Når ens “baby” skal ud i verden – Kickstarter kan være vejen

af Jakob Kjøller

Full disclosure – som man siger. Jeg har lige lanceret en Kickstarter kampagne, og det var lige en tand sværere end jeg egentlig troede.

Men jeg vil nu alligevel lokke dig til at tage et kig på den, og hvis du har en kickstarter i maven, vil du måske få nogle idéer undervejs 😉

VI SKAL LIGE ET ÅR TILBAGE I TIDEN

Hvis du har fulgt med længe, har du måske læst mit gæste indlæg, det handlede om at have et foto projekt man brænder for, hvis du ikke har læst det, så kig lige her en gang: “Fotoprojekt om kampkunst“. Her er både tanker om teknik, og hvorfor man gør det.

Nu er mit projekt endelig færdigt, og så skal jeg til den kedelige del af projektet, nemlig penge delen.

AND THEN WHAT?

Jeg er typen, der helst vil have at tingene er perfekte, allerede inden jeg overvejer at gå i gang. Men penge delen af projektet, den lå faktisk ret langt væk i mine tanker, og typisk tænkte jeg lidt “Nå ja, det går nok, jeg har jo en god idé, og hjertet med…”.

Allerede da jeg nærmede mig slutningen, fik jeg rådgivning af en god ven. Rådgivningen var enkel, “Du skal søge fonde, og du skulle ha været startet for 6 mdr. siden“. Ja, der er 6-9 mdr. svartid fra en fond. Hvad gør man så, når projektet er færdigt, og man som sådan klar til at trykke en bog?

Jeg kunne jo sætte mig, og skrive 10-20 ansøgninger med budgetter osv.. Det gik også fint, altså budgettet, og så stopper den der. Hvorfor? Jo, at bede andre om hjælp, er ikke min stærke side.

Efter at have brugt lang tid, på at prøve at skrive ansøgninger, valgte jeg den “lette” vej nemlig Crowdfunding, det virker jo for alle andre, og er det nye sort.

HVEM SAGDE AT DET VAR LET?

Først skulle jeg finde den rigtige Crowdfunding platform, og jeg kan kun sige, at der efterhånden er en del at vælge imellem. Valget faldt på Kickstarter.com (surprise!!), det er den mest kendte.

Især Theis, og lidt Brian, kan bevidne, at jeg har bandet med store bokstaver, over den intro video, man jo bør lave til et Kickstarter projekt, du ved for at få success. Jeg har lavet mange, fine små klip, lavet et lille manuskrift osv.. Men ak nej, jeg kunne bare ikke blive enige med colorgrading.

Efter små 2-3 mdr. frustration kastede jeg håndklædet i ringe, og lavede 5-6 takes, derefter havde jeg et video klip der kunne bruges. Det var egentligt ret nemt  jeg satte mit D4 på et stativ, smed et netværks kabel i kamerat, derefter kunne jeg styre optagelsen med en tablet.

Tilbage var der kun valget af Rewards, altså den RIGTIG nemme del. Det tog mig lidt tid, at finde de rigtige priser på ting, altså:

  1. Hvad koster bogen at få trykt?
  2. Hvad skal Kickstarter have for at facilitere projektet?
  3. Hvad koster det at sende bøger rundt i verden?
  4. Hvad skal den pakkes ind i, for at bogen ikke er ødelagt ved ankomsten, og hvad koster det?
  5. Sidst men ikke mindst, hvorlang tid, tager det dig at signere, pakke og sende x antal bøger (faktisk et ret svært spørgmål)?
    Her lavede jeg en lille hurtig udregning, og bliver projektet en success, skal jeg faktisk bruge en hel dag eller to (hvilket jeg gerne gør), på at signere, pakke og sende dem.

Sidst men ikke mindst, skulle jeg også have en idé, om hvordan jeg få formidlet budskabet om bogen (Bla. dette indlæg, jeg havde advaret dig).

EFTER LACERINGEN

Heldigvis har jeg lige som mange andre, en masse gode venner, og et stort netværk, der kan hjælpe mig med at dele budskabet.

Derudover har jeg en kommende udstilling. på et lille lokalt galleri herude på Amager i Marts, hvor billederne skal vises.

Derefter er det bare en hulens masse ben arbejde, og jeg tror ikke jeg kommer til at sove meget, før vi rundt den 20 Februar 2016, hvor projektet lukker.

DEN HAVDE JEG IKKE LIGE SET KOMME

Sådan ca. 10 min efter jeg havde lanceret, fik jeg min første besked fra projektet. Men gælden var kort, det var nemlig et tilbud, om at der var nogle der gerne ville hjælpe mig, med at få mig budskab ud til resten af verden, og det koster næsten ikke noget… Der kom endnu en mail, og en til, og atter en, nå ja de kommer faktisk stadig 48+ timer efter launchen.

Egentlig overvejer jeg, faktisk at tage imod et af tilbuddene, bare for at se, om mængden af øjnene der ser projektet, har en påvirkning. Hvis du har erfaring med Crowdfunding, vil jeg meget gerne høre om du har prøvet nogle af de tilbud?!

KONKLUTION

Den er jeg ikke helt kommet til endnu, det sker den 20 Februar 2016.

Men hårdt arbejde er det, og jeg kan kun sige en ting, sørg for at forarbejdet er gjort, da flere af tingene bliver låst i det øjeblik du trykker på “Launch”. Så lad altid tingene hvile en dag, enden du for alvor sender det ud i verden 🙂

Alternativt tænk økonomien igennem, inden du faktisk laver projektet. Der er jo ikke meget ved et projekt, hvis verden ikke ser det…

DEN NEMME DEL – OG MIG DER BEDER OM HJÆLP

Det var faktisk en rimelig nem ting, nemlig at linke til selve kickstarter indlægget, med video og det hele. Jeg skulle bare paste url’en ind i indlægget her 😉

Hvis du vil spare dig selv, for 2:05 1:33 mindre pinefuld video med mig, er du mere end velkommen til at kigge på mit projekt, og MEGET gerne støtte det her: www.kickstarter.com/projects/1105227830/people-of-martial-arts

Tak for at du har læst med så længe, og endnu mere tak, hvis du få lyst til at støtte mit projekt. Alle beløb er velkommen, det er totalen der gælder;)

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Anja Robanke februar 3, 2016 - 2:18 pm

Meget spændende – jeg krydser fingre for dig, og har lavet en lille donation. For den bog vil jeg da gerne se 🙂

Besvar
Jakob Kjøller februar 3, 2016 - 2:47 pm

Takker, det er meget værdsat 🙂

Besvar
Sebastian Dammark februar 4, 2016 - 1:56 pm

Super fed ide. Tænker selv på det samme med koncertfoto.

Besvar
Jakob Kjøller februar 4, 2016 - 2:12 pm

Når vi runder den 20 Februar skal jeg nok komme med en opfølgning. Må indrømme, at jeg hele tiden opdager ting jeg har overset, det kan til tider være lidt fusterende, men så ved man det til næste gang 😉

Besvar

Smid en kommentar til os