Nikon AF-S NIKKOR 85mm f/1.4G

af Brian - fotomalia.dk

Som nogen af de vakse læsere måske så igår, så var det et ret lækkert objektiv der blev brugt som model i mit lille pack-shot setup. Det er netop det objektiv vi skal kigge lidt nærmere på i dag.

Preview

Jeg har desværre ikke erhvervende mig overstående objektiv, det var kun et udlån fra Goecker Århus, og jeg havde det kun fra fredag middag til mandag middag, og jeg har faktisk kun haft meget begrænset tid til at lege med det, derfor er dette ikke en egentlig test, men mere et kort preview.

Så gik turen til Fakta… der er ikke noget som en dagligvare butik, når man skal teste grej under dårlige lys forhold. (D700 – 85mm – 1/1250 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Jeg nåede faktisk kun at tage et par portrætter af Kina Kasper, lidt billeder af min datter, en kort tur i Fakta , alt i alt har jeg nok arbejdet med objektivet i 1,5 time – slet ikke nok til en ordentligt test!

Sikke et hul

Det første der sprang mig i øjnene da jeg fik objektivet i hånden var; hold da op hvor er der et stort hul igennem, og det skal der selvfølgelig også være med en blænde på f/:1,4 . Bygge klavliteten er selvfølgelig i top, som man må forvente af et objektiv i den pris klasse.

Lækre sager.. det er sørme et flot objektiv

Objektivet er nemt at bruge, det ligger godt i hånden og det tegner helt fantastisk skarpt, faktisk tror jeg at det er det mest skarptegneden objektiv jeg til dato har benyttet, kort sagt jeg må have mig sådan en djævel!

Billederne taler for sig selv.

Som sagt er det ikke de mest spændende steder eller motiver jeg testede objektivet på, og jeg skal helt sikkert lige lege lidt mere med det en anden dag, for hold da op det er lækkert.

Ja kønt er det jo ikke, men tjek baggrunden, og se lige den lækre dybdeskarphed. Bokehen er virkelig lækker på det her objektiv (D700 – 85mm – 1/200 Sek – F/: 1.4 – ISO 200)

Naturligt lys er jo rigtig sjovt med en blænde på f/: 1.4 selv på denne årstid. (D700 – 85mm – 1/80 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Ja tudser er sjove at ligge makeup med. (D700 – 85mm – 1/80 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)


Faktas parkerings plads . Tja (D700 – 85mm – 1/400 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Så skal der shoppes – Det kan være lidt svært at ramme fokus helt rigtigt på blænde f/: 1.4 specielt med børn der bevæger sig hele tiden. men godt ser det jo ud.. (D700 – 85mm – 1/250 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Styrken ved dette objektiv er at man kan isolere sit motiv med den minimale dybdeskarphed. (D700 – 85mm – 1/160 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Jeg er vild med det her objektiv (D700 – 85mm – 1/1250 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Den ser godt nok fin ud far, skal vi ikke have den?? (D700 – 85mm – 1/160 Sek – F/: 1.4 – ISO 1000)

Nå det var lige et par billeder fra ovennævnte objektiv.

Konklusion

Tja det er svært at sige andet end at det virker som et rigtig lækkert objektiv, 1,5 time er ikke meget at vurdere noget udfra. Men hvis jeg havde pengene så havde jeg nok ikke afleveret objektivet tilbage.

Relateret indlæg

15 Kommentarer

Marie november 23, 2010 - 10:17 am

Sikke en smuk datter du har!

Besvar
Brian november 23, 2010 - 10:59 pm

Mange tak, så skulle du bare se hendes mor!

Besvar
Catarina november 23, 2010 - 10:18 am

Wauw det ser ski lækkert ud, er helt vild med den dybdeskarphed. Jeg bliver altså snart nød til at skifte til DX. 🙂

Besvar
Mads november 23, 2010 - 9:15 pm

Nøj, hvor er det fedt! super lækre billeder og som Catarina også nævner – lækker dybdeskaphed.

