Makrofoto – den lille, store forskel

af Jon Detlefsen

“Skal man have et sandfærdigt indtryk af vor planet, må man enten betragte den på meget nært hold eller fra månen.” – Thor Heyerdahl

Med makrofoto går du helt tæt på livets forunderlige detaljer.

Verden er bygget op af en masse store og små detaljer, der tilsammen udgør en kompleks, sårbar og ganske vidunderlig helhed. Du skal vælge, om du vil vise detaljen eller helheden i dit fotografi.

Med makrofotografering har du i første omgang valgt at gå helt tæt på de små detaljer. Men når du ligger derude i skovbunden, eller i sommerfuglebusken i baghaven, vil et helt nyt univers åbenbare sig for dig. Og så skal du igen til at træffe valg.

Jeg vælger IKKE at lave dokumentariske billeder, hvor arter og adfærd er det vigtige. Jeg vælger en mere kunstnerisk tilgang, hvor jeg fortæller historien om naturen via farver, former og stemninger.

DUNKEN I MUDDERET

Det er ikke søndagskirkeklunset, du skal iføre dig, når du skal makrofotografere. ‘Helt tæt på’ skal tages ganske bogstaveligt. Det er dunken helt ned i mudderet, øjnene i niveau med jordoverfladen og hovedet helt ind i busken. Her opstår magien. Og her skabes mesterværkerne.

Intet er så tilfredsstillende som at returnere fra en fototur halvblind af sveddråber i øjnene, med mudder dryppende fra Fjällräven-bukserne og med edderkopper krybe-kravlende ned ad ryggen. Magien foreviget på hukommelseskortet gør det hele værd og giver en dejlig følelse af at have gjort sig fortjent til de gode billeder.

7_2

Grej: Nikon D3s + Tokina 100mm. f/2.8 makro. Indstillinger: 1/1600 sek., f/5.6, ISO-200.

 

GLEM TEKNIKKEN – SÅDAN DA…

Teknikken er udfordrende og måske endda angstprovokerende for mange. Men er du en slave af teknikken, kommer du aldrig over middelmådighedens lavthængende barre. Forstået på den måde, at hvis du fokuserer på teknikken og udelukkende anstrenger dig for at opnå teknisk perfekte resultater, risikerer du at lave billeder med et billedmæssigt ligegyldigt indhold.

Intet er mere ligegyldigt end et teknisk perfekt billede blottet for budskab, indhold og udfordringer. Klassikeren er fascinationen af lange lukkertiders indvirkning på vand. På nettet drukner vi i billeder af super skarpe drømmende strandlandskaber med vand manipuleret silkeblødt ved hjælp af langtidseksponeringer. Og det ser da flot ud. Ligesom de forrige 17 millioner nøjagtig ens billeder også gjorde det. Men hvad er budskabet – ud over at det er en fed effekt?

Teknikken er naturligvis ikke ligegyldig, men et teknisk uperfekt billede, der bevæger mig som beskuer, er lysår mere værdifuldt end det teknisk perfekte men indholdsløse billede.

_JGD8034

Nikon D300S + Nikkor 70-200mm. f/2.8. VRII. Indstillinger: 1/1250 sek., f/2.8, ISO-100, 200mm.

 

EN KÆP I HJULET

Jeg bruger ikke stativ. Med stativet har jeg samme fornemmelse, som hvis min højre arm er bundet på ryggen. Og ja, jeg er højrehåndet. Ikke at det er forkert at bruge stativ. I den frie, subjektive udfoldelse, som fotografering jo er, er intet forkert. Men stativet hæmmer min bevægelsesfrihed og dermed min kreativitet, hvor forskellen på at flytte kameraet blot en smule til den ene eller anden side potentielt betyder forskellen på pletskud eller forbier.

I stedet bruger jeg hvad som helst som stabilisator. En sten, mig selv eller fotorygsækken, og ret ofte befinder jeg mig så langt nede ved jordoverfladen, at kameraet faktisk ligger på jorden, som i sig selv må siges at være ret stabil.

_JGD5089_2_2

Grej: Nikon D3s + Tokina 100mm. f/2.8 macro. Indstillinger: 1/250 sek., f/5, ISO-400.

 

FOKUS

Men det er udfordrende og ikke nødvendigvis nogen let sag at holde kameraet stille. Ved makrofotografering opereres der med ganske snævre skarphedsdybder, så den mindste bevægelse bringer det, du vil fokusere på, ud af fokus. Bevæger motivet sig i vinden, er udfordringen endnu større.

