Lysmåling er nok et af de vigtigste redskaber vi som fotografer har. Men kender ved vi nok om de muligheder vi har?
Typer af lysmåling
Der findes to former for lysmåling (nå ja, der er sikkert flere), indfaldene og reflekterende lysmåling. Langt de fleste bruge reflekterende lysmåling, da det er den der er indbygget i vores kameraer, og derved lige ved hånden.
Indfaldene lysmåling aka. håndholdt lysmåler
Du har sikkert set en håndholdt lysmåler på film.
Den er ret enkel at bruge. Du indstiller enten lukkertid eller blænde, derefter du holder domen op imod lyskilden og trykker på knappen, voila du får et resultat tilbage.
Det resultat holder stort set altid vand, og er muligvis den bedste lysmålingsmåde, da den måler lyset der falder på motivet, og bliver ikke snydt af evt. farverefleksioner eller blanke overflader på motivet. Dog er den desværre en kende besværlig, og kan være en langsommere proces, nu vi allerede har en lysmåler i kamerahuset.
Reflekterende lysmåling – den i kameraet
Modsat den indfaldene lysmåling der tager lyset der falder på motivet, måler den reflekterende lysmåler, det lys der bliver reflekteret af motivet.
Det har den klare fordel, at det er indbygget i kamerahuset, og derved er fuldt integreret i al den smarte og hurtige teknik, der er bygget ind i kameraet.
Det er nemt at bruge, dog kan lyset, der bliver reflekteret, snyde lysmåleren, hvis det f.eks. er en blank overflade, et område reflekterer et kraftigt lys, men resten ikke er lige så reflekterende. Heldigvis kan du let lære at lave justeringer til dette, men det komme jeg tilbage til senere i kapitlet.
Der findes flere forskellige typer af reflekterende lysmåling, hvilken en man lige skal bruge kommer an på, hvordan du har lyst til at lege.
Matrix (NIKON) / evaluativ (CANON)
Matrix/evaluativ lysmåling kigger på hele billedet, du har komponeret. Det kan f.eks. være et landskabsbillede, hvor du har en lys himmel og en mørk sø. Kameraet undersøger hele billedet, og kommer med sit bedste bud, der kan give hele billedet en jævn belysning.
Fordelen er, at kameraet hjælper dig med at få det godt eksponeret.
Ulempen er, at du ikke rigtigt kan vælge, hvilken del af billedet der er vigtigst, og vise det med lyset, alt bliver lige vigtigt.
Her er en matrix-lysmåling helt fin, da hele billedet er vigtigt
Centervægtet
I modsætning til at måle på hele billedet, tager centervægtet kun en lille del af billedet.
Typisk kan du bede dit kamera, om at tage x mm rundt om det valgte punkt (hos mig er det 8mm, 12 mm, 15 mm eller 22 mm). Det vil sige, at kameraet kigger på dit motiv, og måler lyset på det punkt du har valgt samt området lige rundt om punktet.
Fordelen er, at du har mere kontrol over billedet og over, hvordan du styrer motivet med lyset.
Ulempen er, at det kan drille dig, hvis du prøver at måle på et højkontrastområde, da det mørke og det lyse kan udligne hinanden.
For mig var motelværelset det vigtigste, men da der er en flydende overgang i lyset, er en centeret måling den rigtige målemetode, da den også tager forbehold for de lysere områder.
Spotmåling
Spot måling er helt klart den metode jeg bruger mest. Den giver mig mulighed for at vurdere, hvad der er vigtigst i billedet, og derved kan jeg prioritere, at det vigtigste er korrekt belyst.
Fordelen er, at du bestemmer 100%, hvilken del af billedet der er vigtigst.
Ulempen er, at du bliver nødt til at forholde dig til billedet 😉
Her var det vigtigt, at spækhuggerne var korrekt eksponeret, derfor brugte jeg en spotmåling for at undgå, at de blev matte og grå i farverne.