Jeg blev til en mand i et tog! Det skete pludseligt og uden varsel. Fra det ene øjeblik til det næste havde drengen forladt mig og jeg var blevet til en mand!

Jeg elsker at køre i tog.

Jo, jeg elsker faktisk at køre i tog. Her kan man kombinere langsomheden med hurtigheden. Man kan se verden glide forbi, se på mennesker mens man venter på at nå frem, ja man kan ligefrem lære nye ting og jeg kan måske endog få rykket lidt ved mine fordomme om andre mennesker. Ja, man kan tilmed blive voksen!

Og sidst jeg kørte i tog fik jeg helt uventet en fotoopgave.

Jeg elsker at køre i tog.

Networking med hjælp fra DSB

Tasken fuld af smykker

For at gøre en lang historie kort, så mødte vi en smykke smed i toget. Hun havde tasken fuld af perler og smykker, som hun selv havde lavet. Smukke enkle og elegante smykker, hentet direkte ud af moder natur. Sølv, perler og ædle sten.

Jeg kom til at fortælle om mine fotografiske fortræffeligheder, og pludselig sad jeg med min taske fyldt af smykkesmedens smykker.

Jeg skulle tage produktfoto,  jeg kunne dog mærke angsten og tvivlen komme snigende, jeg vidste jo, at det ikke var min spidskompetence. Jeg begyndte at trække lidt i land igen. Vi blev dog til sidst enige om, at jeg skulle tage nogle prøvebilleder for hende og så kunne vi se om vi skulle arbejde videre.

Produktfoto uden studie

Jeg bruger ikke blits, flash eller hvad det nu hedder…Så hvad gør en produktfotograf så? Jeg tænkte, han finder vel nogle lamper frem. Men da jeg faktisk heller ikke har så mange brugbare af dem (Jeg må jo leve det meste af min tid i mørke) så kom jeg frem til at jeg ville prøve det af helt uden lys.

Mit mantra udi fotografi er jo noget i retning af; gør det mulige og gør det billigt!

Derfor fik jeg hjælp af min ven, Eric. Han fandt en stor dunk, som han savede det øverste af og pludselig stod jeg med en stor lyskasse, eller difuser, som ikke havde kostet mig noget.

Ideen med et studie er jo egentlig at skabe nogle lysforhold kunstigt, som svarer til en god almindelig dansk gråvejrsdag. Så jeg kunne jo bare have ventet på det blev gråvejr.

Men min smykke smed skulle have smykkerne tilbage, hurtigt igen, så jeg havde ikke tid til at vente på gråvejr. Jeg måtte altså skabe det selv. Så det blev via den hovedløse dunk.

Den hvidlige difuse overflade skaber et perfekt lys inde i dunken og så var det bare i gang. Jeg havde skabt mig et genbrugs fotostudie til 0 kroner – perfekt!

Studiet i haven

Ikke perfekt men sjovt

Jeg kan dog godt se, at skal man fotografere en cykel eller en bil, så er denne fremgangsmåde måske ikke så god, med mindre man har et stort hvidt partytelt, med sider og det hele. Så tænker jeg egentlig, at det langt hen ad vejen ville kunne bruges til samme formål.

Jeg kan også godt se på billederne ,at der er lidt mere arbejde der skal gøres, men jeg syntes det virker forbavsende godt og med et hvidt tæppe foran, så jeg ikke kan se mig selv i skinnende genstande, så tror jeg det kører.

Jeg er helt klar over der er folk der tager bedre produktbilleder end jeg gør. Men jeg har haft det sjovt både under forberedelserne og under fotograferingen og min smykkesmed er glad.

Tak til Lene Skjøtt-Petersen for lån af smykkerne og til Eric Sloan for hjælp til, at skabe mig et fotostudie miljø. Og tak til DSB for, at lave et godt rum til, at skabe kontakter.

Skjøtt-Petersen smykker
Skjøtt-Petersen smykker
Skjøtt-Petersen smykker
Skjøtt-Petersen smykker
Skjøtt-Petersen smykker
Skjøtt-Petersen smykker

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os