Jeg er gået i gang med at spare op 😉

Besvar
Brian november 23, 2010 - 11:02 pm

Jeg er også helt vild med det objektiv, og jeg var heller ikke vild med at skulle aflevere det tilbage, for man kan lave nogle flotte billeder med det..

Jeg har også sat proppen tilbage i sparegrisen 😉

Besvar
Ard Jongsma februar 21, 2013 - 4:29 am

Undskyld, det her er vist et gammelt indlæg, men jeg bliver nødt til at skrive noget her, fordi lige dette objektiv er nok det jeg kæmper allermest med. Jeg vil så gerne elske det, men jeg kan ikke. Jeg har prøvet Zeiss-en, og den skuffede mig endnu mere, så jeg har det i min taske, altid, men jeg kæmper…
Det, som er problemet med dette paprør er dets kromatiske abberation. Som du ved fotograferer jeg med 200/F2.0-eren så jeg er snotforkælet, men jeg kan bare ikke altid (læs:tit ikke) bruge 200mm fordi jeg ikke kan komme langt nok væk. Så er jeg nødt til at gribe 85-eren hvis jeg vil have samme effekt. På billeder som dem du har taget går det fint nok, men du ved også at jeg elsker at skyde igennem ting, og så går det galt. Forgrundsbokeh-en er så magenta farvet på 1.4 (og det er jo det man køber objektivet for) at det ikke er til at holde ud. Hvis jeg skyder igennem grene, flasker, glas eller andre af mine foretrukne foregrundsemner, får jeg et magenta slør henover billederne som jeg ikke kan komme af med. Baggrundsbokeh-en har et tilsvarende grønt slør, så der er intet at stille op i Photoshop, om man så hedder Kasper, Gud eller Knoll.
Så jo, til regulære protrætter uden nævneværdig kontrast er det et mirakelobjektiv. Men der er for mange ustyrligheder i dette objektiv til at jeg kan stole på det professionelt. De ustyrligheder mangler 200/F2-eren fuldstændigt.
Man kan selvfølgelig skrue op til 2.8 men det, som man på engelsk siger, “defeats the point”. Det var et 1.4 objektiv vi købte.
Jeg går nu så vidt at jeg anbefaler folk på kursus at købe den gamle 85/1.8D til 1500-2000 kr. Det er noget af det bedste penge kan købe i dag. Prisforskellen er så voldsomt at jeg ikke synes at det berettiger køb af hverken denne 85mm/1.4 eller D-udgaven, som stadigvæk forhandles til en pæn høj pris også. Så kan man lægge de sparede 8000 til side for at samle lidt videre indtil man har 20K og kan købe verdens bedste på DBA (eller Goecker havde vist også en halv samling spritnye af de gamle VRI udgaver af 200/F2 tilbage til 20K).

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 22, 2013 - 8:09 am

Hey Ard.
.
Tak for kommentaren, ja jeg ved godt at du ikke rigtigt kan blive gode venner med den, jeg har lige arbejdet med den igen, og skudt et par billeder “Ard style”, og syntes den gør det godt – nu er du også meget mere farvestik “forskrækket” i forhold til mig, og de billeder jeg lever af er typisk lidt mere overbærende i forhold til farvestik!
.
Men det er spændende at høre dine betragtniger og noget der helt sikkert er vigtigt at overveje!
.
Jeg har ikke selv objektivet, jeg låner mig til det når jeg har det behov, men det kunne da godt være man skulle kigge lidt efter en 85/1.8D -det lyder spændende!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 22, 2013 - 8:48 am

Ard, vil du ikke sende mig et par eksempler, så kan vi få dem med i indlægget?

Besvar
Kim Sørensen februar 22, 2013 - 8:22 am

der er da ret interessante betragtninger Ard kommer med, et objektiv i den prisklasse burde ikke have den slags problemer, når fx Nikons 50mm f1.4 til omkring 2.5k ikke har dem (jeg har i hvert fald ikke oplevet det) – hat du testet dette objektiv Brian?