Når du skal finjustere fokus, så prøv at bevæge kameraet en smule frem eller tilbage i stedet for at dreje på objektivets fokusring. Det er marginaler, det drejer sig om. Tjek skarphed på skærmen og bliv ved med at fotografere, indtil fokus er der, hvor du havde tænkt dig.

_JGD9350_2

Grej: Nikon D3s + Tokina 100mm. f/2.8 makro. Indstillinger: 1/1000 sek., f/3.8, ISO-100.

 

GREJ, TEKNIK OG INDSTILLINGER

Et spejlrefleks med et makroobjektiv påmonteret er alt, du behøver. Jeg bruger et prisbilligt Tokina 100 mm. f/2.8, som fungerer aldeles strålende. I makrokategorien omkring de 100mm. har både de primære og de sekundære mærker en skudsikker opskrift, så om det er Nikon, Sigma eller noget tredje gør ikke den store forskel.

I de fleste fotografiske sammenhænge fotograferer jeg på blændeprioritetet og bruger eksponeringskompensation til at justere eksponeringen. Men gælder det makro, bruger jeg udelukkende manuelle indstillinger for at bevare den fulde kontrol. Om du vil fotografere på fuld åben blænde eller have en større skarphedsdybde, er vel smag og behag. Og der er ingen grund til at befinde sig i en statisk tilstand, for du kan fint eksperimentere med din blænde.

Jeg laver primært billeder, hvor jeg vægter det kunstneriske udtryk højt. Derfor bruger jeg oftest den størst mulige blændeåbning med mest muligt slør, områder ude af fokus, lækker bokeh.

_JGD1109_2

Grej: Nikon D3s + Tokina 100mm. f/2.8 makro. Indstillinger: 1/5000 sek., f/4.2, ISO-200.

 

ARAKNOFOBI

De er overalt omkring os. Lige uden for døren. I græsset, i buskene, i skoven, på engen. De er i byen og i naturen. Og det er en fest at fotografere dem. Edderkopperne og deres spindelvæv.

Fotografer dem en dugvåd sensommermorgen, hvor tusinder af vanddråber samles i spindet. I modlyset forvandles dråberne til små lys og giver bling nok til selv den blondeste Gucci-blondine. Fotografer edderkopperne i modlyset, så lyset skinner igennem dem. Fotografer i lige den rette vinkel i forhold til solen, så spindet fungerer som en optisk prisme, der bryder lysbølgerne med refraktion. Det sker, når lysbølgerne ændrer hastighed og retning. Eksperimenter for at finde vinklen, aldrig vinkelret. Du er ikke i tvivl, når den er der.

1_2

Grej: Nikon D3s + Tokina 100mm. f/2.8 macro. Indstillinger: 1/3200 sek., f/4.2, ISO-200.

En sidste vigtig pointe er, at naturfotografi ikke behøver kræve en 70.000 kroners super tele og en rejse jorden rundt. Det behøver ikke være spor tidskrævende eller at ruinere familien de næste fem generationer frem. De fleste billeder i denne artikel er lavet lige uden for hoveddøren enten hjemme eller i sommerhuset.

Det er bare at stikke hovedet i busken…

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Kim december 5, 2014 - 11:19 am

Fine billeder Jon.

Jeg holder også af billeder fyldt til randen med for- og bagrunds bokeh, og så lige nogle få millimeters superskarpe spindelvævstråde eller andet, der ligesom understreger den fede bokeh effekt.

Men, for at bruge dit eget ud udsagn; “Og det ser da flot ud. Ligesom de forrige 17 millioner nøjagtig ens billeder også gjorde det. Men hvad er budskabet – ud over at det er en fed effekt?”

Er det muligt for dig, at uddybe hvorledes dine tæskeflotte billeder, som du mildest talt ikke er ene om at fremstille, adskiller sig afgørende fra dit eksempel på “Klassikeren er fascinationen af lange lukkertiders indvirkning på vand”. ?

Med venlig hilsen
Kim Hansen

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 5, 2014 - 5:13 pm

He he – der fik Jon vist trådt i roserne 😉

Billedsyn er altid så sjovt at diskutere, for der er aldrig noget der er rigtigt og forkert – der er kun din og min holdning.

Personligt har jeg efterhånden accepteret at der er andre der ser noget i billeder som jeg overhovedet ikke finder interessant, og på samme måde er der nogen (mange måske) der ikke finder mine billeder interessant – SKØNT!

