hvordan jeg nogensinde har kunne arbejde med dette kamera – det er jo tydeligvis helt i stykker!

Det er sjovt som man bliver klarsynet og på ingen måder påvirket af grej kuller når man venter på det nye grej – overhovedet ikke !

(advarsel: ironi kan forekomme i dette indlæg)

Relateret indlæg

18 Kommentarer

Mads marts 16, 2012 - 6:50 am

Haha 🙂 det er sgu sjovt.
.
Det sjovt, hvordan jeg kan genkende den der selvretfærdighedsfølelses man får opbygget, når man skal bilde sig selv ind, at der altså er en god grund til at bruge så mange penge på opgradering.
.
Dejligt at se at en dygtig håndværker kan arbejde med slidt værktøj.

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 12:20 pm

Verden bliver pludselig meget simpel når man venter på nyt greb, for man tænker ikke rigtig på andet, og det er jo det eneste der dur!

Besvar
Kasper - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 8:02 am

Jeg kan godt se at det er noget hø Brian!
Hvad siger regnskoven til at du pludselig leverer disse “bløde” billeder istedet for de krystalskarpe de kunne have fået? – For eksempel det billede med fuglen, der er grenene i forgrunden jo totalt sløret!!

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 12:21 pm

Ha ha ha… Det er ikke meget de har kommenteret på denne sag hverken positivt eller negativt!
.
Men nu er de nok heller ikke helt så grej liderlige som jeg er!

Besvar
Jesper Videbæk marts 16, 2012 - 11:05 am

Ej men det er da bare helt vildt sølle det der.
Det er nu ret utroligt at man i gamle dage kunne leve med den lusede kvalitet – uskarpt, fladt og kontrastløst. Er det Mads der har farvelagt det eller er et D300 alligevel så nyt at det var med farvesensor?

Besvar
Kasper - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 11:09 am

HA HA HAAAA HA HA!!! 🙂

Besvar
Mads - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 12:19 pm

Hehehe 🙂 det er go’ humor.

Besvar
Brian - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 12:23 pm

Meget overaskende sidder der tilsyneladende en farve sensor, men som det tydeligt fremgår er den ikke meget værd! Billederne ser jo helt sløve ud – måske Mads skal trylle lidt!

Besvar
Jesper Elgaard marts 16, 2012 - 3:41 pm

Hehe! God griner her på kanten af weekend. 🙂 God weekend.

Besvar
Jacob Almtoft marts 16, 2012 - 9:47 pm

Går en lidt flad lørdag i møde… totalt antiklimaks efter sidste lørdag 🙁

Var ellers lige afsted med min D300 idag, still going strong (fordi jeg ikke har penge til opgradering)… Er usmageligt misundelig…

Besvar
Mads - fotomalia.dk marts 16, 2012 - 10:10 pm

Du låner bare en riffel af Kasper og så tager du en tur i biffen – det skal nok blive spændende 😉

Besvar
Kasper - fotomalia.dk marts 17, 2012 - 12:09 pm

Been there done that! – Men det VAR spændende 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk marts 17, 2012 - 12:10 pm

Jeg synes næsten det er lidt synd at jeg lokkede den stakkel Christian Rosenbæk til at købe mit møggamle D300 for en uhørt høj pris… Ikke at jeg kunne finde på at give ham pengene igen!

Besvar
Claus Falk januar 7, 2022 - 4:55 pm

Hvordan kan jeg å mit D300 til IKKE at ændre lukkertider hver gang jeg trykker på udløseren.

Claus Falk

Besvar
Jakob Kjøller august 13, 2022 - 1:29 pm

Hej Claus

Det lyder som om at dit kamera er sat til “Blænde priotet” eller generelt bare er i en auto mode.

Hvis du vil have lukkertiden fast, skal du sætte det til lukker priotet eller fuldt manuel.

Besvar
Rolf Sjögreen juli 16, 2022 - 10:58 am

en flok narrøve…
det er ikke kameraet det kommer an på…
det er manden/kvinden bagved der er afgørende…
i mine øjne er i flok amatører og gear fetichister….

Besvar
Jakob Kjøller november 1, 2023 - 9:53 am

Hej Rolf

Lige for god ordensskyld, så er hele Brians indlæg stærkt ironisk.

Alle der har kommenteret her, ved at det er personen bag kameraet der tæller.

Vi kender alle hinanden og “spiller boldt” ud fra indlægget for at have det sjovt sammen 🙂

Men ja, vi er amatøre, da vi elsker fotografiet og det er en stor del af vores liv og færden.

Besvar
Claus Falk Magnussen marts 31, 2023 - 6:28 pm

Hej Rolf Undskyld jeg stiller et ? der er ingen som har bedt dig om at svare med den kommentar. I øvrigt fik jeg et andet sted et fint svar på en sober måde . Du holder de to knapper ind hvor der står Formater så var det som det skulle være risat.
Claus Falk

Besvar

Smid en kommentar til os