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 22, 2013 - 8:48 am

Hej Kim..
.
Nej jeg har ikke testet 50mm – jeg har kun arbejdet meget lidt med de faste objektiver – men mon ikke der kommer en test på et eller andet tidspunkt!
.
Og ja det er interessant det Ard skriver – jeg høre lige om han ikke kan smide et par eksempler op så vi kan se hvad han mener!

Besvar
Ard Jongsma februar 22, 2013 - 11:38 am

Haha! Troede du skrev: “Smid mig lige et par eksemplarer, vil du ikke?” 🙂

Ja, den slags påstande skal selvfølgelig have billeder med. Nu er det jo sådan at de værste eksempler simpelthen ikke overlever min forhadte selektionsprocedurer, så jeg leder lige men bliver nok nødt til at lave én eller anden form for testopstilling. Der kan dog i sagens natur ikke indgå røde mursten, så jeg skal nok holde det så uvidenskabeligt som muligt.
Og @Kim, øhhh, måske siger det mere om hvor nørdet Brian synes jeg er på lige dette område (jeg brugte vist selv ordet “forkælet”) når jeg må indrømme at jeg synes 50/1.4 er endnu værre. Men igen, vi snakker om “på vidt gab” som dog efter min beskeden opfattelse er det man smider de ekstra 8 tussere over disken for. Men den tager jeg så også lige med i min sammenligning. Jeg vender tilbage!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 23, 2013 - 1:29 pm

Ja det er ihvertfald nemmere at se hvad det er der menes når det vises i billeder! – Så ja du må have gang i purløgene igen!

Besvar
Carsten Krog Pedersen februar 22, 2013 - 12:36 pm

Jeg har testet Samyang 85 mm. 1,4 http://www.fotofestival.dk/2012/08/test-samyang-85-mm-f-14/ .
Til gengæld har jeg aldrig rørt ved Nikons som ovenfor er testet.
Jeg var meget glad for Samyangs objektiv. Jeg er selvfølgeluig i en situation (økonomisk at forstå!) som gør at jeg er nødt til at se mig relativt mere glad for linser til billige penge end linser til dyre penge.. (altså mest fordi jeg ikke har råd!) Derfor vil jeg blot opfordre folk der overvejer at købe ovenforstående linse, at se på alternative muligheder. Det kan jo være at de lever op til jeres krav. Mine krav er eksempelvis ikke de samme som Ard´s krav 😉
Samyang har en meget overaskend god skarphed og helt ud i kanterne i mange tilfælde. Hvor udpræget den kromatiske aborration er har jeg ikke testet intensivt. Men jeg syntes det er et velfungerende objektiv og må være en seriøs konkurrent til de der er nævnt ovenfor.
Dog vil jeg sige at det er som om hele billedet får et minimalt sepia agtigt farve indtryk. hvilket giver billederne et “varmt” udtryk…

Besvar
Ard Jongsma februar 22, 2013 - 7:05 pm

Jeg er bare helt enig Carsten. Altså bortset fra det om mine krav 😀 Det er også derfor at jeg skrev at jeg anbefaler folk at købe D udgaven af 85/1.8. For det første er det et meget godt og undervurderet objektiv med en meget smuk bokeh, for det andet kan det med lidt snilde købes for omkring 1500 kroner, for det tredje kan det så med lidt snilde sælges igen for lidt mere.(det har jeg gjort to gange allerede – det er et objektiv som har holdt værdien stabilt i mange år allerede). Samyang objektivet har jeg ikke brugt, men jeg har hørt mange positive kommentarer om det, især dets bokeh.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 23, 2013 - 1:30 pm

Jeg har faktisk også kigget efter Samyang’s et par gange, og den kunne være spændende at få kigge nærmere på – tak for ind sparket!

Besvar

Skriv et svar til Ard Jongsma Cancel Reply