Tilbage i December var jeg inde, og besøge One of Many Cameras, til dem der ikke har været der, så er det den sprødeste foto-genbrugs butik. Be warned, det er gratis at gå ind, men koster penge at komme ud 😉

 

HASSELBLAD EN GAMMEL, MEN SOLID TRAVER

Havde du spurgt mig for 1 år siden, havde jeg svaret; “Analog, du må da være gal!”. Men tilbage i efteråret blev jeg lidt forelsket i det analog medie, og nå ja, de gamle Hasselblad kamera.

Hvorfor det skete, det ved jeg egentlig ikke, men det voksede bare på mig, og pludselig jamen så måtte jeg have et analog kamera. Da jeg til tider godt kan være lidt “finesmekker”,  skulle det selvfølgelig være mellem format, og Hasselblad.

Efter to besøg i One of Many Cameras, og et par facebook beskeder, havde Daniel og Bjarke vist mig det lækreste gamle Hasselblad med en sprød 80 mm. på. Jeg var solgt, og kort før jul, var jeg ude og købe en ekstra julegave til mig selv 😉

Det er helt vildt, at et kamera i den alder, bare funker endnu den dag i dag. Og du vimmer en lyd, det er som sød musik i ørene, det der hule Klonk, og så dreje på håndtaget for at den ville gøre det igen.

 

MEN HVAD SÅ?

Der står det så, et fint skinnede kamera, og en kasse Tri-x Sort/hvid film (det var den eneste film type jeg kendte).

Der stod det fint i et par måneder, alt i mens jeg kiggede på det.

Du ved bare kiggede, drejede på håndtaget, trykkede på knappen og hørt lyden.

Lige før påske vågnede jeg op, nu havde det vist stået længe nok, og jeg måtte hellere komme igang med at tage billeder med det.

Så lige en tur forbi butikken igen, for jeg måtte jo have nogle andre film at lege med. Lidt over en time senere, havde de meget tålmodigt forklaret ham “digitalmanden”, om hvad de forskelige film typer, og hvad deres kende tegn er. Jeg købte lidt film, og lejede to ekstra kassetter med hjem.

 

DET ER KUN 12 BILLEDER, HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

Jeg er typen der skal prøve ting, før jeg sådan rigtigt forstår dem, så 12 ens billeder med 4 forskellige film, den perfekte laboratorie test. Det klare jeg da lige over påsken, tænkte jeg!

Men nej, selv om at jeg syntes jeg var ivrig, så blev jeg pludselig meget usikker og bange, når jeg skulle til at tage billederne. Hvad nu hvis det var dårligt? Hvad nu hvis eksponeringen var forkert?

Det var til trods for, at jeg tideligere har skudt på film, det var lidt underligt.

Nu er jeg næsten kommet igennem filmene, men min deadline er gået langt over tid 🙂

Lige en note, så har jeg altid et DSLR med mig, dvs. jeg tager også billedet digitalt. Det giver mig muligheden for at være mere “sikker”, samt giver mig exifs, hvis jeg vil bruge det.

 

FRA GAMMELT BRAS TIL AVANCERET FOTOGRAFI

Jeg høre en del fotografi podcasts, og i USA er analog fotografi nu “Avanceret fotografi”, når det kommer til undervisning i skolerne.

Det er en lidt sjov udvikling, da man for få år siden, som sådan havde afskrevet analog helt, så er det alligevel stille og roligt kommet igen, bare se på lomography.com.

Men hvorfor?

Jo, tag mit Hasselblad 503CW, det er 15 år gammelt, det hele er mekanisk, så går det i stykker kan det laves, det laver store billedfiler med mange detaljer (ud fra en skanner). Oven i det koster det næsten ingenting, i forhold til et Digital kamera, der “skal” skiftes ud om mindre end hvert 2.år (hvis man er lige som mig). Og sidst men ikke mindst skal jeg have det samme i digital format, så koster det kassen.

 

DROPPER JEG DIGITAL?

Nope, det er kommet for at blive. Når jeg arbejder, vil det formodentligt altid være digitalt. Jeg kan vise kunden, hvad de får lige her og nu, og vi kan være 100% sikker på, alt er som det skal være.

Men til private projekter, kan jeg se, at det vil komme til at tage over (når jeg får 100% styr på det). Der er bare en anden fordybelse i at tage billeder på film. Når man skyder digital, har jeg tendensen til at “jagte” det perfekte, frem for at gennemtænke billedet inden.

Første projekt er Island, der har jeg både pakket mit Nikon D810 ned, og sammen med det mit Hasselblad 503cw, og en pakke slide film.