Multi eksponering med flash!

af Kasper - fotomalia.dk

Jeg har i dag besluttet mig for at bevæge mig en smule ind på Brians felt. Ikke for at prøve at gøre det bedre end ham – selvom jeg er sikker på at jeg kunne, men fordi da Brian fortalte mig om det billede han ville tage af skuespilleren Brian hansen, tænkte jeg at han nok ville lave det som en enkelt eksponering og så dobbelt eksponere med flash.
Men som i kan læse i Brins indlæg er billedet taget ved at eksponere filmen to gange.

Så derfor har jeg besluttet mig for at prøve det med flashen.

Det første billede jeg fyrede af var ikke for godt. Jeg havde ikke tjekket at min SB-800 stod til fuld udladning og mine netheinder begyndte at ryge.

Nå men da jeg ikke længere kunne se min SB-800 fuldstændig tydeligt uanset hvor jeg kiggede hen, begyndte jeg at arbejde mig hen mod det billede som Brian tog med dobbelt eksponering.

Dette var tæt nok på det billede jeg gerne ville se om jeg kunne lave og nu hvor jeg havde fintunet flash og kamera, kunne jeg begynde at eksperimentere.

Her eksponerede jeg først motivet i forgrunden og derefter løb længere bagud – men så var det at det begyndte at gå galt.

Nu blev jeg overmodig og tænkte – gad vide hvor mange eksponeringer jeg kan få?
Billedet er jeg udemærket tilfreds med, men i min iver efter at få billedet i kassen og med stadig store flashudladninger pulserende for øjnene snublede jeg over en palle der stod på gulvet ved sidste eksponering i højre side. Jeg faldt og hakkede baghovedet ned i drejebænken der stod helt bagerst…

I skrivende stund blinker det stadig for øjnene og jeg har ondt i hovedet, men som topfotograf har jeg hørt at man må lide og det gør jeg så.

Hemmeligheden bag billedet er ikke så hemmelig. Eksponeringstiden satte jeg på 3 sek og flashen stod på 1/32 udladning og jeg udløste den manuelt med lille røde knap bagpå.
Der var en smule lys i lokalet hvor tog billederne, så for ikke at få noget baggrund med satte jeg blænden til f/22.

Det er dog meget tydeligt for mig nu hvorfor Brian ikke valgte at lave billedet af Brian Hansen på denne måde, det er alt for besværligt og man er tidsbegrænset af sin lukkertid, – så Brian, du har nok desværre ret igen…

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Brian maj 13, 2010 - 1:40 pm

He he he.. Kasper for fanden, det er god stil, og jeg håber hovedet kommer sig igen, på den anden side er der jo ikke meget der kan tage skade..

Brian

Besvar
Brian S maj 13, 2010 - 9:28 pm

Det er dælme sjovt. Troede faktisk også at det tidligere indlæg fra Brian med dobbelt eksponering var med 2 flash udløsninger. Er jo næsten for let med, når kameraet ligger dem sammen :o)
/Brian S.

Besvar

Smid en kommentar til os