Løvfrø – det er ikke nemt!

af Brian - fotomalia.dk

Kender du det, du skyder billeder – rigtig mange billeder, og du syntes bare ikke rigtig du får det ud af dine anstrengelser som du havde i hovedet – det kender jeg i hvertfald og det stinker!

Hvorfor sker det, og hvorfor er det nogen gange nemmere at “finde billedet” end andre gange – tja jeg har ikke et endeligt svar, men måske et tip som kan hjælpe på vej.

 

DANSK JUVEL

Sidste år havde jeg et, for mig, vigtigt møde tæt på et lunkent vandhul fyldt med dejlige løvfrøer. Dette fik mig til at tænke at jeg kunne slå turen til mødet sammen med en fototur, det eneste det krævede var at jeg stod lidt tidligere op, hvilket jeg jo elsker (ikke rigtig).

Min ambition med turen var at komme hjem med minimum et rigtig godt billede – altså et billede som skiller sig ud og har mere i sig end bare en registrering af arten – et billede i høj klasse!

Der gik kun få minutter til jeg havde fundet de første frøer, og jeg kom rigtig hurtigt igang med at lave billeder – frøerne var forholdsvis samarbejdsvillige, og jeg kunne for det meste komme rimeligt tæt på uden de hoppede – men mine billeder blev bare kun sådan lidt mheaeeh…

D4A4605800Den danske løvfrø er uden sammenligning en af de fineste padder i DK, og dens “trælevende” adfærd gør den i mine øjene til et MEGET fint motiv – med andre ord, motivet fejler intet!

 

De første par timer gik, og jeg fik taget rigtig mange billeder, men jeg var ikke tilfreds – jeg syntes billederne blev monotome, og min ambition var som sagt at lave noget der var unikt og seværdigt!

Jeg prøvede lidt forskellige objektiver, lidt med flash, lidt uden og lidt forskellige vinkler, men uanset hvad jeg gjorde kunne jeg bare ikke finde det unikke – “mit billede frem”.


_D4A4583(800)

En grøn juvel gemt i et hav af grønt – motivet er lækkert, lyset er fint men der mangler et eller andet?

 

Internette, bøger og magasiner er fyldt med gode fototips omkring hvilket grej du skal købe, hvordan du skal bruge det indkøbte grej og ikke mindst hvordan du skal bearbejde dine billeder på computeren – ja man kan faktisk også finde informationer om fototeknik, kompositions teori, og farvelære.

kompliceret fotografisk teknik er der uendeligt materiale på, men faktisk er det bedste råd jeg nogensinde har fået hverken teknisk eller kompliceret – faktisk er det meget simpelt og lige til:

 

“Bliv ved til du er tilfreds!”

 

Ja så simpelt kan det faktisk gøres – med det i mit hovede var der jo ikke andet at gøre end at blive ved – skyde videre, prøve nye ting, flere vinkler andre baggrunde og andre objektiver – og pludselig – midt i alt det ligegyldige, midt i min frustration over ikke at kunne indfri mine egne forventninger fandt jeg det – “mit billede”

2013_august_14_Løvfrø-Hyla-aborea

Der var den – “mit billede” – jeg er vild med det sarte farver og det “rene” billede, jeg er vild med at jeg, på en diskret måde, har fået noget af den karakteristiske brombær med og jeg er vild med frøens udtryk.


Om det sidste billede er det bedste, eller om det er unikt – det ved jeg ikke… Men det er det billede jeg gerne ville have med hjem, det er billedet som gjorde mig tilfreds og gjorde at jeg gik hjem med en følelse af at jeg stadig kan fotografere – så derfor er det unikt og derfor er det det bedste (for mig).

Dagens tip virker måske lidt underligt, men det er som sagt det bedste råd jeg nogensinde har fået, og det råd der har gjort mest for min fotografering nogensinde – jeg håber det vil give dig det samme!

Også håber jeg da at du lige smider en kommentar 😉

Relateret indlæg

7 Kommentarer

Ole Condrup april 27, 2014 - 7:54 pm

Fin artikel, super skud til slut, sådan! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 27, 2014 - 8:42 pm

Mange tak!

Besvar
Suna Thomsen april 27, 2014 - 8:14 pm

Hej Brian,
Det giver så meget mening, at man skal blive ved til man er tilfreds, og skønne billeder du har skudt!
Jeg har dog et problem; jeg har svært ved at se om det hele det spiller, før jeg kommer hjem på computeren og ser billedet. Har du noget råd for det?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 27, 2014 - 8:42 pm

Ja det er egentligt meget nemt…

Bliv ved til du er tilfreds! – hvis du ikke er tilfreds når du kommer hjem, så må man bare afsted igen….

Det er heller ikke altid at man har mulighed for at blive tilfreds ved første besøg – nogen motiver giver kun et forsøg om dagen – eller måske kun en mulighed om året, og hvis man ikke er tilfreds, så må man jo bare komme igen året efter 😉

Det lyder dumt, men jeg mener det helt alvorligt, hvis du har behov for at komme hjem forbi computeren for at kunne vurdere om du er tilfreds, så er det bare det du gør!

Det vigtige er bare at lære noget når du kommer hjem – så prøv at se hvad det er der mangler og tænk så over det når du kommer afsted igen!

Håber det giver mening

Besvar
Suna Thomsen april 27, 2014 - 9:30 pm

Hej Brian,

Det giver god mening! Tak 🙂

Besvar
Christian Rasmussen april 27, 2014 - 8:42 pm

God artikel og rigtig godt billede.
Banalt, men godt tip!

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 25, 2014 - 7:31 am

Mange tak – glad for at tippet kan bruges, det har ihvertfald givet mig bedre billeder

Besvar

Skriv et svar til Suna Thomsen Cancel Reply