Uanset om det er et billede af edderkoppespind, “sløret”vand eller fugleedderkopper med fart på, så er verden (læs nettet) fyldt med billeder der minder om hinanden, men som med mine øje ikke har noget på hjertet – heldigvis er der også billeder af edderkoppespind, “sløret”vand og fugleedderkopper med fart på hvor fotografen har noget på hjertet.

Dine billeder som vi jo kender så godt, de har noget på hjertet og du forsøger set med mine øjne at vise dit bud på den verden du ser – ikke genskabe hvad du har set andre gøre.

Men igen billedsyn er noget fantastisk noget som vi aldrig bliver enige om – altså ud over at Mads´pindsvine billeder er de bedste billeder nogensinde!

Beklager at jeg blandende mig, men kunne ikke lade være.

Ser frem til Jons tanker…

Besvar
kim december 5, 2014 - 6:19 pm

Hej Brian,
Jep, jeg ser også frem til Jon’s svar.
Vi kender ham jo som en autoritet på området.

Besvar
Jon Detlefsen december 7, 2014 - 8:25 pm

Hej Kim og Brian – fed debat, lige hvad jeg håber på:) Ja, Brian, jeg træder i roserne, fordi der er så kedeligt på stien, hvor vejen allerede er ryddet;)

Jeg er helt enig med dig, Brian. Der er ca. lige så mange holdninger til “det gode billede”, som der er fotografer. Og heldigvis for det. Derfor er det jo netop sådan et spændende univers at bevæge sig rundt i. Og sådan er det med med alle kreative, kunstneriske genrer, hvor der ikke ultimativt findes noget rigtigt og forkert.

Men det er jo slet ikke det, jeg beskriver her i artiklen, Kim. Jeg har intet imod langtidseksponeringer og sløret vand. Det er super sjovt at lave det, og meget ofte ser det også super flot ud, synes jeg. Jeg bruger blot den type billeder som et eksempel på, at teknikken kan overskygge billedet, og billedet derfor risikerer at miste indhold og budskab. Altså at man i sin begejstring over grejet og teknikken glemmer at forholde sig til sit billede.

Og jeg er da hamrende subjektiv, når jeg skriver mine artikler på bloggen. Hvad kan jeg ellers være? Dette er jo ikke et holdningsløst mikrofonholdermedie men en fotoblog med plads til masser af forskellige holdninger og debatter om foto og billedsprog. Efter min mening er det sådan, man personligt udvikler sig som fotograf. Eller kunstner, om I vil. Ved at debattere, ved at blive udfordret og provokeret på sine holdninger og opfattelser.

Jeg har ingen forventninger eller ønsker om, at alle skal have samme holdninger, som mine, eller at lave de samme billeder, som jeg gør. Tværtimod – det ville være alt for kedeligt. Men jeg håber på at inspirere og provokere til at sætte tankerne i gang omkring fotografiet og opfattelsen af billeder.

Et direkte svar på dit spørgsmål, Kim, er, at jeg ikke umiddelbart har et mål om at lave billeder, der aldrig før er lavet. Jeg laver først og fremmest billederne for min egen skyld. Hvis andre også kan lide dem, er det jo bare super dejligt og smigrende, synes jeg. Jeg synes selv, de er virkelig gode, og jeg har en klokkeklar forestilling om mit budskab med dem. Her handler det specifikt om det forunderlige og eventyrlige univers, der ligger lige for vores fødder, og som vi måske ofte overser i vores higen efter det usædvanlige og sjældne. Lidt ligesom når folk disser måger og knopsvaner, fordi de er alt for almindelige og kedelige og ikke regner dem for værdige motiver. Jeg synes, de er fantastiske netop derfor.

Håber, min korte kommentar gav tilstrækkeligt svar? 😉

Besvar
Poul Holm Pedersen december 8, 2014 - 5:42 pm

“Men jeg håber på at inspirere og provokere til at sætte tankerne i gang omkring fotografiet og opfattelsen af billeder” citat Jon. 🙂
Det har du i hvert fald gjort ved mig, jeg er vild med de slørede græsstrå og det “svævende” spindelvæv.
Det vil jeg s’gu også prøve….
Mvh.
Poul Holm Pedersen

Besvar
Jon Detlefsen december 9, 2014 - 3:25 pm

Hej Poul. Tusind TAK – det er super dejligt at du bliver inspireret. Og held og lykke med fotolegeriet – meld gerne tilbage med dine erfaringer:)

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply